Vejledernes udbytte af uddannelsen

Dette afsnit beskriver vejledernes erfaringer med og vurderinger af uddannelsen og af deres ud-bytte.

I fokus- og minigruppeinterviewene om vejlederuddannelsen peger flertallet af vejlederne – der har taget mindst ét modul af uddannelsen – først og fremmest på at de har fået et teoretisk ud-bytte af at tage uddannelsen. Det teoretiske udud-bytte stemmer i høj grad overens med deres for-ventninger til uddannelsen. Vejlederne nævner at de har fået teoretisk indsigt og kontekstforstå-else, fx med hensyn til adfærden blandt unge, som de kan kombinere med deres praktiske erfa-ring i vejledningssituationen.

Vejlederne oplever at undervisningen generelt vægter teori højere end praktiske øvelser. Flertallet er tilfreds med vægtningen, mens nogle efterlyser mere undervisning i konkrete teknikker og red-skaber. Vejlederne nævner også at de har fået en større forståelse for overordnede

sammenhæn-Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 149

ge i vejledningssystemet. Ledelsen på UU Århus der som tidligere nævnt har etableret et internt undervisningsforløb med udgangspunkt i det første modul på uddannelsen, fortæller i evalue-ringsgruppens interview at der var en vis skepsis blandt vejlederne, men det har vist sig at de alli-gevel lærer meget.

En bred deltagerkreds på uddannelsen er medvirkende til at vejlederne får større forståelse for vejledningssystemet. Vejlederne på UU-centrene og studievalgscentrene fortæller i interviewene at de tager uddannelsen sammen med vejledere på AF og på ungdomsuddannelserne. De fleste anser dette for en styrke fordi det giver forståelse for hinandens arbejde og for de forskellige led i vejledningssystemet. Enkelte vejledere nævner dog at det kan være en ulempe for undervisningen hvis deltagerne har for forskellige tilgange til vejledning.

Vejlederne har ikke etableret netværk med dem de tager uddannelsen sammen med. Det er ikke et formelt mål med uddannelsen at vejlederne skal etablere netværk, men det kunne være en af-ledt effekt af den brede deltagerkreds og af vejledernes oplevelse af at uddannelsen giver dem overblik over sammenhænge i vejledningssystemet. Vejlederne er principielt positivt stemte over for netværk. Men nogle af vejlederne siger at de ikke har tilstrækkelig tid at investere i dem, an-dre at de allerede deltager i netværk og derfor ikke har behov for at etablere yderligere.

I formålet for vejlederuddannelsen indgår at vejlederne på baggrund af uddannelsen skal kunne bidrage selvstændigt til at organisere, evaluere og udvikle kvaliteten af vejledningen. Men det fremgår af interviewene om vejlederuddannelsen at vejlederne ikke er bevidste om at kvalitetsar-bejde indgår i uddannelsens formål, og at undervisningen kun i begrænset omfang – om noget – omfatter emner i relation til kvalitetsarbejde og organisering. Det betyder at uddannelsen ikke kvalificerer vejlederne til arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af vejledningen.

Ser man på vejledernes tilfredshed med uddannelsen og med deres udbytte af den, er flertallet af vejlederne i fokus- og minigruppeinterviewene tilfredse – selvom nogle som tidligere nævnt har forbehold over for bredden i deltagerkredsen og over for vægtningen mellem teori og praktiske øvelser. Dette bekræftes både af nogle af UU-centrene og studievalgscentrene i selvevaluerings-rapporterne og i evalueringsgruppens interview selvom centrene dog samtidig peger på at kvali-teten i undervisningen er svingende.

Vægten i undervisningen på uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen ligger ifølge vejleder-ne på det teoretiske, og de mevejleder-ner også at det er i forhold til den teoretiske del at uddanvejleder-nelsen har sin styrke. Uddannelsen giver vejlederne større teoretisk indsigt, og samtidig får de forståelse for sammenhænge i vejledningssystemet.

150 Danmarks Evalueringsinstitut

En større helhedsforståelse kan bidrage til at skabe sammenhæng i vejledningsindsatsen hvis den teoretiske forståelse udnyttes i praksis. Fx kan ledelsen på et vejledningscenter tage konstruktive diskussioner med vejledere der har taget uddannelsen, om hvordan samarbejde med uddannel-sesinstitutioner bidrager til at skabe sammenhæng i vejledningsindsatsen.

Men det er langt fra tydeligt at se at vejlederuddannelsen klæder vejlederne på til at arbejde mål-rettet i forhold til intentionerne i vejledningsreformen. Det gælder fx i forhold til vejledningsind-satsen over for unge med særlige behov for vejledning, herunder identifikation af disse unge og måder at vejlede på der er tilpasset de enkelte grupper. Der er med andre ord behov for at skabe en tydeligere sammenhæng mellem målene for vejlederuddannelsen og målene med vejlednings-reformen.

Der er også behov for at kigge nærmere på hvordan målene for uddannelsen nås. Afsnit 4.5 og afsnit 5.5 viser at kvalitetsarbejde er nyt for mange af vejlederne og lederne på vejledningscent-rene, og at der er et stort behov for at kvalificere centrenes kvalitetsarbejde og deres forudsæt-ninger for at gennemføre det. Kvalitetsarbejde fremgår eksplicit af uddannelsens formål, men er ikke et tydeligt mål i undervisningens praksis. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at en udvidelse af vejlederuddannelsen fra en halv til en hel diplomuddannelse, og at en place-ring af kvalitetsarbejde som ét blandt flere mål for dele af undervisningen, ikke er tilstrækkeligt grundlag for at sikre at der er fokus på kvalitetsarbejde.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at Undervisningsministeriet sikrer at der er en tydelig sammenhæng mellem målene for vejle-deruddannelsen og målene med vejledningsreformen.

- at Undervisningsministeriet sikrer at vejlederuddannelsen har fokus på kvalitetsarbejde. Under-visningsministeriet bør både sikre at kvalitetsarbejde indgår som et tydeligt mål for uddannelsen, og at målet for uddannelsen nås, fx ved at kvalitetsarbejde indgår som eksplicit mål for undervis-ningen og som en del af bedømmelsen af de studerende i forbindelse med afslutundervis-ningen på rele-vante moduler.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 151