3
for den enkeltes sundhed og trivsel.
Med afsæt i Aarhus Kommunes fore-byggelsesstrategi har Børn og Unge således opmærksomhed på over-vægt i arbejdet med at forebygge mistrivsel og marginalisering.
I Aarhus kommune er det målsæt-ningen, at:
Opgørelserne i 2015 for hhv. 0., 6. og 9 klasse viser samme mønster i over-vægt som de foregående år, nemlig at der fortsat er over 15 % overvæg-tige på 6. og 9. klassetrin, mens der er ca. 12 % overvægtige i 0. klasse.
Målsætningen er således endnu ikke indfriet på 6. og 9. klassetrin.
rygning og alkohol
Rygning og et stort alkoholforbrug kan med tiden medføre sundhedspro-blemer og mistrivsel og betragtes som tegn på risikoadfærd hos de unge. Jf.
Forebyggelsesstrategien er det i ar-bejdet med denne type risikoadfærd vigtigt at styrke de beskyttende fakto-rer og mindske risikofaktofakto-rerne.
På dette område har Aarhus Kom-mune som målsætning, at:
De seneste tal fra 2014/15 viser, at ca. 10 % af eleverne i 9. klasse har været fulde mere end 10 gange, mens ca. 4 % af eleverne i 9. klasse ryger dagligt, hvormed målet er ind-friet. Tallene er med til at underbyg-ge billedet af, at andelen af elever der ryger eller drikker, er blevet væ-sentligt reduceret over tid.
Når tallene opdeles på køn, er det 3,2
% af pigerne og 4,3 % af drengene, der ryger dagligt. Samtidig har 8 % af pigerne og 12 % af drengene været rigtig fulde mere end 10 gange.
andelen af overvægti-ge børn og unovervægti-ge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %.
andelen af unge i 9.
klasse, der ryger
3
3.31
figur rygning og alkoholAarhus Kommunes forebyg-gelsesstrategi har som sigte at bidrage til at forebygge risikoadfærd og marginalisering af børn og unge.
Frem for primært at reagere på synlige og enkeltstående tegn på risikoadfærd, såsom fx kri-minalitet, er strategiens tilgang, at forebyggelse skal ske ved at styrke børnenes bagvedlig-gende beskyttende faktorer og mindske deres risikofaktorer.
Strategien tager således afsæt i fire principper for en sammen-hængende og helhedsoriente-ret tilgang:
• Forebyggelsen skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer.
• Forebyggelsen skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov.
• Forebyggelsen rettes mod den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer.
• Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger.
Strategien er byrådsbesluttet og indgår i tilknytning til Aarhus Kommunes børne- og ungepo-litik. Strategien skal ses som en overordnet strategisk ramme for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd hos børn og unge mellem 0 og 18 år i Aarhus Kommune.
KOrt Om fOrebyggeLSeS-Strategien
2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 0%
5%
10%
15%
20%
22% 21%
16%
13%
10% 10%
4% 4%
7% 6%
6%
9%
25%
andel elever i 9. klasse
elever der har været fulde 10 gange eller mere elever der ryger dagligt
3
tandsundhed
Børnenes og de unges tandsundhed er vigtig i sig selv og kan desuden være en indikator på graden af triv-sel og sundhed. Til eksempel viser en analyse af kvalitetsrapportens oplysninger, at der er en klar sam-menhæng mellem overvægt og an-tal huller i tænderne.
I forhold til tandsundhed har Aarhus Kommune en målsætning om, at:
Tandsundhedstallene viser en samlet positiv stigning i andelen af 15-årige uden fyldninger fra 52,9 % i 2008
til 64,5 % i 2015. I tillæg er ande-len af 15-årige med mange huller samlet reduceret fra 8,3 % i 2008 til 5,2 % i 2015. Tandsundheden har således udviklet sig positivt over de seneste år – og gennemsnittet for Aarhus Kommune ligger fortsat bedre end landsgennemsnittet.
En analyse blandt de kommunale tandplejere i Region Midt i 2014 har endvidere vist, at tandsundhe-den blandt 15-årige børn i Aarhus Kommune generelt er bedre, end man skulle forvente på baggrund af Aarhus kommunes socioøkonomi-ske profil23.
Uddrag af SKOLebe-StyreLSenS UdtaLeLSe - SKæring SKOLe
”Andelen/hyppigheden af brug af alkohol og to-bak er faretruende høj, og ligger også langt over det gennemsnitlige for Aarhus kommune. Det er i høj grad et opmærksomhedspunkt, som man måske kan kigge på i sammenhæng med ulovligt fravær. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at skolen allerede har igangsat flere initiativer omkring emnet for skolens elever, bl.a. med be-søg af forebyggelseskonsulent fra Center for misbrug, der fortalte elever fra 7.-9. årgang om rusmidler og afhængig-hed og efterfølgende holdt foredrag for forældrene.”
andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 %, og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 %.
tandpLejenS tidLige fOrebyggende indSatS 6-18 år
Ud over Tandplejens rådgivning til forældrene om god tandpleje allerede inden barnet får sin første tand, kommer alle børn til under-søgelse på 0., 2., 3., 5., 6., 7. og 9. klassetrin samt ved 16½ år og kort før de fylder 18. I indskolingen deltager forældrene også, og ved alle undersøgelser lægges der en individuel tandplejeplan, inkl. vejled-ning til barnet/den unge og forældrene efter behov.
Endelig har tandplejen en række indsatser for de mest udsatte børn i Aarhus.
Den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt lokale ledere viser, at 69 % af de ledere på skoleområdet, der har afgivet svar, er ’tilfredse’
eller ’meget tilfredse’ med samarbejdet med Tandplejen, når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed. Dog har hele 52 % af alle ledere på skoleområdet svaret ’ved ikke’ eller ’ikke relevant’.
Desuden gennemfører Tandplejen løbende brugertilfredshedsunder-søgelser blandt børnene og de unge selv. Den seneste undersøgelse, som er foretaget blandt de børn og unge, der har fået tandregule-ring, har 98,6 % svaret, at de var ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’.
3
3.4 rUmmeLighed, inKLU-SiOn Og fæLLeSSKaber på 6-18 årS Området
Ét af fokusområderne i børne- og ungepolitikken er fællesskaber:
Med det afsæt arbejder byens dag-tilbud, skoler og klubber for, at alle børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar – og at de indgår i ligeværdi-ge, forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed
og deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere.
Der har gennem længere tid været et stort politisk fokus på inklusion i Aarhus Kommune – med afsæt i den forståelse af inklusion, at det vigtigste ikke er, hvor mange børn og unge der er i hhv. almen- og specialtilbud, men i hvilket omfang alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig i de fællesskaber, de til daglig er en del af. Med Budget 2015 har byrådet vedtaget den fælles forståelse, at ’in-klusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte’. For at belyse, i hvilket omfang inklusion lykkes for alle børn og unge, sætter MBU og MSB derfor i fællesskab særligt fokus på, hvordan det går de grupper af børn og unge, som på den ene eller anden vis er sårbare/ud-satte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed (se temasiderne herom sidst i afsnit 3.4).
Med denne tilgang følges der på én gang op på Aarhus Kommunes for-ståelse af inklusion og på de nationa-le målsætninger for inklusion, der er formuleret i forbindelse med de so-ciale 2020-mål, Folkeskolereformen og Kommuneaftalen for 2013.
Det væsentligste arbejde med at sikre rummelighed, inklusion og mangfol-dige fællesskaber for de 6-18-årige sker lokalt i et tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse i byens dag-tilbud, skoler og FU-dag-tilbud, børnene og de unge selv og deres forældre.
Hertil kommer, at byrådet over de
seneste år har iværksat en række målrettede indsatser for at styrke de tidlige, forebyggende indsatser og inklusionen. Blandt de væsentligste tiltag er kompetenceudviklingspro-jektet ’Fællesskaber for alle’ samt innovationsprojektet ’Nytænkning af