En faktor, der antages at have betydning for udviklingen af nye organisationsformer, er stigende krav om kundetilpasning af pro-dukter og ydelser. Ifølge teorierne forlanger forbrugerne større personlighed i forbruget og større kundetilpasning af produkter-ne. Det antages ofte, at kundetilpasning af produkter/ydelser og øget produktdifferentiering stiller krav til de ansatte om omstil-lingsevne og fleksibilitet, og dermed krav om fleksible ledelsesfor-mer. Tesen er således at:
Virksomheder, der satser på kundetilpasning af produkterne, vil i højere grad være kendetegnet ved fleksible ledelsesformer end virksom-heder med standardprodukter.
Vi har ovenfor set, at skift i kundernes/forbrugernes ønsker spiller en stor rolle for udviklingen af fleksible ledelsesformer. Virksom-heder, der oplever store skift i kundeønsker, har oftere fleksible ledelsesformer end virksomheder, der ikke oplever de store skift i kundernes ønsker.
Skift i kundeønsker siger noget om, i hvilken grad virksomheder-ne er orienteret mod kundervirksomheder-nes behov. Men ikke noget om i hvil-ken grad selve produkterne og ydelserne er tilpasset kundernes ønsker.
Som det fremgår af tabel 7.9 (øverst, “I alt”), er der en sammen-hæng mellem grad af kundetilpasning og ledelsesformer. Virk-somheder med helt kundetilpassede produkter har oftere fleksible ledelsesformer end virksomheder med standardproducerede
pro-Tabel 7.9.
Virksomheder fordelt efter ledelsesform, særskilt for grad af kundetilpasning af produkt/
ydelse. Vægtet procent.
Traditionel Blandet Fleksibel Uvægtet pct-grundlag I alt:*
Standardproduceret 45 35 19 649
Delvist kundetilpasset 38 41 21 910
Helt kundetilpasset 37 39 24 1146
Offentlige:*
Standardproduceret 34 44 22 175
Delvist kundetilpasset 22 49 29 302
Helt kundetilpasset 19 51 30 333
Private:
Standardproduceret 49 32 19 474
Delvist kundetilpasset 46 37 17 607
Helt kundetilpasset 44 34 21 813
* p<=0,05
I litteraturen om de nye produktionskoncepter tænkes først og fremmest på private (industri-) virksomheder, når der tales om kundetilpassede produkter hhv. standardproduktion. Det er pri-vate virksomheder, der forventes at orientere sig mere og mere mod kundernes ønsker og behov.
Offentlige (service-) virksomheder kan imidlertid også være mere eller mindre fleksible over for kundernes behov og ønsker. I tabel 7.9 er virksomhederne delt op i private og offentlige virksomhe-der, og der viser sig her en interessant sammenhæng. Det er for de offentlige virksomheder, der er en sammenhæng mellem grad af kundetilpasning og ledelsesform – ikke for de private. Blandt de offentlige virksomheder, der har kundetilpassede ydelser, er der 30 pct. med fleksible ledelsesformer, mens der er 22 pct. med fleksible ledelsesformer blandt dem, der leverer standardproduk-tion. Når det gælder de private virksomheder, er der stort set lige mange med fleksibel ledelse, uanset om det er standardproduktion (19 pct.) eller kundetilpasset produktion (21 pct.).
3) Den nøjagtige ordlyd af spørgsmålet er: “I hvor høj grad har følgende be-tydning for virksomhedens konkurrencemæssige situation? a) at kvaliteten af virksomhedens produkter/ydelser er god? b) at priserne på virksomhedens produkter/ydelser er lave? c) at medarbejdernes kvalifikationer er i top?...”
De virksomheder, der har svaret “i høj grad”, er kategoriseret som “ja”, mens de virksomheder, der har svaret “i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke”, er kategoriseret som “nej”. Dermed stilles strenge krav til, om Man kan på sin vis hævde, at tesen om en sammenhæng mellem kundetilpasning og fleksibel ledelse ikke er bekræftet. Tesen under-forstår, at det er private virksomheder, der kundetilpasser deres produktion, og blandt de private virksomheder har graden af kun-detilpasning ingen betydning for udviklingen af fleksible ledelses-former.
Derimod ser vi altså en klar sammenhæng mellem offentlige virk-somheders grad af kundetilpasning og fleksible ledelsesformer. Op gennem 80'erne blev der i den offentlige debat fokuseret meget på modernisering og effektivisering af den offentlige sektor og om øget brugerorientering og brugerindflydelse. Måske er dét, vi ser her, netop et udtryk for en øget brugerorientering i den offentlige sektor. “Kundernes” dvs. borgernes behov er i højere grad kom-met i centrum, der stilles større krav til, at de offentlige servicey-delser er rettet mere direkte mod den enkelte borgers behov. En række sociale ydelser er i højere grad blevet behovsorienterede.
Arbejdsformidlingens individuelle handlingsplaner og kravet om undervisningsdifferentiering i folkeskolen er eksempler på “kun-detilpassede produkter” i den offentlige sektor. Formentlig er
“kundetilpasningen af produkterne” øget betydeligt de senere år, hvilket formentlig også har haft betydning for udviklingen af mere fleksible ledelsesformer.
7.3.2. Satsning på kvalitet og service Hypotesen er at:
Virksomheder, der lægger vægt på kvalitet og service som konkurrence-parametre, vil i højere grad have fleksible ledelsesformer, end virk-somheder der lægger vægt på lave priser som væsentlige konkurrence-parametre.
I spørgeskemaet bliver de private virksomheder spurgt, hvilken3) betydning faktorer som høj kvalitet, lave priser og medarbejdernes
kvalifikationer har for deres konkurrenceevne. Ifølge hypotesen må man da forvente, at virksomheder med fleksibel ledelsesform vil tillægge kvalitet stor betydning, mens lave priser må forventes at have mindre betydning. Men som det fremgår af tabel 7.10, er der tilsyneladende ikke en sådan entydig sammenhæng.
Som det fremgår af tabel 7.10 er der tilsyneladende en negativ sammenhæng mellem kvalitet og ledelsesform. Der er flere virk-somheder med fleksible ledelsesformer blandt dem, der ikke prior-iterer kvalitet højt, end blandt dem, der gør.
Når det gælder spørgsmålet om kvalitet, er der sandsynligvis en ten-dens til overrapportering i svarene. Det er nok vanskeligt som seriøs virksomhed ligefrem at sige, at kvaliteten ikke prioriteres højt.
Til gengæld er der en signifikant sammenhæng mellem vægtning af lave priser som konkurrenceparameter og ledelsesform. En signifi-kant, men ikke entydig sammenhæng. Blandt de virksomheder, der anser lave priser for at være en vigtig konkurrenceparameter, er der færre med en traditionel ledelsesform, end blandt de virk-somheder der ikke finder lave priser vigtige. Omvendt er der lidt flere med en blandet ledelsesform blandt dem, der prioriterer lave priser, end blandt dem, der ikke gør. Men der er stort set lige mange virksomheder med fleksible ledelsesformer, uanset om de satser på lave priser eller ej. Det er således ikke klart, om der er tale om en negativ eller en positiv korrelation.
Til gengæld viser tabel 7.10, at der er en entydig og signifikant sammenhæng mellem en strategisk satsning på de ansattes kvalifi-kationer og fleksible ledelsesformer. Der er således næsten dobbelt så mange fleksibelt ledede virksomheder blandt dem, der anser de ansattes kvalifikationer for en vigtig konkurrenceparameter, sam-menlignet med virksomheder der ikke gør. Det giver da også mening, at i det omfang virksomheder satser på de ansattes kvali-fikationer som konkurrenceparameter, prioriteres efteruddannelse og udvikling af de ansatte højt.
Derimod kan hypotesen om, at virksomheder, der satser på høj kvalitet, vil være kendetegnet ved mere fleksible ledelsesformer, end virksomheder der satser på lave priser, altså ikke bekræftes.
Heller ikke andre empiriske undersøgelser har kunnet bekræfte en sådan tese. Måske fordi der i realiteten ikke er tale om et enten/el-ler. Virksomheder vil formentlig altid søge at styrke deres
konkur-Tabel 7.10.
Virksomheder fordelt efter ledelsesform, særskilt for hhv. kvalitet som vigtig konkurrence-parameter, lave priser som konkurrencekonkurrence-parameter, samt de ansattes kvalifikationer som vigtig konkurrenceparameter. Vægtet procent.
Vigtige konk.parametre Ledelsesform Uvægtet pct-grunlag
Traditionel Blandet Fleksibel Høj kvalitet:
Ja 48 34 18 1.503
Nej 55 24 22 97
Lave priser:*
Ja 44 37 19 578
Nej 51 31 18 1.018
Ansattes kvalifikationer:*
Ja 47 33 19 1.408
Nej 59 31 10 189
* p<=0,05
renceevne ved at holde priserne så langt nede som muligt – eller som markedet fordrer. Det udelukker imidlertid ikke, at de samti-dig også kan satse på at forbedre kvaliteten af produktet.
Det er muligt, at man, hvis man går ind på enkeltvirksomhedsni-veau, vil finde, at konkrete tiltag med henblik på at forbedre kva-liteten ofte vil udløse et behov for større medarbejderinvolvering etc., sådan som det er fremgået af nogle af de i kapitel 4 refererede casestudier. Men med den anvendte målemetode har det ikke væ-ret muligt at indfange betydningen af fx satsning på kvalitet.
7.4. Opsummering
Godt 1/5 af de danske virksomheder kan karakteriseres som flek-sible ifølge den definition, der anvendes her. Det vil sige, at deres ledelsesformer er karakteriseret ved:
Medarbejdere anses for at være en vigtig ressource
●
Decentralisering af beslutninger
●
Styring gennem virksomhedskultur og
medarbejdermotiva-●
tion
De fleksible virksomheder er især at finde inden for brancher som forretningsservice, offentlig administration og undervisning samt social- og sundhedsområdet.
Det er især store virksomheder, der er fleksible, og det gælder både den offentlige og den private sektor. Ser man på de små virk-somheder, er der til gengæld dobbelt så mange små traditionelle virksomheder i den private som i den offentlige sektor.
Der er gennemført en række analyser med henblik på at identifi-cere under hvilke forhold, virksomheder er tilbøjelige til at udvik-le fudvik-leksibudvik-le udvik-ledelsesformer.
Der er en klar sammenhæng mellem turbulente omgivelser og fleksible ledelsesformer. Virksomheder, der oplever en stærk tur-bulens, vil oftere have fleksible ledelsesformer, end virksomheder der ikke oplever nogen turbulens.
I den empiriske undersøgelse belyses, om der er en sammenhæng mellem kundetilpasning og ledelsesformer, og om der er en sam-menhæng mellem satsning på hhv. pris, kvalitet og de ansattes kvalifikationer og ledelsesformer.
Der er ganske vist en positiv sammenhæng mellem kundetilpas-ning og fleksible ledelsesformer, men den positive sammenhæng gælder først og fremmest de offentlige virksomheder. For de pri-vate virksomheders vedkommende er der ingen sammenhæng mellem kundetilpasning og ledelsesform.
Der har ikke vist sig at være en positiv sammenhæng mellem en satsning på kvalitet og ledelsesformer.
Endelig viser det sig, at de virksomheder, der satser på de ansattes kvalifikationer som en vigtig konkurrenceparameter, oftere har fleksible ledelsesformer, end de virksomheder der ikke satser på medarbejderkvalifikationer som konkurrenceparameter.
Kapitel 8
Ny teknologi og fleksibel
ledelse i danske virksomheder
I dette kapitel drejer det sig om samspillet mellem virksomheder-nes teknologianvendelse og ledelsesform. I kapitel 6 opstilledes nogle hypoteser om samspillet mellem teknologi og organisation, og i det følgende vil disse hypoteser blive afprøvet. Efter en opera-tionalisering af forskellige mål for virksomheders teknologiniveau og teknologiinvesteringer belyses først udbredelsen af højteknolo-giske virksomheder. Derefter belyses samspillet mellem virksom-heders teknologiske niveau og hhv. virksomhedernes konkurren-cesituation og ledelsesformer.
8.1. Operationalisering
Hvad angår operationaliseringen af virksomhedernes teknologi-anvendelse, baserer den sig tillige på oplysninger fra virksomheds-survey’en. De oplysninger, der her bygges på, er således selvrap-porterede oplysninger om virksomhedernes teknologiske niveau og teknologiske investeringer.
I den empiriske analyse vil blive anvendt to forskellige mål for virksomhedernes anvendelse af ny teknologi.
Virksomhederne er blevet spurgt: “Hvis man opdeler virksomheder af samme type som Deres, efter anvendelse af højteknologi/avanceret teknisk udstyr, vil De så sige, at Deres virksomhed er placeret over eller under gennemsnittet?” En børnehave skulle således sammenlig-ne sig med andre børsammenlig-nehaver og ikke med en softwareproducent.
Det har på den måde været op til den enkelte virksomhed at defi-nere sit teknologiske niveau.
En “højteknologisk virksomhed” er altså IKKE defineret ud fra, om virksomheden anvender et bestemt kvantum klart afgrænsede nye teknologier. At et plejehjem er “højteknologisk” betyder ikke nødvendigvis, at beboerne har hver sin mobiltelefon, pc og serve-ringsrobot, men at plejehjemmet har flere tekniske/teknologiske faciliteter, end plejehjem almindeligvis har.
Højteknologiske virksomheder er således defineret som virksom-heder, der i forhold til andre sammenlignelige virksomheder og i egen selvforståelse, har et højt teknologisk niveau.
Der er selvsagt tale om subjektive oplysninger baseret på respon-dentens konkrete erfaringer. Men når der ikke foreligger entydige objektive mål – som eksempelvis regnskabsoplysninger – kan selvrapporteringer være et udmærket redskab (jf. metodediskus-sionen i kapitel 6).
Virksomhederne synes imidlertid at have overrapporteret deres teknologiske niveau. Ifølge besvarelserne er der en markant over-vægt af virksomheder, der angiveligt ligger over det gennemsnitli-ge teknologiske niveau, hvilket jo ifølgennemsnitli-ge spørgsmålets relative na-tur ikke burde være muligt. Denne overraportering er der søgt korrigeret for, ved at “niveauet er flyttet ned”: De virksomheder, der har svaret “En del over gennemsnittet”, betegnes som højtek-nologiske, virksomheder, der har svaret “lidt over gennemsnittet”
eller “omtrent som gennemsnittet”, betegnes som gennemsnitstek-nologiske, og de virksomheder, der har svaret “lidt under gennem-snittet”og “en del under gennemsnittet”, kaldes lavteknologiske.
I spørgeskemaet er der dog også spurgt til et mere konkret mål for virksomhedernes brug af teknologi. Virksomhederne er blevet spurgt, om de inden for de seneste tre år har investeret i edb til forskellige formål (hhv. edb til administrative formål, edb til in-tern/ekstern elektronisk datakommunikation, edb til automati-sering af produktion samt edb til andre former for automatiautomati-sering og styring). Spørgsmålet lyder: “I hvor høj grad har virksomheden foretaget investeringer inden for følgende områder inden for de seneste tre år?” Har virksomheden svaret i “høj grad eller i nogen grad”, er den kategoriseret som havende “høj investering”. Har den svaret
“i mindre grad eller slet ikke”, er den kategoriseret som “lav inve-stering”.
Der er her tale om et mere konkret mål for virksomhedernes aktu-elle adfærd. Dog er tidsperspektivet forholdsvis kort, idet der spørges til investeringerne inden for de seneste tre år. Tillige er der fortsat tale om et subjektivt mål, idet virksomhederne selv de-finerer, om de har investeret i høj grad osv.
Hvor investeringerne er udtryk for en aktuel kortsigtet adfærd, er
“teknologisk niveau” en længerevarende, mere “stabil” tilstand.
1) Virksomhedsstørrelse er her opgjort efter antal ansatte: Små virksomhe-der = 5-50 ansatte, mellemstore virksomhevirksomhe-der = 51-200 ansatte, store Tabel 8.1.
Virksomhederne fordelt efter teknologisk niveau, særskilt for størrelse. Procent.
Virksomhedsstørrelse Høj- Gennemsnits- Lav- Uvægtet
teknologisk teknologisk teknologisk procentgrundlag
Små 15 66 19 1.432
Mellemstore 26 59 15 914
Store 34 58 8 514
I alt 16 65 18 2.860
Der kan således være virksomheder med omfattende investeringer inden for de sidste tre år, som alligevel definerer sig selv som lav-teknologiske.
8.2. Danske virksomheders teknologiniveau og