• Ingen resultater fundet

Tilrettelæggelse af vejledningen

4 Ungdommens Uddannelses- Uddannelses-vejledning

4.1 Organisatoriske rammer

4.2.3 Tilrettelæggelse af vejledningen

UU-vejlederne skal dels tilbyde vejledning på skolerne til de unge i 6.-10. klasse, dels være til ste-de i UU-centeret for vejledningen af unge ste-der ikke går i folkeskolen. Vejleste-derne har forskellige muligheder for at differentiere tilrettelæggelsen af vejledningen for at opfylde målgruppernes behov bedst muligt.

Skole- og ungevejledning

Nogle centre har valgt at fastsætte en klar opdeling af vejledningsressourcerne mellem vejlednin-gen på skolerne og vejledninvejlednin-gen af de unge der har forladt folkeskolen. Ledelsen på UU Århus har valgt at lægge stor ressourcemæssig vægt på at vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv både skal gives til unge i folkeskolen og unge der har forladt den, men ikke har

fuld-Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 41

ført en ungdomsuddannelse. UU Lolland-Falster og UU-Region Vejle har valgt at tildele største-parten af deres ressourcer til skolevejledning da det er her at den største andel af de vejlednings-søgende er. Desuden begrunder ledelsen på UU-Region Vejle prioriteringen med at ”forebyggelse er bedre end helbredelse”, dvs. at en god skolevejledning anses for at kunne erstatte en senere indsats når den unge har afsluttet folkeskolen.

På andre centre, som fx UU Odense og Omegn, hvor alle vejledere i princippet udfører både sko-le- og ungevejledning, planlægger den enkelte vejleder selv sin tid ud fra en forhåndsaftale. Le-delsen på UU Odense og Omegn bemærker i sin selvevalueringsrapport at vejledningsindsatsen på skoleområdet er mest tidskrævende – endog mere end ventet. Ledelsen på UU-Region Vejle vurderer at centeret på længere sigt vil tilstræbe en lignende model hvor vejlederne selv er an-svarlige for prioriteringen af tiden. Ledelsen vurderer at den kvantitative fastlæggelse af vejled-ningstiden gør det vanskeligt at være tilstrækkeligt fleksibel i forhold til at kunne tilgodese elever med særlige behov for vejledning. I UU Vendsyssel – hvor man også har en fastlagt fordeling af vejledningstiden mellem skolevejledning, ungevejledning og kuratorvejledning – vurderer ledelsen at modellen, til trods for ulemper ved en fastlåst fordeling af tiden, giver en forholdsvis let tid-sadministration. Dette er vigtigt for at centerets ledelse kan sikre at vejledningen afspejler ledel-sens samlede prioritering af vejledningsindsatsen.

For vejlederne på UU-Center Sydfyn er der indgået individuelle aftaler mellem den enkelte vejle-der og hver af de 12 kommuner i samarbejdet. Ledelsen tilkendegiver i selvevalueringsrapporten at UU-centeret ikke har det koordinerende ansvar for at sikre at alle opgaver bliver løst. Der er dermed ikke en samlet tidsprioritering for vejledningen på UU-Center Sydfyn, men ledelsen gør opmærksom på at den kommende ændring af den kommunale samarbejdsaftale vil placere an-svaret for styringen af vejledningen hos UU-centeret.

For UU Lolland-Falster indgik fordelingen af vejledningstid i de politiske forhandlinger omkring etableringen af centeret. Der er blevet indgået en aftale om fordeling af tid frem til 2007 hvor der skelnes mellem tid til vejledning af unge med et alment behov for vejledning og unge med særli-ge behov for vejledning.

At det enkelte UU-center kan løse alle sine vejledningsopgaver, forudsætter at der er en tydelig prioritering af hvor meget vejledningstid der skal bruges på henholdsvis skolevejledning og ung-domsvejledning.

En sådan prioritering er en forudsætning både for at kunne administrere de tildelte ressourcer og for at give vejlederne en tydelig udmelding i forhold til hvilken vejledning de forventes at give. Og denne fordeling skal være fleksibel så den kan justeres løbende, og så den kan gøres til genstand for diskussion internt på centeret såvel som mellem centeret og de kommunale ejere.

42 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler

- at UU-centrene fastlægger en tydelig tidsmæssig prioritering af centerets samlede vejlednings-indsats. Det skal sikre at alle de målgrupper der er i fokus for vejledningen, får tilbudt tilstrække-lig vejledning.

Individuel og kollektiv vejledning

Ud over opdelingen af vejledningen på skolerne og vejledningen på UU-centeret er tildelingen af vejledningstiden på skolerne fordelt mellem individuel og kollektiv vejledningstid. Spørgeskema-undersøgelsen blandt UU-centrene viser hvordan centrene fordeler deres tid på henholdsvis indi-viduel og kollektiv vejledning. Fordelingen af ressourcer i 2005 fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Andel af ressourcer afsat til individuel og kollektiv vejledning i 2005 N = 44

Gennemsnitlig andel

af aktiviteten per center

Minimum andel af aktiviteten per center

Maksimum andel af aktiviteten per

center

Individuel vejledning 57 % 25 % 79 %

Gruppevejledning og kollektive arrangementer 15 % 5 % 40 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt UU-centre

Det fremgår af tabellen at der blandt centrene er meget stor forskel på hvor stor en andel af vej-ledningstiden der anvendes til henholdsvis individuelle samtaler og gruppevejledning og kollektive arrangementer. Det gennemsnitlige tidsforbrug på gruppevejledning og kollektive arrangementer ligger på 15 % af den samlede tid i centeret. Nogle centre har gjort en indsats for at udvikle og styrke metoder til kollektiv vejledning. Fx viser evalueringsgruppens interview med UU Odense og Omegn at vejlederne har satset på en kollektiv løsning ved at gennemføre en samlet kursusdag for alle vejlederne på centeret med fokus på udvikling af metoder til kollektiv vejledning. Nogle vejledere giver udtryk for at de kan se et stort potentiale i at få fat i flere unge gennem de kollek-tive arrangementer. Typisk bliver disse kollekkollek-tive arrangementer brugt til at videregive informatio-ner til hele klasser, fx som optakt til praktik eller lignende.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 43

Styrket kollektiv vejledning

Der er et stort uudnyttet potentiale i at anvende kollektiv vejledning i langt større udstrækning end det bliver gjort nu. I evalueringsgruppens interview påpeger vejlederne på UU Vendsyssel at flere elever får indblik i forskellige muligheder og andres synspunkter når flere unge vejledes på én gang. Vejlederne mener at der er et stort læringspotentiale i denne form for vejledning, men de mangler det nødvendige kendskab til metoder for at kunne udnytte mulighederne optimalt.

Kollektiv vejledning engagerer effektivt de unge i dialog med andre unge om deres uddannelses-valg. De udveksler synspunkter, stiller spørgsmål og hører om uddannelser som den enkelte ikke selv ville have spurgt ind til. Med et solidt kendskab til redskaber inden for kollektiv vejledning har den enkelte vejleder bedre forudsætninger for at vejlede de unge, både i mindre grupper og i klasserne. Samtidig kan kollektiv vejledning bidrage til at frigøre ressourcer så centrene kan for-stærke den individuelle indsats over for de unge der har særlige behov for vejledning. Kollektiv vejledning skal med andre ord benyttes i højere grad og udvikles med hensyn til redskaber og metoder for at kunne realisere intentionen om at rette vejledningen mod unge med særlige be-hov for vejledning.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at UU-centrene opprioriterer at udvikle redskaber og metoder til kollektiv vejledning. Det gælder fx både i forhold til at vejlede mindre grupper og klasser. Centrene bør på denne baggrund i hø-jere grad udnytte mulighederne for at tilbyde kollektive vejledning.