I de følgende analyser anvendes det indeks for ledelsesformer, som er beskrevet i kapitel 6. Det er tesen at:
Højteknologiske virksomheder vil oftere end lavteknologiske virksom-heder være kendetegnet ved fleksible ledelsesformer
Tabel 8.5 viser sammenhængen mellem virksomhedernes teknolo-giske niveau og ledelsesform.
Tabel 8.5 viser, at der er en positiv sammenhæng mellem teknolo-gisk niveau og ledelsesform. Der er således næsten dobbelt så
Tabel 8.5.
Virksomheder fordelt efter ledelsesform, særskilt for teknologisk niveau. Vægtet procent.
Teknologisk niveau Ledelsesform Uvægtet pct.-grundlag
Traditionel Blandet Fleksibel
Højteknologiske 33 37 30 410
Gennemsnitsteknologiske 38 40 22 1.624
Lavteknologiske 46 39 16 613
p<= 0,05.
mer sammenlignet med de lavteknologiske, nemlig hhv. 30 og 16 pct. Næsten halvdelen af de lavteknologiske virksomheder har en traditionel ledelse (46 pct.). Det bekræftes således, at teknologien spiller en rolle for udviklingen af fleksible ledelsesformer.
I tabel 8.6 er vist sammenhængen mellem forskellige former for investeringer og ledelsesform. Også her er der en positiv sammen-hæng mellem teknologi og ledelsesform.
Især når det gælder edb til datakommunikation, er der stor forskel på andelen af virksomheder med fleksible ledelsesformer, alt efter om virksomheden har investeret i teknologi i høj eller i lav grad.
Blandt de virksomheder, der i høj grad har investeret i edb til da-takommunikation, har 31 pct. fleksible ledelsesformer, mens der blandt virksomheder, der i lav grad har investeret i datakommuni-kation, kun er 17 pct. med fleksible ledelsesformer. Det samme gælder edb til andet, hvor der er 31 pct. fleksible virksomheder blandt de højt investerende virksomheder, men kun 18 pct.
blandt de lavt investerende (jf. tabel 8.6).
Hvad angår edb til administration og edb til automatisering synes investeringer heri ikke at have samme betydning for udviklingen af fleksible ledelsesformer, om end der fortsat er tale om statistisk signifikante sammenhænge.
Med en vis forsigtighed kunne man fortolke disse tendenser inden for en Zuboff’sk forståelsesramme. Zuboff (1985) hævder, at virk-somheder, der især fokuserer på de informatiserende sider af in-formationsteknologien, i højere grad vil organisere sig i retning af den fleksible virksomhed, end virksomheder der især prioriterer de automatiserende egenskaber ved teknologien (jf. kapitel 4).
Tabel 8.6.
Virksomheder fordelt efter ledelsesform, særskilt for i hvilken grad de har foretaget inve-steringer i forskellige typer teknologi. Vægtet procent.
Traditionel Blandet Fleksibel Uvægtet pct.-grundlag
Alle virksomheder 39 39 22 2.723
Virksomheder der har investeret i:
Edb til administration*:
I høj grad 35 42 23 2.028
I lav grad 52 31 17 694
Edb til automatisering*:
I høj grad 30 44 26 588
I lav grad 42 38 21 2.121
Edb til datakommunikation*:
I høj grad 26 43 31 986
I lav grad 46 37 17 1.732
Edb til andet*:
I høj grad 31 38 31 818
I lav grad 42 40 18 1.871
* p<=0,05.
Edb til automatisering kan ses som en indikator for teknologiens automatiserende egenskaber, mens edb til datakommunikation kan ses som en indikator for teknologiens informatiserende egen-skaber. De virksomheder, der investerer i informatiserende tekno-logi, vil oftere have behov for organisatoriske rammer, der giver de ansatte mulighed for at udnytte de informatiserende aspekter optimalt. Det vil sige ledelsesformer, hvor ansvaret er delegeret til de ansatte, og hvor de er veluddannede, fleksible og motiverede.
Sådanne overvejelser er imidlertid primært at betragte som en tese. En egentlig dokumentation vil fordre en væsentligt større indsigt i virksomhedernes teknologiske niveau, end denne survey byder på.
Under alle omstændigheder viser analyserne, at der er en positiv
Tabel 8.7.
Virksomheder fordelt efter grad af funktionel fleksibilitet, særskilt for i hvilken grad de har investeret i forskellige typer teknologi. Vægtet procent.
Grad af fleksibilitet Uvægtet pct.-grundlag
Lav Middel Høj
Alle virksomheder 34 48 18
Virksomheder der har investeret i:
Edb til administration*
I høj grad 30 49 21 1.325
I lav grad 46 45 9 379
Edb til automatisering*
I høj grad 27 49 23 457
I lav grad 36 47 17 1.243
Edb til datakommunikation*
I høj grad 24 48 27 646
I lav grad 40 48 13 1.056
Edb til andet*
I høj grad 31 44 24 601
I lav grad 35 50 15 1.088
Anm.: Tabellen omfatter udelukkende private virksomheder.
*= p<0,05.
niveau, og jo større teknologiske investeringer, jo større sandsyn-lighed for fleksible ledelsesformer.
8.4.1. Teknologi og fleksibilitet i personaleanvendelsen Hypotesen er:
Højteknologiske virksomheder vil oftere benytte funktionel fleksibilitet i personaleanvendelsen end lavteknologiske virksomheder.
I tabel 8.7 er anvendt det samme indeks for funktionel fleksibili-tet, som er beskrevet i kapitel 6. Det viser sig, at der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes teknologiinvesteringer og graden af funktionel fleksibilitet (jf. tabel 8.7). Der er en klar ten-dens til, at de virksomheder, der har foretaget omfattende
inve-steringer i ny teknologi, også har en høj grad af funktionel flek-sibilitet. Der er eksempelvis mere end dobbelt så mange heder med høj grad af funktionel fleksibilitet blandt de virksom-heder, der har foretaget investeringer i edb til datakommunikation i høj grad, i forhold til virksomheder der har foretaget investerin-ger i edb til datakommunikation i lav grad. Samme tendens gæl-der for edb til administration.
Dog gælder denne sammenhæng i mindre grad investeringer i edb til automatisering. Omfattende investeringer i udstyr, der auto-matiserer produktionen, synes således ikke i samme grad at afføde et behov for “multifunktionelle” medarbejdere.
Igen kunne man tolke dette sådan, at når virksomhederne primært anvender teknologien til at automatisere produktionen, er der ikke samme behov for funktionel fleksibilitet, som når det drejer sig om brug af de informatiserende sider af teknologien. Der gæl-der imidlertid det samme forbehold, nemlig at det med denne survey er vanskeligt at afgøre præcis, på hvilken måde teknologien anvendes.
8.5. Opsummering
Den typiske højteknologiske virksomhed er en stor, privat virk-somhed inden for fremstilling eller forretningsservice. De mellem-store virksomheder har dog også foretaget omfattende investerin-ger i edb til administration og til datakommunikation.
Der er en positiv sammenhæng mellem konkurrencepres fra udenlandske virksomheder og teknologisk niveau. De virksomhe-der, der oplever stærk konkurrence fra udenlandske virksomhevirksomhe-der, har oftere omfattende investeringer i ny teknologi end dem, der oplever svag konkurrence.
Til gengæld er sammenhængen den omvendte, når det gælder virksomheder, der er udsat for indenlandsk konkurrence. Her er der en positiv sammenhæng mellem svag konkurrence og en høj grad af teknologiinvesteringer.
Når det gælder ledelsesformer spiller teknologien ligeledes en væ-sentlig rolle. Et højt teknologisk niveau og især omfattende inve-steringer i ny teknologi går hånd i hånd med fleksible ledelsesfor-mer, ligesom der er en positiv sammenhæng mellem funktionel
Kapitel 9
Forhold der fremmer fleksibel ledelse
I kapitel 7 og 8 er der gennemført forskellige analyser, med hen-blik på at belyse hvilke faktorer, der korrelerer positivt med flek-sible ledelsesformer. Analyserne i kapitel 7 viste, at der er en klar sammenhæng mellem turbulente omgivelser og fleksible ledelses-former. Virksomheder, der oplever en stærk turbulens, vil oftere have fleksible ledelsesformer end virksomheder, der oplever svag turbulens.
Videre fremgik det, at der ganske vist er en positiv sammenhæng mellem kundetilpasning og fleksible ledelsesformer, men den po-sitive sammenhæng gælder først og fremmest de offentlige virk-somheder. For de private virksomheders vedkommende, er der ingen sammenhæng mellem kundetilpasning og ledelsesform.
Endelig viste det sig at de virksomheder, der satser på de ansattes kvalifikationer som en vigtig konkurrenceparameter, oftere har fleksible ledelsesformer, end de virksomheder der ikke satser på medarbejderkvalifikationer som konkurrenceparameter.
Af kapitel 8 fremgik det, at der er en positiv korrelation mellem teknologiinvesteringer og en international orientering i form af hhv. stærk konkurrence fra udenlandske virksomheder eller en stor eksportandel.
Når det gælder ledelsesformer spiller teknologien ligeledes en væ-sentlig rolle. Et højt teknologisk niveau og især omfattende inves-teringer i ny teknologi går hånd i hånd med fleksible ledelsesfor-mer, ligesom der er en positiv sammenhæng mellem funktionel fleksibilitet i personaleanvendelsen og et højt teknologisk niveau.
Der er således en række forhold, der hver for sig synes at have en betydning for, om virksomhederne udvikler fleksible ledelsesfor-mer eller ej. Med de mange forskellige sammenhænge der her er redegjort for, er det imidlertid vanskeligt at få overblik over, hvilke forhold der har stor betydning, og hvilke der har mindre betydning. Vi har set, at teknologien spiller en rolle, men gør den
en selvstændig betydning, eller er der andre forhold, der så at sige overdøver kundetilpasningens betydning?
En logistisk regression er en multivariat analyse, der kan belyse sandsynligheden for, at en række forskellige forhold har selvstæn-dig betydning, givet at andre forhold har det.
I det følgende gennemføres først nogle logistiske regressionsanaly-ser med henblik på at få overblik over de forskellige forholds rela-tive virkning.
Dernæst sammenfattes og diskuteres de hidtil gennemførte analy-ser, idet den første delproblemstilling søges besvaret: I hvilket om-fang er fleksible ledelsesformer udbredt, og hvilke forhold fremmer fleksible ledelsesformer?