Børn starter som udgangspunkt i skole det kalenderår, hvor de fylder seks år. Et barns skolegang kan dog udsættes, når det er be-grundet i barnets udvikling. Det er skolelederen på barnets distrikts-skole, som godkender
ansøgnin-ger om skolegangsudsættelse.
Antallet af børn, der får udsat deres skolestart, har i de sene-ste år ligget stabilt på omkring 300 børn. Således var antallet af skolegangsudsatte hhv. 303 ved skolestart i 2013/14, 317
ved skolestart i 2014/15 og 311 ved skolestart i 2015/16. Som vist i nedenstående figur, er der dog en vis variation mellem de enkelte skoledistrikter i, hvor mange børn, der får udsat deres skolestart.
2
2.4 rummelighed på 0-6 årS Området
Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommunes børne- og un-gepolitik, at alle børn skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt, og alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er der-for vigtigt, at børn allerede i en tidlig alder mødes som dem, de er, og lærer at anerkende og rumme egne og andres forskelligheder.
I Aarhus Kommune er der en fælles forståelse for, at:
Der har gennem længere tid været et stort politisk fokus på inklusion i Aarhus Kommune – med afsæt i den forståelse af inklusion, at det vigtigste ikke er, hvor mange børn og unge der er i hhv. almen- og spe-cialtilbud, men i hvilket omfang alle børn og unge trives, lærer og udvik-ler sig i de fællesskaber, de til daglig er en del af.
På 0-6-årsområdet belyses de by-rådsbesluttede mål for rummelighed blandt andet med forældrenes op-levelse af, om deres barn er en del af et fællesskab og deres tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning. Herudover ar-bejder dagtilbuddene med udvikling af børnenes rummelighed i forbin-delse med læreplanstemaet ’Sociale kompetencer’.
2.4.1 SOciale KOmpetencer Forældrenes tilfredshed med dag-tilbuddenes indsats for at udvikle
børnenes sociale kompetencer ligger fortsat højt med en gennemsnitlig andel ’tilfredse’ eller ’meget tilfred-se’ på 88,2 %. En lille stigning på 1
%-point siden forældretilfredsheds-undersøgelsen i 2013.
Sociale kompetencer er samtidig det læreplanstema, hvor dagtilbud-dene oplever, de har den største målopfyldelse ift. de målsætninger, de har sat sig. Her mener 92,2 %, at de i ’høj grad’ eller ’meget høj grad’ har nået deres mål. Ny forsk-ning har da også vist, at danske dagtilbud er meget kompetente ift. at understøtte børns sociale og emotionelle udvikling12.
Udvikling af børnenes sociale kom-petencer er samtidig det læreplan-stemaer, som dagtilbuddene har næst mest fokus på, med 97 % der har svaret, at de i ’høj grad’ eller
’meget høj grad’ har haft fokus på temaet i det forgangne år. Samtidig har 77 % i ’høj grad’ eller ’meget
inklusion lykkes, når alle børn og unge tri-ves, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte.
2.16
figur udvikling i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udvikle børnenes sociale kompetencer fordelt på dagtilbud-20%
-10%
0%
10%
20%
30%
40%
12 Justin Markussen-Brown (2015): ”Establishing Quality in Preeschool Language and Literacy Environments”.
2
høj grad’ prioriteret at opkvalificere deres medarbejderes kompetencer i forhold til at arbejde med udvikling af børns relationsdannelse og socia-le kompetencer i løbet af 2015.
2.4.2 fælleSSKaber i dagtilbuddene
Stærke, mangfoldige fællesskaber er afgørende for børnenes trivsel og læring, deres robusthed og deres udvikling til demokratiske medbor-gere. Samtidig er dét at være en del af et fællesskab en stærk beskytten-de faktor i forhold udsathed. Sålebeskytten-des profiterer alle af at være i et stærkt mangfoldigt fællesskab.
andel forældre til børn i dagtil-bud, der er “tilfredse” eller
“meget tilfredse” med…
2011 2013 2015
...dagtilbuddenes indsats for at udvikle børnenes sociale kompetencer
85,3 % 87,2 % 88,2 % tabel 2.8: fOrældreneS Vurdering af indSatSen fOr at
udViKle børneneS SOciale KOmpetencer
2.17
figur dagtilbuddenes vurdering af egen målopfyldelse i forhold til arbejdet med sociale kompetenceraf forældrene er ’tilfredse’ eller meget tilfredse med dagtilbuddenes indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer
alsidig personlig udvikling
i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
43% 50% 8%
88,2 %
2
Aarhus Kommunes målsætning er, at:
I forældretilfredshedsundersøgelsen for 2015 giver 81,2 % af forældrene udtryk for, at de i ’høj grad’ eller ’me-get høj grad’ oplever, at deres barn er en del af et fællesskab.
Det er en lille stigning i forhold til resultatet fra 2013, men samtidig et resultat, der fortsat ligger under den kommunale målsætning. Det kom-munale gennemsnit dækker desuden over variation dagtilbuddene imellem (jf. figur 2.18), hvor den højeste andel ligger på 94,7 %, mens den laveste ligger på 60,0 %.
KOmpetenceudViKling Og lOKal innOVatiOn SOm Veje til en StyrKet inKluSiOn
I Aarhus Kommune har byrådet over de seneste år iværksat en række målrettede indsatser med sigte på en øget rummelighed og inklusion på hele 0-18 års området.
Blandt tiltagene på 0-6-årsområdet er kompetenceudviklingspro-jektet ’dagtilbuddenes fællesskaber’. Det er en del af det samlede projekt ’Fællesskaber for alle’, der omfatter både dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i Aarhus Kommune. Via praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, videndeling og nyudvikling er sigtet at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber for børnene.
Over 80 % af deltagerne i Fællesskaber for Alle oplever, at de gen-nem kompetenceprojektet har tilegnet sig ny viden om fællesskaber og inklusion. De positive evalueringsresultater fra projektet har med-ført, at Fællesskaber for Alle er implementeret i driften med fortsat fokus og opfølgning på den understøttende inkluderende tilgang og kompetenceudvikling for medarbejdere i Børn og Unge.
Herudover har Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse – med projektet ’Nytænkning af inklusion’ – i fællesskab arbejdet på at sikre, at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet. Det indebærer en række forsøg på at nytænke den lokale opgaveløsning, et øget fokus på tidlig indsats og på at styrke samarbejdet på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger.
andelen af forældrene, der oplever, at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 %.
af forældrene oplever at deres barn i ’høj grad’ eller ’meget høj grad indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet.
81,2 %
”det er også vigtigt for både medarbejdere og foræl-dre, at vi fokuserer på processen, fællesskabet og de sociale relationer børn og voksne imellem – de mere bløde/usynlige parametre og værdier. Hvordan kan vi blive bedre til at dokumentere dem for forældrene?”
(uddrag af dagtilbudsbestyrelsens udtalelse – Harlev dagtilbud)
2
2.18
figur lokal variation i forældrenes vurdering af om deres barn indgår i et fællesskab med de øvrige børn i dagtilbuddet0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kommunegennemsnit dagtilbud
Fællesskaber er mangfoldige. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres
værdier, holdninger og livsformer.
At være en del af et fællesskab betyder samtidig, at man bliver værdsat, hørt og anerkendt, og oplever medbestemmelse i forhold til eget liv.
Inddragelsen af børnenes perspek-tiver, medbestemmelse og
demo-kratidannelse er dels beskrevet i dagtilbudslovens formålsparagraf og dels i forbindelse med de krav, der stilles til dagtilbuddenes pæ-dagogiske læreplaner, hvoraf det fremgår, at børnemiljøet skal vurde-res i et børneperspektiv, og børne-ne skal inddrages under hensynta-gen til deres alder og modenhed.
medbeStemmelSe i et børneperSpeKtiV
2.19
figur dagtilbuddenes inddragelse af børnenes perspektivI forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten er dagtilbudde-ne blevet spurgt til deres inddragel-se af børnenes perspektiv – både generelt og i relation til hverdags-aktiviteter. Adspurgt om børnene oplever at have medindflydelse i hverdagen, svarer 74 %, at det i
’høj grad’ eller ’meget høj grad’ er tilfældet. Mens 23 % svarer, at det sker i ’nogen grad’.
På spørgsmålet om hvorvidt bør-nene støttes i deres stræben efter selvbestemmelse, svarer 85 %, at det sker i ’høj grad’ eller ’meget høj grad’, mens 82 % har svaret i
’høj grad’ eller ’meget høj grad’ på spørgsmålet, om de voksne ofte handler ud fra børnenes initiativ.
Der findes flere forskellige meto-der, som kan bruges til at inddrage børnenes perspektiver. Blandt andet har Dansk Center for Undervisnings-miljø (DCUM) udviklet et internetba-seret redskab, som stiller skarpt på dagtilbuddenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljøer.
Redskabet går under navnet Dag-tilbudstermometeret og indeholder to forskellige undersøgelsestyper, hvoraf det ene er et talende spørge-skema til de ældste børnehavebørn (4-6 år). Et lignende redskab er Det Talende Spørgeskema, som oprin-deligt blev udviklet i et samarbejde
i meget høj grad ...handler de voksne ofte ud
fra børnenes initiativer ...bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse
...oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen ...gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiver
i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke
0% 10% 20% 20% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
27%
26%
19%
6% 14% 45% 27% 8%
59%
55%
55% 18%
14% 1%
23%
”dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medan-svar og forståelse for demokrati. dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sam-hørighed med og integration i det danske samfund”.
(dagtilbudsloven § 7, stk. 4)
At sikre alle børn mulighed for at være en del af et fællesskab kræver, at man har øje for, om der i det dag-lige samvær eksempelvis forekom-mer mobning. Aarhus Kommunes har i den forbindelse en målsætning om, at:
Mobning kan være et svært fæno-men at forbinde med små børn13. I forældretilfredshedsundersøgelsen er formuleringen derfor ændret siden undersøgelsen i 2013, således at forældrene i stedet bliver spurgt om deres tilfredshed med dagtil-buddenes indsats for at begrænse alvorlige drillerier. Til det har 78,6
% svaret, at de enten er ’tilfredse’
eller ’meget tilfredse’. Et resultat, som ligger en smule under den kommunale målsætning.
Dykker man dybere ned i tallene, viser der sig desuden en lokal vari-ation, hvor den laveste tilfredshed med indsatsen for at begrænse
alvorlige drillerier ligger på 57,9 %, mens den højeste ligger på 100 %.
mellem Aarhus Kommune og Ud-viklingsforum til brug i forbindelse med dagtilbuddenes børnemiljø-vurdering i 2008.
Også i Børnerådet har man gjort sig erfaringer med metodeudvikling til børne- og ungeinddragelse. I
den forbindelse har man blandt an-det oprettet et såkaldt Mini-børne-panel. I Mini-børnepanelet arbejder man både med talende spørgeske-maer og fokusgruppeinterviews.
I de aarhusianske dagtilbud er det dog kun i begrænset omfang,
man brug af disse metoder. Her har 20 % svaret, at de gør brug af børnepaneler, børneinterviews o.l., når de skal inddrage børnenes perspektiver, mens 35 % har sva-ret, at det sker i ’mindre grad’ eller
’slet ikke’.
mindst 80 % af foræl-drene skal være til-fredse med dagtilbud, skoler og fu-tilbuds indsats for at begrænse mobning.
2.20
figur lokal variation i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse alvorlige drillerier0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kommunens målsætning dagtilbud
af forældrene er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddenes indsats for at begrænse alvorlige drillerier
78,6%