– Ungdommens uddannelsesvejledning Evalueringsgruppen anbefaler:

• at Undervisningsministeriet i samarbejde med forskningsverdenen og UU-centrene ud-former en fælles definition af gruppen af unge med særlige vejledningsbehov. Definitio-nen bør knytte an til metodeudvikling generelt med henblik på at tilrettelægge en diffe-rentieret vejledningsindsats. I sammenhæng med definitionen er der behov for at Under-visningsministeriet tydeligere tilkendegiver at nogle unge har et særligt behov for vejled-ning, og at disse unge derfor skal tilbydes mere eller anderledes vejledning.

• at Undervisningsministeriet i samarbejde med kommunerne, vejledningscentrene og ungdomsuddannelserne udarbejder et nationalt elektronisk system der kan bruges af bå-de skolerne og vejledningscentrene i forbinbå-delse med overførsel af uddannelsesplaner og anden relevant information mellem folkeskole, UU-vejleder og ungdomsuddannelse.

• at Undervisningsministeriet placerer en entydig underretningsforpligtelse hos ungdoms-uddannelserne vedrørende frafaldstruede elever.

• at Undervisningsministeriet medvirker til at sikre at der på regionalt niveau sker et over-ordnet samarbejde og koordinering af vejledningen mellem UU-centrene, jobcentrene og erhvervslivet i forhold til synspunkter og konkrete initiativer.

168 Danmarks Evalueringsinstitut

• at Undervisningsministeriet tydeliggør betydningen af kravene til centrenes kvalitetsar-bejde og sammenhængen mellem kravene til UU-centrenes kvalitetssystem og det prakti-ske kvalitetsarbejde som centrene forventes at udføre.

• at kommunerne sikrer det fornødne ledelsesrum på UU-centrene ved at delegere både det faglige, administrative og organisatoriske ansvar for vejledningen til centrenes ledel-ser. Samtidig bør kommunerne sørge for at skabe en entydig kommandovej mellem cen-terets ledelse og de samarbejdende kommuner, eventuelt ved at tildele én kommune driftsansvaret.

• at kommunerne i samarbejde med UU-centrene og med inddragelse af forskningen på området operationaliserer den centralt fastsatte definition i lokale mål. De lokale mål bør udtrykke en lokal prioritering af vejledningsindsatsen.

• at kommunerne forpligter skolelederne til at lade UEA-lærerne deltage i de kurser der udbydes af UU-centrene i forbindelse med centrenes bistand til undervisningen. Samtidig bør UU-centrene forpligtes til årligt at udbyde kurserne til alle UEA-lærerne i deres områ-de.

• at de relevante kommunale forvaltninger indgår skriftlige samarbejdsaftaler med det lo-kale UU-center. Aftalerne skal sikre at UU-vejlederen har kontakt til den unges sagsbe-handler i kommunen – også når den unge er fyldt 18 år.

• at kommunerne i højere grad støtter UU-centrenes arbejde med at opstille mål og delmål for centrenes aktiviteter så målsætningerne afspejler kommunernes lokale prioriteringer og samtidig er tilpasset de tildelte ressourcer i vejledningen.

• at skoleledelserne indarbejder lærernes kompetenceudvikling og afviklingen af UEA-orienteringen i skolernes virksomhedsplaner. Desuden skal en del af samarbejdsaftalen mellem skolerne og UU-centrene beskrive lærernes opkvalificering gennem kurser holdt af UU-centrene.

• at UU-centrene tilstræber hovedsageligt at have fuldtidsansatte vejledere. Dog er det væ-sentligt at nogle vejledere fortsat er ansat på skolerne parallelt med vejlederansættelsen for at sikre en tæt kontakt mellem centrene og skolerne og vejledernes adgang til viden om de unge.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 169

• at UU-centrene fastlægger en tydelig tidsmæssig prioritering af centerets samlede vej-ledningsindsats. Det skal sikre at alle de målgrupper der er i fokus for vejledningen, får tilbudt tilstrækkelig vejledning.

• at UU-centrene opprioriterer at udvikle redskaber og metoder til kollektiv vejledning. Det gælder fx både i forhold til at vejlede mindre grupper og klasser. Centrene bør på denne baggrund i højere grad udnytte mulighederne for at tilbyde kollektive vejledning.

• at UU-centrene sikrer at alle vejlederne kan foretage en indledende identifikation af den unges vejledningsbehov. Med udgangspunkt i disse generelle krav til vejlederne skal centrene gennem specialisering sørge for at vejlederne samlet set dækker alle målgrup-per for vejledningen.

• at UU-centrene i samarbejde med forskningsverdenen udvikler differentierede metoder til at inddrage forældre i vejledningen.

• at UU-centrene indgår skriftlige samarbejdsaftaler med de skoler som de skal støtte i UEA-orienteringen. Aftalen bør omfatte opgave-, ressource- og ansvarsfordeling og un-derstøtte at der i fællesskab udarbejdes en tidsplan over UEA-orienteringen og de vejled-ningsarrangementer der hører under undervisningen. Samtidig bør aftalen præcisere rammerne for samarbejdet om identifikation af elever med særlige behov for vejledning.

• at UU-centrene og ungdomsuddannelserne indgår lokale aftaler om et systematisk sam-arbejde om frafaldstruede elever, herunder tilbagemelding til UU-centrene ved den første advarsel i tilfælde af for højt fravær. I samarbejdsaftalerne skal der indgå nogle fælles de-finitioner af tegn og indikatorer der kan anvendes i identificeringen af de frafaldstruede elever.

• at UU-centrene og ungdomsuddannelserne indgår skriftlige samarbejdsaftaler hvor an-svarsfordelingen og de økonomiske rammer om samarbejdet tydeligt beskrives. Desuden skal både skolernes ledelser og ledelserne på UU-centrene sørge for at samarbejdsafta-lernes indhold er kendt blandt de involverede parter.

• at UU-centrene etablerer et tværgående samarbejde blandt centrene så de nuværende erfaringer kan kvalificere centrenes fremtidige arbejde med systematisk kvalitetsudvik-ling.

170 Danmarks Evalueringsinstitut

• at UU-centrene fastlægger en tydelig tidsmæssig prioritering af centerets samlede vej-ledningsindsats. Det skal sikre at alle de målgrupper der er i fokus for vejledningen, får tilbudt tilstrækkelig vejledning.

• at UU-centrene prioriterer at ansætte vejledere med forskellige erfaringer og uddannel-sesbaggrunde for at få en bredere dækning i forhold til uddannelsesmuligheder og for-skellige typer erhverv. Rekrutteringen kan med fordel kvalificeres gennem en undersøgel-se af barriererne for rekruttering af andre vejlederprofiler end de traditionelle skolevejle-dere.

• at UU-centrene i højere grad afsætter tid og ressourcer til kompetenceudvikling og vi-dendeling. Det er centralt at vejlederne på hvert center udvikler en fælles forståelse af hvad god vejledning er. Det giver et grundlag for dels at udvikle vejledningskvaliteten, dels at udvikle den enkelte vejleders kompetencer.

• at UU-centrene diskuterer hvad god vejledning er i forhold til den lokale kontekst som hvert center er forankret i. Drøftelserne bør både omfatte vejledernes rolle over for den enkelte unge og over for samfundet i bred forstand og tage stilling til hvad det betyder for vejledningen i praksis.

• at UU-centrene sørger for at målsætningerne formuleres så tydeligt som muligt. Det vil være med til at sikre et godt grundlag for det enkelte centers samlede kvalitetsarbejde.

• at UU-centrene i samarbejde med kommunerne sørger for at både ledelserne og vejle-derne har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne i forbindelse med at gen-nemføre et systematisk kvalitetsarbejde på centrene.

• at UU-centrene etablerer et tværgående samarbejde blandt centrene så de nuværende erfaringer kan kvalificere centrenes fremtidige arbejde med systematisk kvalitetsudvik-ling.

• at UU-vejlederne personligt opsøger unge mellem 19 og 25 år der er i målgruppen for den opsøgende vejledning, og som det ikke lykkes at kontakte skriftligt, elektronisk eller telefonisk. Det opsøgende arbejde skal koordineres med de relevante instanser, herunder den kommunale forvaltning og det lokale jobcenter.

• at UU-vejlederne inddrager forældre mere systematisk i vejledningen, fx ved at deltage i forældremøder eller holde særskilte vejledningsmøder rettet mod forældrene. UU-centrene skal bidrage til at vejledningen målrettes forskellige grupper af forældre.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 171

• at UU-vejlederne og produktionsskolerne i samarbejde udbygger de handlingsplaner der følger med den unge så relevant information videregives til produktionsskolerne. Desu-den kan viDesu-dendelingen udbygges ved at UU-vejlederen deltager i Desu-den unges første sam-tale med produktionsskolen, og UU-vejlederen og produktionsskolen kan holde endnu et overleveringsmøde når eleven afslutter sit produktionsskoleforløb og skal videre i anden uddannelse.

Kapitel 5 – Studievalg