”(…) med henblik på at øge sandsynligheden
2.4.3 børn med Særlige behOV At have et særligt behov kan betyde
flere forskellige ting. Man kan ek-sempelvis være udsat i Servicelovens forstand, have et handicap, sprogli-ge vanskeligheder eller være udfor-dret i forhold til sine sociale kom-petencer. Men man kan også have en kombination af flere forskellige udfordringer på én gang.
Med afsæt i de seneste års byråds-beslutninger vedr. inklusion, er Aar-hus Kommunes tilgang til inklusion, og børn der har særlige behov, at
indsatserne skal differentieres på baggrund af den enkeltes behov, og ikke som følge af fx en bestemt diagnose.
I Aarhus Kommune er langt de fleste 0-6-årige børn med særlige behov indskrevet i almene dagtilbud, hvor den daglige praksis tilrettelægges, så børnene på den bedst mulige måde
inkluderes i dagtilbuddets fælles-skaber, under hensyntagen til deres særlige behov. Det kan ske på flere forskellige måder. Børnene har oftest deres dag blandt de øvrige børn i dagtilbuddet, men i nogle tilfælde kan det være bedst for de pågæl-dende børn at blive samlet i særskilte grupper for bedre at kunne tage hensyn til deres særlige behov.
børn i specialdagtilbud Aarhus Kommune har også en række specialtilbud til de 0-6-årige
børn, som har en betydelig og varig nedsættelse af deres fysiske eller psykiske funktionsevne. I 2015 var 57 børn visiteret til et af disse tilbud.
De særlige specialtilbud dækker Spe-cialdagtilbuddet Skovbrynet, samt Børnehaven Lystruplund og Børne-haven Thorshavnsgade. Herudover har Vuggestuen Trekanten særlige kompetencer i forhold til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsæt-telse, mens Vuggestuen Rundhøj og Børnehaven Rundhøj har særlig ekspertise i forhold til børn med hø-rehandicap.
Den seneste forældretilfredshedsun-dersøgelse viser et fald på 5 %-point i forældrenes samlede tilfredshed med specialtilbuddene, når der sammenlignes med resultatet fra 2013. Den samlede, gennemsnitlige tilfredshed ligger således på 88,9 %
’tilfredse’ og ’meget tilfredse’ foræl-dre i 2015.
ppr-biStand til børn med Særlige behOV
Børn og Unges PPR-psykologer yder støtte, rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling med henblik på at skabe den bedst muli-ge inklusion af børn og unge med særlige behov. Ved den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt lokale ledere tilkendegav 83 % af lederne på dagtilbudsområdet at være ’tilfredse’ eller ’meget tilfred-se’ med PPR-psykologernes faglige bistand, eksempelvis i forbindelse med faglig udredning og vurdering af børnenes pædagogiske/spe-cialpædagogiske behov, forslag til tilrettelæggelse af pædagogisk praksis, mv.
Specialdagtilbuddet SKOVbrynet
Specialdagtilbuddet Skovbrynet består af fire afdelinger, hvoraf den ene er en terapiafdeling, som yder fysio-, ergo- og musikterapi til dagtilbuddets børn. Herudover er der afdelingen Troldhøj, hvis målgruppe er børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, afdelingen Skovbo, som tager sig af børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser af en væsentlig sværhedsgrad, og afdelingen Nygårdsvej, hvor målgruppen er børn med opmærksomheds - og relationsforstyrrelse.
2
Dykkes der nærmere ned i tallene vi-ser det sig, at det, som forældrene i særlig grad er tilfredse med, er deres barns trivsel i specialdagtilbuddene.
Her ligger andelen af ’tilfredse’ og
’meget tilfredse’ på 95,6 %, hvilket
er en stigning på 2,6 %-point siden forældretilfredshedsundersøgelsen i 2013. Også dagtilbuddets indsats for at stimulere børnene lyst til at lære scorer højt med 91,1 % ’tilfred-se’ og ’meget tilfred’tilfred-se’.
bydæKKende fOrSøg med nytænKning af inKluSiOn Og tidlige, fOrebyggende indSatSer
Sammen og hver for sig arbejder med MBU og MSB med nytænk-ning af inklusion og tidlige, forebyggende indsatser. Indsatserne har det til fælles, at de handler om at etablere et stærkere tværgående samarbejde mellem relevante professionelle omkring barnet, et tættere samarbejde med forældrene omkring den fælles opgave at understøtte barnets udvikling, en tidligere og mere præcis opspo-ring af børns (potentielle) vanskeligheder, samt et stærkere fokus på effekt og en mere systematisk opfølgning på børnenes udvikling.
Aktuelle eksempler på sådanne bydækkende forsøg med nytænk-ning af tidlige, forebyggende indsatser, iværksat af MBU og MSB inden for de seneste år, omfatter bl.a.: ’Familieiværksætterne’, ’Tryg start i livet’, ’Signs of Safety’ samt lokale forsøg med familiegrupper eller familiestuer i dagtilbud.
tilfredShed med Specialdagtilbuddene
88,9 % af forældrene er tilfredse med specialtilbuddet samlet set.
95,6 % er tilfredse med deres barns trivsel i tilbuddet.
91,1 % er tilfredse med indsatsen for at stimulere deres barns lyst til at lære
88,9 %
95,6 %
91,1 %
fordeliNgeN af BørN i de tre grupper, der er særligt foKus på ifm. iNKlusioN
2.21
figurde Sårbare/udSatte grupper af børn Og unge, der er Særligt fOKuS på…
Med afsæt i den forståelse, at ’inklu-sion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte’, følger MBU og MSB i fællesskab op på, hvordan det går de grupper af børn og unge, som på den ene eller anden vis er sårbare/udsatte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed.
De grupper af børn og unge, der sættes særligt fokus på, i opgørel-serne af hvor godt inklusion lykkes på 0-18-årsområdet, er:
• Udsatte børn og unge – dvs. børn og unge i alderen 0-18 år, der på et tidspunkt i deres liv har modta- get en foranstaltning efter Servi-celovens regler for børn og unge
• Børn og unge af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse
• Børn og unge i specialtilbud (på 0-6-årsområdet dog børn med handicap)
Som figur 2.21 viser, så er de tre grupper delvist overlappende.
I alt 1734 børn indgår i en eller flere af de tre grupper. Det svarer til 8,5 % af de 0-6-årige børn, der var indskrevet i ét af kommunens dagtilbud og havde bopæl i Aarhus Kommune pr. 1/6 2015.
Antallet af børn i hver af de tre hovedgrupper er angivet i de store cirkler. Overlappet imellem cirkler-ne viser hvor mange af de børn, der optræder i én gruppe, som også indgår i en eller flere af de to
iNKlusioN 0-6 år
tema
Note: Opgjort på baggrund af 0-6-årige, indskrevet i et af kommunens dagtilbud, med bopæl i Aarhus pr 1. juni 2015.
BørN med HaNdicap:
n = 353; 1,8 % udsatte BørN:
n = 627; 3,1%
BørN, Hvis forældre Har gruNdsKoleN som Højeste fuldførte uddaNNelse:
n = 1011; 7,2%
n =18; 0,1%
n = 160; 1,2 %
n = 23; 0,2 % N = 56; 0,3 %
tema
2015
tRiVSEl
’Hvor tilfreds er du med dit barns trivsel i
dagtil-buddet?’
(tilfreds/meget tilfreds)
læRiNg
’Hvor tilfreds er du med dagtilbuddets indsats
for at stimulere dit barns lyst til at lære?’
(tilfreds/meget tilfreds)
FællESSkaB
’i hvilken grad oplever du, at dit barn indgår i et fællesskab med andre
børn?’
(i høj/meget høj grad)
udsatte 84,2 % 81,1 % 69,0 %
alle andre 92,8 % 85,5 % 82,0 %
gab 8,6 %-point 4,4 %-point 13,0 %-point
Børn med handicap 87,2 % 77,4 % 52,3 %
alle andre 92,7 % 85,5 % 82,1 %
gab 5,5 %-point 8,1 %-point 29,8 %-point
Børn af forældre med grundskolen som højeste uddannelse
90,0 % 86,0 % 77,0 %
alle andre 91,0 % 83,0 % 81,0 %
gab 1,0 %-point -3,0 %-point 4,0 %-point
andre grupper. Det er dog vigtigt i den sammenhæng at gøre op-mærksom på, at det ikke har været muligt at få oplyst uddannelses-niveau på ca. 1/3 af forældrene til de 0-6-årige. Gruppen af børn, hvis forældre har folkeskolen som høje-ste uddannelsesniveau kan derfor være større.
Med dette forbehold in mente viser figur 2.21 eksempelvis, at ud af de 627 børn, der tilhører gruppen af udsatte, har 160 af
børnene også forældre, hvor både moren og faren har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.
Antallet af 0-6-årige, der går igen i alle tre grupper, udgjorde i 2015 18 børn, og tilsvarende kan overlap-pet imellem de tre grupper.
hVOrdan går det de Sårbare/
udSatte børn – SammenhOldt med alle andre?
Som tabel 2.9 illustrerer, er der ifølge forældrenes udsagn forskel
på, hvordan hhv. de sårbare/ud-satte grupper og alle andre børn trives, og i hvilken grad de indgår i fællesskabet.
Forskellene er størst, når man be-tragter forældrenes udsagn om, hvorvidt deres barn er en del af fællesskabet. Endvidere er forskel-lene gennemgående størst, når man sammenholder børn med han-dicap med alle andre.
taBel 2.9: trivsel, læriNg og fællessKaB – sårBare/udsatte BørN og uNge vs. alle aNdre