3
3.2.2 fOLKeSKOLenS prøver Det er en generel målsætning med folkeskolereformen, at eleverne op-når et højere fagligt niveau, op-når de forlader folkeskolen.
Målsætningen for de aarhusianske elever er desuden, at:
Det samlede karaktergennemsnit i 9.
klasse i Aarhus ligger i 2015 på 7,2, hvilket er over landsgennemsnittet på 6,9. Det samlede gennemsnit i de bundne prøvefag er steget i Aarhus i de seneste tre år og har ligget over landsgennemsnittet i de sidste fem år. Dette indikerer, at de aarhusian-ske afgangselever samlet set har et forholdsvist højt fagligt niveau ved afslutningen af deres skolegang i sammenligning med elever fra andre kommuner.
På baggrund af et byrådsforslag fra SF har Børn og Unge-udvalget ønsket, at der i efteråret 2015 blev gennemført en temperaturmåling af folkeskolereformen på folkeskole- og fritidsområdet i Aarhus. Må-lingen skulle basere sig på kvalitative og kvantitative data som led i en samlet afdækning af implementeringen af reformen.
Børn og Unge har på denne baggrund i oktober-november 2015 gen-nemført en temperaturmåling af folkeskolereformen på folkeskole- og fritidsområdet. Temperaturmålingen tager afsæt i en spørgeskemaun-dersøgelse til skoleledere og en række interview med børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere.
Samlet set viser temperaturmålingen, at Aarhusskolerne midt i refor- mens andet skoleår er godt i gang med at realisere folkeskolerefor-men. Skolerne har stået og står fortsat over for en stor opgave med udmøntning af reformens mange indholdselementer i praksis. Under-søgelsen viser, at der er forskel på, hvor langt skolerne er, hvilket også afspejler, at skolerne er forskellige og har forskellige lokale forudsæt-ninger.
Undersøgelsen giver også en række nuancerede perspektiver fra sko-lernes hverdag med reformen fra børn/unge, forældre, medarbejdere og ledere – med fokus på styrker, potentialer og udfordringer.
Temperaturmålingen var genstand for temadrøftelser i Magistraten og Børn og Unge-udvalget i december 2015. I forbindelse med temadrøf-telserne var der i særlig grad opmærksomhed på følgende temaer:
• Der er fortsat et potentiale for at gøre undervisningen mere varieret og motiverende, herunder med afsæt i den åbne skole
• Der skal fortsat være fokus på alle børns læring og trivsel – både de stærkeste og de svageste elever, herunder med læringsmålstyret undervisning og synlig læring med fokus på børnenes progression
• Det gode samarbejde på skolerne, herunder mellem lærerne og pædagogerne, skal videreudvikles og konsolideres
• Der skal fortsat være fokus på samarbejdet med forældrene (både det formaliserede og det løbende samarbejde om det enkelte barn) med afsæt i, at forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv
• Den lokale ledelses rolle som forandringsleder i omstilling af skolen skal fortsat understøttes.
temperatUrmåLing af fOLKeSKOLerefOrmen på SKOLe- Og fritidSOmrådet
Karaktergennemsnittet
3
Blandt de bundne prøvefag er faget engelsk topscorer med 8,0, mens fysik/kemi med 6,9 har laveste gen-nemsnitskarakter. Gennemsnitska-raktererne i kernefagene dansk og matematik ligger på henholdsvis 7,1 og 7,3.
Karaktergennemsnittet i faget dansk er steget tre år i træk samti-dig med, at Aarhus har ligget over landsgennemsnittet i dansk. Inden for faget dansk gives prøvekarakte-rer i læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Højeste gennemsnit er i dansk mundtlig med 8,0, mens laveste gennemsnit findes i dansk læsning med 6,4. Gennem-snittet i retskrivning er 7,6 og gen-nemsnittet i skriftlig fremstilling 6,7.
Karaktergennemsnittet i faget ma-tematik er i Aarhus steget fire år i træk, hvor Aarhus endvidere har ligget over landsgennemsnittet. I matematik gives der prøvekarakterer i matematiske færdigheder og mate-matisk problemløsning. Gennemsnit-tet i matematiske færdigheder ligger på 7,5, mens matematisk problem-løsning ligger på 7,2.
Betragtes henholdsvis de fagligt stærkeste og de fagligt svageste af de aarhusianske afgangselever, nuanceres billedet yderligere. Gen-nemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne har været sti-gende gennem en årrække, mens den lavest scorende fjerdedel også
Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes gennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring.
Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for
3.4
3.5
figur
figur
2012/2013
8 6 4 2
0 2013/2014 2014/2015
landsgennemsnit aarhus
7,0 7,1 7,2
2012/2013
8 6 4 2
0 2013/2014 2014/2015
landsgennemsnit aarhus
6,9 7,0 7,1
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, aarhus
Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, aarhus
3
er løftet og viser en positiv udvik-ling. Karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel er således steget fra 3,3 i 2013 til 3,7 i 2015, og som resultat heraf er gabet mel-lem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét mindsket en smule fra 3,7 i 2013 til 3,5 i 2015. Set over de seneste seks år er gabet dog ikke blevet mindre.
Det samlede karaktergennemsnit dækker over en betydelig variation mellem skolerne. Den lavest scorende almene folkeskole har et gennemsnit på 4,9, mens den højest scorende almene folkeskole har et gennemsnit på 8,6. Spredningen mellem skolerne understreger, at der også er en vigtig lokal opfølgningsopgave.
3.6
3.7
figur
figur
2012/2013 8
6
4
2
0 2013/2014 2014/2015
landsgennemsnit aarhus
6,9 7,0 7,3
Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde:
Styrelsen for It og Læring.
gab mellem den lavest scorende fjerdedel og alle elever under ét
Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, aarhus
Karaktergennemsnit bundne prøvefag i 9. klasse
alle elever lavest scorende fjerdedel af eleverne
0
6,8 6,7 7,0 7,1 7,2
3,5 3,7 3,1 3,3
3,2
2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 1
2 3 4 5 6 7 8
3,5 3,6 3,7 3,6 3,5
3
figur
3.9
Specialskoler, specialklasser og privatister indgår ikke. Derudover indgår Center-10, herunder Fokusskolen, ikke. Stjernemarkering angiver en signifikant undervis-figur
3.8
10 8 6 4 2 0
skoler Kommunegennemsnit
spredning i skolernes karaktergennemsnit
I forbindelse med kvalitetssamtalerne i januar-februar 2016 er der aftalt i alt 32 udviklingspunkter på skolerne, som relaterer sig til forskellige aspek-ter af elevernes faglighed og læring.
Som eksempler kan nævnes koordi-nerede indsatser mellem dagtilbud-dets sprogindsats og læseindsatsen i indskolingen, særlig fokus på ele-vernes faglige progression i løbet af skoleforløbet samt særlig fokus på at løfte det faglige niveau i udskolingen.
3.2.3 den SOciOøKOnOmiSKe reference – ’UnderviSningS- effeKten’
Den enkelte skoles faktiske karakter-gennemsnit i 9. klasse har sammen-hæng med mange forskellige forhold.
Såvel undersøgelser som
praksiser--1 -0,5 0 0,5 1
skoler
*
*
*
* *
spredning i skolernes undervisningseffekt – treårs periode
forskel mellem faktisk og for- ventet karaktergennemsnit ved bundne prøvefag i 9. klasse
3
faringer i Aarhus viser, at en stor del af forklaringen på forskellene i det faglige niveau skal findes i elevernes baggrundsforhold og i skolernes for-skellige elevsammensætning18. Det er således relevant at kunne korrigere for elevernes baggrunds-forhold.
Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprø-verne. Undervisningseffekten bereg-nes som forskellen mellem skolerbereg-nes faktisk opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference.
I beregningen af den socioøkono-miske reference indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. En positiv undervis-ningseffekt er således udtryk for, at skolen har opnået et højere ka-raktergennemsnit end man kunne forvente ud fra skolens elevsammen-sætning.
Af figur 3.9 ses hvor mange af skolerne, der har et karaktergen-nemsnit, der er statistisk signifikant under henholdsvis over den so-cioøkonomiske reference, når de tre skoleår 2012/13, 2013/14 og 2014/15 betragtes under ét.
arbejdet med den åbne SKOLe
Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives.
Byrådet har fastsat mål og rammer for skolernes samarbejde med lokalsamfundets forenings- og kulturliv samt musikskoler og ung- domsskoler, mens det er skolebestyrelsen, der skal fastsætte princip-perne for samarbejdet. Det er den enkelte skoles leder, der beslutter, hvordan samarbejdet i praksis skal tilrettelægges.
Temperaturmålingen fra november 2015 viser, at alle skoler har én eller flere samarbejdspartnere. De fleste af skolerne samarbejder i skoleåret 2015/16 med ungdomsskolen (90 % af skolerne), ungdoms-uddannelserne (83 % af skolerne) samt med idrætsforeninger (77 % af skolerne). Herudover samarbejdes der med musikskolen, kultur-institutioner, virksomheder, boligforeninger osv. Der er generelt en tendens til, at skolerne i indeværende skoleår i lidt højere grad end sidste år samarbejder med eksterne parter.
18 Se fx KREVI 2012: ”Folkeskolen: Faglig kvalitet & effektivitet” og UNI-C 2015: ”De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2015”
3
Tabelen viser, at tre Aarhusskoler ligger signifikant over det karak-tergennemsnit, der kan forventes i forhold til elevernes baggrunds-forhold, mens to skoler ligger signifikant under. Langt de fleste skoler er ikke statistisk signifikant forskellige fra den socioøkonomi-ske reference.
Opgørelsen af den socioøko-nomiske reference er med til at understrege, at nogle skoler har elevgrupper med svage socioøkono-miske baggrundsforhold, hvilket er en betydende faktor for elevernes faglige resultater, jf. spredningen i forhold til skolernes karaktergen-nemsnit i bundne prøvefag.
3.2.4 UddanneLSeSparathed i 8. Og 9. KLaSSe
Det er afgørende, at eleverne opnår de rette faglige, sociale og personlige kompetencer og får den rette vejledning i forhold til at vælge og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, som modsvarer deres interesser og fær-digheder.
Eleverne skal have en vurdering af, om de har de nødvendige for-udsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannel-se (uddannelungdomsuddannel-sesparathed). Vurde-ringsprocessen indledes i 8. klasse og fortsætter i 9. og eventuelt 10.
klasse.
UnderStøtteLSe af det LOKaLe arbejde med ’den åbne SKOLe’ Og en varieret SKOLedag
ULf i aarhus samler en række læringstilbud målrettet børn og unge (ULF er en forkortelse for undervisnings og læringsforløb). ULF i Aar-hus er et samarbejdsprojekt mellem Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge og Børnekulturhuset i Aarhus, Kultur og Borgerservice.
center for Læring tilbyder inspiration i forhold til læring og læremid-ler til skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsområdet. Center for Læring vurderer og kvalitetssikrer digitale og analoge læremidler, inspirerer til udvikling af nye undervisningsformer, afholder kurser for lærere og pædagoger, fremmer videndeling internt i organisatio-nen og rådgiver skoler og institutioner om valg af læringsmaterialer og arbejdsformer. Ved den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt lokale ledere har 48 % af lederne på skoleområdet givet udtryk for, at de har været ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med kvaliteten af tilbuddene fra Center for Læring.
UnO friluftscenter er en ressource for dagtilbud, skoler og institutioner i arbejdet med at skabe oplevelser i naturen, der bidrager til udvikling af kompetencer som selvtillid, respekt og samarbejde. Friluftscentret bidrager til rammerne for skovturen, kanoturen eller lejrskolen, fx i forhold til planlægning, fagligt indhold og udstyr til samarbejdsøvelser og friluftsaktiviteter. I forhold til UNO Friluftscenter er 68 % af lederne på skoleområdet ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’.
eva UnderSøgeLSe af UddanneLSeSparathedS- vUrderingen i 8. KLaSSe
En undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut i 2015 ser nærmere på, om det er elevernes faglige, personlige og/eller sociale forudsætninger der begrunder, at eleverne ikke vurderes uddannelsesparate i 8. klasse (skoleåret 2014/15). Undersøgelsen finder en forskel mellem de elever, der er vurderet med henblik på gymnasium og erhvervsuddannelse.
I den elevgruppe, der blev vurderet i forhold til gymnasium, er der flest elever, der ikke opfylder de personlige forudsætninger (16 % af eleverne).
Med hensyn til både de sociale forudsætninger og de faglige forudsætnin-ger er det 10 % af eleverne, der ikke lever op til dem.
For den elevgruppe, der er vurderet i forhold til erhvervsuddannelse viser undersøgelsen, at flest elever (31 %) ikke opfylder de faglige forudsætnin-ger. Med hensyn til de personlige forudsætninger og de sociale forud-sætninger er andelene hhv. 24 % og 17 %. De elever, der blev vurderet i forhold til erhvervsuddannelser, opfylder altså relativt sjældnere hver enkelt af de tre forudsætninger end elever, der er blevet vurderet i forhold til gymnasiale uddannelser, og andelen der har udfordringer med det faglige er betydeligt højere.
Det er dermed både de faglige og de personlige samt sociale forudsæt-ninger der begrunder, at eleverne ikke er uddannelsesparate. Det gælder samtidig, at meget få elever ikke opfylder de sociale forudsætninger uden samtidig ikke at opfylde en eller begge af de andre forudsætninger.
3
I Aarhus er målsætningen, at:
Betragtes uddannelsesparatheds-vurderingerne på 8. klassetrin, så er ca. 24,9 % af alle aarhusianske folkeskoleelever (23,8 % for almen-klasser) på 8. klassetrin vurderet
’ikke uddannelsesparate’ i 2015.
Målet er således endnu ikke indfriet.
På landsplan er i alt 27 % af elever-ne vurderet ikke-uddanelever-nelsesparat, hvilket er lidt over de 24,9 % for Aarhus Kommune.
Der findes en betydelig spredning, når man sammenligner uddannelses-paratheden i 8. klasse for de enkelte skolers almenklasser. Variationen udjævnes dog i nogen grad, når man kigger på uddannelsesparat-hedsvurderingen i 9. klasse.
Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse skal medvirke til, at eleverne får den faglige støtte og vejledning, hun/han skal bruge for at blive parat til en ungdomsuddannelse efter sko-len. I 8. klasse bliver eleven vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt:
• Eleven har et karaktergennemsnit, der er mindst 4.0
• Eleven har de nødvendige person-lige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennem-føre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Lærerne og UU- vejlederen vurderer elevens personlige og sociale for-udsætninger på baggrund af fast-satte kriterier som bl.a. motivation for uddannelse og mødestabilitet.
Hvis eleven ikke vurderes uddannel-sesparat, aftaler skolen og UU-vej-lederen jf. lovgivningen, hvad der skal iværksættes fra skolens og vejledningens side, med henblik på at gøre eleven uddannelsesparat ved skolens afslutning. I Aarhus Kommune er Fritids- og ungdoms-skoleområdet desuden en central aktør i opfølgningen på
uddannel-figur
3.10
spredning mellem skolerne i uddannelsesparathed i 8. klasseandelen af folkeskole-elever, som ved uddan- nelsesparathedsvurde-ringen på 8. klassetrin, vurderes ’ikke uddan-nelsesparate’, skal være under 20 %.
100%
90%
80%
70%
90%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
skoler andel elever, der er vurderet uddan- nelsesparat i 8. klasse 2014/15
3
sesparathedsvurderingen i 8. og 9.
klasse.
På 9. klassetrin er knap 9 % af ele-verne vurderet ’ikke uddannelses-parate’ i Aarhus Kommune - mod et landsgennemsnit på knap 5 %.
Tallet kan ikke sammenlignes med tallet fra 8. klasse, idet kriterierne er anderledes. Dette nøgletal bereg-nes som andelen af elever, der vur-deres uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ung-domsuddannelse. Tallet må indtil videre læses med forbehold, idet Ministeriet har angivet, at populati-onen ikke indeholder alle elever.
Uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse bliver foretaget i forhold til den type ungdomsuddannelse, som den unge ønsker at fortsætte på efter grundskolen. Hvis eleven vurderes ikke-uddannelsesparat i 9. klasse, lægger UU-vejlederen, skolen og FU en plan for eleven.
Planen er individuel, men kan fx gå ud på, at eleven skal arbejde med dansk og matematik eller med sin uddannelsesmotivation. Det kan også aftales sammen med eleven, at eleven skal fortsætte i 10. klasse, på produktionsskole eller andet skoleforløb.
I forbindelse med kvalitetssamtaler-ne primo 2016 er det på tre skoler aftalt, at der som udviklingspunkt skal sættes særligt fokus på at højne uddannelsesparatheden. Derudover har flere skoler særlig fokus på over-gang til ungdomsuddannelse og styrkelse af udskolingen generelt.
3.2.5 minimUm 02 i danSK Og matematiK
Med adgangsbegrænsningerne til optagelse på en
erhvervsuddannel-se på minimum 02 i dansk og ma-tematik, styrkes fokus på de fagligt svageste elever. De unge, som er allermest udfordrede i forhold til at tage en ungdomsuddannelse, er dem:
• Som enten ikke går op til alle prø-ver i dansk og matematik ved 9.
klasse prøverne eller...
• Som går op til alle prøver, men ikke opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik.
Målsætningen for de aarhusianske elever er, at:
Figur 3.11 viser, at 88,8 % af elever-ne opnår mindst 02 i dansk og mate-matik, hvorved målet om 95 % end-nu ikke er opfyldt. I alt er det således 11,2 % af alle aarhusianske elever i almene folkeskoler, der ikke opfylder adgangskravet til en erhvervsud-dannelse efter 9. klasse svarende til 221 elever i skoleåret 2014/15.
Landsgennemsnittet er ifølge Under-visningsministeriet 10,5 %.
Uddrag af SKOLe- beStyreLSenS UdtaLeLSe – bavnehøj SKOLe
”Skolebestyrelsen er op-mærksom på antallet af elever der vurderes ikke-ud-dannelsesparate og får en karakter under 02 i dansk og matematik. Vi vil derfor fort- sat have fokus på udskolin-gen, arbejde med motivation for egen læring og tilegnelse af grundlæggende færdig-heder. Ligesom der skal være et tæt samarbejde med UU og erhvervsuddannelserne/
ungdomsuddannelserne. Vi er opmærksomme på sam-menhængen mellem elever, der vurderes ikke-uddannel-sesparate og elever, der efter 15 måneder er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Her vil vi især arbejde med elever-nes afklaring og motivation, ligesom vi vil have fokus på fagpersonalets samarbejde med UU. Vi er også opmærk-somme på, at arbejdet med uddannelsesparathed og høj faglighed starter allerede tidligt i skolegangen.”
Andelen af
folkesko-leelever, som ved
Folkeskolens Prøver
opnår mindst 02 i
gennemsnit i både
dansk og matematik
skal være over 95 %.
3
3.11
figur andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasseDer har dog både i Aarhus og på landsplan været en stigning i ande-len af elever, der opnår mindst 02 og dermed opfylder adgangskravet til en erhvervsuddannelse.
Der er en mindre kønsforskel i for-hold til andelen af elever, der ikke opnår min 02 i dansk og matema-tik, idet 61 % er drenge. Det er forskelligt, hvad der udfordrer
dren-gene og pigerne, idet der er flere drenge, som ikke opnår mindst 02 i de fire danskprøver, mens der er flere piger, som ikke opnår mindst 02 i prøven i matematiske færdig-heder. Der er desuden en ”overre-præsentation” af elever med anden herkomst end dansk (48 % mod kommunegennemsnittet på 19 %).
Størstedelen af eleverne (74 %), der ikke opnår min 02 i dansk og matematik, fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse.
Ser man nærmere på gruppen af elever, der ikke opfylder adgangs-kravet til en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, er elevgruppen kendetegnet ved, at de generelt har lavere trivsel i skolen (der er en højere andel af disse elever der;
Institutionstyper: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Andelen beregnes som antallet af ele-ver, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle eleele-ver, der kendes fra karakterindberetningen. Eleele-ver, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Opgørelsesformen afviger en smule fra Børn og Unges hidtidige opgørelsesform, idet kun elever, som indgår i karakterindberetningen, tæller med i ovenstående. Pga. opgørelsesmetoden er andelen ca. fire procentpoint højere end Børn og Unges egne tal. Datakilde:
Styrelsen for It og Læring.
På Tovshøjskolen opnåede ca. 92 % af afgangseleverne i 2015 mindst karakteren 02 i dansk og matematik. Det er godt 50 procentpoint mere end skolens 2014-årgang og samtidig over kommunegennemsnittet.
Skolen arbejder bl.a. med, at elever på 9. årgang, som er i risiko for ikke at få mindst 02 i dansk og matematik, bliver tilbudt boost i begge fag.
Sammen med FU gennemføres desuden prøveforberedende valgfag. En del af eleverne kommer i praktikforløb efter behov. Alle elever kommer i brobygning på uddannelsesinstitutionerne efter ønske.
De konkrete tiltag, som skal sikre at eleverne gennemfører en ung-domsuddannelse planlægges og gennemføres i samarbejde med både UU og FU.
2012/2013 0%
20%
40%
60%
80%
100%
2013/2014 2014/2015
landsgennemsnit aarhus
87,5% 86,9% 88,8%
3
3.12
figur andel elever med opmærksomhedskrævende fravær (2015-årgang, normalklasser, fravær fra 3. klasse til 9 klasse)N=1962. Kun elever, hvor der er fraværsregistreringer for alle 7 år indgår i beregningen. Fraværet betegnes som opmærksomhedskrævende, hvis eleven har mere end 10 % fravær eller 11 fraværstilfælde inden for et år. 125 elever kan medtages i analysen, idet der foreligger fraværstal gennem hele skoleforløbet.
”keder sig”, ”ikke synes godt om skolen” eller ”er blevet mobbet”). I elevgruppen er der ligeledes en be-tydelig overrepræsentation af elever med opmærksomhedskrævende fravær (57 %).
Ser man på elevgruppens fravær tilbage i tid, er det desuden ken-detegnende, at elevgruppen hele vejen igennem skoleforløbet har haft et relativt højt fravær, samt at det er stigende henover skoleforlø-bet og i særdeleshed i udskolingen.
Elevgruppens fravær gennem skole-forløbet er vist i figur 3.12.
andel elever med opmærksomheds- krævende fravær
3. klasse (2008-2009)4. klasse (2009-2010)5. klasse (2010 -2011)
6. klasse (2011-2012)7. klasse (2012-2013)8. klasse (2013-201 4)
9. klasse (201 4-2015) 0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70% ikke adgang til
erhversuddannelse (125 elever)
adgang til erhvers-uddannelse (1837 elever) 38%
13%
38%
13% 14% 14% 17% 20% 22%
36% 44%
58% 57% 63%
SærLige fOrLøb fOr eLever med fagLige UdfOrdringer i 9. Og 10. KLaSSe
Som en del af en særlig indsats for at understøtte, at alle elever opfylder adgangskravet til en erhvervsuddannelse, har fælles-funktionerne i Børn og Unge i 2015 udviklet og gennemført fag-camps og sommerkursus.
Indsatserne er målrettet elever i udskolingen, der er fagligt ud-fordrede. Indsatserne er en del af opfølgningen på byrådets beslut-ninger i forlængelse af Kvalitets-rapporten for 2013.
Fag-Camps har til formål at give et intensivt fagligt løft for elever i 9. klasse, der ikke vurderes at kunne opnå 02 i dansk og mate-matik ved 9. klasseprøverne.
Et vigtigt element i Børn og Un-ges fag-camps er, at der både er fokus på udvikling af elevernes faglige niveau og udvikling af elevernes alsidige personlige kompetencer. Der er tale om et intensivt forløb over 5 dage, der gennemføres af ”camp-uddan-nede” medarbejdere fra UNO Friluftscenter i samarbejde med faglærere fra skolerne og perso-nale fra fritids- og ungdomsskole-området.
Der er pt. gennemført en eva-luering af initiativet baseret på en camp i april 2015. Skolerne tilmeldte 35 elever, de vurdere-de ikke kunne opnå mindst 02 i
dansk og matematik ved 9. klas-seprøverne. Af disse elever op-nående 66 % af eleverne mindst 02 i dansk og matematik i 2015.
Koblet med de deltagende elevers egne positive evalueringer af fag-camp tyder det på, at fag-fag-camp bidrager positivt til at give ele-verne motivation til skolen og et fagligt løft i dansk og matematik.
Der er planlagt 6 fag-camps i skoleåret 2016/17. Skolerne kan pt. vederlagsfrit tilbyde fag-camp til elever indenfor målgruppen.
Initiativet finansieres af 10,2 mio.
kr., som rådmanden sammen med Udvalget, har afsæt til at styrke elevernes niveau i dansk og matematik.