Evalueringskultur og fælles refleksion

Det fremgår af alle de selvevaluerende centres rapporter, på nær UU-Center Sydfyn, at centrene har gjort målsætningsarbejdet til genstand for fælles drøftelser mellem centerets ledelse og vejle-dere. Ofte har centrene holdt kurser eller internatmøder over flere dage hvor vejledere og ledelse har diskuteret udformningen af centerets kvalitetsarbejde.

Selvevalueringsrapporterne og evalueringsgruppens interview med centrene viser at der på vej-ledningscentrene er etableret en kultur hvor centerets kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i de problemstillinger som ledelsen og vejlederne indledningsvis og i fællesskab har udpeget som cen-trale. Dog tilkendegiver ledelserne at der ofte ikke er blevet fulgt op på de indledende drøftelser med en revision af mål og delmål. I evalueringsgruppens interview giver UU Odense og Omegns ledelse udtryk for at de indledende fastsættelser af mål har vist sig at være alt for omfattende og vanskelige at arbejde med. Derfor skal hele den etablerede ramme fokuseres og forenkles. I den-ne forbindelse overvejer ledelsen at tilknytte en ekstern rådgiver der kan støtte centeret i denden-ne proces, da den ikke mener at den har de fornødne kompetencer.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 83

UU-centrene har lagt grundstenen til det systematiske kvalitetsarbejde med en fælles mødekultur, men møderne skal følges op af tydelige prioriteringer og fokusering af centerets aktiviteter. Dette er en ledelsesopgave som er ny for langt de fleste ledere. Samtidig skal vejlederne have nogle kompetencer der gør dem i stand til at gennemføre evalueringer og i fællesskab med ledelsen omsætte evalueringerne til en opfølgningsplan.

Ingen af de selvevaluerende centre har etableret et system der belyser alle de områder som be-kendtgørelsen rummer. Undersøgelserne som centrene gennemfører, hænger desuden ikke tyde-ligt sammen med bekendtgørelsens krav. Bekendtgørelsens ambitioner om at centrene skal bely-se på den ene side aktiviteternes art og omfang, sammenhængen mellem rammer og vilkår og efterspørgsel og på den anden side centerets samarbejde, er høje. Hverken ledelser eller vejledere er tilstrækkeligt klædt på til at gennemføre dette i praksis. Det skyldes dels at der ikke er en tyde-lig sammenhæng mellem kravene og det støtteredskab der er udviklet til at understøtte imple-menteringen af kravene, dels at der endnu ikke har været et tilstrækkeligt fokus på at udvikle de kompetencer der er nødvendige for at centrene kan løfte opgaven.

Kvalitetsarbejdet bør være mere fremherskende i den nye vejlederuddannelse, jf. kapitel 7. Sam-tidig bør området være genstand for en kompetenceudviklingsindsats dels internt i det enkelte center, dels på tværs af centrene så erfaringer med kvalitetsarbejde kan udbredes og anvendes som læring i andre centre. UU-centrenes kvalitetsarbejde er på nuværende tidspunkt ikke til-strækkeligt udviklet til at kunne sikre en løbende og systematisk udvikling af vejledningsindsat-sen.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at Undervisningsministeriet tydeliggør betydningen af kravene til centrenes kvalitetsarbejde og sammenhængen mellem kravene til UU-centrenes kvalitetssystem og det praktiske kvalitetsarbej-de som centrene forventes at udføre.

- at UU-centrene etablerer et tværgående samarbejde blandt centrene så de nuværende erfarin-ger kan kvalificere centrenes fremtidige arbejde med systematisk kvalitetsudvikling.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 85

5 Studievalg

Dette kapitel, der består af fem dele, belyser studievalgscentrene. Kapitlet beskriver først centre-nes tilknytning til Undervisningsministeriet og deres interne organisering. Dernæst beskrives cent-renes vejledningsindsats og derefter centcent-renes samarbejde med uddannelsesinstitutioner og øvri-ge interessenter, fx arbejdsmarkedets parter. Til sidst beskriver kapitlet hvordan centrene arbejder med kompetenceudvikling og med at sikre og udvikle kvaliteten af deres arbejde.

Kapitlet viser at der stadig er en stor gruppe elever på de gymnasiale uddannelser som ikke ken-der studievalgscentrene. Det viser også at studievalgscentrenes samarbejde med gennemførelses-vejlederne på de gymnasiale uddannelser først og fremmest knytter sig til den praktiske koordine-ring af kollektive arrangementer. Samarbejdet er til gengæld mangelfuldt når det drejer sig om at skabe sammenhæng i vejledningsindsatsen og om at sætte fokus på gruppen af unge med særli-ge vejledningsbehov.

5.1 Organisering

Afsnit 5.1.1 beskriver studievalgscentrenes tilknytning til Undervisningsministeriet. Afsnit 5.1.2 beskriver centrenes organisatoriske rammer, herunder muligheden for at varetage ledelse.

5.1.1 Studievalgscentrenes tilknytning til Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet som kontraktholder

Undervisningsministeriet har det formelle ansvar for at give unge og voksne vejledning om vide-regående uddannelse og erhverv. Undervisningsministeriet varetager som Landscenter for Ud-dannelses- og Erhvervsvejledning (LUE) den landsdækkende viden- og erfaringsopsamling. LUE er en del af det tværgående kontor for vejledning i Undervisningsministeriet, og centeret skal styrke koordineringen af de overordnede retningslinjer for vejledningen og kvalitetsudviklingen på nati-onalt niveau og på tværs af sektorer. LUE kan også iværksætte tværgående forsøgs- og udvik-lingsarbejder. Undervisningsministeriet konkretiserer på mødet med evalueringsgruppen at LUE er en del af vejledningskontoret, og at det er svært at adskille opgaverne mellem

Undervisningsmini-86 Danmarks Evalueringsinstitut

steriets vejledningskontor og LUE. Opdelingen har derfor ikke nogen reel betydning. Det gælder også i forhold til øvrige opgaver på vejledningsområdet, herunder VidensCenter for Vejledning, der er henlagt til ministeriets vejledningskontor. Det er derfor ikke muligt at vurdere hvad det be-tyder at der er oprettet et VidensCenter for Vejledning når der ses bort fra den virtuelle del af centeret der belyses i afsnit 6.3.1.

Undervisningsministeriet har udbudt opgaven med at vejlede om videregående uddannelse og erhverv i licitation. Udbudsmaterialet udgør et ydelseskatalog der beskriver hvilke krav Undervis-ningsministeriet har til opgaveløsningen og de enkelte centres organisering, planlægning og eva-luering. Efterfølgende er syv vejledningscentre blevet bemyndiget til at varetage vejledningsopga-ven, og de dækker hver en række af de tidligere amtskommuner.

I kraft af regelgrundlaget og ydelseskataloget er kravene til vejledningscentrenes vejledning grundlæggende de samme. Der er imidlertid indgået særskilte kontrakter med hvert enkelt center der betyder at centeret kan prioritere ressourcerne så de i højere grad tager højde for de enkelte områders vejledningsbehov og vilkår.

Vederlaget for vejledningsopgaven har været fastlagt på forhånd af Undervisningsministeriet.

Det består af en grundbevilling som er ens for alle, og resten af pengene fordeles for 90 procents vedkommende efter antallet af unge på ungdomsuddannelserne, mens de resterende 10 procent fordeles efter antallet af afbrud på videregående uddannelser i det pågældende område ved kon-traktens indgåelse. Kontrakterne tager ikke højde for de geografiske afstande i centrenes dæk-ningsområde, og ændringer i fx antallet af uddannelsesinstitutioner giver ikke anledning til æn-dringer i vederlaget.

Undervisningsministeriet følger vejledningscentrenes arbejde gennem evalueringer (bl.a. centre-nes årsrapporter), og ministeriet kan pålægge centrene at sætte fokus på emner som de ønsker belyst gennem brugerundersøgelser og selvevalueringer. Undervisningsministeriet afholder et år-ligt styringsmøde med hvert enkelt center. På dette møde diskuteres centerets årsrapport, evalue-ringer og centerets koncept og ydelser, og diskussionerne kan medføre ændevalue-ringer i centerets sty-ringskontrakt. Undervisningsministeriet har ret til at kræve ændringer i vejledningsopgaverne.

Hvis det indebærer væsentlige forøgelser af centerets omkostninger, kan centeret betinge at der sker en forholdsmæssig ændring af dets vederlag.

Undervisningsministeriet giver på mødet med evalueringsgruppen udtryk for at der er en tæt dia-log med centrene hvorigennem problemer og spørgsmål løbende kan afklares. Kontrakterne har været genforhandlet én gang, og ifølge Undervisningsministeriet medfører den årlige genfor-handling af kontrakterne en stor fleksibilitet i forhold til at justere uhensigtsmæssigheder.

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 87

Studievalgscentrenes samarbejde med Undervisningsministeriet

Både ledelsen på Studievalg Nordjylland og Studievalg Sjælland tilkendegiver i deres selvevalue-ringsrapporter at samarbejdet med Undervisningsministeriet generelt er godt og nyttigt. Den lø-bende kommunikation sikrer at centrene er opdaterede og kan få afklaret eventuelle spørgsmål om vejledning hos ministeriet. På trods af studievalgscentrenes tilkendegivelser om et godt sam-arbejde er der alligevel områder som centrenes ledelser gerne vil have forbedret. Studievalg Sjæl-land efterlyser hyppigere møder mellem studievalgscentrene og Undervisningsministeriet i mindre fora hvor vejlederhverdagen kan diskuteres i forhold til de opstillede mål og kravene i regelgrund-laget. Studievalg Østjyllands ledelse savner at Undervisningsministeriet i højere grad bidrager til videndeling mellem centrene, fx omkring udlægning og fortolkning af bekendtgørelser, og cente-ret oplever heller ikke at Undervisningsministeriet drager nytte af den indsigt og viden der ligger i centrene.

I evalueringsgruppens interview med ledelserne på studievalgscentrene giver ledelserne udtryk for at de oplever at Undervisningsministeriet mener at det får mere og bedre vejledning gennem konkurrence mellem studievalgscentrene. Konkurrencen kom tydeligst til udtryk i udbudsfasen hvor Undervisningsministeriet skulle vælge mellem udbydere, men flere centre oplever fortsat en vis konkurrence mellem centrene. Studievalgsledelserne mener at denne konkurrence bidrager til at centrenes samarbejde og videndeling ikke udnyttes optimalt i forhold til at sikre et kompeten-celøft blandt vejlederne og synlighed blandt brugerne.

Centrene har i kraft af deres geografiske placering meget forskellige vilkår for at yde vejledning.

Studievalg Sjælland dækker sammenlignet med Studievalg Østjylland et stort geografisk område og bruger derfor mange ressourcer til transport rundt på institutionerne. Centrenes placering på-virker deres ressourcemæssige råderum og dermed også deres muligheder for at prioritere vej-ledningsindsatsen. Undervisningsministeriet bør overveje i hvilket omfang den fordelingsnøgle som centrenes vederlag er beregnet efter, giver centrene lige vilkår.

Centrene oplever et modsætningsforhold mellem den grundlæggende fælles vejledningsopgave som de skal udføre, og den forskellighed i vejledningsindsatsen som kontraktstyringen bidrager til. Evalueringsgruppen vurderer at Undervisningsministeriet i højere grad kan understøtte den sy-nergieffekt der ligger i at centrene samarbejder og sparrer om vejledningsopgaverne. Det forud-sætter imidlertid at Undervisningsministeriet undgår at bidrage til at centrene oplever hinanden som konkurrenter i forhold til at udøve vejledning.

Studievalgscentrene efterlyser mere videndeling på tværs af centrene. Det er principielt en opgave som LUE skal varetage. Undervisningsministeriet har altså både en rolle som kontraktholder og myndighed og en rolle i forhold til at koordinere vejledningsindsatsen og sikre den fælles viden-deling og på den måde bidrage til at sker en bedre læring og udnyttelse af ressourcer i centrene.

88 Danmarks Evalueringsinstitut

Men begge roller prioriteres ikke lige højt. Evalueringsgruppen vurderer ikke at det er afgørende hvordan Undervisningsministeriet har organiseret sig, så længe ministeriet udfylder begge roller, dvs. løfter de opgaver der knytter sig til dem.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at Undervisningsministeriet sørger for at de opgaver der er henlagt til LUE, prioriteres og løftes på lige fod med Undervisningsministeriets opgaver som myndighed og kontraktholder. Det inde-bærer samtidig at Undervisningsministeriet i højere grad understøtter det tværgående samarbejde og videndelingen mellem centrene.

5.1.2 Intern styring af studievalgscentrene