elevernes samlede gennemsnitlige fravær
3.30 figur ungdomskriminalitet
2009 1255
1066
919 994
931 891
612
299 444 384
421 465 472
588
2010 2010 2012 2013 2014 2015
0 200 400 600 800 1000 1200 1400
antal sigtede/sigtelser pr. år
antal sigtelser antal sigtede
3
3.3.2 SUndhed Og SUnde vaner Der er flere grunde til at interessere sig for børnenes og de unges sund-hedsadfærd og vaner. Sundhedsad-færden har afgørende indflydelse på helbred og trivsel generelt, det gæl-der fx graden af fysisk aktivitet, gode spisevaner, tandsundhed, søvnvaner og uhensigtsmæssige vaner ift. alko-hol og rygning. Sundhedsadfærden
er således vigtige tegn på barnets og den unges samlede trivsel og sund-hed, herunder mulige risikofaktorer.
Undersøgelser tyder på, at den sund-hedsadfærd, som er grundlagt i barn-dommen og ungbarn-dommen videreføres ind i voksenlivet. Endelig er sund-hedsadfærd stærkt påvirkelig, og det betyder, at det er muligt at påvirke børn og unges sundhedsadfærd – både i positiv og negativ retning22.
motionsvaner
Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst og er gavnligt for kredsløb, stofskifte, vægtkon-trol, balance, trivsel og læring mv. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fysisk aktivitet i mindst 1 time om dagen – og vel at mærke fysisk aktivitet, som ligger ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og som er af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed.
Aarhus Kommunes målsætning er, at:
I den sidste Store Trivselsdagsunder-søgelse fra 2014/15 angav 57 % eleverne, at de uden for skoletiden i mindst 4 timer om ugen dyrker så meget sport eller motion, at de bli-ver forpustede eller sveder. Det er en smule mere end de foregående år.
Folkeskolereformen indebærer, at alle elever skal deltage i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen i skoletiden.
fOrebyggeLSe af radiKaLiSering
Religiøs og politisk radikalisering er en risikoadfærd både for den enkelte (trivsel) og for samfundet (tryghed). Oplevelsen af diskrimi-nation og manglende medborgerskab ses som betydende faktorer i vækstgrundlaget for radikalisering. Derfor omfatter forebyggelsen af radikalisering en aktiv indsats for medborgerskab og imod diskri-mination.
Forebyggelsen af radikalisering indgik i 2015 dermed som en del af det generelle forebyggende arbejde i Børn og Unge (0-18 år), herunder i regi af det tværgående SSP-arbejde. Fokus har været på styrkelse af de beskyttende faktorer og reduktion af risikofaktorer.
Indsatsen har bl.a. omfattet arbejde med understøttelse af fællesska-ber i dagtilbud, skoler og FU samt en styrkelse af de ikke-kognitive kompetencer hos børnene og de unge.
Ud over det generelle forebyggende arbejde er der frem til 2015 gennemført 157 dialogbaserede workshops for klasser i folkesko-len. Her rustes de unge til at håndtere divergerende synspunkter på demokratisk vis, hvorved deres muligheder for at indgå i samfundet som aktive medborgere styrkes.
Det er endvidere vigtigt, at de voksne omkring børnene og de unge er klædt på til at identificere og håndtere problemstillinger relateret til radikalisering. Derfor er der frem til 2015 gennemført ca. 120 op- mærksomhedsoplæg for fagprofessionelle og frivillige for at udbre-de viden om radikalisering.
Derudover indgår Børn og Unge i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi om mere individrettede ind-satser, fx mentorindsatser og forældrenetværk.
andelen af børn og unge,
der dyrker sport eller
mo-tion mindst fire timer om
ugen uden for skoletid,
skal være over 70 %.
3
Bevægelsen skal være med til at styrke børn og unges sundhed og trivsel samt understøtte læring i skolens fag. Denne praksis forven-tes i sig selv at kunne bidrage til at understøtte elevernes motionsvaner på alle skoler og bidrage positivt til intentionen om fysisk aktivitet med øget sundhed, trivsel og læringspa-rathed som forventede sideeffekter.
I den sidste Store Trivselsdagsunder-søgelse fra 2014/15 tilkendegav ca.
50 % af eleverne på mellemtrin og ca. 27 % af eleverne i udskolingen, at de i skoletiden i mindst 4 timer om ugen dyrker så meget sport eller motion, at de bliver forpustede eller sveder. Når tallene for elevernes mo-tion i og uden for skoletiden kobles, kan det konstateres, at lidt over 80
% af eleverne i 4.-10. klasse samlet set dyrker motion i mindst 4 timer om ugen.
Elevernes svar om deres motionsva-ner skal dog læses med det forbe-hold, at de er genereret umiddelbart efter folkeskolereformens start, og de indfanger derfor ikke den udvik-ling, der har fundet sted på dette område i forbindelse med udmønt-ning af reformen.
Temperaturmålingen fra november 2015 viser, at de daglige 45 minut-ters motion og bevægelse på langt de fleste skoler indgår i både den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning, når der ses bort fra den del, der ligger i idrætstimerne. Særligt i indskoling og på mellemtrin varetages motion og bevægelse både af lærere og pædagoger. I udskolingen varetages motion og bevægelse på de fleste skoler (79 %) kun af lærere.
Temperaturmålingen peger dog også på, at der stadig er et udviklingspo-tentiale i forhold til at integrere mo-tion og bevægelse i skoledagen, og at der er variation fra skole til skole. I forlængelse heraf er det på i alt fem skoler i forbindelse med kvalitetssam-talerne primo 2016 aftalt, at der som udviklingspunkt sættes særligt fokus på motion og bevægelse, herunder bl.a. i samarbejde med FU-området.
Overvægt
Overvægt har en lang række hel-bredsmæssige og psykosociale kon-sekvenser, og er en alvorlig trussel bevægeLSeSindSatSer på SKOLerne
I budgetforlig 2014 har forligsparterne afsat ressourcer til bedre faciliteter til bevægelse - en indsats omfattende grej og inspirati- onsmateriale til bevægelsesaktiviteter og tilhørende kompetence-udvikling for skolernes pædagogiske personale.
Indsatsen udvikles, implementeres og evalueres løbende i et samar-bejde mellem skoler, UNO-Friluftscenter, Pædagogisk Afdeling og interne og eksterne parter. Indsatsen understøtter folkeskolerefor-men, herunder implementeringen af følgende delspor:
• 45 minutters motion og bevægelse dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag
• Idrætsundervisningen - Forenklede fælles mål samt idræt som prøvefag
• Den åbne skole – samarbejde mellem skole og eksterne aktører, fx. idrætsforeninger
Konkret har skolerne i 2014/15 og 2015/16 været i gang med en række tiltag, fx uddannelse af bevægelsesvejlederteams, inspira-tionskurser til at integrere bevægelse i den faglige undervisning, kurser med fokus på bevægelse og læring i hhv. indskoling, mel- lemtrin og udskolingen, temadage om idrætsfaget og idrætsprø-ven, samarbejder med idrætsforeninger og professionelle udøvere, diverse inspirationsmaterialer og læremidler mv.
3
for den enkeltes sundhed og trivsel.
Med afsæt i Aarhus Kommunes fore-byggelsesstrategi har Børn og Unge således opmærksomhed på over-vægt i arbejdet med at forebygge mistrivsel og marginalisering.
I Aarhus kommune er det målsæt-ningen, at:
Opgørelserne i 2015 for hhv. 0., 6. og 9 klasse viser samme mønster i over-vægt som de foregående år, nemlig at der fortsat er over 15 % overvæg-tige på 6. og 9. klassetrin, mens der er ca. 12 % overvægtige i 0. klasse.
Målsætningen er således endnu ikke indfriet på 6. og 9. klassetrin.
rygning og alkohol
Rygning og et stort alkoholforbrug kan med tiden medføre sundhedspro-blemer og mistrivsel og betragtes som tegn på risikoadfærd hos de unge. Jf.
Forebyggelsesstrategien er det i ar-bejdet med denne type risikoadfærd vigtigt at styrke de beskyttende fakto-rer og mindske risikofaktofakto-rerne.
På dette område har Aarhus Kom-mune som målsætning, at:
De seneste tal fra 2014/15 viser, at ca. 10 % af eleverne i 9. klasse har været fulde mere end 10 gange, mens ca. 4 % af eleverne i 9. klasse ryger dagligt, hvormed målet er ind-friet. Tallene er med til at underbyg-ge billedet af, at andelen af elever der ryger eller drikker, er blevet væ-sentligt reduceret over tid.
Når tallene opdeles på køn, er det 3,2
% af pigerne og 4,3 % af drengene, der ryger dagligt. Samtidig har 8 % af pigerne og 12 % af drengene været rigtig fulde mere end 10 gange.