pigerne oplevede de at mistrivs-len oftest viser sig som spisefor-styrrelser, øget fravær og anden adfærd. Ved drengene opleves risikoadfærden hyppigst ved, at drengene eksperimenter med stoffer, har voldelig adfærd og isolerer sig socialt. Dette billede afspejles også, når man opgør bekymringstyper til underretnin-ger på børn i alderen 13-16 år opdelt på køn.
Ser man på trivslen overordnet er billedet, at drengene generelt trives bedre end pigerne, og at forskellen bliver større, jo længere børnene er i skoleforløbet. Såle-des angiver 60,7 % af drengene og 58,5 % af pigerne i indskolin-gen at være ”meget glad” for det meste, 86,8 % af drengene og 82,9 % af pigerne på mellemtrin-net angiver at de har det ”godt”
eller ”meget godt” for tiden, og
for udskolingen er det 88,1 % af drengene og 79,6 % af pigerne, der svarer det samme – en forskel i udskolingen på 8,5 procent-point.
I forhold til rummelighed er dren-gene tydeligt overrepræsenteret i både skolegangsudsættere og specialklasseelever. Hvor 210 drenge blev skolegangsudsatte i 2015 gjaldt det samme kun 91 pi-ger. Samme mønster viser sig ift.
specialundervisning, hvor drenge de seneste år har udgjort ca. 70
% af eleverne i specialklasser.
Denne overvægt af drenge i spe-cialklasser har været stabil over de seneste år og gør sig gældende på samtlige klassetrin.
SærLige mønStre i trivSeL Og fravær bLandt de piger Og drenge, der KLarer Sig aLLerbedSt tiL fOLKeSKOLenS afgangSprøver
Der viser sig nogle særlige forskelle gældende ift. de piger og drenge, der ved folkeskolens afgangsprø-ver opnår de allerbedste resultater.
Her er medtaget de i alt 245 piger og 127 drenge, der ved prøverne i 9. klasse skoleåret 2014/15 opnåe-de mellem 10 og 12 i gennemsnit af de bundne prøvefag og som samtidig var gået op til alle dansk- og matematikprøver.
Ser man på andelen af elever med opmærksomhedskrævende fravær, ligger det for både piger-ne og drengepiger-ne i denpiger-ne gruppe betydeligt under det samlede 0
200 400 600 800 1000
antal drenge og piger i specialklasser (inkl. specialskoler) sept. 2015
293
870
piger drenge
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
andel af elever med mellem 10 og 12 i gennemsnit med opmærksomhedskrævende fravær
14,6%
10,1%
piger med mellem 10 og 12 i gennemsnit
drenge med mellem 10 og 12 i gennemsnit Alle drenge 9. kl.: 29,0%
Alle piger 9. kl.: 27,4%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
andelen af elever i 9. klasse med de højeste gennemsnit, der har det ”godt” eller ”meget godt”
87,5%
81,3%
91,5% 93,3%
gennemsnit mellem 10 og 11
gennemsnit mellem 10 og 11 gennemsnit
mellem 11 og 12
gennemsnit mellem 11 og 12
piger drenge
Alle drenge 9. kl.: 87,6%
Alle piger 9. kl.: 77,1%
gennemsnit for alle 9. klasses eleverne. Det er dog interessant, at hvor drengene samlet set har mest fravær, er andelen med op-mærksomheds-krævende fravær 4,5 procentpoint lavere for dren-gene med de højeste gennemsnit end for pigerne.
Der er ligeledes en betydelig forskel mellem pigerne og dren-gene, når man ser på trivslen i 9. klasse. Drengene scorer væ-sentlig højere end pigerne, både blandt alle 9. klasses elever, og når man ser på gruppen med de højeste karakterer for sig. Endvi-dere gælder det for begge køn, at de elever, der har de højeste gennemsnit, også gav udtryk for større trivsel end de øvrige 9.
klasses eleverne.
Når man findeler tallene yderlige-re, og skelner mellem de elever, hvis gennemsnit er mellem hhv.
10-11 og 11-12 følges drenge-nes højere karakterer og højere trivsel ad, mens pigernes trivsel er lavere for gruppen med de allerhøjeste gennemsnit på 11-12 end for de piger, der har 10-11 i gennemsnit. Pigerne med 11-12 i gennemsnit udtrykker dog stadig højere trivsel end de øvrige piger i 9. klasse.
Forskellene mellem drenge og piger kan tyde på, at der er ud-fordringer i forhold til at nå målet om lige muligheder for drenge og piger. Om end tallene kun viser udvalgte indikatorer, ser det ge-nerelt ud til, at undervisningen i højere grad formår at understøtte
pigerne, mens drengene til gen-gæld udtrykker højere trivsel.
Der er iværksat flere tiltag med henblik på et styrket ligestillings-fokus i arbejdet med børn og unge i Aarhus Kommune. Lige-stilling indarbejdes som en del af arbejdet med ”Tidligere, mere forebyggende indsatser”, der udarbejdes bl.a. en dialog-pakke vedr. ligestilling, og der indarbej-des ligestillingsindikatorer i de lokale kvalitetsrapporter fra og med næste kvalitetsrapportering i 2017.
de Sårbare/UdSatte grUpper af børn Og Unge, der er SærLigt fOKUS på…
Med afsæt i den forståelse, at ’inklu-sion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte’, følger MBU og MSB i fællesskab op på, hvordan det går de grupper af børn og unge, som på den ene eller anden vis er sårbare/udsatte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed.
De grupper af børn og unge, der sættes særligt fokus på i opgørel-serne af, hvor godt inklusion lykkes på 0-18-årsområdet, er:
• Udsatte børn og unge – dvs.
børn og unge i alderen 0-18 år, der på et tidspunkt i deres liv har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens regler for børn og unge
• Børn og unge af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse
• Børn og unge i specialtilbud
Som figur 3.34 viser, så er de tre grupper delvist overlappende.
I alt 4260 børn og unge indgår i en eller flere af de tre grupper.
Det svarer til 15,2 % af de børn og unge, der var indskrevet på én af kommunens skoler og havde bopæl i Aarhus Kommune pr. 1/6 2015.
Antallet af børn og unge i hver af de tre hovedgrupper er angivet i de store cirkler i figur 3.34.
Overlappet imellem cirklerne viser hvor mange af de børn og unge,
inKlusion 6-18 år
fordelingen af børn og unge i de tre grupper, der er særligt foKus på i forbindelse med inKlusion
Opgjort på baggrund af elever indskrevet på en kommunal skole og med bopæl i Aarhus pr 1. juni 2015 børn og unge i mbu
spe-CialKlasse- eller sKole:
n = 1092; 3,8 %
udsatte børn og unge n = 2266; 7,8%
børn og unge, hvis forældre har grundsKolen som
høje-ste fuldførte uddannelse:
n = 2099; 7,5 %
n =126
n=556
n=124 n=497
3.34
figurtema
tema
der optræder i én gruppe, som også indgår i en eller flere af de to andre grupper.
Til eksempel: ud af de 2266 elever, der tilhører gruppen af udsatte børn og unge, har 556 også foræl-dre, hvor både moren og faren har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Tilsvarende går 497 af de udsatte børn og unge også i én af Børn og Unges specialklasser eller -skoler. Antallet af børn og unge, der går igen i alle tre grup-per, udgjorde i 2015 i alt 126.
De børn og unge, der optræder i én af grupperne, er også overre-præsenterede i de andre grupper, set i forhold til hele årgangen. Ser man fx på de elever, hvor begge forældre har grundskolen som hø- jeste fuldførte uddannelse, så ind-går 24,5 % af disse også i gruppen af socialt udsatte børn og unge.
Den tilsvarende andel på tværs af hele årgangen er 12,3 %.
hvOrdan går det de Sårbare/
UdSatte børn Og Unge – Sam-menhOLdt med aLLe andre?
Som tabel 3.6-3.8 illustrerer, er der klare forskelle på, hvordan det går hhv. de sårbare/udsatte grupper og alle andre børn og unge.
Forskellene er størst, når man be- tragter de forskellige gruppers ka-raktergennemsnit, prøvefrekvens og påbegyndelse af ungdomsud-dannelse – og knap så markante, når man betragter børnenes og de unges egne udsagn om trivsel.
Endvidere er forskellene gennem- gående størst, når man sammen- holder specialklasse-/specialskole-elever med alle andre – og mindst, når man sammenholder børn af kortuddannede forældre med alle andre. Hertil kommer, at forskel-lene mellem de sårbare/udsatte grupper og alle andre ikke har ændret sig nævneværdigt over den periode, hvor opgørelserne har været mulige at lave.
Endelig er det værd at fremhæve, at de tre grupper af sårbare/udsatte unge tilsammen udgjorde 70 % af den samlede elevgruppe, der ikke
opnåede mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved Folkesko-lens 9. klasses prøver i sommeren 2015.
Samtidig illustrerer figur 3.3.5, at forskellene ikke først kan ses når eleverne nærmer sig afslutningen på deres skolegang. Allerede i ind- skolingen er der eksempelvis mar-kant flere af de udsatte børn, der har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster – ét af de allervig-tigste tegn på, om børn trives og er en del af fællesskabet, og med afgørende betydning for deres faglige progression.
udsatte øvrige
andel elever med opmærksomhedskrævende fravær
3. klasse (2008-2009)4. klasse (2009-2010)5. klasse (2010 -2011)
6. klasse (2011-2012)7. klasse (2012-2013)8. klasse (2013-201 4)
9. klasse (201 4-2015) 0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
13,3% 13,8% 13,8% 14,2% 17,7% 20,1% 22,6%
39,7% 38% 38%
46,4%
53,1%
61,5%
57%
N=2034 (185 udsatte, 1849 øvrige). Kun elever, hvor der er fraværsregistreringer for alle 7 år indgår i beregningen. Fraværet betegnes som opmærksomhedkrævende, hvis eleven har mere end 10 % fravær eller 11 fraværstilfælde inden for et år.
Fraværsmønstre – udsatte børn og unge vs.
alle andre
3.35
figurtema
tabel 3.6: trivsel, læring og udviKling – udsatte børn og unge vs. alle andre
2013 2014 2015
Trivsel – andel, der på spørgsmålet ’Hvordan har du det for tiden?’ har svaret
’godt’ eller ’meget godt’
Udsatte - 76,4 %
-Alle andre - 85,1 %
-Gab - 8,7 %-point
-Fravær – gennemsnitlig fraværsprocent
Udsatte 9,6 % 9,5 % 8,9 %
Alle andre 5,1 % 4,9 % 4,9 %
Gab 4,4 %-point 4,6 %-point 4,0 %-point
Aflagt mindst 4 af de 8
bundne prøvefag Udsatte 72 % 68 % 68 %
Alle andre 96 % 96 % 96 %
Gab 24 %-point 28 %-point 28 %-point
Opnået mindst 02 i gennem-snit i dansk og matematik
Udsatte - - 52,7 %
Alle andre - - 91,2 %
Gab - - 38,5 %-point
Karaktergennemsnit Udsatte 4,6 4,7 5,0
Alle andre 7,2 7,3 7,5
Gab 2,6 2,6 2,5
Påbegyndelse af ungdoms-uddannelse
(15 mdr. efter afsluttet folke-skole - 9. eller 10. klasse)
Udsatte 57,2 % 58,6 % 59,6 %
Alle andre 91,6 % 90,0 % 91,4 %
Gab 34,4 %-point 31,5 %-point 31,9 %-point
Børn og Unges PPR-psykologer yder støtte, rådgivning, vejled-ning og kompetenceudvikling med henblik på at skabe den bedst mulige inklusion af børn og unge med særlige behov.
Ved den seneste spørgeske-maundersøgelse blandt lokale ledere tilkendegav 77 % af lederne på skoleområdet og 67
% af lederne på FU-området at være ’tilfredse’ eller ’meget til-fredse’ med PPR-psykologernes faglige bistand, eksempelvis i
forbindelse med faglig udred-ning og vurdering af børn og unges pædagogiske/special-pædagogiske behov, forslag til tilrettelæggelse af pædagogisk praksis, mv.
ppr-biStand tiL børn Og Unge med SærLige behOv
tema
tabel 3.7: trivsel, læring og udviKling – børn i mbu-speCialtilbud vs. alle andre
2013 2014 2015
Trivsel – andel, der på spørgsmålet ’Hvordan har du det for tiden?’
har svaret ’godt’ eller
’meget godt’
Børn i specialtilbud - 70,8 %
-Alle andre - 85,0 %
-Gab - 14,2 %-point
-Fravær – gennemsnitlig fraværsprocent
Børn i specialtilbud 9,7 % 9,4 % 8,9 %
Alle andre 9,7 % 5,1 % 5,1 %
Gab 4,4 %-point 4,2 %-point 3,8 %-point
Aflagt mindst 4 af de 8
bundne prøvefag Børn i specialtilbud 31 % 22 % 30 %
Alle andre 98 % 98 % 97 %
Gab 67 %-point 76 %-point 67 %-point
Opnået mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik
Børn i specialtilbud - - 10,7 %
Alle andre - - 91,6 %
Gab - - 80,9 %-point
Karaktergennemsnit Udsatte 3,9 4,4 4,3
Alle andre 7,0 7,1 7,3
Gab 3,2 2,8 3,0
Påbegyndelse af ung-domsuddannelse (15 mdr. efter afsluttet folkeskole - 9. eller 10.
klasse)
Børn i specialtilbud 44,4 % 42,5 % 49,3 %
Alle andre 90,0 % 89,3 % 90,4 %
Gab 45,7 %-point 46,8 %-point 41,1 %-point
tema
tabel 3.8: trivsel, læring og udviKling – børn af forældre med grundsKolen som højeste fuldførte uddannelse vs. alle andre
2013 2014 2015
Trivsel – andel, der på spørgsmålet ’Hvordan har du det for tiden?’
har svaret ’godt’ eller
’meget godt’
børn af forældre med grundskolen som højeste
fuldførte uddannelse - 76,4 %
-Alle andre - 85,1 %
-Gab - 8,7 %-point
-Fravær – gennemsnit-lig fraværsprocent
børn af forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
9,6 % 9,5 % 8,9 %
Alle andre 5,1 % 4,9 % 4,9 %
Gab 4,4 %-point 4,6 %-point 4,0 %-point
Aflagt mindst 4 af de
8 bundne prøvefag børn af forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
72 % 68 % 68 %
Alle andre 96 % 96 % 96 %
Gab 24 %-point 28 %-point 28 %-point
Opnået mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik
børn af forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
- - 52,7 %
Alle andre - - 91,2 %
Gab - - 38,5 %-point
Karaktergennemsnit Udsatte 4,6 4,7 5,0
Alle andre 7,2 7,3 7,5
Gab 2,6 2,6 2,5
Påbegyndelse af ung-domsuddannelse (15 mdr. efter afslut-tet folkeskole - 9. eller 10. klasse)
børn af forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
57,2 % 58,6 % 59,6 %
Alle andre 91,6 % 90,0 % 91,4 %
Gab 34,4 %-point 31,5 %-point 31,9 %-point
tema
Sammen og hver for sig ar-bejder med MBU og MSB med nytænkning af inklusion og tidlige, forebyggende indsatser.
Indsatserne har det til fælles, at de handler om at etablere et stærkere tværgående samarbej- de mellem relevante professio-nelle omkring barnet/den unge, et tættere samarbejde med for-
ældrene omkring den fælles op-gave at understøtte barnets/den unges udvikling, en tidligere og mere præcis opsporing af børn og unges (potentielle) vanskelig-heder, samt et stærkere fokus på effekt og en mere systematisk opfølgning på børnenes og de unges udvikling.
Aktuelle eksempler på sådanne
bydækkende forsøg med ny- tænkning af tidlige, forebyggen-de indsatser, iværksat af MBU og MSB inden for de seneste år, omfatter bl.a.: ’AarhusEkspe-rimentet’/’Social Pejling’, ’SOS – Signs of Safety’, ’Atlass Familie-indsats’, ’Obligatoriske samtaler med førstegangskriminelle’, ’En vej ind i fællesskabet’, ’NEST’ og
’ABA’.
I Aarhus Kommune går knap 4 % af alle børn i en form for specialtilbud. Disse børn har forskellige grader af eksempelvis generelle ind- læringsvanskeligheder, op-mærksomhedsvanskeligheder, kontaktvanskeligheder, læ-se-stavevanskeligheder, sociale vanskeligheder eller handicap.
Ca. 370 børn går på én af kom- munens specialskoler (Langa-ger, Stensager og Kaløvig), og
der foruden går ca. 780 børn i en specialklasse, som er fysisk placeret på én af de almene fol-keskoler. Ca. 70 børn og unge er desuden indskrevet på special-klubben Holme Søndergaard.
Lokalt har man desuden forskel-lige måder at tilrettelægge den daglige pædagogiske praksis med sigte på, at de sårbare og udsatte børn og unge inklu-deres i fællesskabet. Det kan eksempelvis afhænge af, om
barnet/den unge har særlige behov, et vidtgående handicap eller en kombination af flere udfordringer. I specialklasserne er der et mindre antal elever end i de almene klasser, og der arbejdes ud fra specialpæda-gogiske undervisningsmetoder tilrettelagt efter den enkelte klasses sammensætning. For de børn, der kan drage nytte af en hel eller delvis integration i en almen folkeskoleklasse, tilstræ-bes det i et eller flere fag.
bydæKKende fOrSøg med nytænKning af inKLUSiOn Og tidLige, fOrebyggende indSatSer
børn i SpeciaLKLaSSer, -SKOLer Og -KLUbber
3
Klager til Klagenævnet for Specialundervisning
I forlængelse af fokus på inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger om klager til Klagenæv-net for Specialundervisning. Klage-nævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Klage-nævnet kan træffe afgørelser i kla-gesager om specialundervisning til elever i folkeskolen. Det gælder ele-ver, der har behov for undervisning på specialskoler eller i specialklasser samt elever med behov for støtte i almenklassen i mindst 9 ugentlige undervisningstimer.
Nedenstående opgørelse indeholder alle de sager, hvor PPR og Special-pædagogik har sendt en sag til Kla-genævnet for Specialundervisning (uanset udfaldet af sagen, herunder afvisning pga. manglende kompe-tence eller fristoverskridelse).
En del af sagerne omhandler ønske om henvisning til specialskole eller ønske om flere støttetimer. De øv-rige sager er fordelt på forskellige årsagskategorier. På grund af det relativt begrænsede antal sager er sagstemaerne og udfaldet af sager-ne af diskretionshensyn ikke yderli-gere specificeret.
tabeL 3.9: KLager tiL KLagenævnet fOr SpeciaLUnderviSning
2012 2013 2014 2015
Antal sager 9 9 3 4
Opgørelsen følger kalenderåret og ikke skoleåret. Opgørelsen kan variere i forhold til Klagenævnets opgørelse i forbindelse med sin årsberetning. Det skyldes bl.a. forskel-le i hvornår en sag registreres samt om sagen f.eks. afvises elforskel-ler trækkes tilbage.
3
2012 2013 2014 2015
Antal sager 9 9 3 4
forældre-