UU-centrenes samarbejde med AF, VFU og erhvervslivet

UU-centrene skal ifølge bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv sam-arbejde med henholdsvis AF, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter for at sikre at UU-centrenes vejledning er baseret på viden om den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling. Ifølge be-mærkningerne til loven skal vejledning om beskæftigelsesmuligheder fx baseres på AF’s overvåg-ning af arbejdsmarkedet. Medarbejderne fra AF og fra kommunerne er i forbindelse med kom-munalreformen gået sammen om beskæftigelsesindsatsen i nye jobcentre.

De selvevaluerende UU-centre giver generelt udtryk for at de har et meget begrænset samarbejde med AF. UU-Region Vejle har dog en repræsentant fra AF siddende i centerets UU-råd, men le-delsen oplyser i selvevalueringsrapporten at repræsentanten ofte melder afbud til rådets møder.

UU Århus har tilsvarende en repræsentant fra AF i UU-centerets følgegruppe.

UU i Tårnby vurderer i sin selvevalueringsrapport at centerets manglende samarbejde med AF skyldes formidlingens igangværende omstrukturering. Det reelle samarbejde om erhvervsudvik-ling og jobmuligheder skal desuden foregå i jobcenterregi når disse bliver oprettet.

På Fyn er AF involveret i det regionale vejlederforum som både UU-Center Sydfyn og UU Odense og Omegn deltager i. Begge centre giver udtryk for at man i forummet udveksler viden og erfa-ring der er nyttig for centrenes arbejde. Dog vurderer vejlederne i UU Odense og Omegns selv-evalueringsrapport at samarbejdet med AF ikke fungerer rent praktisk.

UU-centrenes tilkendegivelse af at samarbejdet med AF endnu ikke er velfungerende, understøt-tes af evalueringsgruppens interview med repræsentanter for AF. AF-vejlederne tilkendegiver ge-nerelt at UU-centrene har været meget lidt synlige, og at det er vanskeligt for AF at identificere nogle samarbejdsflader. Set fra AF-vejledernes side er der ikke umiddelbart behov for at samar-bejde med UU-centrene. Nogle AF-vejledere vurderer dog at de savner information om de forskel-lige ungdomsuddannelser. Andre AF-vejledere mener at AF kun vejleder til arbejdsmarkedet, og at de derfor ikke har behov for at vide noget om de forskellige ungdomsuddannelsesmuligheder.

Selvom det er vanskeligt for mange AF-vejledere at se nytten af et samarbejde med UU-centrene, er der behov for at etablere et sådant samarbejde. Samarbejdet med AF kan udgøre en platform for en koordineret indsats vedrørende de unge der skal træffe valg om at påbegynde en ung-domsuddannelse eller søge ud på arbejdsmarkedet.

Erhvervsliv og VFU

Af UU-centrenes selvevalueringsrapporter fremgår det at samarbejdet mellem UU-centrene og erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter foregår på tre områder. Først og fremmest samarbejder centrene med erhvervslivet om at skaffe praktikmuligheder til de unge så de i løbet af deres sidste

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 69

år i grundskolen kan prøve kræfter med et konkret job i en kortere periode. Desuden har skoler-ne som en del af UEA-orienteringen gæstelærere fra forskellige virksomheder der fortæller om de mange erhvervsmuligheder på det lokale arbejdsmarked. Endelig er der forskellige aktiviteter der har til formål at udvikle vejledernes viden om udviklingen i det private erhvervsliv. Her stiller ar-bejdsmarkedets organisationer bl.a. forskellige materialer til rådighed for vejlederne eller inviterer dem på konkrete virksomhedsbesøg.

Samtlige selvevaluerende centre samarbejder med repræsentanter for det lokale erhvervsliv i mere eller mindre formaliseret grad om at etablere praktikpladser til de unge i folkeskolerne. Forskellen mellem centrenes kontakt med erhvervslivet består derfor primært i hvilket samarbejde der eksi-sterer ud over den kontakt der vedrører praktik.

Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i følgegruppen for UU Århus hvor der både er princi-pielle drøftelser af samarbejde og koordinering af vejledning inden for de fastlagte rammer. Cen-teret har mange konkrete projekter der hovedsageligt er etableret gennem arbejdsmarkedets par-ter. Det gælder bl.a. et ”jobsnuser-projekt” hvor både erhvervsliv og erhvervsskoler bliver inddra-get i et vejledningsforløb, og et formaliseret skole-erhvervssamarbejde der igangsætter initiativer til støtte for samarbejdet mellem skolerne og det omgivende samfund. UU Århus deltager i dette samarbejde på ad hoc-basis. Ledelsen på UU Århus vurderer i sin selvevalueringsrapport at vejle-derne via disse forskellige projekter får en stor indsigt i erhvervslivets udvikling. Dog så ledelsen gerne et mere udbredt samarbejde med lokale virksomheder etableret. Hidtil har det været lettere at etablere samarbejde med organisationerne end med virksomhederne fordi de små firmaer har svært ved at finde ressourcer til at deltage i konkrete projekter. Vejlederne på UU Århus vurderer desuden at det ville være gavnligt med deltagelse af flere ”folk på gulvet” i det konkrete samar-bejde i stedet for samarsamar-bejdet drevet af organisationerne.

I UU Odense og Omegn hvor samarbejdet med erhvervslivet primært er rettet mod praktikforløb for de unge, er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i UU-centerets vejledningsråd. Ifølge den samarbejdsaftale som UU Odense og Omegn har indgået, skal vejledningsrådet styrke samarbej-det og udvikle de erhvervsfaglige aspekter i centerets vejledningsaktiviteter. Ledelsen på UU Odense og Omegn anser ifølge sin selvevalueringsrapport samarbejdet for at give vejlederne en større indsigt i de unges reelle muligheder på arbejdsmarkedet. Samarbejdet bidrager ifølge ledel-sen til at centeret kan give de unge en mere realistisk vejledning.

UUV Køge har etableret særskilte praktikforløb for centerets vejledere for også at kunne give de unge en mere realistisk vejledning. Ledelsen vurderer at vejledernes evne til at vejlede i forhold til samfundets behov styrkes af aktiviteter som praktik og løbende opdatering af viden om udviklin-gen i erhvervslivet.

70 Danmarks Evalueringsinstitut

I UU i Tårnby er en stor del af det hidtidige samarbejde med erhvervslivet foregået gennem det overordnede samarbejde i VFU. Her har der bl.a. været holdt flere tværfaglige kurser og arran-gementer der ifølge ledelsen på UU i Tårnby dels har været med til at opkvalificere vejlederne, dels har understøttet etablering af netværk på tværs af institutioner og organisationer. Ledelsen på UU i Tårnby vurderer i sin selvevalueringsrapport at det samarbejde der tidligere var etableret gennem VFU – der ikke længere eksisterer – bør videreføres i andre tværfaglige fora. Samarbejdet har især betydning for elever med særlige behov for vejledning. Gennem de tværfaglige netværk og kontakterne i erhvervslivet har UU i Tårnby kunnet give de fagligt svagere unge mulighed for at få praktisk erfaring i erhvervslivet. Ledelsen på UU i Tårnby indgår derfor i et nyt initiativ med lederne af beskæftigelsesafdelingerne i de to kommuner under UU i Tårnby der bl.a. har fået til-sagn fra Dansk Industri (DI) og Landorganisationen i Danmark (LO) om at deltage i den tværfagli-ge samarbejdsgruppe. Dog vurderer UU i Tårnby i sin selvevalueringsrapport at dette samarbejds-forum står over for en stor udfordring i forhold til om medlemmerne af samarbejds-forummet har mulighed for at afsætte tid til samarbejdet.

Evalueringsgruppens interview med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter viser at parterne vurderer at UU-centrene i højere grad bør indgå i konkrete lokale samarbejder med arbejdsmar-kedets parter. På organisationsniveau har parterne et godt samarbejde med en del UU-centre, men på lokalt niveau er samarbejdet langt mindre udbredt. LO og DI mener at det er svært at motivere de lokale partsrepræsentanter til et længerevarende samarbejde fordi de ofte oplever ikke at få noget ud af det. De lokale parters oplevelse af manglende indflydelse på vejlednings-indsatsen er medvirkende til at samarbejdet ikke er mere udbredt. LO og DI vurderer dog at UU-vejlederne generelt yder en meget professionel og uafhængig vejledning som følge af reformen.

Der er således grundlag for at udbygge samarbejdet med arbejdsmarkedets parter til i højere grad at omfatte det lokale niveau.

Behov for en tværfaglig koordinering

UU-centrenes samarbejde med erhvervslivet og AF er hovedsageligt centreret om konkrete pro-jekter. Dette samarbejde er nødvendigt og bliver vurderet positivt af de centre der er en del af et.

Nogle UU-centre inddrager både erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og AF i centerets følge-gruppe, rådgivende organ og lignende med henblik på at koordinere vejledningen. Desuden har VFU nogle steder været en velfungerende ramme for et samarbejde mellem UU-centrene, AF og erhvervslivet.

Ifølge evalueringsgruppens vurdering er der behov for at synspunkter og initiativer i forhold til vejledning koordineres, og at der samarbejdes om at udarbejde materialer, fx om erhvervslivets udvikling på regionalt niveau, herunder efterspørgsel efter arbejdskraft og flaskehalsproblemer.

Der kan også med fordel samarbejdes om konkrete erhvervsrettede afklaringsforløb og andre vej-ledningsprojekter for unge med særlige behov for vejledning.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 71

Det bør undersøges om de regionale beskæftigelsesråd der er nedsat af beskæftigelsesministe-ren, kan varetage opgaven med at koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen. Der er også mulighed for at den nye jobcenterkonstruktion kan udgøre rammen om et mere lokalt samarbej-de, ikke mindst i forhold til konkrete projekter. I den forbindelse bør der så vidt muligt afsættes ressourcer så samarbejdet får mere varig karakter, og det bør sikres at erhvervslivet får indflydelse på de igangsatte aktiviteter.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at Undervisningsministeriet medvirker til at sikre at der på regionalt niveau sker et overordnet samarbejde og koordinering af vejledningen mellem UU-centrene, jobcentrene og erhvervslivet i forhold til synspunkter og konkrete initiativer.

4.4 Kompetenceudvikling

Det er en national målsætning for vejledningen at den skal gives med kvalifikationer der svarer til det niveau som kan opnås på den nye fælles vejlederuddannelse. Endvidere fastslår bemærknin-gerne til loven om vejledning om valg af uddannelse og erhverv at UU-centerets ansatte skal have et indgående kendskab til og nøje følge udviklingen i ungdomsuddannelsernes opbygning og indhold og i de skolekulturer som er en del af uddannelsesmiljøet. Vejlederne skal desuden have et bredt kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Dette kan ifølge bemærknin-gerne til loven opnås ved fx at ansætte vejledere der ikke hidtil har været ansat inden for uddan-nelsessektoren. Loven forudsætter dermed at kompetencer på et tilstrækkeligt niveau dels opnås gennem vejlederuddannelsen eller en tilsvarende uddannelse, dels tilføres centeret gennem vejle-dernes tidligere beskæftigelse. UU-centrenes selvevalueringsrapporter viser at vejlederne også er-hverver disse kompetencer på andre måder.

I afsnit 4.4.1 beskrives vejledernes uddannelsesmæssige baggrund og erfaring. Afsnit 4.4.2 bely-ser den kompetenceudvikling som vejlederne på de selvevaluerende UU-centre deltager i.