• Ingen resultater fundet

Kommissoriet for evalueringen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har med sin handlingsplan for 2006 besluttet at evaluere vej-ledningen om valg af uddannelse og erhverv. Dette kommissorium gør rede for evalueringens formål, organisering og metode

Vejledningsreformen

1. august 2004 trådte en reform af vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg i kraft. Reformen skulle blandt andet sikre bedre kvalitet i vejledningen og skabe en klar ansvarsfordeling og ledelse af vejledningen.

Reformen satte nationale mål for vejledningen. Desuden blev ansvaret for vejledningen om over-gangen mellem uddannelser og mellem uddannelser og erhverv samlet i to nye vejledningsenhe-der: Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg. Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om valg af ungdomsuddannelse og er forankret i 46 kommunale centre. Studievalg vej-leder om valg af videregående uddannelse og er forankret i syv regionale centre under Undervis-ningsministeriet. Vejledning om gennemførelse af en påbegyndt uddannelse er fortsat forankret på den enkelte uddannelsesinstitution.

Med reformen blev der også etableret en national vejledningsportal på internettet. Derudover blev der taget en række initiativer til at udvikle kvaliteten af vejledningen, nemlig en fælles vejle-deruddannelse, et nationalt, tværsektorielt dialogforum og et videncenter for vejledning.

Vejledningen er fortsat et tilbud til alle unge, men er især målrettet unge med særlige behov for vejledning.

Formål

Evalueringen vil sætte fokus på den vejledning der gives unge om valg af uddannelse og erhverv.

Formålet med evalueringen er at vurdere i hvilket omfang vejledningsindsatsen lever op til de na-tionale mål. I den forbindelse vil evalueringen også vurdere de organisatoriske rammer for

vejled-176 Danmarks Evalueringsinstitut

ningsindsatsen, herunder samarbejdet mellem vejledningsenheder og uddannelsesinstitutioner og mellem vejledningsenheder og erhvervsliv.

Evalueringen vil først og fremmest undersøge vejledningsenhedernes arbejde og den vejledning der foregår via den nationale vejledningsportal. Evalueringen vil undersøge både vejledningens omfang, type og indhold og hvordan vejledningen kvalitetssikres.

Desuden vil evalueringen undersøge hvordan reformens elementer – dvs. vejledningscentrene, vejledningsportalen, vejlederuddannelsen, det nationale dialogforum og videncenteret – spiller sammen, og i hvilket omfang denne organisering bidrager til at opfylde de nationale mål for vej-ledningen.

Evalueringens organisering

EVA nedsætter en ekstern evalueringsgruppe der har det faglige ansvar for evalueringen. Det er evalueringsgruppens opgave at give vurderinger og anbefalinger på baggrund af evalueringens dokumentationsmateriale.

Evalueringsgruppen sammensættes så medlemmerne samlet har indsigt i og erfaring fra følgende områder:

• uddannelses- og erhvervsvejledning til unge

• uddannelses- og erhvervsvejledning i et andet nordisk land

• vejledningsindsatsen fra en arbejdsmarkedssynsvinkel

• forskning i vejledning

• organisatoriske og institutionelle rammer for vejledning.

EVA’s projektgruppe skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og påli-delige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Den har desuden det praktiske an-svar for evalueringen. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og udarbej-der en rapport om evalueringen.

Metode og tilrettelæggelse

Evalueringen skal som nævnt vurdere vejledningsindsatsen og de organisatoriske rammer i for-hold til de nationale mål. Evalueringen vil ske på baggrund af selvevalueringer fra udvalgte vej-ledningscentre, seminarer for vejledningscentrene, en redegørelse fra Undervisningsministeriet med et efterfølgende møde, et møde med Schultz Information, der driver den nationale vejled-ningsportal, og undersøgelser blandt interessenter, blandt andet de unge.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 177

Selvevaluering

Der gennemføres selvevaluering på ni udvalgte centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning og på tre udvalgte studievalgscentre. Selvevalueringerne skal gennemføres dels af ledelser, dels af vejledere, og den skal resultere i en skriftlig selvevalueringsrapport der beskriver praksis og disku-terer styrker og svagheder.

Studievalgscentrene udvælges så der indgår driftsansvarlige parter med forskellig institutionel til-knytning, og så der opnås geografisk spredning. UU-centrene udvælges så der indgår centre med forskellig organisering, og så der opnås geografisk spredning.

Selvevalueringerne på UU-centrene og studievalgscentrene gennemføres på baggrund af en vej-ledning fra EVA.

Seminarer

I forlængelse af selvevalueringerne gennemføres to seminarer for henholdsvis UU-centrene og studievalgscentrene. På seminarerne får ledelse og vejledere lejlighed til at uddybe og perspekti-vere deres selvevalueringer. Desuden inviteres repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og øv-rige interessenter til at drøfte tværgående problemstillinger.

Seminarerne er en selvstændig del af evalueringens dokumentationsmateriale, men skal også un-derbygge og perspektivere de øvrige dele af dokumentationen.

Redegørelse og møder

Undervisningsministeriet vil blive bedt om at udarbejde en skriftlig redegørelse. Ministeriet invite-res desuden til et møde med evalueringsgruppen for at drøfte den skriftlige redegørelse. Formålet er at få evalueringens tema belyst fra Underministeriets synsvinkel, særligt de elementer af vej-ledningsreformen der er forankret i ministeriet.

Desuden inviteres Schultz Information til et møde med evalueringsgruppen om portalen. Formålet er at få belyst vejledningsportalen fra den driftsansvarliges synsvinkel.

Undersøgelser

Der gennemføres en eller flere kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser. Undersøgelserne kan gennemføres blandt de unge, vejledere ved uddannelsesinstitutioner og AF, ledelser på ud-dannelsesinstitutioner og repræsentanter fra erhvervslivet; mindst én undersøgelse gennemføres blandt de unge. Formålet med disse undersøgelser er at belyse interessenternes vurderinger af vejledningsindsatsen og dens organisatoriske rammer.

178 Danmarks Evalueringsinstitut

Desuden skal der gennemføres kvantitative undersøgelser blandt samtlige UU-centre og studie-valgscentre. Formålet er at få belyst evalueringens tema på samtlige vejledningscentre.

Data fra UU-centrene, studievalgscentrene og den nationale vejledningsportal kan anvendes i un-dersøgelserne.

Høring

Evalueringsrapporten sendes i skriftlig høring på de selvevaluerende vejledningscentre. Formålet med høringen er at få rettet eventuelle faktuelle fejl og at give deltagerne mulighed for at kom-mentere evalueringens forløb, metode og resultater.

Herefter offentliggør EVA evalueringsrapporten der gør rede for den indsamlede dokumentation og fremlægger evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 179

Appendiks C