BØRN OG UNGE:
12.503
børn i alderen 11-14 år og 10.167 unge i alderen 15-17 år har bopæl i Aarhus Kommune
• 27,2 % af dem er tilmeldt en kommunal fritidsklub
FRITIDS- OG UNGDOMSTILBUD:
• 48 fritids- og ungdomsklubber
• 17 pædagogisk ledede lege-pladser
3
at de tre grupper af sårbare/udsatte unge, der indgår i analysen, tilsam-men udgjorde 70 % af den samle-de elevgruppe, samle-der ikke opnåesamle-de mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved Folkeskolens 9. klas-ses prøver i sommeren 2015.
Dette underbygger behovet for iværksættelse af tidlige forebyggen-de indsatser i et 0-18 års perspektiv, samt kontinuerligt fokus på de til-tag, der virker bedst.
3.2 Læring Og UdviKLing på 6-18 årS Området
Børn og unges læring og udvikling fra 6-18 år fremmes gennem alsidige
aktiviteter og processer i skolernes undervisning og SFO samt – for de lidt større børn og unge – i fritids- og ungdomstilbuddet.
Med folkeskolereformen er der sat øget fokus på, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, og at betyd-ningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater skal mindskes.
Udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer er nogle af de væsentligste faktorer, når det handler om at fremme elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsud-dannelse og for deres senere mu-ligheder i livet. Undersøgelser viser blandt andet, at det faglige niveau og elevens faglige selvvurdering har be-tydning for elevens valg af ungdoms-uddannelse og for gennemførelse af ungdomsuddannelsen.16
3.2.1 natiOnaLe reSULtatmåL Med folkeskolereformen er der fast-sat nationale mål og resultatmål for folkeskolen. De nye nationale mål
supplerer de effektmål og indikato-rer, der i Aarhus er fastsat i forlæn-gelse af børne- og ungepolitikken.
De nationale mål og resultatmål er følgende:
• Folkeskolen skal udfordre alle ele-ver, så de bliver så dygtige, de kan.
- Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
væSentLigSte UdviKLingSpUnKter fOr SKOLer 2016:
• Elevernes faglighed og læring (32 udviklingspunkter)
• Elevernes sundhed, trivsel, fravær og risikoadfærd (27 udviklings- punkter)
• Medarbejdernes trivsel, udvikling og sygefravær (23 udviklingspunkter)
• Forældresamarbejde (18 udviklingspunkter)
• Kommunikation (17 udviklingspunkter)
Herudover arbejder alle skoler med tidlige og forebyggende indsatser som særligt udviklingspunkt.
• Forældre som ressource (5 udviklingspunkter)
• Understøttelse af elevernes skolegang og overgang til ungdomsud-dannelse, særligt hos elever der har det svært (4 udviklingspunkter)
• Styrke det lokale samarbejde omkring de unge (3 udviklingspunkter)
væSentLigSte UdviKLingSpUnKter fOr fU-tiLbUd 2016:
16 Se fx Pless & Katznelson (2007): ”Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde” & Søndergaard (2011): ”Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse”
3
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Folkeskolen skal mindske betyd-ningen af social baggrund i for-hold til faglige resultater.
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
- Elevernes trivsel skal øges.
Ifølge folkeskoleloven er resultater af de nationale test, herunder de nye resultatmål, fortrolige. Resultaterne må ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kun-ne rangordkun-nes. Det må dog offent-liggøres, om målene for kommunen eller skolen er indfriet, men ikke hvor langt man er fra målet. Kommunens eller skolernes udvikling kan ligeledes
offentliggøres. Derfor er det udvik-lingstendenserne, der synliggøres i de nedenstående figurer, frem for de faktiske niveauer.
Det første nationale resultatmål er, at:
I Aarhus ligger andelen af elever, der er gode til at læse i 2., 4., 6., og 8.
klasse på niveau med landsgennem-snittet , jf. figur 3.1. Samlet set er der i Aarhus i 2015 målopfyldelse i dansk/læsning i 8. klasse, idet mindst 80 % af eleverne her er gode til at
læse. På 2. klassetrin er målopnåelse inden for rækkevidde, mens der på 4. og 6. klassetrin er lidt længere til målet. I matematik i 3. og 6. klasse ligger Aarhus også omtrent på lands-gennemsnittet, og målopnåelsen er inden for rækkevidde.
Det andet nationale resultatmål er, at:
Testresultaterne viser, at der generelt har været en positiv udvikling i an-delen af de allerdygtigste inden for de sidste tre år, jf. figur 3.2. I
sam-Niveauer Nationale resultatmål
Fremragende præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år
Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne
Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation
Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år Ikke tilstrækkelig præstation
de fagLige reSULtatmåL OpgøreS på baggrUnd af de natiOnaLe teSt Og er OmSat SåLedeS:
Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Andelen af de
aller-dygtigste elever i
dansk og matematik
skal stige år for år.
3
menligning med landsgennemsnittet er andelen af de allerdygtigste elever i matematik og læsning generelt lidt større i Aarhus. Der skal tages forbe-hold for den markante tilbagegang i dansk/læsning 2. klasse, som ifølge Styrelsen for It og Læring formentlig skyldes forhold omkring testresulta-terne og testopgaverne.
Det tredje nationale resultatmål er, at:
Fra 2014 til 2015 er der i dansk/
læsning lidt færre elever med dårlige resultater i 2. kl. og 8. kl., mens der er lidt flere elever med dårlige resultater i 4. kl. og 6. kl., jf. figur 3.3. I matema-tik er der generelt færre elever med dårlige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i Aarhus svarer omtrent til andelen på landsplan.
De tre grafer følger således op på de nye nationale resultatmål, som er
fastsat i forbindelse med folkeskole-reformen. Udover opfølgningen på reformens nye faglige målsætninger er der i Aarhus gennemført en sam-let ’temperaturmåling’ af implemen-teringen af folkeskolereformen på skole- og fritidsområdet.
Målingen fokuserer på udmøntnin-gen af reformens forskellige ele-menter og virkemidler halvandet år reformens ikrafttræden17.
Akse- og skalaangivelse er sløret som følge af reglerne om fortrolighed, som indebærer, at det faktiske niveau ikke må vises. Styrelsen for It og Læring gør op-mærksom på, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. Særligt i matematik i 3. og 6. klasse er der sket en markant fremgang i andelen af gode elever, som ikke alene kan tilskrives faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testop-gaverne. Styrelsen vurderer, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for 2014. Datakilde: Styrelsen for It og Læring.
figur
3.1
fagLig UnderStøtteLSe af den LOKaLe SprOg- Og LæSeindSatS
Fællesfunktionernes tale-hørekonsulenter og læsekonsulenter støt-ter det lokale arbejde med sprog- og læsestimulering. I den seneste spørgeskemaundersøgelse blandt lokale ledere har 72 % af lederne på skoleområdet svaret, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’
med den faglige bistand, de har fået fra tale-høre-konsulenterne.
Andelen af elever med dårlige resul-tater i læsning og matematik skal reduceres år for år.
17 Se temperaturmålingen her: http://www.aarhus.dk/skolereformen
udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse og regne
andel elever
2012 2013 2014 2015
dansk/læsning 2. klasse dansk/læsning 4. klasse dansk/læsning 6. klasse dansk/læsning 8. klasse matematik 3. klasse matematik 6. klasse
3
3.2
3.3
figur
figur
Akse- og skalaangivelse er sløret som følge af reglerne om fortrolighed, som indebærer, at det faktiske niveau ikke må vises. Styrelsen for It og Læring gør op-mærksom på, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. Særligt i dansk, læsning 2. klasse er der sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever, som ikke alene kan tilskrives faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Styrelsen vurderer, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for 2014. Datakilde: Styrelsen for It og Læring.
Akse- og skalaangivelse er sløret som følge af reglerne om fortrolighed, som indebærer, at det faktiske niveau ikke må vises. Datakilde: Styrelsen for It og Læring.
udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik
andel elever
2012 2013 2014 2015
dansk/læsning 2. klasse dansk/læsning 4. klasse dansk/læsning 6. klasse dansk/læsning 8. klasse matematik 3. klasse matematik 6. klasse
udvikling i andel elever med dårlige resultater i læsning og matematik
andel elever
2012 2013 2014 2015
dansk/læsning 2. klasse dansk/læsning 4. klasse dansk/læsning 6. klasse
dansk/læsning 8. klasse matematik 3. klasse matematik 6. klasse
3
3.2.2 fOLKeSKOLenS prøver Det er en generel målsætning med folkeskolereformen, at eleverne op-når et højere fagligt niveau, op-når de forlader folkeskolen.
Målsætningen for de aarhusianske elever er desuden, at:
Det samlede karaktergennemsnit i 9.
klasse i Aarhus ligger i 2015 på 7,2, hvilket er over landsgennemsnittet på 6,9. Det samlede gennemsnit i de bundne prøvefag er steget i Aarhus i de seneste tre år og har ligget over landsgennemsnittet i de sidste fem år. Dette indikerer, at de aarhusian-ske afgangselever samlet set har et forholdsvist højt fagligt niveau ved afslutningen af deres skolegang i sammenligning med elever fra andre kommuner.
På baggrund af et byrådsforslag fra SF har Børn og Unge-udvalget ønsket, at der i efteråret 2015 blev gennemført en temperaturmåling af folkeskolereformen på folkeskole- og fritidsområdet i Aarhus. Må-lingen skulle basere sig på kvalitative og kvantitative data som led i en samlet afdækning af implementeringen af reformen.
Børn og Unge har på denne baggrund i oktober-november 2015 gen-nemført en temperaturmåling af folkeskolereformen på folkeskole- og fritidsområdet. Temperaturmålingen tager afsæt i en spørgeskemaun-dersøgelse til skoleledere og en række interview med børn og unge, forældre, medarbejdere og ledere.
Samlet set viser temperaturmålingen, at Aarhusskolerne midt i refor- mens andet skoleår er godt i gang med at realisere folkeskolerefor-men. Skolerne har stået og står fortsat over for en stor opgave med udmøntning af reformens mange indholdselementer i praksis. Under-søgelsen viser, at der er forskel på, hvor langt skolerne er, hvilket også afspejler, at skolerne er forskellige og har forskellige lokale forudsæt-ninger.
Undersøgelsen giver også en række nuancerede perspektiver fra sko-lernes hverdag med reformen fra børn/unge, forældre, medarbejdere og ledere – med fokus på styrker, potentialer og udfordringer.
Temperaturmålingen var genstand for temadrøftelser i Magistraten og Børn og Unge-udvalget i december 2015. I forbindelse med temadrøf-telserne var der i særlig grad opmærksomhed på følgende temaer:
• Der er fortsat et potentiale for at gøre undervisningen mere varieret og motiverende, herunder med afsæt i den åbne skole
• Der skal fortsat være fokus på alle børns læring og trivsel – både de stærkeste og de svageste elever, herunder med læringsmålstyret undervisning og synlig læring med fokus på børnenes progression
• Det gode samarbejde på skolerne, herunder mellem lærerne og pædagogerne, skal videreudvikles og konsolideres
• Der skal fortsat være fokus på samarbejdet med forældrene (både det formaliserede og det løbende samarbejde om det enkelte barn) med afsæt i, at forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv
• Den lokale ledelses rolle som forandringsleder i omstilling af skolen skal fortsat understøttes.
temperatUrmåLing af fOLKeSKOLerefOrmen på SKOLe- Og fritidSOmrådet