• Ingen resultater fundet

Kvalitetsrapport 2015

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kvalitetsrapport 2015"

Copied!
140
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

kvalitetsrapport

børn og unge

for børn og unge

2015

Kvalitetsrapport

(2)

1 indledning

1.1 det samlede billede af kvaliteten i børn og unge - resumé

1.2 læsevejledning

1.3 rapportens datagrundlag: de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler

5

8 9

2 kvalitet på 0-6-årsområdet

2.1 sammenfatning

2.2 læring og udvikling på 0-6 års området 2.2.1 Lyst til at lære

2.2.2 Den pædagogiske læreplan 2.2.3 Alsidig personlig udvikling 2.2.4 Sproglig udvikling 2.2.5 Natur og naturfænomener

2.2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier 2.3 sundhed og trivsel på 0-6 års området

2.3.1 Over- og undervægt 2.3.2 Krop og bevægelse 2.3.3 Tandsundhed 2.3.4 Børnenes trivsel

2.4 rummelighed på 0-6 års området 2.4.1 Sociale kompetencer 2.4.2 Fællesskaber i dagtilbuddene 2.4.3 Børn med særlige behov tema: inklusion 0-6 år

12

12 14 14 15 19 21 26 26 29 29 33 34 35 38 38 39 46 48

3 kvalitet på 6-18-årsområdet

3.1 sammenfatning

3.2 læring og udvikling på 6-18 års området 3.2.1 Nationale resultatmål

3.2.2 Folkeskolens prøver

3.2.3 Den socioøkonomiske reference – ´undervisningseffekten´

3.2.4 Uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse 3.2.5 Minimum 02 i dansk og matematik 3.2.6 Prøvefrekvens ved 9. klasseprøverne 3.2.7 Elevernes og forældrenes oplevelse af

faglige udfordringer

3.2.8 Elever i 10. klasse i Aarhus Kommune 3.2.9 Overgang til ungdomsuddannelse 3.3 sundhed og trivsel på 6-18 års området

3.3.1 Trivsel

3.3.2 Sundhed og sunde vaner

3.4 rummelighed, inklusion og fællesskaber på 6-18 års området

3.4.1 Venskaber, fællesskaber og mobning 3.4.2 Inddragelse, medbestemmelse og lige

muligheder tema: inklusion 6-18 år

50

50 52 52 56 59 61 63 67 68 72 75 81 81 91 96

98 100

106

(3)

4 forældresamarbejde

4.1 sammenfatning

4.2 forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og klubber

4.2.1 Faldende tilfredshed i takt med at børnene bliver ældre

4.2.2 Barnets trivsel betyder mest for forældrenes samlede tilfredshed

4.2.3 Forældretilfredshed og undervisningseffekt, elevtrivsel og medarbejdertrivsel

4.3 forældrenes tilfredshed med samarbejdet 4.3.1 Kontakten til personalet betyder mest for

tilfredsheden med samarbjedet 4.3.2 Forventningsafstemning 4.3.3 Forældrenes aktive deltagelse 4.3.4 Det formaliserede samarbejde via

114

116 116

117 119 120

121 122

124 127 129

5 tilsynsopgaven

5.1 lokale tilsynspunkter 2016

5.1.1 Tilsynspunkter på dagtilbudsområdet 5.1.2 Tilsynspunkter på skoleområdet 5.1.3 Tilsynspunkter på FU-området

132

132 133 134 135

6 siden sidste kvalitetsrapport – sådan er der fulgt op!

6.1 opfølgning på byrådsbeslutninger på bag- grund af kvalitetsrapporteringen for 2013 6.2 opfølgning på tilsynspunkter fra de lokale

kvalitetssamtaler i 2014

137

137 138

(4)

I Børn og Unge ønsker vi at skabe de bedst mulige tilbud til børn, unge og familier i Aarhus Kommu- ne. Ved at levere høj kvalitet ønsker vi at sikre, at alle børn og unge tri- ves, lærer og får evnerne til at begå sig godt i livet. Kvalitetsrapporter- ne er i den forbindelse et vigtigt redskab til at følge op, styrke og udvikle kvaliteten i vores tilbud.

Kvalitetsrapporten for 2015 giver os et samlet billede af, hvordan det går med børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling i Aarhus Kommune – men den viser os også nogle af de nuancer, sam- menhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommu- nale gennemsnit. Rapporten er grundlaget for det lovpligtige tilsyn med skoler, dagtilbud og FU, men rapportens oplysninger og analyser er samtidig grundlag for at vi kan lære af hinanden på tværs af FU, skoler og dagtilbud, hvordan vi kan blive endnu bedre til at styrke alle børns læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber.

Det generelle billede er, at de aarhusianske børn har det godt og klarer sig godt, også når vi sam- menligner os med andre byer. Men

det må ikke få os til at glemme, at ikke alle børn trives lige godt, klarer sig lige godt fagligt eller er en del af fællesskabet.

Derfor har jeg valgt, at kvalitetsrap- porten i år skal zoome særligt ind på de områder, hvor vi ikke lykkes så godt, som vi kunne ønske os.

Min ambition er, at vi skal være klogere på, hvilke børn vi ikke løfter godt nok, hvilke tegn vi bør være særligt opmærksomme på, og på hvilke områder der især er behov for at styrke den gensidige viden- deling.

Ét af de konkrete resultater, jeg har lagt særligt mærke til i år, er udviklingen i børnenes og de unges fraværsmønstre. Som ét af de allervigtigste tegn på om børn trives og lærer noget, er det glædeligt, at børnenes samlede fravær fortsat er faldende. Men jeg hæfter mig også ved, at knap en femtedel af byens skolebørn har opmærksomhedskrævende fravær, og at det gennemsnitlige fravær er betydeligt højere hos de sårbare og udsatte grupper af børn, end blandt alle andre. Her er der fortsat brug for ledelsesmæs- sig opmærksomhed, og at vi inspi- rerer hinanden til at blive endnu bedre til at reducere årsagerne til fraværet.

Et andet resultat, jeg har bidt mærke i, er den betydning, klare forventninger og et stærkt foræl- dreengagement har i forhold til børnenes og de unges udvikling.

Også her viser rapporten eksem- pler på, at vi kan flytte os langt, men understreger samtidig at der fortsat er en vigtig udviklingsop- gave.

Endelig viser rapporten nogle inte- ressante eksempler på, at dagtilbud eller skoler med samme vilkår løfter opgaverne forskelligt.

Jeg vil gerne takke for den store og vigtige indsats, som medarbejderne i byens dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud, sundhedsplejen og tandplejen mv. hver dag yder over for børnene og de unge. Det er i deres direkte møde med børn, unge og forældre, at kvaliteten bliver skabt.

For mig er denne rapport et vigtigt bidrag til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling – og til en politisk debat om, hvordan vi bedst tilret- telægger Aarhus Kommunes tilbud til børn og unge 0-18 år. Mit sigte i den byrådsindstilling der følger denne rapport, er at skærpe den overordnede strategiske ramme og retning for lokal kvalitetsudvikling.

I mine øjne skal vi især fokusere på at styrke samskabelsen med foræl- drene, arbejde mere videnbaseret og styrke de tidlige og forebyg- gende indsatser – alt sammen med afsæt i et helhedssyn på børnene og de unge.

Uanset om du er byrådspolitiker, ansat som leder eller medarbejder i Børn og Unge, forælder til et barn i ét af byens dagtilbud, folkeskoler, fritids- eller klubtilbud, eller du blot er almindeligt optaget af, hvilken kvalitet Aarhus Kommune leverer for børnene og de unge 0-18 år, så håber jeg, at du vil finde rapporten interessant.

Rigtig god læselyst!

Bünyamin Simsek

Rådmand for Børn og Unge

rådmandens forord

Kære læser

(5)

1.1 Det samleDe

billeDe af kvaliteten i børn og unge - resumé

Hvis man ser på alle børn og unge i Aarhus Kommune under ét, så viser Kvalitetsrapporten for 2015, at det faglige niveau årgang for årgang er stigende, og at børnenes og de unges trivsel samlet set er høj. Det er det generelle billede, udviklingen i fx karaktergennemsnit, fravær, tandsundhed og børne- og foræl- dreudsagn om trivsel og fællesska- ber tegner.

Til eksempel er karaktergennem- snittet for sommerens afgangsele- ver 7,2 mod et gennemsnit på 7,0 for årgang 2013 og 7,1 for årgang 2014. De aarhusianske afgangs- elever karaktergennemsnit ligger desuden over landsgennemsnittet alle årene. Den gennemsnitlige fraværsprocent for alle elever under ét er også nedbragt fra 5,8 % i 2013 til 5,3 % i 2015, og andelen af elever med opmærksomheds- krævende fravær er faldet fra godt 20 % i 2012 til knap 18 % i 2015.

Andelen af 3-årige uden huller i tænderne ligger fortsat over 96

%, og andelen af 15-årige uden huller i tænderne er steget med 13 procentpoint siden 2008, og ligger nu på knap 65 %. 95 % af børne- ne og de unge tilkendegiver selv at de trives, og 87 % af forældrene er tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet, skolen eller klubben.

Andels af unge, der ryger dagligt og ofte er fulde, er også fortsat faldene. Endelig er godt 90 % i

15 måneder efter at de har forladt 9. eller 10. klasse.

Men når vi skal stræbe efter børne- og ungepolitikkens visioner for alle børn, så viser rapporten også en række udfordringer, som handler om faglig progression, nedbringelse af fravær og fastholdelse af en høj trivsel gennem hele opvæksten. Ud- fordringer, som oftest hænger sam- men, og som derfor kalder på et helhedssyn og en samtidig indsats for at styrke børnenes kognitive og ikke-kognitive kompetencer.

Til eksempel er trivslen generelt fal- dende hen over børnenes opvækst, om end det kommer forskelligt til udtryk, afhængigt af, hvem man ser på. Temasiderne om forskelle mel- lem piger og drenge i kapitel 3 illu- strerer for eksempel, at piger trives bedre i undervisningen end dren- gene - og at drengene omvendt er mere glade for pauserne. Endvidere kommer regulær mistrivsel blandt piger oftest til udtryk ved risikoad- færd som fx spiseforstyrrelser, mens det blandt drenge typisk viser sig ved misbrug, voldelig adfærd eller social isolation.

Samtidig får nogle børn ikke den forventede tidlige sproglige ud- vikling. Blandt børn med dansk som andetsprog har under 2 % et alderssvarende dansk når de fylder 3 år – og under 65 % har tilstræk- kelige danskkundskaber ved skole- start. Der er også fortsat grupper af børn, som har for højt fravær eller på anden vis en ustabil tilknytning gennem hele deres skolegang, godt

parate på 8. klassetrin, knap 12 % går ikke op til alle bundne prøver i 9. klasse, og godt 11 % opnår ikke mindst 02 i dansk og matematik.

Som temasiderne om inklusion i afsnit 3.4 viser, er det i vidt omfang de samme børn, der på én gang har for højt fravær, for lav motivation eller vedholdenhed, og som oplever faglige udfordringer igennem barndommen og ungdommen. Til eksempel udgør de tre grupper af sårbare eller udsatte børn og unge, som Aarhus Kommune har særligt fokus på, tilsammen 15 % af po- pulationen af 0-18-årige – men 70

% af den gruppe, som ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse.

Under dette overordnede billede er der mange lokale nuancer, både i vilkår og opgavevaretagelse. Med nogle af Danmarks rigeste og fattig- ste boligområder samlet inden for kommunegrænsen, er der naturligt stor variation i de aarhusianske dag- tilbud, skoler og FU-tilbuds afsæt for at arbejde med børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling.

Men kvalitetsrapporten viser også, at man nogle steder - trods samme vilkår - lykkes bedre end andre med at løfte børnene. Til eksempel er der ikke en entydig sammenhæng mellem dagtilbuddenes og SFO’er- nes faktiske ressourcer pr. barn og forældrenes oplevelse af personalets tid til det enkelte barn. Der er også betydelige forskelle mellem lokaldi- strikterne i forhold til, hvor stor en andel børn, der skolegangsudsættes til det kalenderår, hvor de fylder 7.

Og endelig viser opgørelserne af sko-

indledning

indledning

1

(6)

nogle skoler formår at løfte elever- nes faglige niveau signifikant ud over, hvad man kunne forvente på baggrund af elevsammensætningen.

Derfor tegner Kvalitetsrapporten for 2015 et behov for fortsat udvikling af det pædagogiske arbejde og de forebyggende indsatser til gavn for alle børn og unge – med fokus på at blive klogere på, hvad der virker bedst og dele denne viden mere systematisk.

Desuden understreger dette års rapport, at arbejdet med de børn og unge, der har behov for særlige indsatser, fortsat skal videreudvikles.

Ud over et uforandret gab mellem de fagligt svageste og alle andre, så viser rapporten også, at betydningen af social baggrund består.

Et andet eksempel på et igangværende forskningssamarbejde er

’Back2School’ - en særlig indsats ift. elever med bekymrende fravær.

Projektet indebærer opkvalificering af personale omkring de enkelte børn og intervention ved op til 8 sessioner rettet mod såvel interna- liserende som eksternaliserende problemer hos barnet, samt arbejde med forældreadfærd, og samarbejde med barnets skole. Indsatsen gennemføres af psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Børn og Unges fællesfunktioner, samt af klinikere i Forsk- ningsklinikken på Psykologisk Institut. Også her er der tale om et RCT-studie, baseret på ca. 80 tilfældigt udvalgte sager.

Et tredje eksempel på et igangværende forskningssamarbejde er det såkaldte ’Nest’ projekt – afprøvning af en amerikansk model for klassedannelse via oprettelse af to særlige Nest-klasser på Katrine- bjergskolen. Klasserne består i det første år af 12 almene elever og 4 elever med vanskeligheder indenfor autismespektrum-området, og klasserne har tilknyttet to voksne (primært lærere). Med henblik på mulighed for sammenligning af effekterne af Nest-klasserne, gennemføres desuden i 2017/18 forsøg med to-voksen-ordninger i ca. 50 almene folkeskoleklasser med enkeltintegratin af elever med PPR-indstilling eller lignende tegn på specialpædagogiske vanskelig- heder. Følgeforskningen omfatter dels et RCT-studie, som varetages af Trygfondens Børneforskningscenter v. Aarhus Universitet, dels et kvalitativt studie, der forestås af PPR i samarbejde med Aalborg Universitet.

viDen om, hvaD Der virker beDst – og øget viDenDeling

Over de seneste år har Børn og Unges dagtilbud, skoler og fælles- funktioner i fællesskab udbygget samarbejdet med især Aarhus Universitet om løbende at blive klogere på, hvilke indsatser der virker bedst i forhold til at løfte børnene og de unge.

Blandt de allerede gennemførte projekter er en række forsøg med systematiske sprog- og læseindsatser i dagtilbud og på 2.-3.- klasse- trin i de aarhusianske folkeskoler. Med afsæt i følgeforskningen og erfaringerne fra sidstnævnte – det såkaldte READ-projekt (se bl.a.

afsnit 4.3) – forventes forsøget gentaget hen over 2017-2018 for 3-8-årige børn i Aarhus Kommune.

’Familieiværksætterne’ er ét af de igangværende forskningsprojek- ter, som gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet. Indsatsen retter sig mod førstegangsfødende, og handler om at gøre de nybagte forældre klar til familielivet. Der er tale om et såkaldt RCT-studie, hvor fordelingen af alle første- gangsfødende til enten at deltage i ’Familieiværksætterne’ eller i kontrolgruppen sker via lodtrækning. Indsatsen er tilrettelagt som en gruppeintervention, hvor de deltagende grupper består af ni par, sammensat på tværs af sociokulturelle skel. Møderækken omfatter 12 mødegange à to timer, startende i graviditeten og fortsættende til barnet er 15 måneder. Sundhedsplejersken er den gennemgående mødeleder – med skiftende oplægsholdere fra kommune, region og det private erhvervsliv.

Ud over den intensiverede brug af følgeforskning, har Børn og Unges fællesfunktioner over de senere år iværksat en række tiltag for at øge omfan- get at videndeling på tværs af organisationen, samt kompe- tenceforløb for alle ledere med fokus på at fremme en mere videnbaseret ledelse og praksis.

Sigtet er, at såvel ledere som medarbejdere arbejder mere systematisk og reflekteret med at sætte mål for børnenes ud- vikling, opsamle og dele viden om, hvordan det går og hvad der virker bedst.

(7)

Temasiderne vedr. inklusion i afsnit 2.4 og 3.4 viser, hvordan børn og unge, som af forskellige årsager er sårbare/udsatte, adskiller sig væ- sentligt fra andre i forhold til trivsel, fremmøde, deltagelse i fællesskabet, prøvefrekvens, karakterer og påbe- gyndelse af ungdomsuddannelse.

For disse grupper af børn og unge er der behov for en tidligere opsporing af tegn på mistrivsel og manglende læring, samt en mere målrettet, systematisk og rettidig indsats for at forebygge eller afhjælpe deres udfordringer.

Bagved alt dette rummer Kvalitets- rapporten for 2015 flere eksempler på, hvor meget forældrenes engage- ment kan flytte. Tandplejens årelange og systematiske samarbejde med

forældrene er en væsentlig del af forklaringen på den positive udvikling i børnenes tandsundhed. Følgeforsk- ningen vedr. de seneste års forsøg med mere systematisk inddragelse af forældrene i dagtilbud og skolers sprog- og læseindsatser og styrkelse af børnenes hjemmelæringsmiljø viser samme tendens.

Endelig viser rapporten et behov for at styrke samskabelsen - både i form af øget inddragelse af bør- nene/de unge selv (se afsnit 2.4 og 3.4) og via en øget bevidsthed hos forældrene om, hvor vigtig en ressource de er i forhold til deres børns udvikling (se afsnit 4.3). Som de vigtigste voksne i børnenes liv er forældrene nødvendigvis et særligt omdrejningspunkt. Deres relation og det, forældre og børn gør sam-

men, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Samtidig er det afgørende for børnenes og de unges motivation, at de inddrages og oplever medbe- stemmelse, både i dagtilbud, skole og FU-tilbud.

Dette er det helt overordnede bille- de, kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2015 tegner. Kapitel 2 og 3 rummer langt mere detaljerede beskrivelser af, hvordan kvaliteten har udviklet sig for børnene og de unge i byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud – og i kapitel 4 beskrives status på forældresamarbejdet i et samlet 0-18-årsperspektiv. Alle ka- pitler rummer korte indledende sam- menfatninger, som er et godt sup- plement til dette resume, hvis man gerne vil have et simpelt overblik.

1

(8)

1

1.2 læsevejleDning

Ud over dette indledende kapitel 1, er rapporten inddelt i fem kapitler, hvor af de første to (kapitel 2 og 3) omhandler kvaliteten i kommunes tilbud til henholdsvis de 0-6-årige børn og de 6-18-årige. Hvert af disse kapitler indledes med en sam- menfatning og er derefter indholds- mæssigt struktureret efter tre af de overordnede mål, som byrådet har besluttet for Børn og Unge: Læring og udvikling, Trivsel og sundhed samt Rummelighed.

I Kapitel 2 ’kvaliteten på 0-6-års- området’ finder du oplysninger om det pædagogiske arbejde i Aarhus Kommunes dagtilbud (kommunale, selvejende, private og specialdagtil- bud) samt om Sundhedsplejens og Tandplejens indsats for de helt små børn. Oplysningerne omhandler blandt andet dagtilbuddenes arbej- de med pædagogiske læreplaner og børnenes sproglige udvikling, lige- som emner som tidlig sundhed og trivsel blandt børnene berøres.

Er du mere optaget af, hvad der sker i kommunens skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud, er det kapitel 3 om ’kvaliteten på 6-18-årsområdet’, du skal læse. Der vil du blandt andet finde information om resultater fra folkeskolernes test og prøver. Men du vil også finde oplysninger om elevernes fraværsmønstre, om deres trivsel i skolen og klubben, om de- res sundhed og motionsvaner samt overgang til ungdomsuddannelse.

I kapitel 4 stilles der skarpt på be-

tydningen af et godt forældresam- arbejde, blandt andet med fokus på vigtigheden af forældrenes viden om, hvor stor en forskel de kan gøre, samt betydningen af et stærkt forældreengagement.

Undervejs i kapitel 2-4 fremhæves konkrete eksempler på, hvad de dag- tilbud, skoler eller FU-tilbud, der har haft de største udfordringer eller har oplevet den væsentligste stigning i børnenes trivsel, læring og udvikling, i praksis har gjort for at løfte kvalite- ten. Som noget nyt rummer kapitel 2-4 også en række temasider, der dels zoomer ind på de grupper af børn og unge, vi har sværest ved at løfte, dels beskriver nogle af de om- råder, hvor Børn og Unges indsatser i særlig grad nytænkes.

Desuden indeholder rapporten en gennemgang af de forhold i Børn og Unge, som byrådet har en lov- mæssig forpligtelse til at føre tilsyn med. Oplysningerne herom findes i kapitel 5 ’tilsynsopgaven’, hvor der er foretaget en sammenfatning og vurdering af de enkelte forhold på kommuneplan samt en opsamling på de lokale tilsynspunkter, som er givet i forbindelse med kvalitetssam- talerne i januar-februar 2016.

Endelig rummer kapitel 6 ’siden sid- ste kvalitetsrapport – sådan er der fulgt op!’ en opsamling på, hvad der er sat i værk som opfølgning på de byrådsbeslutninger, der blev truffet og de tilsynspunkter, der blev givet på baggrund af kvalitetsrapporterne for 2013.

Til rapporten er i øvrigt knyttet to bilag:

•   udviklings- og tilsynspunkter 2016 – en opgørelse af samtlige ud- viklings- og tilsynspunkter fordelt på dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud.

•   resultaterne af de nationale test – til den politiske behandling er der vedlagt et særskilt, fortroligt bilag med resultaterne af de nationale test.

Med ansvar for indsatser og tilbud til 62.000 børn og unge – og med 10.000 ansatte, fordelt på 79 dag- tilbud, 50 skoler og 4 FU-tilbud – er Børn og Unge en rigtig stor orga- nisation. At give et nogenlunde fyldestgørende billede af kvaliteten for børnene og de unge er derfor en stor opgave, ikke mindst fordi der internt i Aarhus Kommune er markante variationer i vilkår som fx socioøkonomisk baggrund, og der- med også variationer i den enkelte enheds afsæt for opgavevaretagelse.

Dette er én af begrundelserne for, at Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015 med sine godt 100 sider er en omfattende rapport. Hertil kommer, at rapporten indholds- mæssigt skal leve op til en række lovkrav. Af hensyn til dig som læser er rapporten dog skrevet, så den ikke nødvendigvis skal læses i sin fulde længe, men også kan bruges som opslagsværk i forhold til de emner, du måtte interessere dig særligt for.

(9)

1

1.3 rapportens Data- grunDlag: De lokale kvalitetsrapporter og -samtaler

Denne hovedrapport bygger dels på de lokale kvalitetsrapporter, som ud- arbejdes hvert andet år for alle enhe- der i Børn og Unge – og dels på den vigtige efterfølgende lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse og medar- bejdere om, hvordan kvaliteten har udviklet sig, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed på børnenes trivsel, læring og udvikling. Endelig indgår de udviklings- og tilsynspunk- ter, der besluttes i samme forbindelse, som en væsentlig del af datagrundla- get bag denne hovedrapport.

De lokale kvalitetsrapporter udar- bejdes i et samarbejde mellem dag- tilbud/skoler/FU-tilbud og Børn og

Unges fællesfunktioner. Hovedparten af oplysningerne i de lokale rapporter kommer fra eksisterende registre eller fra bydækkende dataindsamlinger, som varetages centralt. Blandt de væsentligste datakilder kan nævnes:

•   Undervisningsministeriets ledelses- informationssystem (www.uddan- nelsesstatistik.dk)

•   Forældretilfredshedsundersøgel- serne

•   Trivselsundersøgelserne blandt alle  folkeskoleelever

•   Aarhus Kommunes egne regi- sterdata vedr. indskrivning og fremmøde i dagtilbud og skole, dagtilbuddenes sprogvurderinger, folkeskolens test og prøver, uddannelsesparathedsvurderinger og påbegyndelse af ungdomsud- dannelse

•   Tandplejens og sundhedsplejens  registre

•   Medarbejdernes arbejdspladsvur- dering (APV) og sygefravær

•   Økonomistyringssystemet

Hertil kommer de lokale lederes ind- beretning af en række supplerende oplysninger i rapporterne.

uDviklingspunkter

Udviklingspunkter er beteg- nelsen for de opfølgende udviklingstiltag, som aftales i forbindelse med den lokale kvalitetssamtale.

Det enkelte udviklingspunkt kan afspejle et konkret proble- mområde, men kan også tage afsæt i uudnyttede potentialer eller i en beslutning om at sætte fokus på et tema for at styrke dagtilbuddets, skolens eller fritids- og ungdomstilbud- dets profil.

tilsynspunkter

Tilsynspunkter gives i tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller manglende overholdelse af gældende love, regler og retningslinjer.

Med tilsynspunkterne følger en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed og intensive- ret opfølgning. For yderligere information om de lokale tilsynspunkter henvises til kapitel 5 Tilsynsopgaven.

(10)

Og endelig har de lokale bestyrelser i december 2015 behandlet rappor- terne og udarbejdet en skriftlig ud- talelse, som også indgår i de færdige lokale kvalitetsrapporter.

De lokale kvalitetsrapporter er i ja- nuar-februar 2016 blevet fulgt op af lokale kvalitetssamtaler med deltagelse af alle relevante parter, dvs. områdechefen, den lokale ledelse for dagtilbuddet/skolen/

FU-tilbuddet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter og en fagkonsulent. Ved samtalen har man drøftet de lokale resultater – og med afsæt i et lokalt helhedsbillede har

man indkredset ét eller flere særlige udviklingspunkter, hvor dagtil- buddet, skolen eller FU-tilbuddet i de følgende år skal iværksætte en særlig indsats for at løfte kvaliteten.

Hvis der har været tale om mang- lende overholdelse af lovgivning, byrådsbeslutninger eller generelle rammer for Børn og Unges virke, hvis der ikke er fulgt op på tidligere års udviklingspunkter, eller hvis den lokale udvikling på anden vis er særligt bekymrende, er der givet et tilsynspunkt.

Disse lokale udviklings- og til- synspunkter omsættes hen over

foråret og sommeren 2016 i mere konkrete tiltag, som beskrives i de lokale udviklingsplaner. Medar- bejdernes og bestyrelsernes fokus på og ejerskab til udviklings- og tilsynspunkterne er afgørende for, at udviklingsplanens tiltag omsæt- tes i reel lokal kvalitetsudvikling. Af samme grund har medarbejder- og bestyrelsesinddragelse høj prioritet – både i forberedelsen af den lokale kvalitetssamtale og i den efterføl- gende omsætning af de besluttede udviklings- og tilsynspunkter til konkrete lokale indsatser.

1

børn og unge har ansvaret for hoved- parten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige i Aarhus Kommune, herunder drift og udvikling af dag- tilbud, skoler, fritids- og ungdoms- tilbud og børnesundhed – og tager hver dag hånd om ca. 62.000 børn.

Med ca. 10.000 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 14.000 medarbejdere er Børn og Unge den største magi- stratsafdeling i Aarhus Kommune.

Børn og Unges organisering bygger på en decentral styringsfilosofi, som er bygget op omkring fælles mål for børnene og de unges trivsel, læring og udvikling, lokalt råderum til at finde de bedste veje til målet, samt understøttelse fra Børn og Unges fællesfunktioner af den lokale opgaveløsning. Børn og Unge er derfor organiseret som en enheds- forvaltning, hvor driften varetages i otte geografiske områder (dag- tilbud og skoler) samt ét bydæk- kende fritids- og ungdomsområde.

Hertil kommer Børn og Unges fællesfunktioner, som udgøres af de øverste niveauer i ledelseslinjen samt tre afdelinger, der tilsammen både fungerer som stabsfunktion til ledelseslinjen og varetager en række centralt forankrede drifts- funktioner og borgervendte ydelser.

Fællesfunktionerne tæller således chefgruppe, områdechefer og FU- chef, samt afdelingerne ’Økonomi og Administration’, ’HR, Kommuni- kation og Trivsel’ og ’Pædagogisk Afdeling’ – i alt ca. 700 ud af Børn og Unges ca. 10.000 stillinger.

Helt overordnet skal fællesfunktio- nerne således bidrage til den lokale kvalitetsudvikling ved sikre helheds- tænkning og 0-18 års perspektiv i forhold til børnene og de unge, fremme tværfagligt samarbejde, netværk og et højt niveau af viden og videndeling i hele Børn og Unge.

Desuden skal fællesfunktionerne bidrage til at forenkle den lokale

administration, så dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i videst mulige omfang kan fokusere på deres kerneopgave – børnene og de unges trivsel, læring og udvikling.

Begge dele forudsætter et tæt sam- arbejde mellem fællesfunktionerne og dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud.

Ved den seneste spørgeskemaun- dersøgelse blandt lokale ledere i Børn og Unge tilkendegav 68 % af lederne på dagtilbuds-, skole- og FU-området, at de var tilfredse eller meget tilfredse med dialogen og samarbejdet med fællesfunktioner- ne omkring omstillingen til tidligere og mere forebyggende indsatser, mens 53 % af lederne på skoleom- rådet var tilfredse med samarbejdet omkring implementering af folke- skolereformen og 50 % af lederne på FU-området var tilfredse med samarbejdet omkring implemente- ringen af det nye FU.

(11)
(12)

Kvalitet på 0-6-årsområdet

2

Kvalitet på 0-6-årsområdet

0 år 6 år 16 år 18 år

Sprog Vægt Tandsundhed Forældretilfredshed I Aarhus Kommune tegnes indsat- serne på 0-6-årsområdet først og fremmest af dagtilbuddene – men også sundhedsplejen og tandplejen er væsentlige bidragydere, når det handler om at sikre kvalitet i tilbud- dene til kommunens yngste borgere.

Med afsæt i børne- og ungepolitik- ken har byrådet vedtaget de mål, som tilsammen udtrykker, hvad der i Aarhus Kommune er kendeteg- nende for kvalitet for byens børn og unge. Målene handler om børnenes læring og udvikling, om deres trivsel og sundhed og om de fællesskaber, børnene er en del af. Det betyder, at der arbejdes efter de samme mål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet.

På 0-6-årsområdet belyses kvalite- ten i hovedtræk via oplysninger fra Aarhus Kommunes Forældretilfreds- hedsundersøgelse, suppleret med oplysninger om børnenes fysiske

sundhed (over- og undervægt, tandsundhed) samt resultaterne fra de gennemførte sprogvurderinger og sprogscreeninger.

Den viden, som aktuelt gør sig gæl- dende om kvaliteten på 0-6-årsom- rådet, er kort sammenfattet i afsnit 2.1 nedenfor – og uddybet nærmere i de efterfølgende afsnit 2.2-2.4.

2.1 Sammenfatning

De lokale kvalitetsrapporter viser, at Aarhus Kommunes 0-6-årstilbud generelt er vellidte blandt forældrene - med en generel stigning i forældre- nes tilfredshed siden 2013. Resulta- terne viser samtidig, at variationen dagtilbuddene imellem er mindsket.

I forhold til børnenes læring og udvikling viser resultaterne en øget tilfredshed blandt forældrene i for-

hold til dagtilbuddenes indsats for at stimulere børnenes lyst til at lære.

Således udgør andelen af ’tilfredse’

og ’meget tilfredse’ forældre i 2015 85,4 %, hvilket er en stigning på 4,3 %-point i forhold til resultatet i 2013. Herudover viser resultaterne ligeledes tilfredshed med de indsat- ser, som dagtilbuddene levere i for- hold til at stimulere og understøtte børnenes personlige og sproglige udvikling såvel som deres kreativitet og fantasi.

Til gengæld viser de seneste resul- tater fra sprogvurderingerne af de 3-årige og sprogscreeningerne før skolestart, at der stadig er behov for at fokusere på børnenes sproglige udvikling og ikke mindst på den tidli- ge sprogstimulering. Blandt de 3-åri- ge børn med dansk som andetsprog er der eksempelvis fortsat 98 %, der har behov for støtte til deres dansk- sproglige udvikling.

(13)

2

Og til trods for at 52 % af disse børn oplever en markant udvikling i deres dansksproglige kompetencer, mens de er i dagtilbud, er der fortsat 67 %, der har behov for sprogstøtte, når de starter i skole. En andel som i øvrigt er steget med 4,1 %-point efter flere år med positiv udvikling.

Sundhedsmæssigt ses der en lille stigning i andelen af spædbørn, der er undervægtige, når de bliver målt og vejet ved 10 mdr. Således ligger andelen i 2015 på 5,5 %, hvilket er

over den kommunale målsætning om, at højst 5 % må være under- vægtige. Andelen af overvægtige spædbørn er til gengæld faldet en smule, men ligger fortsat over den kommunale målsætning. For de lidt ældre børn, som er blevet målt og vejet i 0. klasse, viser resultaterne et nogenlunde stabilt niveau i forhold til 2013 - med 11,5 % overvægtige.

Bag det kommunale gennemsnit gemmer der sig imidlertid en be- tydelig lokal variation, hvor 7 af kommunens dagtilbud har haft over 20 % overvægtige skolestartere.

Rettes blikket mod forældrenes vur- dering af dagtilbuddenes indsatser for at understøtte børnenes fysiske og motoriske udvikling, viser der sig en generel tilfredshed, med 86,7 %, der har svaret, at de enten er ’tilfred- se’ eller ’meget tilfredse’. Tilsvarende viser resultaterne også en relativt høj forældretilfredshed i forhold til børnenes trivsel, hvor andelen af

’tilfredse’ og ’meget tilfredse’ i 2015 ligger på 92,6 %. Et resultat som er på niveau med resultatet fra 2013.

Der er herudover sket en stigning i forældrenes tilfredshed med dagtil- buddenes indsats for at udvikle bør- nenes sociale kompetencer, ligesom andelen af forældre, der oplever, at deres barn indgår i et fællesskab, er steget en smule i forhold til under- søgelsen i 2013. Således ligger de to andele i 2015 på henholdsvis 88,2%

og 81,2 %. Ser man særskilt på for- ældrene til børn med særlige behov, viser det sig imidlertid, at forældre til såvel udsatte børn som børn med handicap oplever, at deres barn ind- går i et fællesskab i mindre grad end de øvrige forældre. Det samme gæl- der for børn, hvis forældre begge har grundskolen som højeste uddannel- sesniveau. Herudover er forældrene til udsatte børn og børn med han- dicap ligeledes mindre tilfredse med deres børns trivsel i dagtilbuddene.

faKta Om dagtilbud

BØRN:

20.288

børn i alderen ½-5 år har bopæl i aarhus Kommune

•   88,3 % af dem er indskrevet i  dagtilbud

dagtilBud:

•   78 almene dagtilbud, her- under 50 kommunale og 28  selvejende

•   1 specialdagtilbud

•   Dagtilbuddene består af af- delinger og omfatter i alt 61  vuggestuer, 57 børnehaver,  194 integrerede institutioner  og 3 specialinstitutioner. 19  dagtilbud har en dagplejeaf- deling tilknyttet. 

PERSONalE i dagtilBud:

•   4.234 fuldtidsstillinger RESSOuRCER i dagtilBud:

•   Samlet budget for dagtilbud  (brutto): 1.759 mio. kr. 

•   Gennemsnitlig udgift pr. 

barn: 98.469 kr.

VæSentligSte udViKlingSpunKter fOr dagtilbud 2016:

•   Forældresamarbejde og kommunikation (57 udviklingspunkter)

•   Medarbejdertrivsel og sygefravær (30 udviklingspunkter)

•   Børnenes sproglige udvikling (21 udviklingspunkter)

•   Udvikling af pædagogisk praksis og kvalitet, herunder videndeling,  dataindsamling og evaluering (20 udviklingspunkter)

Herudover arbejder alle dagtilbud med tidlige og forebyggende indsatser  som særligt udviklingspunkt.

(14)

2

2.2 læring Og udViKling på 0-6 årS Området

Gennem de seneste år er der sat fokus på den læring, som sker hos børnene i førskolealderen - blandt andet affødt af, at flere forsknings- resultater har vist, at den tidlige læring og ikke mindst dagtilbudde- nes kvalitet har stor betydning for børnenes udvikling og læring såvel i folkeskolen som senere i livet.

I kvalitetsrapporten følges der op på byrådets mål for læring og udvikling.

På 0-6 års området sker det med afsæt i oplysninger om dagtilbudde- nes arbejde med de pædagogiske læreplaner, børnenes sproglige ud- vikling, og forældrenes vurdering af dagtilbuddenes indsats for at udfor- dre det enkelte barn samt stimulere børnenes kreativitet og fantasi og deres lyst til at lære.

2.2.1 lySt til at lære

I Aarhus Kommune er det ambitio- nen, at børns nysgerrighed og lyst til at lære skal stimuleres allerede, fra de er helt små. Alle børn skal have mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Fra børnene er helt små, skal enhver, der arbejder med børn og unge derfor have fokus på at gribe den enkeltes initiativ og hjælpe barnet på vej til succesople- velser ved at møde dem med pas- sende udfordringer, som kan moti- vere og inspirere dem til at udforske egne potentialer.

I forbindelse med den seneste for- ældretilfredshedsundersøgelse, har 85,4 % af forældrene givet udtryk for, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med den indsats, som dag- tilbuddene har leveret for at stimule- re deres barns lyst til at lære. Det er en stigning på 4,3 %-point i forhold til forældretilfredshedsundersøgel- sen i 2013 og en fortsættelse af en i forvejen positiv udvikling i det kom- munale gennemsnit siden 2011.

Med den positive udvikling er der i øvrigt sket en udligning af de lokale forskelle i forældrenes tilfredshed, som gjorde sig gældende ved foræl- dretilfredshedsundersøgelsen i 2013.

Her lå laveste andel af ’tilfredse’

eller ’meget tilfredse’ forældre på 43,3%, mens den højeste andel lå på 100 %. I 2015 ligger laveste og højeste andel på henholdsvis 71,1

% og 100 %.

af forældrene er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddenes indsats for at stimulere børnenes lyst til at lære.

”lysten til at lege, lære og til at skabe skal bevares og sti- muleres gennem hele opvæksten. Børn og unge har forskellige forudsætninger og lærer på forskellige måder. derfor skal alle børn og unge målrettet understøt- tes og udfordres. det gælder også børn og unge med særlige be- hov eller med særlige talenter.”

aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, 2015

andel forældre til børn i dagtilbud, der er “tilfredse” eller “meget til-

fredse” med… 2011 2013 2015

...dagtilbuddenes indsats for at

stimulere børnenes lyst til at lære 78,8 % 81,1 % 85,4 % tabel 2.1: fOrældreneS Vurdering af indSatSen fOr at Stimulere børneneS lySt til at lære

85,4%

(15)

2

Ses der på udviklingen over tid (jf.

figur 2.1), er der da også flere dag- tilbud, der har oplevet en positiv udvikling i forældrenes tilfredshed fra 2013 til 2015, end det gjorde sig gældende fra 2011 til 2013. Godt 75 % af dagtilbuddene har således oplevet en positiv udvikling i foræl- drenes tilfredshed med indsatsen for at stimuleres børnenes lyst til at lære fra 2013 til 2015 og 40 % en vedvarende positiv udvikling siden undersøgelsen i 2011.

2.2.2 den pædagOgiSKe læreplan

Den pædagogiske læreplan er et centralt omdrejningspunkt, når der tales om trivsel, læring og ud- vikling på 0-6-års området. Med læreplanerne skal dagtilbuddene konkretisere deres arbejde inden for seks overordnede temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kom- petencer, 3) Sproglig udvikling, 4)

Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

For hvert tema skal der opstilles mål for børnenes læring og argumen- teres for valg af pædagogiske me-

toder og faglige indsatser. Det skal endvidere fremgå af den pædagogi- ske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø integreres i det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser af børnemil- figur

2.1

udvikling i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at stimulere børnenes lyst til at lære fordelt på dagtilbud

I Børnehaven S.V.Å., hvor man tegnede sig for den laveste andel ’til- fredse’ og ’meget tilfredse’ forældre i forhold til stimulering af børnenes  lyst til at lære i 2013, har man haft stor succes med at iværksætte en  række tiltag for at rette op på de dårlige resultater. Med rapporten i  hånden blev der blandt andet iværksat en dialog med forældrene om  kvalitet i dagtilbuddet og tilrettelæggelsen af forældresamarbejdet. Et  arbejde, som har resulteret i, at dagtilbuddet ved forældretilfredsheds- undersøgelsen i 2015 har stået for den største positive udvikling, hvilket  placerer dagtilbuddet et godt stykke over det kommunale gennemsnit. 

I Hjortshøj dagtilbud har man ligeledes oplevet en betydelig stigning i  forældrenes tilfredshed. Det er blandt andet sket via en øget opmærk- somhed på at formidle dagtilbuddets faglige indsatser til forældrene,  hvilket har skabt en øget forståelse i forældregruppen i forhold til de  kompetencer og ressourcepersoner, der er i dagtilbuddet. 

2011-2013 2013-2015 -40%

-20%

0%

20%

40%

60%

(16)

2

jøet skal inddrages under hensynta- gen til deres alder og modenhed.

Læreplanerne skal evalueres mindst hvert andet år og drøftes i såvel dagtilbud som byråd. Derfor samles der i kvalitetsrapporten op på den seneste evaluering af læreplanerne.

Det sker via dagtilbuddenes indbe- retninger til de lokale kvalitetsrap- porter, hvor de blandt andet er ble- vet spurgt til deres egen vurdering af målopfyldelse i forhold til de mål, de har opstillet samt de konkrete tegn og resultater, som de lægger til grund for denne vurdering.

Udover at forelægge evalue- ringsresultaterne for byrådet skal dagtilbuddene ligeledes inddrage dagtilbudsbestyrelsen i såvel ud- arbejdelsen som evalueringen og

opsamlingen på den pædagogiske læreplan1.

Når dagtilbuddene selv skal vurdere, om de er nået i mål med de målsæt- ninger, de har sat sig for de enkelte læreplanstemaer, vurderer langt størstedelen (jf. figur 2.2), at det i

’høj grad’ eller ’meget høj grad’ er tilfældet.

I forhold til arbejdet med de pæ- dagogiske læreplaner er det den enkelte dagtilbudsleder, der har ansvaret for dels at udarbejde og offentliggøre læreplanen og dels at sikre, at den bliver evalueret og drøftet med dagtilbudsbestyrelsen2. Det stiller blandt andet krav til dagtil- budslederens evalueringskompeten- cer. Et emne, der har været fokus de

figur

2.2

dagtilbuddenes vurdering af egen målopfyldelse i forhold til de seks læreplanstemaer

”Bestyrelsen anbefaler yderligere, at formid- lingen af læreplanerne bliver et fokuspunkt, idet denne formidling er vigtigt for et godt forældresamarbejde.

formidlingen af specielt spørgsmålet ’hvorfor’

fokus på læreplanerne er valgt, og ’hvordan’

læreplanerne evalueres, bør synliggøres for for- ældrene. formidlingen bør også indeholde ’tips og tricks’ til forældreind- sats i hjemmet”

(uddrag af dagtilbudsbestyrelsens udtalelse – lystrup dagtilbud)

sociale kompetencer Krop og bevægelse

sproglig udvikling

alsidig personlig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier

Natur og naturfænomener

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

43%

45%

33%

36%

38%

32%

50%

46%

56%

52%

48%

54%

8%

9%

10%

12%

12%

14%

1%

1 Jf. Dagtilbudsloven §§ 8-10.

2 Jf. dagtilbudslovens § 9.

(17)

2

seneste år, og ligeledes vil være et centralt tema i forbindelse med le- derkompetenceforløbet LOKE, hvor der blandt andet vil blive arbejdet med datainformeret ledelse.

For dagtilbuddene betyder im- plementeringen af det digitale dialoghjul også nye muligheder i forældresamarbejdet om børnenes

læring og udvikling. Ved at samle oplysningerne digitalt bliver det blandt andet muligt at følge det enkelte barns såvel som børnegrup- pens udvikling over tid, hvilket kan være med til at kvalificere dialogen om, hvordan man som forældre og dagtilbud sammen kan understøtte både barnets og fællesskabets ud- vikling.

I efteråret 2015 blev der påbegyndt en bydækkende implemen- tering af det såkaldte dialoghjul – en digital udgave af Aarhus  Kommunes status- og udviklingsmateriale. Implementeringen sker  som led i arbejdet med at øge viden om, hvad der virker på 0-6-års- området, og har til formål at skabe bedre grundlag for at målrette  de lokale indsatser i forhold til børnenes læring og udvikling. 

Det digitale dialoghjul blev oprindeligt udvikling i forbindelse med  det nationale projekt ’Faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbud3’,  og erfaringerne med anvendelse af redskabet har i den forbindelse  været positive. Af evalueringen af projektet fremgik det blandt an- det, at redskabet i særlig grad er blevet oplevet som anvendeligt ift. 

udvælgelse af indsatsområdet for det enkelte barn, øget synlighed  af den pædagogiske praksis, styrket samtalen med forældrene om  barnet og bidraget til dialog mellem leder og medarbejdere i dagtil- buddet om den pædagogiske praksis og målsætning. Herudover har  redskabet styrket dialogen og samarbejdet med forvaltningen, såvel  med faglige konsulenter som med nærmeste leder (områdechef).

Dialoghjulet er ligesom status- og udviklingsmaterialet opbygget ef- ter de seks læreplanstemaer og kan således bruges i forbindelse med  dagtilbuddenes løbende evaluering af den pædagogiske læreplan. 

Herudover kommer dialoghjulet ligeledes til at danne datagrund- lag for de nye fælles mål for 0-6-årsområdet, som er udarbejdet i  henhold til byrådsbeslutningen vedrørende kvalitetsrapporten for  2013 og godkendt af byrådet i september 2015. Som led i denne  beslutning har det siden 1. januar 2016 været obligatorisk for alle  selvejende og kommunale dagtilbud at anvende redskabet. 

Børn og Unge har gennem de  seneste år sat øget fokus på  den ledelsesmæssige tilgang og  det ledelsesmæssige fundament  via en række tiltag. Herunder  blandt andet kompetencefor- løbet LOKE, hvor der sættes  fokus på: Ledelse, Organisati- on, Kommunikation og Effekt. 

Målet med LOKE er at udvikle  alle ledelsesteams til i stadig hø- jere grad at udnytte det lokale  råderum og styrke det fælles  fundament, koordinationen og  samarbejdet om børns og unges  læring og trivsel. 

LOKE kører i øjeblikket for sko- leområdet og igangsættes for  dagtilbud og FU i sommeren  2016. LOKE på skoleområdet  er endnu ikke afsluttet, men  de første og tydeligste tegn  på organisatorisk læring viser  sig gennem et fælles sprog  om datainformeret ledelse, og  hvorledes dette fungerer som  grundlag for den praksisnære  ledelse.

På dagtilbudsområdet skal  arbejdet med datainforme- ret ledelse ses i nær sam- menhæng med den aktuelle  implementering af digital  fremmøderegistrering, digitale  sprogvurderinger og digitalt  dialoghjul, som tilsammen vil  højne kvaliteten og omfanget  af relevante data om alle børn  på 0-6-årsområdet.

digital underStøttelSe af pædagOgiSK praKSiS

datainfOrmeret ledelSe i dagtilbud

(18)

Samarbejde Og SamSKabelSe med fOrældrene

Samarbejde med forældrene er vigtigt, når det handler om at sikre, at børnene trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af. Det miljø, børnene og de unge møder i dagtilbud, skoler og FU-tilbud har stor betydning for deres trivsel, læ- ring og udvikling – men både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af børnene derhjemme ligeledes har indflydelse på, hvordan børnene klarer sig se- nere i livet4.

Særligt vigtig er den stimulering, der sker helt tidligt i børnenes liv – ikke mindst fordi der er nogle grundlæggende færdigheder, som børn nødvendigvis må tilegne sig, før de kan tilegne sig andre. Det handler om de kognitive færdighe- der som fx sprog og talfærdighed – men det handler i høj grad også om ikke-kognitive færdigheder som motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer.

Som led i omstillingen til tidligere og mere forebyggende indsatser stilles der derfor skarpt på at styr- ke den vejledning, der tilbydes til forældre til børn og unge i kommu- nens tilbud.

På 0-6-årsområdet vil dette arbej- de blandt andet blive udmøntet i et forskningsprojekt, som bygger videre på skoleforskningsprojektet READ, som i skoleåret 2013/14 blev gennemført i et samarbejde mellem Børn og Unge, Trygfondens Børne- forskningscenter og VIA University College. Projektet blev gennemført

med henblik på at undersøge, om det ved en relativt enkel indsats ville være muligt at inddrage for- ældre i at udvikle børnenes faglige kompetencer indenfor læsning og matematik.

Resultaterne fra forskningsprojektet på skoleområdet understreger, dels hvor vigtige medspillere forældrene er i forhold til børnenes læring, og dels hvordan det kan flytte børnene, at forældrene understøttes i, hvor- dan de hjælper deres børn. Der var således en markant positiv effekt for indsatsgruppen på elevernes læ- sefærdigheder og deres evne til at udtrykke sig skriftligt. Læs mere om resultaterne fra skoleforskningspro- jektet READ i afsnit 4.3.

Resultaterne fra READ er i øvrigt i overensstemmelse med, det så- kaldte ”Kuffertprojekt” som blev gennemført på dagtilbudsområdet i 2008-20105. Kuffertprojektet indebar, at forældrene til børn i en række aarhusianske dagtilbud fik udleveret en kuffert med materialer til sprogstimulerende aktiviteter i hjemmet samt vejledning fra bør- nenes pædagoger til anvendelse af disse materialer. Denne simple indsats havde en signifikant positiv effekt på børnenes sproglige udvik- ling, særligt for den sprogligt svage- ste gruppe.

Det er med afsæt i disse erfaringer, at der i 2016/2017 iværksættes et READ-forskningsprojekt på 0-6-års- området. Lige som på skoleområ- det vil fokus være på at inddrage forældrene som ressource og som

den primære aktør i indsatsen. En central del af indsatsen vil derfor være vejledning af forældrene i at læse med deres børn. Dette med henblik på at inddrage forældrene aktivt i deres børns læring og øge deres bevidsthed om egen betyd- ning i processen. Herudover vil der ligeledes bliver arbejdet med ihærdighed hos børnene, og om det har effekt, at det pædagogiske personale understøtter forældrenes vedholdenhed.

Målgruppen for indsatserne vil være de ældste børn i dagtilbud, og projektet vil komme til at omfatte ca. 90 dagtilbudsafdelinger.

”aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældrene er de vig- tigste voksne i barnets liv. derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøt- te deres børn bedst mulig”

(aarhus Kommunes børne- og ungepolitik)

4 Betydningen af forældrenes understøttelse af børnenes læring er blandt andet blevet påvist i forskningsprojektet READ, som er nærmere beskrevet i afsnit 4.3 i denne rapport. Herudover kan nævnes følgende internationale forskningsundersøgelser: James J. Heckman (2006): ”Skill formation and the Economics of Investing in Disadvantaged children”, Kathy Sylva, Edward Melhuish, Pam Sammons, Iram Siraj & Brenda Taggart (2014): ”The Effective Provision of Pre-School Education (EPPSE) Project 1997-2014” og Charles Desforges (2003): ”The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on pupil Achievements and Adjustment: A literature Review”.

5 Simon Calmar Andersen og Morten Jakobsen (2012): ”Hovedresultater fra en eksperimentel undersøgelse af en forstærket indsats over for førskole- børn med dansk som andetsprog”

(19)

2

2.2.3 alSidig perSOnlig udViKling

Læreplanstemaet ’Alsidig personlig udvikling’ omhandler barnets udvik- ling som menneske og individ med egen personlighed og integritet. Læ- replanstemaet har således et dannel- sesperspektiv, som i dagtilbuddenes målsætninger kommer til udtryk ved et fokus dels på børnenes udvikling

af psykisk robusthed, selvværd og selvtillid. Og dels på deres udvikling af empati og indlevelse i andre men- nesker.

Ses der på dagtilbuddenes egen vurdering af målopfyldelse i forhold til arbejdet med børnenes alsidige personlige udvikling, giver langt størstedelen (85,9 %) udtryk for,

at de i ’høj grad’ eller ’meget høj grad’ har nået deres målsætning (jf. figur 2.3). Et resultat, der ligger i tråd med forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udvikles børnenes personlige kom- petencer.

Her har 84,9 % svaret, at de er ’til- fredse’ eller ’meget tilfredse’.

figur

2.3

dagtilbuddenes vurdering af egen målopfyldelse i forhold til arbejdet med alsidig personlig udvikling

alsidig personlig udvikling

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

32% 54% 14%

af forældrene er ’tilfredse’ eller meget tilfredse med dagtilbuddenes indsats for at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdig- hed og selvstændighed)

84,9%

(20)

2

rObuSte børn Og unge – en tidligere Og mere fOrbyggende indSatS

Psykisk robusthed, vedholdenhed og ihærdighed er væsentlige  færdigheder at besidde, når man som barn og ung skal udvikle sig  og blive så dygtig, som man kan. Robuste børn og unge har generelt  bedre trivsel, læring og udvikling og bliver derved i højere grad i  stand til at indgå i inkluderende og forpligtende fællesskaber, fast- holde skolegang og fritidsaktiviteter samt gennemføre en ungdoms- uddannelse. 

At være psykisk robust handler om at være god til at klare livets ud- fordringer i stort og småt. Det handler om at kunne håndtere udfor- dringer i forhold til andre mennesker og klare opgaver, som kræver,  at man øver sig, ligesom det handler om at kunne holde fast i de  mål, man har sat sig og stå imod de fristelser, man bliver udsat for. 

For at kunne håndtere disse udfordringer skal børn øve sig i at være  robuste, kunne overkomme vanskeligheder og udholde de frustrati- oner, som følger med. Det er i den forbindelse vigtigt, at de voksne  agerer rollemodeller og etablerer læringsrum og fællesskaber, hvor  børn og unge får passende udfordringer i forhold til at træne selvre- gulering og vedholdenhed. 

Derfor iværksættes der i regi af tidligere og mere forebyggende  indsatser et kompetenceudviklingsforløb, som skal være med til at  sikre, at det pædagogiske personale i kommunens dag-, skole- og fri- tidstilbud besidder den nyeste viden og handlekompetencerne til at  understøtte børnenes og de unges udvikling af mental robusthed og  vedholdenhed. I kompetenceudviklingsforløbet vil der blive arbejdet  med tematikker som:

•  Opmærksomhed

•  Mentalisering

•  Selvregulering og selvkontrol 

•  Mindfulness 

•  Krop og grounding

Indsatsens faglige tilgang bygger på, at robusthed både har et  individuelt perspektiv i forhold til, hvad man som person har af  psykologiske ressourcer, samt et relationelt perspektiv, der hand- ler om de ressourcer, der er i omgivelserne og netværket, og hvad  der kendetegner den indbyrdes kommunikation. Indsatsen tager  udgangspunkt i, at forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv, og  at samarbejdet med forældrene er afgørende for børns udvikling og  trivsel.

”egenskaber som ihær- dighed, vedholdenhed, behovsudsættelse og ro- busthed spiller en meget væsentlig rolle – også i forhold til, hvordan man klarer sig i uddannelses- systemet og arbejdslivet.

sideløbende med et stærkt fokus på faglig fremgang og udvikling af sociale kompetencer skal vi derfor dyrke og styrke disse egenska- ber hos børnene og de unge.”

(aarhus Kommunes børne- og ungepolitik, 2015)

(21)

2

2.2.4 SprOglig udViKling Gode sprogfærdigheder er et vig- tigt fundament for børns og unges trivsel, læring og udvikling. Forsk- ning viser blandt andet, at børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres videre

udvikling af sprog- og læsefærdig- heder6. Sprog er ligeledes et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og holdninger. Et nu- anceret og rigt sprog er således en vigtig adgangsbillet for barnet til leg og venskaber med andre børn, og et solidt sprogligt fundament baner

vejen for ny viden og aktiv delta- gelse i dagtilbuddets pædagogiske aktiviteter. Sprog er kort sagt et vigtigt redskab til at sikre børnenes generelle trivsel, inklusion og læring, og det er derfor vigtigt, at alle børn sikres en optimal sproglig udvikling så tidligt som muligt.

figur

2.4

dagtilbuddenes vurdering af egen målopfyldelse i forhold til arbejdet med sproglig udvikling

alsidig personlig udvikling

i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

36% 52% 12%

6 Sammenhængen er blandt andet påvist i: Nation, K. og Snowling, M.J. (2004): ”Beyond phonological skills: broader language skills contribute to the development of reading”, Scarborough, H.S. (2001): ”Connecting early language and literacy to later reading (dis)abilities: evidence, theory, and prac-

implementering af et nyt Og digitalt SprOgVurde- ringSmateriale

I 2016 implementeres et nyt  sprogvurderingsmateriale i de aar- husianske dagtilbud. Materialet er  udviklet af Center for Børnesprog  ved Syddansk Universitet i forbin- delse med det nationale projekt 

’Faglige kvalitetsoplysninger om  dagtilbud7’. og kan anvendes i  både dagtilbud og 0. klasse. 

Det nye materiale omfatter  således en sammenhængende 

sprogvurdering, som kan være  med til at sikre øget kontinuitet  i de sprogunderstøttende indsat- ser - såvel internt i dagtilbuddene  som i overgangen til skole. Dette  blandt andet tilvejebragt af den  digitale løsning, som er knyttet til  materialet.

Med implementeringen af den  digitale løsning skabes blandt  andet mulighed for at følge den  sproglige udvikling over tid, såvel  for det enkelte barn som for bør- negruppen - ligesom der skabes  bedre mulighed for at danne et  overblik over, hvilke specifikke 

sprogområder børnene er udfor- drede på. På den måde sikres et  bedre grundlag for at målrette de  lokale sprogindsatser.  

Materialet pågår i øjeblikket en  revidering med henblik på at sikre  en mere detaljeret belysning af  børnenes sprog og skabe bedre  mulighed for at følge op på den  sproglige udvikling. Forvent- ningen er, at den reviderede  udgave gøres tilgængelig i løbet  af foråret 2016, hvorefter imple- menteringen i de aarhusianske  dagtilbud påbegyndes.

(22)

2

I de aarhusianske dagtilbud arbej- des der således både med mål som konkret berører tilegnelse af sprog (sprogforståelse, ordforråd, skrifts- prog m.v.) og med sproget som social komponent og indgang til dagtilbuddets fællesskaber og det omgivende samfund.

Adspurgt om deres vurdering af egen målopfyldelse i forhold til de enkelte mål for børnenes sproglige udvikling, vurderer 88 % af dag- tilbuddene, at de i ’høj grad’ eller

’meget høj grad’ har nået deres mål- sætning (jf. figur 2.4).

Ses der på forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at understøtte børnenes sproglige udvikling, viser resultaterne fra for- ældretilfredshedsundersøgelsen, at der i gennemsnit er 83,9 %, der er

’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’. Bag dette tal ligger der dog en vis vari- ation dagtilbuddene imellem, med højeste andel ’tilfredse’ og ’meget tilfredse’ på 100 % og laveste på 66,7 %.

Et af de redskaber, dagtilbuddene anvender til at vurdere, om børnene har behov for støtte i deres sprogli- ge udvikling, er sprogvurderingen.

Sprogvurderingen gennemføres, når børnene er omkring 3 år og bely- ser flere forskellige dimensioner af børnenes sproglige kompetencer, herunder deres forståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunika- tive strategier.

af forældrene er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddenes indsats for at understøtte deres barns sproglige udvikling.

83,9%

”som forældre sætter vi meget stor pris på det gode arbejde, der gøres hver dag, og vi vil meget gerne høre på og lære af personalet. det var en god dag i forsommeren, hvor personalets arbej- de med læreplanstema- erne blev præsenteret, hvilket mange flere forældre end de frem- mødte kunne have nydt godt af. Nogle af tallene i kvalitetsrapporten af- spejler det gode arbejde med f. eks. sprog, hvor dagtilbuddets arbejde med sprog er tydelig at aflæse.”

(uddrag af dagtilbudsbestyrel- sens udtalelse - gl. åby dagtilbud)

figur

2.5

lokal variation i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at understøtte børnenes sproglige udvikling

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kommunegennemsnit dagtilbud

(23)

2

Sprogvurdering af børn med dansk som modersmål

Sprogvurderingerne af 3-årige børn med dansk som modersmål har de seneste år vist at cirka 7 % har haft behov for støtte i deres dansksprog- lige udvikling. En andel som ligger et godt stykke under de ca.

15 %, man ifølge normstudier må forvente har et sprogstøttebehov i 3-årsalderen8.

Men resultaterne har også vist, at antallet af børn med dansk som modersmål, der har fået registreret et sprogstøttebehov, er steget i takt med, at de aarhusianske dagtilbud er begyndt at sprogvurdere flere som en del af deres almene pæda- gogiske praksis. Således blev der ved sprogvurderingerne i 2015 fundet 158 børn med sprogstøttebehov, mens der i 2011 blev fundet 83.

Af samme grund er det i Aarhus By- råd besluttet, at sprogvurderingen af de 3-årige fremadrettet skal være en fast praksis i de aarhusianske dagtil- bud, således at alle børn sikres den støtte i deres sproglige udvikling, som de har brug for.

Sprogvurdering af børn med dansk som andetsprog

For børn med dansk som andets- prog har det gennem flere år været obligatorisk både at sprogvurdere børnene, når de er omkring 3 år og igen før skolestart. Som figur 2.7 viser, har resultaterne i den sam- menhæng påvist en relativt stabil

og lav andel børn med dansk som andetsprog, som har haft et alders- svarende sprog, når de er blevet sprogvurderet som 3-årige. En an- del der i 2015 lå på 2,0 %. Dermed også sagt, at 98,0% af børnene

har haft behov for sprogstøtte. Ved sprogscreeningen før skolestart er denne andel faldet til 67,2 %. En positiv udvikling, om end andelen af børn med sprogstøttebehov fort- sat er betydelig.

af de 3-årige børn med dansk som andetsprog har behov for sprogsti- mulering.

figur

2.6

sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål (2015)

generel indsats fokuseret indsats særlig indsats

93%

4% 3%

andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %.

98%

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det første kapitel leverer vi et statistisk portræt af de 19-årige og sætter blandt dem fokus på tre grupperinger: Unge piger med emotionelle problemer, unge drenge, der

20 Tre af kommunerne (Stuer, Ringkøbing-Skjern og Herning) ligger i Vest Klyngen, hvor der er en indsats til.. Tabel 3.2 Kommunale indsatser til børn og unge med overvægt fordelt

Børn og unge anbragt på enten socialpædagogiske opholdssteder eller døgninstitutio- ner har i højere grad regelmæssig kontakt med deres forældre sammenlignet med børn,

Reglerne om forældres betaling ved børn og unges anbringelse uden for hjemmet er fastsat i bekendtgørelsen om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år

denne vold har en pris for børn og unges generelle trivsel og udvikling. Derfor gives i denne undersøgelse en stemme til seks børn og unge i al- deren 12-16 år, som har

Anbragte børn og unge trives lige så godt på deres anbringelsessted i 2016, som børn og unge gjorde i 2014 – med små udsving: Flere unge på døgninstitutioner føler sig

Blandt de 11-årige var deltagelsen lige høj, uan- set om barnet tilhørte en kernefamilie eller en ny (sted)familie. Men børn af enlige havde en lavere svarprocent. Alt i alt tyder det

Harrington (2003): ”Cumulative Environmental Risk in Substance Abusing Women: Early Intervention, Parenting Stress, Child Abuse Po- tential and Child Development”. Bradley