3
snittet. Højeste vurdering af trivsel findes inden for ’social trivsel’, mens laveste trivsel tilkendegives inden for ’støtte og inspiration i undervisningen’.
Inden for indikatorerne ’faglig trivsel’, ’ro og orden’, ’social trivsel’ er elevvurderingerne gen-nemsnitligt stort set konstante på tværs af klassetrin. Men bag gen-nemsnittet for indikatoren ’støtte og inspiration i undervisningen’
findes en spredning på tværs af klassetrin, således at elevernes trivsel/tilfredshed mindskes i takt med elevernes alder.
De syv spørgsmål, der er indeholdt i ovenstående indikator omhandler elevernes oplevelse af motivati-on og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Der er en tendens til, at drengene er lidt mere kritiske end pigerne på disse spørgsmål. Den gennemsnitligt lavere vurdering henover skolefor-løbet på spørgsmålene inden for denne indikator er også gældende på landsplan.
På trods af det, er der – særligt i udskolingen – grund til at være opmærksom på denne udfordring i arbejdet med understøttelse af elevernes fortsatte motivation for læring og dermed forberedelse til ungdomsuddannelse.
SynLig Læring Og LæringSmåL i UnderviSningen
Undersøgelser viser, at arbejdet med synlige mål, evaluering og feed-back har stor betydning for elevernes læring. Klare og eksplicitte mål for læringen er med til at give eleverne et tydeligt billede af, hvad de skal lære, og giver eleverne mulighed for at følge med i deres egen læringsproces. Det kan motivere eleverne og gøre dem bevidste om be-tydningen af deres aktive medvirken i undervisningen20.
Læringsmål er styrende for valg af indhold, forløb og aktiviteter. Læ- reren nedbryder de nye Fælles Mål til læringsmål for undervisningsfor-løb, og læringsmålene er således skridt på vejen til at nå Fælles Mål.
Temperaturmålingen fra november 2015 samt skolernes beskrivelser i de lokale kvalitetsrapporter viser, at en lang række aarhusskoler pt har fokus på synlig læring og læringsmål i undervisningen.
Pædagogisk Afdeling tilbyder skræddersyede forløb, som skal un-derstøtte en lokal forankring af synlig læring og de nye Fælles Mål.
Således deltager 20 skoler i en proces omkring lokal kapacitetsopbyg-ning i forhold til læringsmålstyret undervisning. 13 af disse skoler har fået tilført ressourcer på baggrund af projektbeskrivelser. Herudover deltager skolerne i Grenåvej Øst og Horsensvej i projektet Pædagogi- ske Læringsfællesskaber, hvor der ligeledes arbejdes med synlige læ-ringsmål i undervisningen .
3
fU UnderStøtter trivSLen hOS de eLever, der har det Svært i SKOLen
Det er i fællesskabet med jævnald-rende, at børnene og de unge søger efter identitet og mening. Fritids- og ungdomsskoleområdet skal under-støtte, at alle børn og unge danner, deltager i og bidrager til sociale fæl-lesskaber og interessefællesskaber.
Med afsæt i forebyggelsesstrategien, er det pædagogiske fokus for FU i særlig grad på at gøre de sunde almene fællesskaber opnåelige for børn og unge, der er udsatte.
Fritids- og ungdomsskoleområdet har således i alle tilbud og indsatser et inkluderende fokus.
Analyser af elevernes svar i trivselsun-dersøgelsen viser, at FU lykkes godt med at understøtte trivslen hos de elever, der har det svært i skolen.
Ud af de 9 % (480 elever), som svarer
”nej” eller ”sommetider” på spørgsmå-let, om de har en eller flere gode venner i skolen, er der til gengæld 80 % (386 elever), der siger, at de har en god ven i klubben.
Ud af de 9 % (480 elever), som svarer
”nej” eller ”sommetider” på spørgsmå-let, om de har en eller flere gode venner i skolen, er der til gengæld 61 % (294 ele-ver), der siger, at de har fået nye venner af at gå i klub.
UdSKOLingSindSatSer
En varieret skoledag skal understøtte, at alle elever trives og bliver så dygtige som de kan. Som led i arbejdet med 95 % målsætningen (eller alternativ formulering: Med afsæt i en række byrådsbeslutninger) skal samarbejder mellem skoler, FU, UU, ungdomsuddannelser, erhvervslivets parter og forvaltning i løbet af 2014-18 skabe erfaringer om en mere praksisrettet undervisning i udskolingen med anderledes undervisningsformer, der understøtter motivation, faglig-hed og uddannelsesparathed. Foreløbige erfaringer peger i retning af, at styrkelse af elementer, der bidrager til ander-ledes undervisning, både har værdi for alle børn og værdi i forhold til at motivere for børn og unge i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparate. De ønskede forandringer understøttes via videndeling om det der virker. Det sker via erfamøder for ledelser samt netværk og kompetenceudvik-ling for praksisniveauet.
80 %
61 %
3
forældrenes oplevelse af barnets trivsel
Forældrenes oplevelse af børnenes trivsel er også med til at tegne det samlede billede. Her er ambitionen i Aarhus, at:
Ved den seneste Forældretilfredsheds-undersøgelse i 2015 var ca. 82 % af forældrene til børn i skoler og 87 % forældre til børn i klubber ´tilfredse´
eller ´meget tilfredse´ med deres barns trivsel i skolen/klubben. Resultatet for klubber er dermed højnet siden un-dersøgelserne i 2013 og 2011, mens tilfredsheden med barnets trivsel på
skoleområdet er faldet en smule. Der er en tendens til, at forældrenes til-fredshed med barnets trivsel er højest i dagtilbuddene, mens den langsomt falder med barnets alder igennem skole- og klub-forløb. Forældretil-fredsheden stemmer dermed overens med børnenes og de unges selvople-vede trivsel.
Ud af de 18 % (938 elever), som ikke har en voksen, de snakker godt med i skolen, er der til gen-gæld 53 % (494 elever), der svarer, at de ”af og til” eller ”tit” kan snakke med en voksen i klubben om svære ting eller problemer.
Ud af de 18 % (938 elever), som ikke har en voksen, de snakker godt med i skolen, er der til gen-gæld 44 % (413 elever), der svarer, at de ”af og til” eller ”tit” snakker med en voksen i klubben om skole og uddannelse.
53 %
44 %
mindst 90 % af foræl-drene skal være tilfred-se med deres barns trivsel i skole og klub.
tabeL 3.3: fOræLdreneS OpLeveLSe af børneneS trivSeL Andel forældre til børn i skoler
og klubber, der er “tilfredse” eller
“meget tilfredse” med…
2011 2013 2015
...barnets trivsel i skolen 85,1 % 84,4 % 82,2 % ...barnets trivsel i klubben 84,9 % 84,6 % 87,4 %
miStrivSeL hænger Ofte Sammen med andre UdfOrdringer
Lav trivsel viser sig typisk i sammenhæng med andre udfordringer og risikoadfærd, eksempelvis vedr. sundhed, fravær, prøvefrekvens og over-gang til ungdomsuddannelse.
Betragter man eksempelvis elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster, så synes 16 % af disse elever ikke godt om skolen, mod 9 % blandt alle andre, og trivslen er generelt faldende med et stigende antal fraværsdage. Og blandt elever, der er overvægtige i 9. klasse, synes 17 % ikke godt om skolen, mod 11 % blandt alle andre.
Endnu større forskelle finder man, hvis man betragter mistrivsel i sam-menhæng med prøvefrekvens og påbegyndelse af ungdomsuddannelse.
Blandt de elever, der ikke har aflagt alle prøver i 9. klasse, synes 24 % ikke godt om skolen, mod 11 % blandt alle andre. Og blandt de elever, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse, er der 21 %, som ikke synes godt om skolen, mod 9 % blandt alle andre.