BATAILLON

Be-Sandholmlejren.

gejstring. Bataillonen kommer atter til at ligge i Sølvfløjen paa Sølvgadens Kaserne. Fredens Gerning genoptages. Samme Aar forlægges Bataillonen til Rendsborg. 1854 bliver Oberstløjtnant C. Ph. F. Max. Müller Bataillonens Chef.

5. Februar 1855 kom Bataillonen til at hedde »1. Infanteribataillon«.

1864 finder vi Bataillonen under Navnet 1. Infanteriregiment og med Oberstløjtnant H. C. J. Beck som Chef. Kampen ved Sankelmark den 6. Februar under Tilbagetoget fra Dannevirke mindes endnu stadig af en­ hver gammel 1. Regiments Soldat. Efter Krigens Afslutning blev Afdelingen igen 1. Infanteribataillon for endelig ved Hærloven 1867 at faa Navnet 1.

Bataillon. Efter nogle Aar at have ligget i Helsingør rykkede denne gamle Københavnerafdeling endelig til København igen, hvor den fik Kvarter i Kastellet. Kastellet er fra nu af Københavnersoldatens og navnlig 1. Ba­ taillons Hjem lige til vore Dage.

I Sikringsperioden under Verdenskrigen gjorde Bataillonen, som fra 1880 sammen med 15. og 21. Bataillon udgjorde et nyt 1. Regiment, Tjeneste paa Københavns Befæstning.

Bataillonen har, som dens Historie viser, stedse baaret sit Navn med Ære og regnes stadig for en af Landets fornemste Infanteribatailloner.

ved Hvervning skaffe yderligere ca. 800 Underofficerer, Spillemænd og menige. Hvervningen gik godt, og da Regimentet i 1780 deltog i Manøvrer ved Rendsborg, manglede kun godt 80 Mand i den fulde Styrke. De første Faner var hvide og skulde efter Kongens Bestemmelse have Provinsens Vaaben. Lolland havde intet særligt Vaaben, og man gav da Regimentet en

Holsteenske Infanterie Regiment marcherer ud af Neuthor i Rendsborg.

Lindorm, Fyens og Smaaøernes Mær­

ke. I 1785 skiftede Regimentet Navn og bar derefter indtil 1842 Navnet HolsteenskeInfanterie Regiment. Sam­ tidig skete der Forandringer med Fa­ nen, idet Grenaderkompagnierne fik fælles Fane, Dannebrogsfane, medens Musketerkompagnierne fik grønne Faner med Nældebladet, Holstens Mærke. Den grønne Fanedug blev dog allerede i 1802 forandret til sort.

I 1803 var Regimentet i det Korps, der var samlet i Holsten for at dække Sydgrænsen.

Efter Englændernes Borbardement af København i 1807 traf man For­ anstaltninger til at føre Krigen over til Skaane, da Sverrig var Englands Forbundsfælle. En stærk Hær, i hvil­ ken ogsaa Holsteenske Infanterie Re­

giment med sin 1. og 2. Bataillon ind­ gik, blev samlet paa Sjælland. Tan­

ken om at gaa over til Skaane ble\

dog aldrig bragt til Udførelse, og fra Midten af November 1807 til Januar 1814 laa Regimentet i Borgerkvarter i København. Den eneste Afveksling i dette ellers saa fredelige Garnisonsliv var en Udkommando i 1808 til Ros­

kilde, hvor 2 spanske Regimenter havde rejst sig mod deres franske Offi­ cerer.

Holstenske Landeværnsregiment blev i 1808 ophævet, og 2 af dets Batail-loner indgik som 3. og 4. Bataillon i Holsteenske Infanterie Regiment; de blev i daglig Tale kaldt de annekterede Batailloner. Medens Regimentets 1.

og 2. Bataillon laa uvirksomme i København, skulde de annekterede Batail­

loner komme til at optræde livligt under de vekslende Krigsbegivenheder ved Sydgrænsen. 4. Bataillon overtog saaledes fra August 1808 til Juli 1813 Forsvaret af Femern. 3. Bataillon indgik, efter at have haft en Grænse­

bevogtningsopgave ved Oldenborg og dernæst ligget som Reserve i Krempe i nogen Tid, i General Ewalds Korps og deltog 1809 i Toget mod Stralsund og i Operationerne mod Hertugen af Brunsvig-Oels. Som Belønning for den Tapperhed, 3. Bataillon havde udvist ved Stralsund, fik den samme Fane som Regimentets 1. og 2. Bataillon. Underlagt General Ewalds »Bevægelige Armeedivision« deltog Bataillonen i Foraaret 1813 i forskellige Kampe om

Hamborg, Lübeck og Travemünde. I Juli 1813 blev de annekterede Batail­

loner indordnet i Auxiliærkorpset, der førtes af Regimentets Chef, Prins Frederik af Hessen. Efter nogle mindre Kampe deltog begge Batailloner i

Holsteenske Infanterie Re­

giment. — Kompagnifane (efter 1802), sort Dug, hvide

Tunger.

Affæren ved Bornhøved den 7. December 1813, hvor de Nord for Byen gjorde Ende paa Skølde- brands Attake. I Slaget ved Sehested den 10. De­

cember samme Aar dannede de to Batailloner Kernen i et højre Flankedetachement, der fra Holtsø gik frem mod Haby. Ved Middagstid hav­ de Detachementet løst sin Opgave og marchere­

de mod Sehested. Her kom det i rette Øjeblik til at gribe afgørende ind i Kampen, da Situationen her var ved at blive farlig. Det udviklede under heftig Ild og bragte et kraftigt Angreb til Stands­ ning. Ved et Bajonetangreb kastede det Fjenden og optog Forfølgning. Efter disse Kampe fik 4.

Bataillon, som en særlig Begunstigelse, ogsaa Til­ ladelse til at faa Regimentsfanen med Nældebla­

det, som fra nu af førtes af alle Regimentets Batailloner. Efter Freden i 1814 blev 3. og 4.

Bataillon hjemsendt. Regimentets 1. og 2. Ba- taillon indgik i 2. Auxiliærkorpstil Kamp mod Napoleon. Denaaede dog kun et Par Dagsmarcher Vest for Køln og vendte i April 1814 atter tilbage til Rendsborg. Allerede i 1815 blev Regimentet, med sin Styrke formeret i een Bataillon, igen for en kort Tid sat paa Krigsfod

mod Frankrig. Det vendte tilbage til i Midten af Oktober samme Aar, og indtil 1848.

Ved Hærreduktionen i 1842 blev

Garnisonen her laa det Regimentet omdannet til Bataillon og fik Navnet 15. Linie- infanterie Bataillon. Kong Christian den VIII modtog i September 1842 de gamle Regiments­

faner og overgavBataillonen dens nye Fane, Dan­ nebrog, med Kongens Navnetræk og Bataillonens Nummer i Romertal. Bataillonen var en af de Afdelinger, der hørte til det Kontingent, Dan­

mark ved Wienerkongressen havde forpligtet sig til at lade indgaa i den tyske Forbundshær. Som Følge heraf blev Bataillonen da ogsaa i denne Periode inspiceret af Generaler af Forbunds­

hæren. — Den 24. Marts 1848 indgik Bataillo­

nen i Insurgentarméen og deltog i

Treaarskri-gen under Navnet 2. Linie-Infanteri-Bataillon. Allerede i Kampen ved Bov kom den i Ilden, idet den med 2 Kompagnier havde besat Passet ved Nyhus, medens de 2 andre Kompagnier var alene om Forsvaret af Bov. I lang Tid kæmpede sidstnævnte 2 Kompagnier en haardnakket Kamp mod en overlegen dansk Styrke, og de gik først tilbage, da 12. Bataillon vestfra

149

Høveltelejren.

truede dem i Flanken. Ogsaa i Fredericiaslaget var Bataillonen ude for en haard Prøve. Den stod paa den slesvig-holstenske Hærs venstre Fløj nær­ mest Stranden. Med 2 Kompagnier havde den besat Trelde-Skansen og om­ liggende Værker, medens de 2 andre Kompagnier, der laa længere tilbage, paa Alarmsignal rykkede frem til Undsætning. Det var et af disse Kompag­

nier, der i lang Tid truede 1. Bataillons Flanke, og derved tvang den til at standse. General Rye satte flere Batailloner ind mod Trelde-Skansen. Kam­

pen bølgede herlænge frem og tilbage, og først hen paa Morgenstunden lyk­

kedesdet ved Indsætning afendnu flere Styrker at tage den saa tappert for­ svarede Skanse.

Efter Krigen fik Bataillonen Navnet 1. Holstenske Infanteri Bataillon og blev forlagt til Glückstadt; men et Aarstid efter blev den flyttet tilbage til Rendsborg og fik igen sit tidligere Navn 15. Linieinfanteri Bataillon. I 1852 blev Bataillonen flyttet til Helsingør og fik her i 1860 Navnet 15. Infanteri Bataillon.

Da der i 1863 atter blev Røre om det slesvig-holstenske Spørgsmaal, blev Bataillonen omdannet til 15. Infanteriregiment. Kort før Fredsbruddet i 1864 hjemsendte Regimentet alle menige Holstenere og fik disse erstattet med Mandskab fra Sjælland. Straks efter Krigens Udbrud blev Regimentet indkvarteret i den nordlige Del af Slesvigog dannedesammen med 8. Infan­ teriregiment Infanterireserven under General Caroc. Under Tilbagetoget fra Dannevirke fik disse 2 Regimenter, der nu i omtrent et Døgn havde mar­

cheret nordpaa og var naaet til Terrainet om Bov, Ordre til atter at gaa mod Syd for at tage Stilling Vest for Flensborg. Den 6. Februar ved Midnatstid afmarcherede Regimentet. I Nordkanten af Flensborg modtog Regimentet Kontraordre. Det skulde i en Stilling paa Højderne Nord for Byen optage de længere sydpaa staaende Forposter og derefter danne Arriéregarde for Hæ­

ren. Kl. 5 om Morgenen den 7. Februar rykkede Regimentet ud i den befa­

lede Stilling. Omtrent KL 6 meldte Bagtroppen af 21. Infanteriregiment, at alt havde passeret Flensborg, og en Time senere satte vort Regiment sig i March mod Nord. En Deling, der havde tøvet lidt for længe Nord for Flens­ borg, fik Lejlighed til at veksle Skud med en dristig Ulanpatrouille, men andre Sammenstød med Fjenden havde Regimentet ikke som Arriéregarde.

Den 9. Februar naaede Regimentet Als og deltog i Forsvaret af Dybbølstil-lingen. Herunder havde Regimentet indtil 15. April, sidste Gang det var i Sundeved, et Tab paa 1 Officer, 2 Underofficerer og 23 menige saarede og 1 Officer og 11 menige døde. Efter denne Stillings Fald forblev Regimentet paa Als til Forsvar af denne 0, indtil det i Maj overførtes til Fyen.

Vod Krigens Ophør blev Regimentet igen omdannet til 15. Infanteri Bataillon. Den beholdt dog kun dette Navn til 1867, da den fik sit nuvæ­ rende Navn 15. Bataillon. I 1868 flyttedes Bataillonen til København, hvor den blev indkvarteret i Kastellet. Da man ved Hærordningen af 1880 gen­ indførte Regimentsinddelingen, blev 15. Bataillon indordnet i 1. Regiment.

Efter Oprettelsen af Lejrene ved Høveltegaard og Sandholm i 1910—12 er Uddannelsen af Størsteparten af Bataillonens Rekrutter, der nu udskrives i København og i Nordsjælland samt for ganske enkeltes Vedkommende paa Bornholm, foregaaet der.

I de alvorlige Augustdagei 1914 efter Sikringsstyrkens Formering, havde Bataillonen en tjenstgørende Styrke paa omtrent 1100 Mand. I Tiden fra 1914—18 foregik Rekrutuddannelsen normalt i Lejrene, men med det gamle Mandskab førte Bataillonen en meget omflakkende Tilværelse. I Begyndelsen havde Bataillonen sammen med 1. Regiments øvrige Afdelin­ ger Tjenesten paa Københavns Befæstnings Nordfront. Senere maatte Regi­

mentet imidlertid paa Skift med de andre Regimenter ogsaaovertage Tjene­

sten paa Vest- og Sydfronten og Vagttjenesten i København.

I Lejren ved Høveltegaard besøgte Hans Majestæt Kong Christian den X.

Bataillonen i Anledning af dens 150 Aars Jubilæum i 1928.

Legat: »Den Meleyske Hjælpekasse« oprettedes i 1799 af daværende Kaptajn, senere Oberstløjtnant, Generaladjutant F. C. v. Meley med en Formue paa 500 Rd.

I 1812 øgedes Kassens Formue med 200 Rd. skænket af Major C. H. Hoff-Rosen-crone og i 1813 med 500Rd. skænket af Regimentslæge F. W. C. Göriche. Desuden er Kassens Formue stadig øget ved frivillige Bidrag fra Bataillonens Officerer.

Formue ca. 11.000 Kr.

Renterne anvendes til Understøttelse afUnderofficerer og deres Enker.

151