AF
KAPTAJN HECTOR BOECK
L
edelsen af Danmarks Riges Krigsvæsen havde saa langt tilbage som fra det 13. Aarhundrede den højeste militære Embedsmand, Marsken, der afløste Stalleren. I det 16. Aarhundrede benævnedes han Rigets Marsk, ogved Siden afham fandtes en Rigsadmiral, derhavde Overopsynet med Flaaden. I Rigsraadet kom Rigsmarsken umiddelbart efter Rigets Hofmester og Kansler. Den sidste Rigsmarsk var Anders Bille (død 1657), under hvem -der 1646 umiddelbart efter Torstenssonfejden oprettedes et i Fred og Krig bestaaende Krigsraad af Rigsraader og højtstaaende Officerer.
Medens Raadets Administration i Enkelthederne lededes ved Landkommis-sarier i Rigets Hoveddele, havde Bille til sin umiddelbare Hjælp et lille Sekretariat.
Under Krigen med Carl X Gustav oprettedes i Begyndelsen af Februar 1660 et Krigskollegium. Kollegiets Bygning laa ved Holmens Kirke i Nær heden af Admiralitetets Hus. Efter Regeringsforandringen blev Hans Schack 4. November dets Præsident. Kollegiet skulde lede Hærens Anlig gender baade i Krigog Fred. Det -deltes for Kommandosagerne og Admini
strationen i henholdsvis Krigskancelliet (Krig s sekretariatet fra 1679) og Kommissariatet. Krigskancelliet havde Ledelsen af og Retsplejen overTrop
perne, Tilsyn med Fæstninger, Tøjhuse, Forraadshuse og Værksteder, samt Omsorg for Troppernes Mandstugt, Fordeling, Beklædning, Udrustning og Underhold. Til dette indsendte Regimentscheferne hver Maaned Ruller
(Styrkelister) over Regimentets Styrke, og Kommandanterne i Fæstninger
ne Meddelelse om disses Tilstand. Kommissariatet ledede Administrationen, d. v. s. Krigsmidlernes Tilvejebringelse og Bestyrelse. Da der i 1674 fore
toges Forberedelse til den nye Krig (Krigen i Skaane), udskiltes Admini strationen, og en ny Myndighed fremstod som General-K rigs-Kommissariatet eller General-Kommissariatet, der fra 1677 blev fælles for Hær og Søværn.
Kort efter Krigens Afslutning (Nytaar 1680) ophævedes det, men genopret
tedes 1683 og ændredes noget i 1685, 1690 og 1694. Under Den store nor
diske Krig skiltes Landetatens og Søetatens Kommissariater formelt i to særlige Institutioner med mange fælles Berøringspunkter.
Krigskollegiet hørte under Christian V efterhaanden fuldstændig op, da Kongen selv overtog Hærens Ledelse i alle Kommando- og Personelsager med Krigskancelliet (Sekretariatet) som Mellemled. Denne Kabinetsstyrelse
Krigsministeriets Bygning, Slotsholmsgade 8.
fortsattes lige til den Saint-Germainske Periode. Kongen modtog direkte Referat fra Krigskancelliet ved Krigssekretæren (der fra 1688 benævnedes Overkrigssekretæren.) om alle Hærens Anliggender (fra 1683—1735 ogsaa for Flaadens), og Kongens Resolutioner og Ordrer bragtes til Udførelse af denne. Overkrigssekretæren var som oftest en af Hærens Generaler. Han
refererede ogsaa Generalkommissariatets (baade Landetatens og Søetatens) Sager og kunde være Præsident (»1. Deputerede«) i Kommissariatet eller sekundært Medlem deraf.
Ligesom Christian V ledede Frederik IV ogsaa personlig Hærens Anlig gender. Under Christian VI og Frederik V gik Ledelsen mere og mere over til Overkrigssekretæren og Kommissariatet, der fremdeles bestod, i Realite
ten jævnsides med hinanden, indtil der afFeltmarskal,Greve Saint-Germain efter Felttoget i Mecklenburg mod Russerne foretoges en gennemgribende Omordning af Hærvæsenet, paavirket af Mønsterforholdene i Frederik den Stores preussiske Hær. Herved oprettedes ved Forordningen af 28. Oktober 1763 et General-Krigs-Direktorium. Krigskancelliet og Generalkommissaria tet sloges sammen til tre »Departementer«, bestaaende afbaade Militær- og Kommissariatspersoner (de sidste dog kun med begrænset Virkeomraade), og derindrettedesKasserer- og Bogholderkontorer, Arkiv m. m. — 1.Depar tement behandlede Infanterisager, 2. havde Artilleriet og Fæstningerne m. m., 3. Rytteriet m. m. — I Spidsen for Direktoriet stod Saint-Germain og en Overkrigssekretær. Denne Ordning ændredes gentagne Gange med korte Mellemrum, og man vendte delvis tilbage til de gamle Forhold. I Januar 1766 fik Hær og Søværn atter fælles Styrelse i Generalkommissaria-
87
tet, men efter et halvt Aars Forløb skiltes de igen, og 11. September s. A.
ændredes Generalkrigsdirektoriet til Det høje Krigsraad under Prins Carl af Hessen, hvilket i Marts 1767 atter benævnedes Generalkrigsdirektoriet (under Saint-Germain). Inden Aaret løb ud, aflivede man helt Direktoriet, og 18. December 1767 oprettedes ved Sammensmeltning af gammelt og nyt et Generalitets- og Commissariats-Collegium, der under dette Navn bestod omtrent til Frederiks VTs Tronbestigelse.
Kronprins Frederik (VI) greb personlig og med største Interesse og Iver ind i Hærens Ledelse og Anliggender. Allerede 11. December 1789 ændrede han, da kun 21 Aar gammel, Kollegiet med Bibeholdelse af Navnet til et Generalitets- og Commando-Contoir og tre Departementer (»for det oekono- miske Fag af Armeen«) m. m., altsaa nærmest lig det hidtidige Kommis sariatskollegium. Kontoret besørgede alle egentlige militære Tjeneste- og Justitssager. Dette Kollegium lededes afet Præsidium (Deputerede) afhøjt- staaende militære og civilmilitære Embedsmænd. Da Hæren under Krigs perioden fra 1801 forøgedes stærkt, oprettedes der 1802 (1803) og 1805 to nye Departementer. Paa Sjælland oprettede Kronprinsen 1801 et Kom mandokontor, der 1803 benævnedes General-Commando-Contoir, og som ved Hærens Omordning 20. Januar 1808 blev til General-Stabens Bureau (Gene ralstabens Begyndelse som fast Institution), udskilt fra Kollegiet. Samtidig ophævedes Generalitets- og Commando-Contoiret.
Forordningen af 20. Januar 1808, som Kronprinsen udstedte fra Hoved
kvarteret i Kiel kort før Christian VH’s Død her, ændrede den danske Hær med Krigsforholdene for Øje og under den Forudsætning, at Kronprinsen selv umiddelbart stod i Spidsen for Hæren som højstkommanderende Gene
ral. Samtlige Generaler skulde danne et Generalitet for Kommandovæsenet i Freds- og Krigstid. Det fik dog som saadan ingen Betydning, da alt ved rørende Kommandoen henlagdes under den højstkommanderende General, nemlig Frederik VI. Hærens økonomiske Sager (Penge- og Paaklædnings- væsenet) henlagdes under et Generalkommissariats-Kollegium, der kun beholdt Administrationen i snævrere Forstand i Forbindelse med det ved Hovedkvarteret værende Feltkommissariat. Under den højstkommanderen
de General oprettedes Generalstaben, delt i Generaladjutantstaben og Gene- ralkvartermesterstaben, hver med et Bureau. Generaladjutantstaben var nærmest Organ for Kommandoen, Generalkvartermesterstaben Organ for Operationernes Forberedelse. Den tjenstgørende Generaladjutant blev Chef for Generaladjutantstaben og for Generalstabens Bureau, hvorved hans Stilling nærmest blev som den tidligere Overkrigssekretærs. Denne Ordning af Hærens Centralledelse forblev hovedsagelig i Kraft under hele Frederik VI’s Regering. Med den tjenstgørende Generaladjutant F. C. v. Bülow hele Periodenigennem styrede Kongen fra sit »Hovedkvarter« paa Frederiksberg Slot Hærens Anliggender i stort som i sinaat, idet dog Generalkommis
sariatskollegiet og dets Tjenesteomraade efterhaanden udvidedes.
Under Christian VIII blev ved den revolutionerende Hærordning af 1. Juli 1842 Kongen fremdeles højstkommanderende med Generaladjutanten (nu Chef for Kongens Adjutantstab) som Organ for Kongens Befalinger til Hæren. Generalstabens Bureau udskiltes fra Generalstaben og blev Bureau
for Arméens Commandosager under den tjenstgørende Generaladjutant.
Generalstabens to Afdelinger sammensloges til een under en »Generalkvar- termester og Chef for Generalstaben«. Riget deltes militært i tre General- kommandoer: 1. (Sjælland og omliggende Øer), 2. (Nørrejylland og Fyen), 3. (Slesvig, Holsten og Lauenborg). Generalkommissariatskollegiet sammen
sattes af tre militære, 1 civil Deputeret og Generalauditøren. Med denne Ordning gik Hæren ind i Krigsaaret 1848.
Efter Kasinomødet og under den slesvig-holstenske Deputations Ophold i København befalede Frederik VII den 22. Marts 1848 Oprettelsen af et Krigsministerium som Overbestyrelse for alt under Krigsvæsenet henhø
rende »de kongelige Prærogativer dog uforkrænkede«. Afskediget Artilleri-kaptajn A. F. Tscherning blev Krigsminister. Der skulde oprettes et Krigs
departement, hvorunder Bureauet for Armeens Kommandosager skulde henlæggessom »Krigsministeriets Bureau«. Kongernesi ethalvt Aarhundre- de da udstedte Arméebefalinger skulde fremtidig gives af Krigsministeren.
De kongelige Parolbefalinger ophørte24. Marts s. A., Den 27. Marts udtalte Krigsministeren, at han havde modtaget »den fuldstændige Myndighed i Henseende til det hele Land-Krigsvæsen«. For de Sager under Krigsdeparte
mentet, som Kongen personlig forbeholdt sig Afgørelsen af, nemlig en Del personelle Sager og Naadessagerne, oprettedes et særligt Bureau, General
ad jutant-Ekspeditionen for Landetaten, under den tjenstgørende General
adjutant, der under Frederik VH’s Regering havde en ret betydningsfuld Stilling som et Mellemled mellem Kongen og Krigsministeren.
Krigsdepartementet blev ved kongelig Resolution af 3. April 1848 inddelt i 4 Afdelinger: 1. Sekretariat. Kommandosager og Personel; 2. Direktionen for Armeens Materiel; 3. Armeens Intendantur; 4. Armeens Revisionsvæsen.
Ved Tschernings Fratræden som Minister henimod Aarets Udgang ændre
des 1. Afdeling til »Direktionen for Armeens Personel« samtidig med nogen Omfordeling af Sager under de andre Afdelinger. Med denne Ordning gen
nemførte Krigsminister, General C. F. Hansen Krigsaarene 1849—50 og hovedsagelig de følgende Aar til han 1854 afløstes af General M. Lüttichau.
Efter dennes Afløsning afOberst C. C. Lundbye udskiltes Krigsministeriets Sekretariat fra Direktionen for Armeens Personel som Direktionen for Kommandoen. Direktionen for Armeens Materiel opløstes, og dens Sager henlagdes under Direktionen for Kommandoen og Armeens Intendantur.
Revisionsvæsenet fik Navn af Generaldecisoratet for Armeens Revisions- væsen. Denne Ordning vedvarede Krigen 1864 over.
Efter Gennemførelsen af Hærloven af 6. Juli 1867 omordnedes ogsaa Krigsministeriet ifl. kgl. Anordning af 31. Maj 1868 og Kundgørelse for Hæren af 27. September s. A. — Hærens (og Flaadens) Styrelse samledes umiddelbart under en ansvarlig Krigsminister. Ministeriet skulde ledes af en Direktørumiddelbart under Ministeren og bestaa af et Sekretariat og to Departementer,hvert paa toKontorer (1.—4.). Til 1. Kontorhenhørte Sager vedrørende Hærens Kommando i personel Henseende; til 2. Hærens Løn
ningsforhold, Budget og Arkiv; til 3.Hærens Beklædning,Udrustning, Heste, Befordringsvæsen, Fabrikker, Krigsmateriel (Ingeniørkorpsets undtaget) og Vaaben og Ammunition til frivillige Korps; til 4. Indkvartering, Kantonne
89
ment, Lejre, Kaserner, Sygehuse, Befæstning, Ejendomme, Skydebaner, Ingeniørmateriel og Generalstabens militære Rekognosceringer og topogra
fiske Maalinger. Arméens Intendantur udskiltes fra Krigsministeriet,og der oprettedes 26. Maj s.A. et selvstændigt Forplejningskorps, hvorunder de tre Intendanturer (de to Generalkommandointendanturer og Materielintendan
turen) henlagdes. MedHærloven ophævedes Stillingen som Generaladjutant.
Denne Ordning af Krigsministeriet er i Hovedsagen forblevet uændret til vore Dage. Stillingen som Direktør er gentagne Gange ophævet og genind
ført. Fra 1. April 1907 lagdes de almindelige Administrationssager, som Forplejningskorpset hidtil havde behandlet og afgjort, tilbage til Ministe
riet. Ligeledes tilbageførtes 1908 Hærens Revisionsvæsen til Ministeriet, hvorfra det 1927 overgik til Finansministeriet.
For Hærvæsenets Styrelse havde i ældre Tid følgende haft særlig Betyd
ning: Rigsmarsk Anders Bille (1600—1657); Rigsfeltherre Hans Schack (1609—1676), den første Præsident i Krigskollegiet, højstbefalende under Københavns Belejring 1658—60 og Sejrherre i Slaget ved Nyborg 1659;
Generalauditør Hermann Meier (1631—85), den første Krigssekretær;
Justitiarius i Højesteret Otto Pogivisch (ca. 1615—1684), den første Præ sident iGeneralkommissariatet, Medlem afKrigskollegiet fra dets Oprettelse og Chef for dets Kommissariat; JensHarboe (1646—1709), denførsteOver
krigssekretær, han gav Krigskancelliet og Kommissariatet den Form, der hovedsagelig holdt sig til Saint-Germains Periode; General Poul Vendelbo Løvenørn (1686—1740), Overkrigssekretær, han hævede Stillingens Betyd
ning og Indflydelse, og hans omfattende Korrespondance (ind- og udgaaede Breve i Rigsarkivet) ved Siden af Krigskancelliets officielle (kongelige) Skrivelser (i Rigsarkivet) yder vigtige Bidrag til Hærens Historie; General
feltmarskal ClaudeLouis Greve de Saint-Germain (1707—1778), eneste Præ sident i Generalkrigsdirektoriet, senere fransk Krigsminister.
Krigsministeriets nuværende Ordning ifølge kgl. Resol. af 10. Januar 1932 er: Forsvarsministeren (for Krigsministeriet og Marineministeriet) med Sekretær og Adjutant, Direktøren for Krigsministeriet, 2., 3. og 4.
Kontor, Mobiliseringskontoret, Bogholderikontoret og Hærens Arkiv. Revi
sionen af de under Ministeriet henhørende Regnskaber foretages af 2. Kon
tor under Finansministeriets 4. Hovedrevisorat.
FORDELINGEN AF DE UNDER KRIGSMINISTERIET HØRENDE FORRETNINGER ER FØLGENDE:
Forsvarsministerens Sekretær.
Modtagelse og Fordeling af samtlige til Krigsministeriet indkomne Sager.
1. Kontor.
Hærens Organisation; dens Kommando i personel Henseende; Hærens Personel, dets Ansættelse, Uddannelse, Tjeneste, Afgang og Ansættelse i Civiletaten; Mand skabets Indkaldelse, Fordeling og Uddannelse; Stamoplysninger og Styrkelister;
Undervisningen ved Hærens Skoler; Orlov og Rejsetilladelse til Udlandet; Office rer i fremmed Krigstjeneste; Forbindelsen med Militærattachéer; Udfærdigelse af Ansættelsesbreve, Afskedspatenter og Rejsepas; Bearbejdelsen af Forfremmelses
bedømmelser; Ekspedition af Sager, som af Ministeren foredrages i Statsraadet;
Krigsministeriets almindelige Brevveksling, for saavidt denne ikke angaar det til de andre Kontorer henlagte Forretningsomraade (herunder Forhandling og Brev veksling med Rigsdagen); Sager, som angaar de almindelige Loves Anvendelse paa Hæren; de under Krigsministeriet henhørende Værnepligtssager; Naades- bevisninger, Dekorationer, Hæderstegn, Medailler og andre Udmærkelsestegn;
Hærens Befordringsvæsen.
Krigsministeriets Ordning og Omraade, dets Personales Ansættelse, Afgang og almindelige tjenstlige Forhold; Forvaltning af de til Ministeriets Drift bevilgede Midler; Trykningog Fordeling af Kundgørelse for Hæren; Udgivelse af Haandbog for Hæren; den militære Lovsamling, dens Udarbejdelse og Fordeling; Krigs
ministeriets Trykkeri.
2. Kontor.
Hærens Lønningsforhold, Regnskabsvæsen og Kostforplejning; Hærens For syning med skematiske Bøger og trykte Blanketter; Pensionering af militære Per
soner og deres Enker samt Invalideforsørgelse; Begravelse; SygehusenesØkonomi;
Fastsættelsen af Størrelsen af de enkelte Afdelingsintendanters Kautioner; endelig Sammendragning og Behandling af Krigsministeriets Budgetforslag; Forhandling med Finansministeriet og Rigsdagen om Budgetforslaget; endelig Sammendrag ning af Krigsministeriets Regnskab; Forhandling med Statsrevisionen og Rigs
dagen om Statsregnskabet; Bestyrelse af de umiddelbart under Krigsministeriet henlagte Legater samt Tilsyn med de øvrige ved Hæren værende Legater, Under
støttelses-, Laane-, Hjælpe- og Begravelseskasser m. fl.
Pensionering, Understøttelse og Arbejdsregler m. v. for civile Funktionærer samt Haandværkere m. fl. ved Hæren.
3. Kontor.
Hærens Beklædning, Udrustning samt Forsyning med Krigsmateriel, Ingeniør
regimentets særlige Materiel herfra undtaget; Ammunition, Sprængstoffer m. v., herunder Hærens Virksomheder til Fremstilling, Magasinering samt Prøver og Forsøg med hertil henhørende Sager; Hærens Train- og Parktjeneste; Spørgs-maalet vedrørende Beklædningen og Udrustningen af frivillige Korps samt mid
lertidige Udlaan afVaaben m. v. til nævnte Korps; Salg og Udlaan af Vaaben samt Ammunition til Skytteforeningerne; Bestykningen af befæstede Punkter; Bestem
melser vedrørende Skydning; Hærens Flyvevæsen; Hærens Automobil- og Heste
væsen.
4. Kontor.
Hærens Telegraf-, Telefon- og Radiomateriel; Ingeniørregimentets særlige Materiel, Pioner-, Bro-, Jernbane-, Mine- og Sprængningsmateriel; Geodætisk Instituts Virksomhed, Udgivelse af Kort; Fæstningsvæsen, Anlæg og Vedligehol delse m. m. af Land- og Kystbefæstningsanlæg; Bygningsvæsen, Bygning og Ved ligeholdelse og Administration m. m. af Hærens Kaserner, Sygehuse, Bygninger, Lejre, Øvelses- og Flyvepladser, Skydebaner og øvrige Ejendomme og Grundstyk
ker, Brandforsikring; Indkvarteringsvæsen, ordinær og ekstraordinær Indkvar
tering, Kaserner, Lejre og andre Indkvarteringslokaliteters Forsyning med Inven
tar og Materiel, Tjenesteboliger; Sygevæsen, Desinfektion, Sanitetsmateriel; Sol
daterhjem; militære Gravsteder og Monumenter; Citadelskirken.
Mobiliseringskontor.
Hærens Mobilisering; ekstraordinær Indkaldelse; Soldaterbogen; Efterretnings-og Brevduevæsenet; Benyttelsen under Mobilisering og Krigsforhold afTelegraf-, Telefon- og Kystsignalvæsenet samt af Jernbane- og Søtransportvæsenet.
Bogholderikontor.
Krigsministeriets Bogholderi.
Hærens Arkiv.
Opbevaring af Hærens Arkivsager; Arkivundersøgelser; Krigsministeriets Bibliotek.
91