Der benyttes tre spørgeskemaundersøgelser, der er koblet sammen i et kombineret virksomheds-lønmodtager datasæt:
I hhv. 1990 og 1995 gennemførte Socialforskningsinstituttet i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet en spørgeskemaundersø-gelse blandt danske lønmodtagere. De to undersøspørgeskemaundersø-gelser bygger på data indsamlet ved telefoninterview i henholdsvis 1990 og 1995 med simple, tilfældige stikprøver af den samlede befolkning, her-under beskæftigede lønmodtagere. 1995-her-undersøgelsen er hoved-sagelig en geninterviewing af 1990-stikprøven.
Bruttostikprøven til 1990-undersøgelsen omfattede et simpelt, til-fældigt udtræk af 9.653 personer i alderen 18-59 år, heraf opnåe-des en svarprocent på 89,6 pct. Af de interviewede var 5.940 beskæftigede lønmodtagere. Disse 5.940 lønmodtagere fik stillet en lang række spørgsmål om deres arbejdsplads og deres psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
I 1995 indgik de samme 9.653 personer minus døde og udvan-drede, dvs. i alt 9.353 personer, som så var 23-64 år i 1995. Der-udover blev den oprindelige stikprøve suppleret med stikprøver af dels 18-22-årige, dels indvandrede personer. Svarprocenten i 1995 var 80,2 pct., hvoraf 5.575 var beskæftigede lønmodtagere på interviewtidspunktet. Også i 1995 blev respondenterne spurgt om en række forhold i deres arbejdsliv og arbejdsmiljø, og en stor del af spørgsmålene havde nøjagtig samme formulering som i 1990.
Lønmodtagerne, der deltog i 1995-undersøgelsen blev yderligere bedt om at opgive navn og adresse på deres arbejdsplads. Disse arbejdspladser udgør stikprøven til virksomhedsundersøgelsen.
Også her er der tale om spørgeskemabaserede telefoninterview. Af hensyn til de ansattes anonymitet blev kun virksomheder med mere end 5 ansatte kontaktet.
I alt var der opgivet navn og adresse på 4.108 virksomheder, idet nogle af de interviewede lønmodtagere var ansat på samme virk-somhed. Af de 4.108 virksomheder, kunne 3.778 identificeres korrekt, og disse virksomheder blev kontaktet med henblik på et
telefoninterview. Der opnåedes interview med 2.898 virksomhe-der, svarende til en svarprocent på 77 pct. I hver virksomhed blev den øverste personaleansvarlige leder interviewet, i nogle tilfælde blev andre ledelsespersoner inddraget i besvarelsen, fx omkring lønspørgsmål og lignende. Virksomhederne blev spurgt om deres aktiviteter og markedsforhold, samt en række personalemæssige og personalepolitiske forhold.
Da virksomhedsundersøgelsen består af virksomheder, der er ud-valgt ud fra en tilfældig stikprøve af lønmodtagere, er virksom-hedsundersøgelsen i princippet også tilfældig. Men hvad angår fordelingen af antallet af ansatte lønmodtagere, står de store virk-somheder for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede be-skæftigelse. For at sikre at virksomhederne i undersøgelsen afspej-ler den samlede virksomhedspopulation, hvad angår antal ansatte, er det nødvendigt at vægte materialet. For hver virksomhed er vægten dannet med udgangspunkt i sandsynligheden for, at en virksomhed af denne størrelse indgår i undersøgelsen.
6.4.1. Datamaterialets muligheder og begrænsninger
Datamaterialet er unikt i dansk sammenhæng med dets kobling af survey-baserede virksomheds- og lønmodtageroplysninger. Dette giver en enestående mulighed for at belyse, hvordan forhold på virksomhedsniveau påvirker de ansattes arbejdsforhold.
Dog er der tale om sammenhænge på et overordnet niveau. Det er kun en enkelt ansat, der er interviewet for hver virksomhed (i enkelte tilfælde et par ansatte), og der gives dermed ikke et fyl-destgørende billede af, hvordan en virksomheds personalepolitik virker for forskellige grupper af ansatte på samme virksomhed.
Et væsentligt problem ved denne type data er, at der er en iboende asymmetri i materialet. Virksomhedslederne udtaler sig om hele virksomheden. Især i større virksomheder vil en topleder forment-lig ikke have overblik over, fx hvordan forskelforment-lige mellemledere håndterer og praktiserer personalepolitikken. Vi kan således ikke vide, i hvilket omfang lederens udtalelser faktisk er dækkende for forholdene på virksomheden. Lønmodtagerne udtaler sig derimod kun om sig selv og deres egne arbejdsforhold, hvilket giver en helt anden troværdighed, hvad angår respondenten som informant.
De foreliggende surveys er endvidere konstrueret med henblik på
melig omfattende spørgeskemaer, der dækker en række forskellige temaer, hvoraf ikke alle er relevante for nærværende problemstil-linger.
Derudover er der en række metodiske problemer knyttet til selve survey-metodens anvendelighed.
Et metodisk problem angår, hvorvidt respondenterne svarer på det, man tror, man spørger dem om, altså om spørgsmålet er for-stået og fortolket som tilsigtet. I den forbindelse er det klassiske studie af Payne, hvor han fandt, at der var 1.225 fortolkninger af ordet “you”, tankevækkende! (jf. Andersen & Christoffersen, 1982). Olsen (1998) peger netop på respondenternes spørgsmåls-forståelse og “genskabelse af informationer” som de væsentligste problemer ved survey-metoden. Et spørgsmål som: “Har De ind-flydelse på tilrettelæggelsen af Deres arbejde?” giver rig mulighed for forskellige fortolkninger. Dels er det langtfra givet, at respon-denterne har forstået spørgsmålet i den ånd, det er stillet. Dels vil besvarelsen af spørgsmålet variere, alt efter om man er mand eller kvinde, om man er managementkonsulent eller kassedame. Re-spondenterne svarer ud fra deres subjektive erfaringsverden og ikke ud fra objektivt givne kriterier.
Et andet generelt problem ved surveymetoden er, at der som regel benyttes lukkede spørgsmål, hvilket selvsagt må føre til stærke reduktioner af komplekse sammenhænge. Det er min erfaring fra prøveinterviewing i forbindelse med spørgeskemaudarbejdelse, at respondenter ligefrem kan føle sig intimideret af den forenkling og fordrejning, som spørgeskemaer udsætter deres virkelighed for.
Dette problem bliver større, jo mere heterogen respondentgrup-pen er. Som for eksempel, når et spørgeskema skal dække så for-skellige virksomhedstyper som en småkageproducent og en højere læreanstalt.
Der kunne nævnes en række andre problemer ved kvantitative metoder i almindelighed og survey-metoden i særdeleshed. Og der er da ingen tvivl om, at der er en række substantielle proble-mer ved metoden. Som Olsen påpeger: “Hvorfor anvende survey-metoden i samfundsvidenskabelig sammenhæng, når den åbenbart er så skrøbelig?” (Olsen, 1998, p. 129). Fordi det er, hvad vi har, vil være mit pragmatiske svar. Survey-metoden er langt fra ufejlbar-lig, og survey-data skal anvendes og tolkes med stor forsigtighed.
Hvad angår de nævnte problemer, kan de næppe løses fuldstæn-digt, men de kan minimeres på forskellig vis.
Når det gælder forståelsen af spørgsmålet, er prøveinterview uom-gængelige til at få påpeget misforståelser og uforståeligheder. Der er gennemført prøveinterview ved alle de tre surveys, der indgår i datamaterialet. Dertil kommer, at intervieweren ved både person-lige interview og telefoninterview har mulighed for at korrigere og uddybe spørgsmålsformuleringer, hvilket ikke er muligt ved post-spørgeskemaundersøgelser. Endelig bør man, hvor det er muligt, spørge til respondenternes faktiske adfærd frem for mere generelle holdninger. Det er et bedre mål for efteruddannelsesindsatsen at få at vide, hvor mange dage de ansatte er på efteruddannelse, frem for at få at vide i hvilken grad virksomheden prioriterer efterud-dannelse.
Når det gælder surveymetodens reduktion af virkeligheden, er dette et vilkår, som ikke kan løses inden for survey-metodens ram-mer. Problemet kan minimeres ved, at resultaterne relateres til teorier på området, og om muligt til kvalitative studier hvor kom-pleksiteten udfoldes.
Det tredje problem, at de ansatte svarer ud fra deres subjektive erfaringsverden, ser jeg i realiteten ikke som et særlig stort pro-blem. Faktisk som en fordel. Man kan ikke sammenligne manage-mentkonsulentens indflydelse på sit arbejde med kassedamens.
Men man kan belyse, om denne kassedame har mere eller mindre indflydelse i forhold til dem, hun almindeligvis sammenligner sig med. De subjektive besvarelser indeholder således en relativitet, som formentlig kommer respondenternes virkelighed nærmere end nogle objektivt givne kriterier, som er udviklet med udgangs-punkt i én bestemt (forskerens) virkelighedsopfattelse.