Den afhængige variabel er indeks for ledelse, som omfatter indika-torer for virksomhedens konkrete personalehåndtering samt for prioritering af efteruddannelse. De spørgsmål, der indgår i indek-set, drejer sig om: Hvorvidt virksomheden har gennemført medar-bejdersamtaler, om virksomheden har gennemført organisatoriske ændringer med henblik på at give de ansatte større selvstændigt ansvar, om virksomheden har gjort noget for at fremme de ansat-tes personlige udvikling, i hvilket omfang virksomheden har gen-nemført intern udvikling for de ansatte, og i hvilket omfang de ansatte er på efteruddannelse (se kapitel 6).
Der er gennemført to forskellige regressionsanalyser. En hvor både private og offentlige virksomheder er medtaget, og en der udelukkende omfatter private virksomheder. Der er således nogle forhold, der kun er relevante for private virksomheder – som fx konkurrencepresset, håndtering af svingninger i efterspørgslen etc.
9.1.1. Forhold, der har betydning for fleksible ledelsesformer i private og offentlige virksomheder
Regressionen er gennemført sådan, at der først er dannet en start-model, hvor en lang række variabler indgår. Derefter er de mindst signifikante variabler taget ud trinvis, en efter en. Dermed testes, om den enkelte variabel bidrager med ny information, når infor-mationerne fra de øvrige variabler indgår i modellen. Slutmodel-len omfatter således udelukkende signifikante variable.
Tabel 9.1.
Logistisk regressionsanalyse af udvalgte variablers betydning for fleksible ledelsesformer.
ALLE virksomheder.
Parameter Standardafvigelse Teststørrelse Testsandsynlighed
Sektor: 13,36 0,0003
Privat -0,581 0,159
Offentlig 0 0
Branche: 13,36 0,0096
Social og sundhed 0,610 0,199
Off. adm./undervisning 0,336 0,209
Forretningsservice 0,490 0,178
Handel/transport 0,249 0,146
Fremstilling 0 0
Edb til
datakommunikation: 48,29 0,0001
Høj investering 0,757 0,109
Lav investering 0 0
Edb til andet: 27,82 0,0001
Høj investering 0,588 0,112
Lav investering 0 0
Anm.: Den sidste kategori under hver variabel er reference. Et negativt fortegn betyder, at den pågældende variabel er negativt korreleret med fleksibel ledelse i forhold til referencen.
Startmodellen indeholder følgende uafhængige variable:
Størrelse Sektor Branche
Investering i edb til administration Investering i edb til automatisering Investering i edb til datakommunikation Investering i edb til andet
Kundetilpasning af produkter/ydelser
Slutmodellen, dvs. de signifikante variabler, fremgår af tabel 9.1.
Først og fremmest viser regressionsanalysen, at teknologien synes at have en væsentlig betydning for udvikling af fleksible ledelses-former. Det er især investeringer i datakommunikation og inve-steringer i “edb til andet”, der har virkning, mens edb til automa-tisering og edb til administration ikke synes at have selvstændig betydning.
Videre viser regressionsanalysen, at sandsynligheden, for at der vil forekomme fleksible ledelsesformer, er større i nogle brancher end i andre. Det er i den offentlige sektor og i brancher som forret-ningsservice, social- og sundhed samt offentlig administration og undervisning, at sandsynligheden for fleksible ledelsesformer er størst, sådan som også de tidligere analyser har vist.
Det er nok så interessant også at fokusere på, hvilke faktorer der tilsyneladende er underordnet de her nævnte. Regressionsanalysen viser således, at virksomhedens størrelse og graden af kundetilpas-ning ikke har selvstændig betydkundetilpas-ning, givet at de andre forhold tages i betragtning. Selvom der i de tidligere to- og trevejsanalyser har vist sig sådanne sammenhænge, bidrager disse to forhold altså ikke med ny information.
9.1.2. Faktorer af betydning for fleksible ledelsesformer i private virksomheder
Som nævnt er der nogle forhold, der må forventes at have betyd-ning for fleksible ledelsesformer, men som udelukkende er rele-vante for private virksomheder. Det gælder forskellige markedsbe-tingelser og forretningsstrategiske satsninger. Endvidere er det udelukkende private virksomheder, der er spurgt om, hvordan de håndterer fleksibilitet i personaleanvendelsen.
Disse forhold og en række andre testes i en regressionsmodel, hvor kun private virksomheder indgår. Startmodellen for de pri-vate virksomheder indeholdt følgende uafhængige variabler:
Størrelse Branche
Gennemsnitligt antal uddannelsesdage pr. ansat Investering i edb til administration
Investering i edb til automatisering Investering i edb til datakommunikation Investering i edb til andet
Økonomisk situation
Konkurrencen fra udenlandske virksomheder Konkurrencen fra indenlandske virksomheder Eksportandel
Kvalitet som vigtig konkurrenceparameter Pris som vigtig konkurrenceparameter
De ansattes kvalifikationer som vigtig konkurrenceparameter Ny teknologi som konkurrenceparameter
Kundetilpasning af produkter/ydelser Svingninger i efterspørgslen over hele året Svigninger i de økonomiske konjunkturer Svingninger på grund af konkurrenceforhold Svingninger på grund af skift i kundeønsker Svingninger på grund af andre forhold Uforudsigelige svingninger
Slutmodellen, dvs. de signifikante variabler, fremgår af tabel 9.2.
Som det fremgår heraf, synes der nok at være korrelation mellem turbulente omgivelser og fleksible ledelsesformer om end ikke en helt entydig korrelation. Eksempelvis er sammenhængen mellem svingninger på grund af økonomiske konjunkturer og fleksible ledelsesformer negativ. Sandsynligheden, for at en virksomhed udvikler fleksible ledelsesformer, er således størst for de virksom-heder, der ikke er udsat for stærke økonomiske svingninger. Deri-mod er turbulente omgivelser, der skyldes svingninger i efter-spørgslen, positivt korreleret med fleksible ledelsesformer. Sand-synligheden for, at der er fleksible ledelsesformer, er større i virk-somheder, der oplever store svingninger i efterspørgslen, end i virksomheder der ikke gør.
Hvor de bivariate analyser indikerede, at turbulente omgivelser, uanset hvilken type, var forbundet med fleksible ledelsesformer, viser denne regressionsanalyse, at det ikke er alle former for turbu-lens, der korrelerer positivt med fleksible ledelsesformer, ja nogle former for turbulens har tilsyneladende en direkte negativ indfly-delse.
Man kan sige, at analysen støtter tesen om, at turbulente marke-der, hvor efterspørgslen svinger meget, oftere vil have fleksible le-delsesformer, men at ikke alle former for turbulens fremmer flek-sible ledelsesformer. Virksomheder, der oplever svingende økono-miske konjunkturer, er tilsyneladende mindre tilbøjelige til at ud-vikle fleksible ledelsesformer.
Tabel 9.2.
Logistisk regressionsanalyse af udvalgte variablers betydning for fleksible ledelsesformer.
PRIVATE virksomheder.
Parameter Standardafvigelse Teststørrelse Testsandsynlighed Turbulens på grund af
økonomiske konjunkturer: 16,390 0,0003
Stærk turbulens -0,230 0,226
Nogen turbulens -0,730 0,214
Ingen turbulens 0 0
Turbulens på grund af
svingninger hele året: 7,250 0,0266
Stærk turbulens 0,856 0,335
Nogen turbulens 0,587 0,318
Ingen turbulens 0 0
Edb til
datakommunikation: 13,190 0,0003
Høj investering 0,542 0,149
Lav investering 0 0
Edb til andet: 23,810 0,0001
Høj investering 0,730 0,150
Lav investering 0 0
Satsning på IT: 16,580 0,0001
Vigtig 0,600 0,147
Ej vigtig 0 0
Personalefleks: 67,786 0,0001
Funktionel fleks 1,672 0,209
Blandet 0,711 0,189
Numerisk fleks 0 0
Anm.: Den sidste kategori under hver variabel er reference. Et negativt fortegn betyder, at den pågældende variabel er negativt korreleret med en høj grad af medarbejderudvikling i forhold til referencen.
Tabel 9.2 bekræfter yderligere teknologiens betydning for flek-sible ledelsesformer. Det gælder virksomheder, der satser på infor-mationsteknologi som en vigtig konkurrenceparameter, og det gælder virksomheder, der har omfattende investeringer i ny tekno-logi.
Endelig viser analyserne, at en satsning på funktionelt fleksible ansatte korrelerer positivt med fleksible ledelsesformer. Som det er diskuteret i kapitel 7, er netop fleksibilitet i personaleanvendelsen at betragte som et vigtigt element i de fleksible ledelsesformer.
Det giver således god mening, at virksomheder, der satser på dele-gering af ansvar, medarbejderudvikling og efteruddannelse, tillige satser på multifunktionelle ansatte, der kan varetage mange for-skellige arbejdsopgaver.