3
3.4 rUmmeLighed, inKLU-SiOn Og fæLLeSSKaber på 6-18 årS Området
Ét af fokusområderne i børne- og ungepolitikken er fællesskaber:
Med det afsæt arbejder byens dag-tilbud, skoler og klubber for, at alle børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar – og at de indgår i ligeværdi-ge, forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed
og deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere.
Der har gennem længere tid været et stort politisk fokus på inklusion i Aarhus Kommune – med afsæt i den forståelse af inklusion, at det vigtigste ikke er, hvor mange børn og unge der er i hhv. almen- og specialtilbud, men i hvilket omfang alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig i de fællesskaber, de til daglig er en del af. Med Budget 2015 har byrådet vedtaget den fælles forståelse, at ’in-klusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte’. For at belyse, i hvilket omfang inklusion lykkes for alle børn og unge, sætter MBU og MSB derfor i fællesskab særligt fokus på, hvordan det går de grupper af børn og unge, som på den ene eller anden vis er sårbare/ud-satte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed (se temasiderne herom sidst i afsnit 3.4).
Med denne tilgang følges der på én gang op på Aarhus Kommunes for-ståelse af inklusion og på de nationa-le målsætninger for inklusion, der er formuleret i forbindelse med de so-ciale 2020-mål, Folkeskolereformen og Kommuneaftalen for 2013.
Det væsentligste arbejde med at sikre rummelighed, inklusion og mangfol-dige fællesskaber for de 6-18-årige sker lokalt i et tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse i byens dag-tilbud, skoler og FU-dag-tilbud, børnene og de unge selv og deres forældre.
Hertil kommer, at byrådet over de
seneste år har iværksat en række målrettede indsatser for at styrke de tidlige, forebyggende indsatser og inklusionen. Blandt de væsentligste tiltag er kompetenceudviklingspro-jektet ’Fællesskaber for alle’ samt innovationsprojektet ’Nytænkning af
’alle børn og unge skal
3
inklusion’, som begge blev besluttet af byrådet i 2011. Desuden har Børn og Unges fællesfunktioner i 2013 etableret det tværfaglige Inklusions-team, som understøtter dagtilbud og skoler i deres arbejde med inklusion af børn og unge i de lokale fællesska-ber. Tilsammen sigter alle disse tiltag mod at øge inklusionen og skabe rammerne for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber – både på almen- og specialområdet.
I Aarhus Kommune er langt de fleste 6-18-årige børn og unge med særli-ge behov25 indskrevet i almene folke-skoler og fritids- og ungdomstilbud – med den støtte, de har behov for.
I Aarhus Kommune har byrådet over de seneste år iværksat en række målrettede indsatser med sigte på en øget rummelighed og inklusion på hele 0-18 års området.
Blandt tiltagene på 6-18-årsområ-det er kompetenceudviklingspro-jekterne ’Folkeskolens fællesskaber’
og ’Ung i Aarhus’ fællesskaber’.
De er en del af det samlede projekt
’Fællesskaber for Alle’, der omfatter både dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i Aarhus Kommu-ne. Via praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, videndeling og nyudvikling er sigtet at styrke medarbejdernes
kompe-tencer i forhold til at skabe inklude-rende fællesskaber for børnene.
Evalueringen fra 2014 viser bl.a., at over 80 % af deltagerne i Fæl-lesskaber for Alle oplever, at de gennem kompetenceprojektet har tilegnet sig ny viden om fælles-skaber og inklusion. De positive evalueringsresultater fra projektet har medført, at Fællesskaber for Alle er implementeret i driften med fortsat fokus og opfølgning på den understøttende inklude-rende tilgang og kompetenceud-vikling for medarbejdere i Børn og Unge. Fællesskaber for Alle har været til at sikre, at Aarhus
kommune lever op til de nationale mål for børn inkluderet i almene tilbud, idet ca. 96 % går i den almene skole.
Herudover har Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse – med projektet ’Nytænkning af inklusion’ – i fællesskab arbejdet på at sikre, at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet. Det indebærer en række forsøg på at nytænke den lokale opgave-løsning, et øget fokus på tidlig indsats og på at styrke samar-bejdet på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger.
tO-vOKSenOrdninger SOm Led i inKLUSiOnSarbejdet
I forbindelse med budgetforlig 2014 ønskede parterne via øget brug af to-voksenordning i undervisningen at styrke læringen og trivslen og bidrage til at løse inklusionsopgaven. Derfor blev der afsat midler, der skulle give mulighed for yderligere undervisning af to voksne i klasserne.
Folkeskolerne i Aarhus deltog i skoleåret 2012/13 i et landsdækken- de forsøg med to-voksenordninger, som blev gennemført af Un-dervisningsministeriet i samarbejde med Aarhus Universitet. I alt 16 Aarhusskoler deltog som indsatsskoler, mens de øvrige Aarhusskoler deltog som sammenligningsgruppe.
Evalueringen af forsøget26 viser først og fremmest, at de forskellige to-voksenordninger har en positiv effekt, om end på forskellig vis og med forskellig styrke, alt efter hvilken sammenhæng de ind-går i. Rapporten finder ikke nogen signifikant effekt i matematik, men både ’anden ressourceperson’ og ’klassisk tolærerordning’ har haft en signifikant positiv effekt på elevernes faglige færdigheder i dansk læsning. Den positive gennemsniteffekt for alle elever er særligt drevet af effekten på elever af forældre med lavere uddan-nelsesniveau. De forskellige to-voksenordninger har særligt effekt i klasser, hvor der er mindst en elev, der modtager specialundervis-ning samt i klasser med elever med psykiatriske diagnoser.
KOmpetenceUdviKLing Og LOKaL innOvatiOn SOm veje tiL en StyrKet inKLUSiOn
25 Børn med særlige behov skal forstås som børn, med behov for udvidet opmærksomhed og hjælp i dagligdagen, men ikke er berettiget til at modtage støtte direkte fra PPR. Børn med vidtgående handicap er centralt visiterede og skal forstås som børn og unge, hvis vanskeligheder har et omfang, som
3
For de 6-18-årige med de mest vidtgående behov spiller de to specialskoler, Langagerskolen og Stensagerskolen samt Kaløvigskolen og det særlige klubtilbud, Holme Søndergård, også en vigtig rolle.
Desuden understøtter Børn og Unges PPR-psykologer inklusionsindsatserne for børn med særlige behov i kom-munens almene tilbud.
På 6-18-års-området belyses de byrådsbesluttede mål for rummelig-hed bl.a. med børnenes og de
un-ges udsagn om venskaber, fælles-skaber, mobning, medbestemmelse og lige muligheder – og med deres forældres oplevelse af samme.
Ud over generelt at betragte, hvor-dan det går for alle børn og unge under ét, ses der også nærmere på, hvordan børn med særlige behov og børn, der er udsatte i servicelovens forstand, trives, lærer og udvikler sig i det fællesskab, de er en del af (læs mere om dette i temasiderne om
´Inklusion 6-18 år´).
3.4.1 venSKaber, fæLLeSSKaber Og mObning
venskaber og fællesskaber
Gode venskaber er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for at indgå i sociale fællesskaber og relationer.
Aarhus Kommune har derfor en målsætning om, at:
andelen af børn og unge, der har en god ven, skal være over 95 %.
SfO’S rOLLe Og SamSpiLLet med UnderviSningSdeLen
Langt de fleste skoler har en SFO, som er et fritidspædagogisk tilbud til alle børn i 0. – 4. klasse. SFO’en arbejder sammen med skolens undervisning på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling og skabe helhed og sammenhæng i barnets hele skoleliv i 0. - 4. klassetrin.
Med vedtagelsen af ’Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO’ har byrådet understreget den dannende opgave, som SFO varetager som en ligestillet del af skolens samlede virksomhed.
SFO skal sammen med skolens undervisningsdel medvirke til en fortsat udvikling af en rummelig folkeskole ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.
I forbindelse med udmøntning af folkeskolereformen i Aarhus blev det betonet af de politiske parter, at samarbejdet mellem un-dervisning og SFO på skolerne er afgørende for børnenes trivsel, og at SFO fortsat er vigtig for børnenes sociale kompetence og alsidige udvikling.
I den seneste Store Trivselsdagundersøgelse i 2014/15 tilkendegav i alt 98 % af eleverne i 0.-4. klasse, at de er ’glade’ eller ’meget glade’ for deres SFO. Til sammenligning har 77 % af forældrene i 2015 svaret, at de samlet set er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’
med deres barns SFO. Det er en tilbagegang på 5 procentpoint siden 2013. Det er fælles for både elever og forældre, at tilfreds-heden er højest i 0. klasse, hvorefter den falder svagt.
I forbindelse med kvalitetssamtalerne primo 2016 er videreud-vikling af SFO aftalt som særligt udviklingspunkt på fem skoler, herunder med fokus på bl.a. at revidere mål- og indholdsbeskri-velsen, løfte forældretilfredsheden og generelt revitalisere SFO.
”Pædagogernes rolle i undervis-ningen er fortsat et tema i dette skoleår. Både i forhold til understøt-tende undervisning og bevægelse, men også de øvrige lektioner, hvor de sammen med læreren arbejder i et tværfagligt spænd, hvor der er fokus på struktur og rumme-lighed i klassen. Vi skal fortsætte vores arbejde med temaet omkring indholdet af SFO indenfor de 3 hovedområder. SFO har behov for at blive mere tydelige og specifikke på, hvad vi tilbyder børn, og deres forældre. Personalet i SFO er i gang med at udarbejde en profil for SFO, som skal understøtte det behov.”
KatrinebjergSKOLenS LedeLSeS fOKUS ift. SfO:
3
Andelen af børn og unge, der har eller ´sommetider´ har en god ven var i 2014/15 på 98,2 % i indskolin-gen, 99,1 % på mellemtrin og 98,4
% i udskolingen. På fritidsområdet svarer 96,5 % af klubmedlemmerne, at de har en god ven i klubben, og ca. 70 % har fået nye venner af at gå i klub.
På tværs af de aarhusianske folkesko-ler og klubber er billedet således, at næsten 100 % af eleverne – uanset køn og alder – oplever, at de har mindst en god ven. Sådan har det set ud siden de første undersøgelser i 2009. Ikke desto mindre bør der fort-sat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, som føler sig isolerede fra det sociale fællesskab,
med de negative konsekvenser, det kan have for deres trivsel og læring.
Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsunder-søgelsen, spørges også forældrene, om de oplever, at deres barn er en del af et fællesskab. Her er ambitio-nen, at:
Ser man på hhv. alle skoler og alle FU-tilbud under ét, så er ambitionen
ikke indfriet i 2015. I skolesammen-hæng oplever 74,4 % af forældre-ne, at deres barn i høj eller meget høj grad er en del af et fællesskab, mens den tilsvarende andel er 69,7
% i klubsammenhæng. Forældreud-sagnene bør dog læses i sammen-hæng med ovenstående opgørelse, som viser, at langt de fleste børn og unge selv oplever at have gode so-ciale relationer.
mobning
Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og derfor anvendes børnenes egen op-levelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er
mindst 85 % af forældre-ne skal opleve, at deres barn/ung er en del af et fællesskab.
3.32
figur oplevelse af mobning, fordelt på klassetriner du blevet mobbet i dette skoleår?
0% 20% 40% 60% 80% 100%
4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse
meget tit tit en gang i mellem sjældent aldrig
9%
5%
6%
5%
7%
9%
12%
13%
14%
14%
17%
80%
79%
78%
75%
68%
85%
3
en del af. Aarhus Kommune har som ambition, at:
Igen i 2015 tilkendegiver langt ho-vedparten af eleverne, at de ikke oplever at blive mobbet, hvis man betragter alle elever under ét. Såle-des oplever 3 % af eleverne, at de tit eller meget tit er udsat for mob-ning. Opdeles eleverne på klassetrin, er der en tendens til, at oplevelsen af mobning aftager i takt med ele-vernes alder.
Der er generelt samsvar mellem manglende trivsel og mobning – og det forhold, at mobning tilsynela-dende er mere udbredt blandt elever på mellemtrinnet kan skyldes, at netop elevernes trivsel på mellem-trinnet er præget af overgange:
Eleverne skifter fra SFO til klub, deres relationsorientering skifter fra voksne til kammerater, og de befin-der sig i den identitetsafsøgning, befin-der kendetegner præpuberteten.
Som supplement til elevernes egne udsagn om mobning, er også for-ældrenes oplevelse af mobning en vigtig indikator. Forældrene er blevet spurgt, hvorvidt skoler og FU-tilbud
gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning. Målsætningen er, at:
Mens det er ganske få elever, som tilkendegiver, at de oplever at blive mobbet, så var kun 65 % af foræl-drene på skoleområdet og 67 % af forældrene på klubområdet i 2015 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mob-ning. Resultatet ligger således et stykke fra målet.
En analyse af kvalitetsrapportens data har belyst sammenhængen mellem forældrenes vurdering af mobning i barnets klasse og andelen af elever i klassen, der oplever at blive mobbet. Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem forældrenes og elevernes oplevelser.
Mobning har så alvorlige konse-kvenser for de børn som oplever mobning, at den særlige indsats i forhold til mobning også fremadret-tet fastholdes som led i det generelle arbejde med Forebyggelsesstrategien.
Børn og Unge arbejder derfor
mål-rettet med fremme af trivsel – mod mobning. Konkrete indsatser om-fatter bl.a. ’Fri for mobberi’ (tilbud til dagtilbud og indskoling), ’Indsko-lingsmødet’/’Mellemtrinsmødet’ (for forældre og fagvoksne i og omkring skolen), ’Social pejling’ (tilbud til 5.
klasser), kompetenceudviklingstilbud-det ’Fællesskaber for alle’, AKT-med-arbejdernes indsatser, skolernes loka-le antimobbestrategier mv.
3.4.2 inddrageLSe, medbeStem-meLSe Og Lige mULigheder Med afsæt i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik er det vigtigt, at der arbejdes med inddragelse på måder, der passer til alderen, indflydelse på eget liv samt medbe-stemmelse og udfoldelsesmulighe-der for alle. Det er således vigtige elementer i den samlede rummelig-hedsindsats og i den grundlæggen-de grundlæggen-demokratiske dannelse af byens børn og unge.
Folkeskolereformen indebærer tillige et øget fokus på elevinddragelse og medbestemmelse. Reformen skal bl.a. bidrage til at sikre, at eleverne i endnu højere grad bliver inddraget, får en større bevidsthed om samfun-det og demokratiets betydning.
En dansk undersøgelse viser, at øget elevinddragelse i skolen kan styrke elevernes faglighed, deltagelse og trivsel27. Styrket elevinddragelse har ifølge undersøgelsen potentialet til en forbedring i elevernes gennemsnit på næsten et karakter-point, og samtidig påvirkes
elever-forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes, skolernes og fu-tilbud-denes indsats for at begrænse mobning skal være over 80 %.
andelen af børnene og de unge, der ikke oplever at bliver mobbet skal være over 95 %.
27 Danske Skoleelever (2012): ’Elevinddragelse – velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen’
3
nes samfundsengagement og trivsel positivt. Rapporten finder, at den samproduktion, der er forbundet med elevinddragelse, indeholder væsentlige velfærdspotentialer.
I Aarhus er en af ambitionerne, at:
På FU-området viste den seneste Store Trivselsdagsundersøgelse i 2014/15, at 95,6 % af klubmed-lemmer oplever, at de og deres kammerater ”sommetider” eller
”for det meste” er med til at bestemme, hvad de skal lave i klubben. Oplevelsen af medbestem-melse er således høj i klubberne.
Med hensyn til medbestemmelse i skolen, så tilkendegiver ca. 62 % af
eleverne, at de (’meget tit’, ’tit’ eller
’en gang imellem’) oplever medbe-stemmelse i forhold til, hvad klassen skal arbejde med. Målsætningen er således endnu ikke indfriet.
Spørgsmålet er en del af den samle-de indikator ’Støtte og inspiration i undervisningen’, jf. afsnit 3.3.1, og i lighed med den samlede indikator er der på dette spørgsmål en tendens til, at tilfredsheden med indflydelse på undervisningen falder i takt med elevernes alder.
Opsamlinger fra kvalitetssamtalerne på skolerne primo 2016 peger på, at der er et stort lokalt fokus på at højne elevernes oplevelse af med-bestemmelse. På fem skoler er det i forbindelse med kvalitetssamtalerne aftalt, at der som udviklingspunkt sættes særligt fokus på elevinddra-gelse, medbestemmelse og elevde-mokrati.
”Som skolebestyrelse ser vi medborgerskab og demokra-tisk dannelse som et meget vigtigt dannelsesområde i sko-len. Resultaterne der vedrører dette punkt kalder på særlig opmærksomhed fremadrettet, så eleverne oplever sig hørt, set og taget alvorligt.”
Uddrag fra SKOLebe-StyreLSenS UdtaLeLSe – LæSSøeSgadeS SKOLe
andelen af børn og unge, der oplever at de har medbestemmelse i skole og fu-tilbud, skal være over 80 %
3.33
figur elevoplevelse af medbestemmelse0% 20% 40% 60% 80% 100%
er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad i skal arbejde med i klassen?
meget tit tit
sjældent
aldrig en gang i mellem
11% 27% 43% 14% 5%
3
Valgfag er fremrykket til 7.
klassetrin med to ugentlige lektioner som vejledende time-tal, og det er gjort obligatorisk for eleverne at vælge mindst et valgfag. Endvidere kan sko-lerne nu oprette deres egne lokale valgfag.
I forbindelse med budgetforlig 2014 lagde de politiske parter vægt på, at skolerne udnytter de øgede muligheder vedrø-rende valgfag, så variationen bliver større. Det skal bl.a. ske gennem inddragelse af elever-ne, så de er med til at præge udbuddet af valgfag.
Byrådet har i Aarhus dele-geret til den enkelte skole at godkende oprettelse af nye lokale valgfag ud over dem der er nævnt i folkeskoleloven.
Børn og Unges Fælles Funkti-oner har registreret, at der på skolerne i Aarhus er oprettet ca. 45 lokale valgfag. De lokalt definerede valgfag handler fx om it og digitale medier, sport og idræt, kreative fag, naturfag osv.
Temperaturmålingen viser, at de interviewede elever forholder sig positivt til de lo-kale valgfagsudbud, som kan bidrage til at give en afveks-lende skoledag. Der er bl.a.
mulighed for gennem valgfag at møde elever fra andre klasser, årgange og fra andre skoler – i tilfælde af skolesam-arbejde om valgfag.
LOKaLt tiLretteLagte vaLgfag – med ind-drageLSe af eLeverne
vaLg tiL børn Og Unge-byrådet
Børn og Unge-byrådet er et af de tiltag, der skal understøtte arbej-det med demokratisk dannelse og medborgerskab for børn og unge i Aarhus. Børn og Unge-byrådet har bl.a. som målsætning at give børn og unge større mulighed for deltagelse i og forståelse af demokratiske processer.
Fritids- og ungdomsskoleområdet har en vigtig rolle i at understøtte valget og den efterfølgende understøttelse af medlemmerne af Børn og Unge-byrådet i baggrundsgrupperne.
I alt 59 kandidater på tværs af skolerne stillede op til valget i 2015.
Den samlede stemmeprocent (7.-10. klasse) var ca. 63 %. Dette er en stigning fra 59% i 2014 og 42% i 2013.
virUpSKOLenS LedeLSe beSKriver SKOLenS vaLgprOceS SåLedeS:
”I forbindelse med ungdomsskolens præsentation af valgfagsmulig-hederne i Ung i Aarhus, fortælles der også om valget til børne- og ungebyrådet. Både før og efter ungdomsskolens besøg er det sam-fundsfagslærerne i udskolingen, der står for at introducere eleverne til bl.a. kommunalpolitik. Eleverne opfordres kraftigt til at melde sig som kandidat til ungebyrådet. Enkelte elever, som har vist særlig interesse for politik, opfordres via prik på skulderen. Når alle kandidaters valg-videoer er i hus, afholdes der fællessamling, hvor valgvideoerne vises.
Der er efterfølgende valg af byrødder i klasserne.”