Studievalgsvejledningens synlighed

Studievalgsvejledningens synlighed og elevernes kendskab til studievalgsvejledningen er et pro-blem der bl.a. relaterer sig til studievalgsvejledernes tilstedeværelse på skolerne.

Studievalg Nordjylland skriver i sin selvevalueringsrapport at synlighed og udbredelse af kendska-bet til studievalgsvejledningen er et af centerets store indsatsområder – også for den målgruppe der står uden for ungdomsuddannelserne. For gruppen af unge uden for uddannelsessystemet arbejder Studievalg Nordjylland med at opsætte informationsmateriale om studievalgsvejlednin-gen de steder hvor denne målgruppe kommer (sprogcentre, AF mv.).

På de gymnasiale uddannelser tilkendegiver studievalgscentrene i deres selvevalueringsrapporter at de benytter skolernes konferencesystemer, intranet, visitkort mv. som midler til at synliggøre deres tilstedeværelse. De benytter også muligheden for at skabe større synlighed ved fx at ophol-de sig i elevernes kantiner i spisefrikvartererne. Gennemførelsesvejleophol-derne giver udtryk for at ophol-det fungerer godt når studievalgsvejlederne er opsøgende når de er på skolerne. De bekræfter at fx modellen med at opholde sig i kantinen i frikvartererne gør studievalgsvejlederne meget synlige og giver mange ”kunder i butikken”.

I evalueringsgruppens interview tilkendegiver ledelserne på studievalgscentrene at problemet med studievalgsvejledernes manglende synlighed i et vist omfang også skyldes skolernes og gennem-førelsesvejledernes manglende anerkendelse af studievalgsvejledningen. Den manglende aner-kendelse bevirker at der ikke findes et optimalt samarbejde og en optimal videndeling. Konkret betyder det fx at gennemførelsesvejlederne ikke henviser alle de elever som har behov for person-lig vejledning, til træffetiderne for studievalgsvejlederne.

Både studievalgsvejlederne og gennemførelsesvejlederne er enige om at løsningen delvis ligger i at eleverne opdrages til at acceptere træffetiderne som de er. Ifølge Studievalg Nordjyllands selv-evalueringsrapport skal eleverne lære at vejledning, herunder personlig vejledning, er en vigtig og

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 101

separat aktivitet som de selv skal opsøge. Dette er ifølge Studievalg Nordjylland et ansvar som og-så ligger hos skolerne. Eleverne skal lære at holde sig ajour via skolens informationssystemer om studievalgsvejledernes tilstedeværelse. I andre tilfælde skal de benytte de muligheder der er for at opsøge personlig vejledning via e-mail eller telefon.

Elevernes kendskab til og brug af studievalgsvejledningen

I spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser er eleverne blevet spurgt om de ved hvad et studievalgscenter er, og hvordan de bruger studievalgsvejledningen (tabel 14).

Tabel 14

Ved du hvad et studievalgscenter er?

n = 803

Hf Hhx Htx Stx Total

Ja 30 % 25 % 38 % 39 % 35 %

Nej 71 % 75 % 62 % 61 % 65 %

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser

Det fremgår af tabellen at 65 % af eleverne ikke ved hvad et studievalgscenter er når de spørges uden at studievalgscentrene præsenteres nærmere. I den forbindelse skal det bemærkes at stu-dievalgscentrene ikke var oprettet da de adspurgte elever påbegyndte deres uddannelse. Eleverne har derfor kun haft mulighed for at have kendskab til Studievalg de sidste to år af deres treårige uddannelse. Efter en kort præsentation af studievalgscentrene som steder hvor man kan få vej-ledning om videregående uddannelse, svarer 29 % af eleverne at de stadig ikke har hørt om disse centre.

En nærmere analyse af data viser at kendskabet til studievalgscentrene er mindre udbredt hos elever fra hjem hvor der til daglig tales et andet sprog end dansk. Kendskabet til studievalgscent-rene er også større hos pigerne og hos de fagligt dygtigste elever. Blandt den gruppe gymnasie-elever hvis forældre har den korteste uddannelsesbaggrund, er der færrest der kender til studie-valgsvejledningen.

Tabel 15 viser elevernes brug af studievalgsvejlederen.

102 Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 15

Elevernes brug af studievalgsvejlederen

Hf Hhx Htx Stx Total

Har du i løbet af dette skoleår opsøgt studievalgsvejlederen

på din skole? (n = 582) 29 % 37 % 43 % 30 % 32 % Har du i løbet af dette skoleår opsøgt studievalgsvejlederen i

studievalgscenteret? (n = 582) 5 % 8 % 7 % 3 % 5 % Har du i løbet af dette skoleår kontaktet

studievalgsvejlede-ren via e-mail, telefon, sms eller lignende? (n = 582) 15 % 17 % 22 % 13 % 15 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser

Det fremgår af tabellen at 5 % kontakter vejlederen i studievalgscenteret, 15 % bruger e-mail eller telefon, og 32 % opsøger studievalgsvejlederen i træffetiden på skolen. Tabellen viser desu-den at eleverne i videst muligt omfang benytter sig af mulighedesu-den for vejledning når desu-den er til stede på skolerne. En nærmere analyse af data viser at elever der taler et andet sprog end dansk i hjemmet, i større omfang bruger e-mail, telefon mv. som kommunikationsmiddel end etnisk dan-ske elever (25 % mod 14 %). Analysen viser ligeledes at afgangselever der går i skole i en by hvor der ligger et studievalgscenter, i højere grad (12 %) end andre afgangselever (2 %) har opsøgt studievalgsvejlederen på studievalgscenteret.

Eleverne er også blevet spurgt om de oplever at det har været svært at træffe en studievalgsvej-leder (tabel 16).

Tabel 16

Studievalgsvejlederens tilgængelighed

(Tabellen viser ’meget let’ og ’let’ lagt sammen. Eleverne har skullet angive svar for hver kategori)

Hf Hhx Htx Stx Total

Har det været meget svært, svært, let eller meget let… at træffe studievalgsvejlede-ren på skolen? (n = 255)

57 % 67 % 72 % 66 % 60 %

… at træffe studievalgsvejlederen på

stu-dievalgscenteret? (n = 73) 63 % 75 % 100 % 78 % 78 %

… at få kontakt til studievalgsvejlederen

via telefon? (n = 65) 86 % 90 % 100 % 81 % 84 % fortsættes næste side …

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 103

… fortsat fra forrige side

Hf Hhx Htx Stx Total

… at få kontakt til studievalgsvejlederen

via e-mail? (n = 83) 80 % 100 % 100 % 100 % 98 %

… at passe vejledning med studievalgsvej-lederen ind i forhold til dit behov? (n = 229)

74 % 85 % 84 % 74 % 78 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser

Af tabellen fremgår det at 60 % af eleverne oplever at det er let eller meget let at træffe en vej-leder på skolen. Eleverne oplever generelt at det er let at få kontakt til en studievalgsvejvej-leder – fx svarer 98 % at det er let at få kontakt til studievalgsvejlederen via e-mail.

Bedre udnyttelse af studievalgsvejledningen

Centrenes meget forskellige prioritering af vejledning på henholdsvis centrene og ungdomsud-dannelserne giver sig udslag i at centrene yder størstedelen af den personlige vejledning forskelli-ge steder. Centrene har selv en forståelse af at deres prioritering er mest hensigtsmæssig i for-hold til de unges behov.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever på de gymnasiale uddannelser viser at de unge på ungdomsuddannelserne i meget ringe omfang benytter mulighederne for personlig vejledning på studievalgscentrene. I de få tilfælde hvor elever benytter vejledning på studievalgscenteret, skyl-des det at centeret er placeret i den by hvor de unge bor. Modsat viser undersøgelsen at eleverne ikke oplever at det er svært at træffe studievalgsvejlederne – hverken på skolerne eller på studie-valgscentrene. Det er på den baggrund svært at bekræfte gennemførelsesvejledernes oplevelse af at studievalgsvejlederne er for lidt på skolerne, og at deres tilstedeværelse skal øges for at vejled-ningsreformen kan leve op til sit formål.

Studievalgscentrene påpeger selv at omfanget af deres tilstedeværelse på skolerne og mulighe-den for at yde individuel vejledning er begrænset af centrenes ressourcer. Samtidig viser doku-mentationsmaterialet at studievalgsvejledernes ressourcer ikke udnyttes når de opholder sig på skolerne, fordi eleverne ikke opsøger dem. Der er også meget transporttid knyttet til studievalgs-vejledernes kørsel rundt mellem skolerne. Det understøtter at der er behov for en anden og mere fleksibel måde at tilrettelægge den personlige og den kollektive vejledning på. Samtidig er der et stort potentiale i at få flere unge til selv at opsøge informationer, fx via vejledningsportalen, og til at benytte fx e-mail til personlig vejledning.

104 Danmarks Evalueringsinstitut

Til trods for at studievalgscentrene har eksisteret i to år, kender knap en tredjedel (29 %) af ele-verne på de gymnasiale uddannelser ikke centrene. Selvom man skal passe på ikke at overfortolke resultatet af en undersøgelse, viser det et klart indsatsområde for studievalgscentrene. Et første skridt i indsatsen er taget idet studievalgscentrene er bevidste om at de skal forbedre deres syn-lighed. I den forbindelse kan studievalgscentrene med fordel kvalificere deres viden om de unges kendskab til studievalgsvejledningen, herunder hvilken rolle internettet spiller. Denne viden bør anvendes i en synlighedskampagne for studievalgscentrene der har som mål ikke mindst at nå gruppen af unge med særlige behov for vejledning.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at studievalgscentrene prioriterer at bruge ressourcer på at synliggøre studievalgsvejledningen hos de unge og i særlig grad hos gruppen af unge med særlige behov for vejledning.

- at studievalgscentrene i højere grad udnytter de unges muligheder for selv at søge informatio-ner, fx elektronisk, og at studievalgsvejlederne fortsat arbejder med at udvikle metoder der kan udbygge og udvikle den elektroniske vejledning af de unge.