figur dagtilbuddenes vurdering af egen målopfyldelse i forhold til arbejdet med krop og bevægelse

alsidig personlig udvikling

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

45% 46% 9% 1%

10 Resultaterne er blandt andet blevet påvist i det svenske Bunkeflo-projekt samt i et 3-årigt dansk skoleprojekt, som blev gennemført i Ballerup og Tårn-by Kommune i 2000-2003 i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og med støtte fra Indenrigs- og

Sundhedsmini-2

2.3.3 tandSundhed

Også den kommunale tandpleje yder en vigtig tidlig og forebyggen-de sundhedsindsats. Allereforebyggen-de når barnet er 3 mdr., modtager foræl-drene information fra tandplejen om tandsundhed og forebyggelse, og i løbet af barnets første leveår er der både skriftligt inspirationsma-teriale og tilbud til forældrene om at deltage i informationsmøder og vejledning.

Ved 3-årsalderen undersøger den kommunale tandpleje børnenes tænder, og her er Aarhus Kommu-nes målsætning, at…

Resultaterne viser i den sammen-hæng, at det i 2015 fortsat er under 4 % af de 3-årige, som har fyldninger i tænderne. Et resultat som ligger på niveau med de sene-ste år.

Erfaringer fra aarhusianske dagtilbud har vist, at uddannelse og opkva-lificering inden for arbejdet med bevægelse, motorik og sansemotorik  kan bidrage til en styrket praksis, der løfter kvaliteten og sikrer en øget  professionalitet. Det er derfor besluttet, at iværksætte en målrettet  indsats med fokus på børnenes tidlige motoriske udvikling.

Indsatsen iværksættes som en del af omstillingen til tidligere og mere  forebyggende indsatser med henblik på at styrke børnenes mulighed  for bevægelse og fysisk aktivitet. Indsatsen vil således komme til at  rumme et løft af arbejdet med læreplanstemaet krop og bevægelse  herunder det motoriske og sansemotoriske arbejde i dagtilbud.

Som en del af indsatsen vil der blandt andet blive tilrettelagt en mo-torikvejlederuddannelse, hvor der vil blive stillet skarpt på at opbygge  handlekompetencer i forhold til opsporing af motoriske vanskelighe-der og tilrettelæggelse af motorikstøttende aktiviteter målrettet de  aktuelle behov hos det enkelte barn eller børnegruppen. Herudover vil  uddannelsen ligeledes have fokus på vejledning af såvel kolleger som  forældre i understøttelsen af børnenes motoriske udvikling. Som tillæg  til uddannelsen vil der ligeledes blive arbejdet med at skabe motorisk  udviklende læringsmiljøer i dagtilbuddene. Indsatsen rettes både mod  det enkelte barn, børnegruppen, de voksne og de institutionelle ram-mer. Den er samtidig generelt forebyggende og for alle børn og unge,  dvs. den styrker de børn, der kan selv, understøtter de sårbare børn og  de børn, der har brug for en ekstra indsats. 

Ambitionen er at udvikle en ny Aarhus-model for hhv. krop- og bevæ-gelsesvejledere og krop- og bevægelsespædagoger.

Børn med særlige motoriske vanskeligheder vil blive omfattet af en  specifik indsats, der rummer afklaring og handleplan - lavet i samar-bejde med forældrene.

fOKuS på børnS tidlige mOtOriK

andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 %.

tabel 2.5: tandSundhed blandet 3-årige

2012 2013 2014 2015

andel af de 3-årige, som er uden fyldninger i tænderne

96,6 % 96,8 % 96,4 % 96,3 %

2

2.3.4 børneneS triVSel

Trivsel er fundamental for, om man har lyst til at lære, og det at trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det stiller blandt andet krav om nærværende og omsorgs-fulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution.

Andelen af forældre, der er ’tilfred-se’ eller ’meget tilfred’tilfred-se’ med deres barns trivsel i dagtilbud fortsat ligger højt i forbindelse med forældretil-fredshedsundersøgelsen for 2015.

Med en andel på 92,6 % ’tilfredse’

og ’meget tilfredse’ forældre

fast-holdes niveauet fra 2013 og bygger desuden videre på et generelt højt tilfredshedsniveau, hvor andelen af

’tilfredse’ og ’meget tilfredse’ siden 2009 har ligget over 90 %.

Der er samtidig tale om et resultat, som ligger over den kommunale målsætning om, at…

En sammenligning på tværs af kommunens dagtilbud viser samti-dig, at der er tale om en forholds-vis lille spredning dagtilbuddene imellem.

Dog viser tallene også, at der er enkelte dagtilbud, der har oplevet en nedadgående forældretilfredshed både i 2013 og i 2015, hvilket i de pågældende dagtilbud har affødt et fremadrettet fokus på kvalitetsudvik-ling, kommunikation og forældre-samarbejde.

tandplejenS tidlige fOrebyggende indSatS 0-6 år

Tandplejens tidlige forebyggende indsats omfatter bl.a. rådgivning  til forældrene om god tandpleje allerede inden barnet får sin første  tand og om førstehjælp ved tandulykker. Nybagte forældre informe-res således om Tandplejens tilbud, når barnet er 3 mdr. – og familien  inviteres til babymøde, når barnet er 6-8 mdr., samt modtager ideer  til fortsat tandbørstning ved 15-18 mdr. Formålet er, at alle forældre  etablerer gode tandplejevaner og kommer tidligt og godt i gang  med at børste barnets tænder.

Ved 3, 4 og 5 år kommer barnet til undersøgelse sammen med sine  forældre, og der lægges en individuel tandplejeplan, inkl. vejledning  til forældrene.

Desuden har Tandplejen et tværfagligt samarbejde med bl.a. Bør-nekulissen, hvor man via en række fælles aktiviteter og tilbud for  de yngste sætter fokus på tandsundhed. Endelig har tandplejen en  række indsatser for de mest udsatte børn i Aarhus.

Den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt lokale ledere viser,  at 61 % af de ledere på dagtilbudsområdet, der har afgivet svar, er 

’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med samarbejdet med Tandplejen,  når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed. Dog har hele  65 % af alle ledere på dagtilbudsområdet svaret ’ved ikke’ eller ’ikke  relevant’.

Tandplejen gennemfører ligeledes brugertilfredshedsundersøgelser  blandt forældrene til alle 5-årige. Ved den seneste undersøgelse  svarede 99,7 % af forældrene, at de ’tilfredse’ eller ’overvejende  tilfredse’ med deres oplevelse af tandklinikken.

forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 %.

tabel 2.6: fOrældreneS tilfredShed med børneneS triVSel andel forældre, der er

“tilfredse” eller “meget tilfredse”…

2009 2011 2013 2015

… med deres barns

trivsel i dagtilbuddet 91,0 % 92,3 % 92,6 % 92,6 %

2

Tilsvarende er der dog også dagtil-bud som har oplevet en vedvarende positiv udvikling i forældrenes til-fredshed siden 2011. Her i blandt Søndervang dagtilbud, som siden 2011 har øget andelen af ’tilfredse’

og ’meget tilfredse’ forældre med 12 %-point, så andel i 2015 ligger på 90,8 %.

I Søndervang dagtilbud har man  blandt andet arbejdet med en  tydeligere kommunikation, dels  om forventningen til forældre-ne i forhold til arbejdet med at  understøtte børnenes trivsel,  læring og udvikling, med  kobling til de seks læreplan-stemaer og dels ved at sikre en  vedvarende opkvalificering af  medarbejdernes kompetencer. I  forhold til sidstnævnte har der  siden 2014 blandt andet været  fokus på neuropsykologi, aner- kendende kommunikation, fag-lig, social og personlig udvikling  samt forældreinddragelse og  børnefællesskaber. 

af forældrene er ’tilfredse’ eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for de enkelte børn

92,6 %

Børn starter som udgangspunkt i skole det kalenderår, hvor de fylder seks år. Et barns skolegang kan dog udsættes, når det er be-grundet i barnets udvikling. Det er skolelederen på barnets distrikts-skole, som godkender

ansøgnin-ger om skolegangsudsættelse.

Antallet af børn, der får udsat deres skolestart, har i de sene-ste år ligget stabilt på omkring 300 børn. Således var antallet af skolegangsudsatte hhv. 303 ved skolestart i 2013/14, 317

ved skolestart i 2014/15 og 311 ved skolestart i 2015/16. Som vist i nedenstående figur, er der dog en vis variation mellem de enkelte skoledistrikter i, hvor mange børn, der får udsat deres skolestart.