Forældreinddragelse i vejledningen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne i 9. og 10. klasse peger således ikke nødvendigvis på at en del af eleverne ikke har fået den vejledning som de har behov for. En anden fortolkning er at det ikke er klart for eleven hvad vejledning faktisk kan bruges til. Det er overvejende de svage-ste i matematik der vurderer at have fået vejledning der har betydning for hvad de skal efter sommerferien, jf. afsnit 4.2.6 der viser at elevernes forældre ofte har stor indflydelse på den en-kelte elevs uddannelsesvalg. De fagligt stærke elever har ofte en forældreopbakning der præger deres uddannelsesvalg. Denne opbakning kan medvirke til at forklare hvorfor disse elever ikke til-lægger vejledningen så stor betydning.

Elevernes tilfredshed med vejledningen er ikke et entydigt udtryk for om de har tilstrækkelige forudsætninger for at træffe et valg. Vejledningen må ses i sammenhæng med de andre faktorer der har betydning for unges uddannelsesvalg. I den forbindelse er det afgørende at det er de ele-ver med det største behov der får vejledningen. Det er vejlederens opgave at identificere disse elever, ligesom vejlederen skal bidrage til at personer med afgørende indflydelse på elevens ud-dannelsesvalg også har de nødvendige forudsætninger for at rådgive eleven. Det gælder fx for-ældre og lærere med ansvar for UEA-orienteringen i folkeskolen.

Tilfredshedsundersøgelser kan langt fra stå alene som mål for om den vejledning der gives, er god nok. De giver et billede af en oplevet tilfredshed og viser at vejledning ikke er et isoleret fæ-nomen, men foregår i samspil med sociale og personlige faktorer der direkte eller indirekte påvir-ker den unges valg af uddannelse og erhverv.

4.2.6 Forældreinddragelse i vejledningen

I august 2006 trådte en ny bekendtgørelse i kraft for UU-centrene der først og fremmest tilføjede et krav om at forældre (eller forældremyndighedens indehaver) til unge mellem 15 og 18 år skal orienteres om UU-centrenes vejledningstilbud. Desuden skal forældre til unge der ikke

påbegyn-48 Danmarks Evalueringsinstitut

der en uddannelse på den institution hvor de er indskrevet, eller som afbryder en ungdomsud-dannelse, underrettes af uddannelsesinstitutionen. UU-centeret skal ligeledes underrettes.

Den øgede inddragelse af forældre i vejledningen understøttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 9. og 10. klasse (tabel 6).

Tabel 6

Hvilken betydning har følgende personer haft for, hvad du skal efter sommerferien?

(Tabellen viser ’nogen betydning’ og ’stor betydning’ lagt sammen) (Der kunne sættes flere kryds)

9. klasse 10. klasse Total

Den eller de vejledere, du har talt med (n = 833) 36 % 44 % 38 %

Dine lærere (n = 831) 22 % 37 % 26 %

Dine forældre (n = 842) 77 % 71 % 76 %

Dine søskende (n = 828) 28 % 24 % 27 %

Dine venner (n = 832) 35 % 43 % 37 %

Andre (n = 785) 21 % 33 % 24 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 9. og 10. klasse

Tabellen viser at eleverne anser deres forældre for at have den største indflydelse på deres ud-dannelsesvalg. Således svarer 77 % og 71 % af eleverne i henholdsvis 9. og 10. klasse at deres forældre har haft nogen eller stor betydning for deres fremtidsplaner.

Eleverne er blevet bedt om at vurdere deres indsats i skolen. Konkret blev eleverne bedt om at vurdere hvor gode eller dårlige de har været til at lave lektier, møde til tiden og være aktive i ti-merne. På baggrund af elevernes svar blev der konstrueret et engagementsindeks der er brugt i forbindelse med undersøgelsens uddybende analyser.

En nærmere analyse viser at flere elever med et højt engagement i højere grad vurderer at deres forældre har nogen eller stor betydning for valg efter sommerferien end elever med et middel el-ler et lavt engagement. 80 % af eleverne med et højt engagement svarer at forældrene har haft nogen eller stor betydning, mens henholdsvis 73 % og 60 % udtrykker samme holdning i grup-perne med et middel og et lavt engagement.

Både denne evaluering og andre undersøgelser viser at forældre har en meget stor indflydelse på unges uddannelsesvalg. Forældrenes store indflydelse på mange unges valg stiller store krav til forældrene om at have eller at kunne søge kvalificeret viden om uddannelsesmuligheder og

vej-Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 49

ledningsmuligheder. UU-centrenes vejledere skriver meget generelt i selvevalueringsrapporterne at de møder forældrene til forældremøder i folkeskolerne. De uddyber imidlertid ikke hvor meget kontakt der er i den forbindelse. Samtidig tager en del forældre selv kontakt til vejlederne. Mange centre har gode erfaringer med at vejlede og svare på forældrenes spørgsmål via e-mail. I en del af de selvevaluerende centre, heriblandt UU i Tårnby, står vejlederne til rådighed for forældrene i forbindelse med skole-hjem-samtaler i afgangsklasserne. Vejlederne på UU i Tårnby beskriver i deres selvevalueringsrapport at stort set alle forældre benytter sig af dette tilbud.

Hvad angår den personlige kontakt mellem vejleder og forældre viser UU-centrenes selvevalue-ringsrapporter at vejlederne i stort omfang bliver opsøgt af forældre enten på skolen eller i UU-centeret. En del centre understreger dog at de gerne vil opsøges endnu mere og derfor vil arbej-de for at blive mere synlige og tilgængelige over for forældrene. Flere UU-centre påpeger at arbej-de bør fremme deres synlighed i gadebilledet. UU Århus mener fx at centeret skal markedsføre sig som et serviceorgan gennem reklamer og lignende.

På nuværende tidspunkt er det hovedsageligt de forældre der selv opsøger vejlederen, som ind-drages aktivt i vejledningsindsatsen. Samtidig kan man erstatte mange af de individuelle vejled-ningsseancer med forældrene, fx skole-hjem-samtalerne, med nogle bredere informationsarran-gementer, fx forældremøder i klasserne som nogle UU-centre har gode erfaringer med. Foræl-drene kan desuden i højere grad inddrages som målgruppe for vejledningsportalen, jf. kapitel 7.

Selvevalueringsrapporterne og interviewene med UU-centrene viser at der ikke er en systematisk inddragelse af de forældre der ikke selv henvender sig til en UU-vejleder. UU-vejlederne bør være mere aktive og udfarende over for de forældre der ikke selv er opsøgende. I forhold til at inddra-ge forældre i vejlednininddra-gen er der behov for en differentieret indsats på liinddra-ge fod med behovet for at differentiere vejledningen til de unge. I den forbindelse er det evalueringsgruppens vurdering at der ikke findes tilstrækkelig viden om effektive metoder i forhold til at inddrage forskellige forældregrupper i vejledningen, og at UU-centrenes indsatser derfor med fordel kan understøttes af undersøgelser på dette område.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at UU-vejlederne inddrager forældre mere systematisk i vejledningen, fx ved at deltage i foræl-dremøder eller holde særskilte vejledningsmøder rettet mod forældrene. UU-centrene skal bidra-ge til at vejledninbidra-gen målrettes forskellibidra-ge grupper af forældre.

- at UU-centrene i samarbejde med forskningsverdenen udvikler differentierede metoder til at inddrage forældre i vejledningen.

50 Danmarks Evalueringsinstitut