FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
5. REGIMENT
AF
KAPTAJN S. H. SEEHUSEN
V
edKundgørelse for Hæren Nr. 61 af 18. Oktober 1880, Pkt. 1 blev Loven af25. Juli samme Aar om Tillæg til Loven af 1867 omHærens Ordning sat i Kraft.Ifølge denne Lov formeredes Fodfolkets Halvbrigader som Regimenter.
1. Halvbrigade af Fyenske Brigade, der bestod af 7., 19. og 25. Bataillon med Garnison i Nyborg, fik Navnet 5. Regiment.
Ved Hærloven af 1909 skulde Regimentet overføres til Sjælland. Afde lingernes Beholdninger overførtes til de fremtidige Garnisoner, men først den 22. Januar 1913 forlagdes Afdelingerne til deres nye Garnisoner.
Regimentstaben, 7. og 19. Bataillon fik Garnison i Vordingborg, og 25.
Bataillon garnisoneredes i Næstved sammen med 26. Bataillon af 6. Re giment.
Under Sikringsstyrken 1914—1918 deltog Bataillonerne med en gennem
snitlig Styrke af 5—60Ö Mand i Sikringstjenesten paa Sjælland, idet Batail lonerne skiftedes til at ligge i Kantonnement og bo i Garnisonsbyen.
Hærloven af 1922 indskrænkede Regimentets Inddeling til 7. Bataillon, Liniebataillon, Vordingborg. 14. Bataillon, Liniebataillon, Slagelse. 19. Ba
taillon, Reservebataillon, Vordingborg.
Ved Hærloven af 1932 bragtes Regimentet atter op paa en betydelig større Styrke og Kampkraft, idet Inddelingen blev følgende:
7. Bataillon
14. » alle Liniebatailloner.
19. »
5. Regiments Skytskompagni.
Skytskompagniet bevæbnedes med Fodfolksmorterer og vil yderligere blive bevæbnet med Fodfolkskanoner.
Samtlige Formationer blev Linieformationer.
25. Bataillon indgik atter som Forstærkningsbataillon administrativt un
der 5. Regiment.
Der indførtes Garnisonstropper i 2 Kategorier:
1) Garnisonstroppertil Vagt, Arbejdstjeneste m. m.
2) Garnisonstropper til speciel Uddannelse i et Antal af 50 Mand pr.
Aargang til Tjeneste i Regimentets og Bataillonernes Forbindelses- grupper og Kompagniernes Kommandogrupper.
Regimentets Train blev organisatorisk ændret og i udstraks Grad motori seret.
Regimentet mistede sit udmærkede Musikkorps.
Garnisoneringen forblev uforandret, de ny tilgaaede Enheder fordeltes med Skytskompagniet i Slagelse, 25. Bataillon i Vordingborg.
Kaserner og Øvelsespladser:
Ved Overførelsen til Sjælland i 1913 stod nybyggede Kaserneetablisse
menter til Raadighed.
De af Regimentet nu (1934) benyttede Kaserner i Vordingborg og Sla gelse er i Hovedsagen ens og er beregnet for 4 Rekrutkompagnier.
Vordingborg Kaserneetablissement er beliggende Nord for Byen og deles af en offentlig Vej.
Vest for Vejen ligger Administrationsbygningen, der rummer Kontorer for Regiment og Batailloner, Biblioteker, Samlingslokaler for Officerer og for Officianter, Tjenesteboliger for Regimentschef, Regimentsadjutant og Kaserneofficiant. Vest for Vejen ligger ogsaa Gymnastiksal og nogle Depo ter samt Stald.
Øst for Vejen ligger Mandskabskaserne med Vinterkaserne for 2 Kom pagnier, Barakker for 2 Kompagnier, Vognskure, Depoter, Stalde. Kostfor
plejningen forplejer Mandskabet med Fuldkostforplejning. Ved Kasernen er der en mindre Øvelsesplads.
Garnisonens Skydebaner ligger ved Kysten, ca. 6 km Nord—Øst for Vor
dingborg.
Eksercerplads er beliggende paa Rosenfeld Jorder Vest for Kasernen.
Jordarbejderne ved Bygningen af Storstrømsbroen har bevirket, at en Flyt
ning til et Areal, Øst for Kasernen paa ca. 85 ha, vil ske i en nærmere Fremtid.
Udskrivningen af Regimentets Mandskab sker fra 1. Udskrivningskreds med ca. 30 %, fra 2. Udskrivningskreds med ca. 70 %. Enkelte Mand fra 5. Udskrivningskreds (Bornholm) møder aarligt til Uddannelse.
Vordingborg Kaserne (Mandskabskasernen).
1. BATAILLON
AF
KAPTAJNLØJTNANT FOLMER PEDERSEN
O
prettelse: Stammen til Bataillonen var i Maj 1672 et Marinekompagni paa 150 Mand, der laa i Glückstadt. Kompagniet kom senere til Holmen i Kjøbenhavn og indgik i »Marineregimentet«, der oprettedes den 31.
December 1680.
Dette Regiment har bestaaet uafbrudt siden da og er efter mange Om- organisationer blevet til den nuværende 7. Bataillon.
Afdelingens Navne i Bornholmske Regiment
1. Jydske Infanterie Regi
ment. — Kompagnifane (ca. 1790), sort Dug, røde
Tunger.
Rækkefølge: Marineregimentet til 29. Juni 1741, til 27. Januar 1785, Aarhusiske Regiment til 7.
Januar 1790, 1. Jydske Regiment til 30. Juni 1842, 7. Linie- Infanteribataillon til 8. Januar 1860, 7.
Infanteribataillon til 30. November 1863, 7. Infan
teriregiment til 10. Februar 1865, 7. Infanteriba
taillon til 30. September 1867 — og derefter 7.
Bataillon.
Organisation: Som Marineregiment henregnedes Afdelingen ved Oprettelsen til Flaaden, men var dog underlagt Kommandanten i Kjøbenhavn.
1684 ophørte denne Ordning, idet Regimentet helt indlemmedesiHæren. Indtil 1785 var Regimenfets Styrke 12 Kompagnier å 124 hvervede, hvoraf en Del Udlændinge- 1785—1808 havdes 1000 udskrev ne og 500 hvervede Folk delt i 2 Batailloner å 4 Musketer- og Grenaderkompagnier. 1802 ophørte Hvervningen, 1808 øgedes Styrken fra det nedlagte Landeværn, og Regimentet inddeltes i 4 Bataillo
ner å 4 smaa Kompagnier. Da Regimentsinddelingen ophævedes i 1842, blev det daværende 1. Jydske Regiment omformet til 7. Linie-Infanteri- bataillon paa 4 Kompagnier. Fraset Tiden under Krigen 1864, hvor Bataillonen dobledes til Regiment paa 2 Batailloner, har den fra *1842 til 1932 bestaaet af 4 Kompagnier. Siden 1. November 1932 har Ba
taillonen 4 Rekylgeværkompagnier (1.—4.) og 1 Maskingeværkompagni (5.) Fra 1880 har Bataillonen tilhørt 5. Regiment.
Det udskrevne Mandskab var indtil 1842 fra Jylland—Fyn, 1842—64 fra Sjælland, 1865—1912 fra Fyn. Efter 1912 har Bataillonen faaet Mandskab fra Sydsjællandog Lolland-Falster, hvortil fra 1932 kommer nogle Kjøben- havnere.
Garnisoner: Kjøbenhavn til 1705, Rendsborg til 1720, vekslende i Frede ricia, Nyborg og Oldenborg til 1737, Kronborg til 1741, Rendsborg til 1775, Fredericia til 1785, Aarhus til 1819, Kjøbenhavn til 1861, Sønderborg til 1864, Svendborgtil 1865, Nyborg til 1913 og derefter Vordingborg.
1. Jydske Infanterie Regiment.
— Kompagnifane (ca. 1810), sort Dug, røde Tunger.
Krigsdeltagelse m. v.
Som Marineregiment: Under Krigen i Aaret 1700 var Regimentet først som Soldateske fordelt til Flaadens større Skibe, senere kom Regimentet i Land for at sendes mod Karl XII, der var gaaet i Land i Humlebæk. Denne Ekspedition blev opgivet, og Regimentet kom til Kjøbenhavn for at deltage i det paatænkte Forsvar. 1701—1709 indgik 5 Kompagnier i et Korps, der varudlejet til dentyskeKejserog kæmpede iNorditalien, Østrig og Ungarn.
Den Del af Regimentet, der ikkevar udlejet, var 29. December 1705 med til at indtage Byen Eutin i Bispedømmet Lübeck.
Da Krigen 1709—1720 udbrød, var Regimentetblandt dem, derlandsattes i Skaane. Det deltog i Toget til Christiansstad
og udmærkede sig ved 23. Januar 1710 at storme og erobre Torsebro. Under Slaget ved Helsingborg 10. Marts 1710 var Regimentet i den danske 1. Træfning. Vinteren 1711 var Regimentet med ved Belejringen af Wismar og Stralsund og Sommeren 1712 ved Belejrin gen af Stade. Slaget ved Gadebusch 20. De
cember 1712 er et afde alvorligste, Afdelingen har været i. 1713 og 1714var Regimentet med i Kampene om Fæstningen Tønning.
Som Bornholmske Regiment: 5 Kompagnier udlejedes 1741—42 til Hannover — dog uden at blive brugt paa nogen Slagmark.
Som 1. Jydske Regiment: Et Kompagni deltog Marts 1811 i Toget til Anholt. Re
gimentets 3. Bataillon forsvarede fra 11.—17. December 1813 Frederiksort.
Som 7. Linie-Infanteribatailion: 1848 deltog Bataillonen i Kampen ved Bov 9. April, i Slaget ved Slesvig 23. April og i Kampene i Sundeved 28.
Maj—5. Juni. 1849 var Bataillonen i Ryes Korps og kæmpede 23. April ved Egstrup, 7. Maj ved Dons Mølle, 8. Maj ved Vejle og 31. Maj ved Aarhus.
Efter Overførelse til Fyn og Fredericia deltog den i Slaget den 6. Juli, hvor den gjorde sig bemærket ved 3 Gange at storme Trelleskansen for endelig sammen med 6. og 8. Bataillon at erobre den.
1850 fulgte Bataillonen 3. Brigade, der under Slaget ved Isted 24.—25.
Juli foretog den omgaaende Bevægelse mod Skovby. Derefter blev Batail
lonen sendt med Oberstløjtnant Helgesens Styrke mod Frederiksstad.
Bataillonen tog ved et hurtigt Angreb Frederiksstad den 7. August og ud
gjorde den følgende Tid Byens Besætning sammen med 4. Reservebataillon.
8. September kæmpede Bataillonen i Stapelholm, og i Dagene 29. September
—4. Oktober var den med til at tilbagevise de gentagne Angreb paa Frede riksstad. Hovedangrebet, som Slesvigholstenerne satte an den 4. Oktober, afvistes med særlig stor Indsats fra 7. Bataillons Side.
Som 7. Infanteriregiment: Regimentet deltogi Besættelsen af Dannevirke 1864, under Tilbagegangen derfra fulgte det 4. Division (Rytteriet), der fortsatte til Nørrejylland. I Marts overførtes Regimentet til Sønderborg og 191
besatte 17. Marts Forpostterrainet mellem Dybbøl Kirke og Vemmingbund.
Regimentet blev straks angrebet af en overlegen fjendtlig Styrke og drevet tilbage; det gjorde Modangreb og naaede atter frem til Dybbøl By, der dog ikke kunde holdes, hvorfor Regimentet sluttelig maatte trække sig til Ter- rainet foran Dybbølskanserne. Den 25. Marts afgik Regimentet til Frede
ricia, sidst i Aprilkom dettil Vendsyssel og i Juni til Fyn.
Som 7. Bataillon: Under Sikringstyrkens Formering 1914—18 Deltagelse i Kystbevogtning i Sydsjælland, paa Falster og paa Møen, endvidere et Par Gange i Besættelsen af Tunestillingen.