Barnets trivsel
4.2.1 FALDEnDE TiLFREDShED i TAKT MED AT BøRnEnE BLivER
ÆLDRE
Bag de samlede gennemsnit for hhv. dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber er der en tendens til, at forældrenes tilfredshed falder i takt med, at børnene bliver ældre.
Tilfredsheden topper således ved start i vuggestue/dagpleje, hvor-efter tilfredsheden falder frem til skolestart. I skole og SFO er tilfreds-heden højest i 0. klasse, hvorefter tilfredsheden i skolen falder frem til udskolingen. Dette mønster brydes
til dels i klub, hvor tilfredsheden generelt ligger på et højere niveau end i skole og SFO, men også her er tilfredsheden højest i 5. klasse og derefter faldende.
Der kan ikke gives en entydig for-klaring på denne tendens, om end der kan gives et fingerpeg om årsa-gerne til den faldende tilfredshed.
På dagtilbudsområdet er det således tilfredsheden med hhv. tiden til bar-net, personalets engagement og de fysiske rammer indendørs, der falder mest fra vuggestue/dagpleje til bør-nehave, mens de største fald i skolen vedrører indsatsen for hhv. at stimu-lere barnets kreativitet og fantasi, at skabe en varieret skoledag og at skabe en skoledag med motion og bevægelse.
figur
4.1
samlet forældretilfredshed opdelt på barnets alder/klassetrinFORÆLDRETiLFREDShED MED SunDhEDSpLEJEn
For første gang i 2015 er alle forældre til børn, som har været i kontakt med Sundhedsplejen, blevet spurgt til deres tilfredshed som en del af Forældretilfreds- hedsundersøgelsen. Tilfreds-heden er generelt høj blandt forældre til spædbørn – eksem-pelvis er 83 % af forældrene
’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’
med Sundhedsplejens besøg i hjemmet. Forældrenes tilfreds-hed med skolesundhedsplejen er lidt lavere.
Her svarer 68 % af forældrene, at de er ’tilfredse eller meget tilfredse’ med skolesundhedsple- jerskens individuelle undersø-gelse af og samtale med barnet.
Den lavere tilfredshed med skolesundhedsplejen kan skyldes, at forældrene har et mindre kendskab til skolesundheds-plejerskens arbejde og derfor er mere tilbøjelige til at svare
’hverken utilfreds eller tilfreds’
på spørgsmålet.
4
0-1 år 2 år 3 år 4 år 5-6 år 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl
0%
20%
40%
60%
80%
100%
dagtilbud skole sfo Klub
andel elever, der er ´tilfredse´ eller ´meget tilfredse´ med barnets dag- tilbud/skole/sfo/klub
94% 91% 87% 87% 87% 87%
79% 79% 77% 78%
87% 84% 80% 93% 81% 80%
77% 75% 75% 77% 73% 74% 72% 72% 73% 70%
80%
Det er samtidig værd at bemærke, at forældrenes tilfredshed ligner det mønster, man finder i forhold til ele-vernes egen oplevelse af trivsel på skoleområdet (afsnit 3.3.1). At for-ældrenes samlede tilfredshed aftager op igennem skoleforløbet kan derfor muligvis hænge sammen med, at barnets trivsel er det enkeltstående forhold, der samlet set betyder mest for forældrenes samlede tilfredshed (afsnit 4.2.2).
FORÆLDRETiLFREDShED MED TAnDpLEJEn Tandplejens brugertilfreds-hedsundersøgelse i 2015 viser en meget høj tilfredshed med den kommunale tandpleje hos forældre til 5-årige. Det ses ikke mindst på andelen af
’overvejende tilfredse’ eller
’tilfredse’ på 99,7 % på spørgs-målet ”alt i alt din oplevelse af tandklinikken”. Resultater-ne skal samtidig ses i relation til de store strukturændringer, som Tandplejen har gennem-gået i de senere år.
FORÆLDRETiLFREDShED MED FORÆLDRERETTEDE yDELSER FRA ppR Og SpEciALpÆDAgOgiK
Som led i et pilotprojekt i foråret 2014 er de forældre, som har modtaget en forældrerettet ydelse fra PPR og Specialpædagogik (Åben rådgivning, Konsultativt forum eller individuelle forløb), blevet spurgt til deres tilfreds-hed. Her har 74 % af forældrene svaret, at de er ’tilfredse’
eller ’meget tilfredse’ med ydelsen.
”Forældrene varetager fra den første tand bryder frem, den daglige tandpleje i hjemmet.
Det er derfor afgørende at forældrene tidligt har viden, engagement og praktiske færdighe-der på dette felt, for at opnå et godt resultat. Tandplejen informerer færdighe-derfor nybagte forældre om Aarhus Kommunes tilbud, når barnet er 3 måneder - og inviterer familien til babymøde, når barnet er 6-8 måneder. Formålet er, at alle forældre kommer tidligt og godt i gang med at børste barnets tænder, samt med andre gode tandplejevaner.”
(Tandplejen)
4
figur
4.2
dagtilbud Kommunegennemsnit
andel forældre, der er ´til-
´til-fredse´eller ´meget tilfredse´ med den tid p
ersonalet/dag- plejeren har til barnet
spredning i forældretilfredshed med personalets tid til barnet i dagtilbud
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Dagtilbud Skole-undervisning Skole-SFO Klub
1 Dit barns trivsel i dagtilbuddet Dit barns trivsel i skolen Aktiviteterne i SFO’en Dit barns trivsel i klubben 2 Personalets engagement i
hverdagen
Samarbejdet mellem skole
og hjem Dit barns trivsel Aktiviteterne i klubben
3 Samarbejdet mellem
dagtilbud og hjem Dit barns faglige udbytte
af undervisningen Indsatsen for at stimulere dit
barns kreativitet og fantasi Den pædagogiske indsats i forhold til dit barn 4.2.2 BARnETS TRivSEL BETyDER
MEST FOR FORÆLDREnES SAMLEDE TiLFREDShED
Tabel 4.1 viser, hvilke forhold der har størst betydning for forældrenes samlede tilfredshed med deres barns hhv. dagtilbud, skole, SFO og klub.
Der ses et tydeligt mønster, hvor bar-nets trivsel betyder mest for foræl-drene i både dagtilbud, skole og klub (og næstmest i SFO). Det er i den forbindelse positivt, at barnets trivsel, som nævnt, også er det forhold, som forældrene er mest tilfredse med. På
de fleste andre områder er der også en tendens til, at de forhold, som har den største betydning for forældrene, typisk også er de forhold, som foræl-drene er mest tilfredse med.
Undersøgelsen peger dog også på en række forbedringspotentialer på områder, som har en relativt stor betydning for forældrene, men som omvendt vurderes relativt lavt af for-ældrene. På skoleområdet drejer det sig bl.a. om indsatsen for at tilrette-lægge undervisningen efter barnets behov og om indsatsen for at skabe ro og orden i klassen. På dagtilbuds-
og SFO-området ligger der især et forbedringspotentiale i at øge tilfreds-heden med personalets tid til barnet, mens der på klubområdet er et po-tentiale i at højne tilfredsheden med samarbejdet mellem klub og hjem.
Som illustreret i figur 4.2 viser en analyse af spredningen på dagtil-budsområdet i forældrenes tilfreds-hed med personalets tid til barnet dog, at der er betydelige forskelle i tilfredsheden mellem de enkelte dagtilbud (samme mønster gør sig gældende på SFO-området). Sam-menholder man derudover dette TABEL 4.1 FORhOLD MED STøRST BETyDning FOR DEn SAMLEDE FORÆLDRETiLFREDShED
Betydningen af de enkelte spørgsmål er blevet undersøgt ved hjælp af en statistisk korrelationsanalyse.
4
Dagtilbud Skole-undervisning Skole-SFO Klub 1 Deltager aktivt i samarbejdet
med dagtilbuddet
Støtter aktivt op om barnets læring og udvikling i skolen
Deltager aktivt i samarbej-det med SFO’en
Deltager aktivt i samarbejdet med SFO’en
2
Støtter aktivt op om barnets læring og udvikling i dagtil-buddet
Deltager aktivt i samarbej-det med skolen
Ved, hvilke forventninger, SFO’en stiller til forældre
Ved, hvilke forventninger, SFO’en stiller til forældre 3 Ved, hvilke forventninger,
dagtilbuddet stiller til forældre
Ved, hvilke forventninger, skolen stiller til forældre
De udendørs faciliteter og arealer
De udendørs faciliteter og arealer
TABEL 4.2 FORhOLD MED MinDST BETyDning FOR DEn SAMLEDE FORÆLDRETiLFREDShED
Betydningen af de enkelte spørgsmål er blevet undersøgt ved hjælp af en statistisk korrelationsanalyse.
med de enkelte dagtilbuds ressourcer pr. barn, viser det sig samtidig, at der findes dagtilbud, som har samme res-sourcemæssige baggrund, men hvor forældrene har en forskellig oplevelse af personalets tidspres. Det tyder på, at der er et potentiale i at lære af de dagtilbud, hvor forældrene oplever et mindre tidspres hos personalet.
Ser man på, hvilke forhold der bety-der mindst for forældrenes samlede tilfredshed, ses der også et tydeligt mønster. På tværs af tilbudstyper er
det forhold vedrørende forældrenes eget engagement og deres viden om, hvilke forventninger der stilles til dem som forældre, som betyder mindst for deres samlede vurdering af tilbuddet.
Dette er til en vis grad forventeligt, da disse forhold vedrører forældre-nes vurdering af dem selv, men det tyder alligevel på, at der er behov for at gøre det endnu mere tydeligt for forældrene, at de er vigtige medspil-lere, og at de kan gøre en afgørende
forskel i forhold til deres børns læring og udvikling.
4.2.3 FORÆLDRETiLFREDShED