GENERALKOMMANDOEN

UDARBEJDET AF GENERALSTABENS KOMMANDOAFDELING

F

^{or den nuværende} Generation er Generalkommandoens Navn nøje knyt­

tet til ovenstaaende Bygning, hvor i en længere Aarrække 1. General­

kommando og fra 1922 Generalkommandoen har haft sit Sæde, og som derfor ogsaa har været Tjenestebolig for den paagældende kommanderende General.

I Modsætning til mange af Hærens øvrige Afdelinger og Institutioner har Generalkommanidoen ikke nogen lang Historie at se tilbage paa, idet Be­

grebet »Generalkommando« er af relativt ny Dato i Danmark.

I ældre Tid kunde ganske vist Kommandoen i en enkelt Landsdel blive betroet en særlig dertil udnævnt General, men dette skete kun under Krigs­

forhold og ophørte med indtrædende Fredstilstand.

I det urolige Aar 1801 oprettede Kronprins Frederik (den senere Frede­

rik VI) en Generalkommando til Forsvar af de »jydske Kyster« samt en Generalkommando omfattende Fyn og omliggende Øer. Paa Sjælland var Kronprinsen selv kommanderende General, og i Hertugdømmerne var alle­

rede tidligere Prins Carl af Hessen (Christian VII’s Svoger) udnævnt hertil.

De kommanderende Generaler havde imidlertid kun en forholdsvis ringe virkelig Kommandomyndighed, og det var oprindelig heller ikke Kronprin­

sens Mening at bibeholde disse Generalkommandoer i Fredstid.

Efter Krigens Ophør i 1814 blev man imidlertid alligevel staaende ved den en Gangtrufne Ordning. Generalkommandoerne havde dog kun en lille Stab og et meget begrænset Tjenesteomraade.

Efter Christian VIII’s Tronbestigelse i 1839 sker der en betydningsfuld

7

97

Ændring af Generalkommandoerne og da navnlig en Udvidelse af disses Myndighed. Generalstaben udsondres fra Centralstyrelsen og dens Arbejds-omraade indskrænkes. Der udnævnes en kommanderende General over Sjælland, Møen, Falster og Lolland samt en kommanderende General i Nørrejylland, Fyn og Langeland. I Hertugdømmerne beholdt Prins Friedrich af Hessen, der havde afløst sin Fader, Prins Carl, Stillingen som komman­ derende General.

Samtidig med at Generalkommandoernes Omraader var udvidet, fik de ogsaa den virkelige, militære Kommando indenfor Omraadet, hvilket yder­ ligere fastsloges ved Hærforandringerne i 1842.

Under Krigen 1848—50 sker der som Følge af Krigsbegivenhederne for­ skellige Ændringer i Generalkommandoinddelingen. Ved Krigens Ophør oprettes en ny Generalkommando for »Slesvig med tilhørende Øer«, medens der for »Holstenske Forbundskontingent« oprettes en midlertidig General­

kommando i Kiel, der senere (i 1852) bliver til en fast Institution under Navnet »Generalkommandoen for Holsten og Lauenborg«. De to øvrige Generalkommandoer bibeholdtes som før Krigen.

I Oktober 1855 forenes Generalkommandoen for Slesvig med General- kommandoen for Nørrejylland og Fyn, og man indfører Betegnelsen »Den første Generalkommando« (Sjælland og omliggende Øer), »Den anden Ge­ neralkommando« (Fyn, Nørrejylland og Slesvig) og »Den tredje General­ kommando« (Holsten og Lauenborg).

Med den sørgelige Udgang af Krigen 1864 forsvinder 3. Generalkom­ mando, og 2. Generalkommandos Omraade indskrænkes til at omfatte Fyn og Nørrejylland. Den havde til 1913 Sæde i Aarhus, derefter i Viborg.

Inddelingen i 2 Generalkommandoer bibeholdtes herefter indtil 1922.

Under Verdenskrigen fra 1914—18 formeredes Overkommandoen, af 1.

Generalkommandos Stab, Generalstaben og de faglige Myndigheder under den kommanderende General i 1. Generalkommando (designeret Overgene­

ral) og med Chefen for Generalstaben som Stabschef. Under Overkomman­ doen førte 2. Generalkommando Befalingen i Jylland-Fyn.

Ved Hærordningen af 1922 førteden stærke Reduktion af Hæren natur­ ligt til Nedlæggelsen af 2. Generalkommando. Samtlige 3 Divisioner (1 paa Sjælland, 2 i Jylland-Fyn) blev derefter henlagt under 1. Generalkommando, som derefter benævnedes »Generalkommandoen«.

Generalkommandostaben fik samme Sammensætning som de tidligere to Generalkommandostabe, nemlig

1 Oberst eller Oberstløjtnant af Generalstaben som Stabschef, 1 Kaptajn (Ritmester) af Generalstaben som Souschef, 2 Premierløjtnanter af Generalstaben som Adjutanter,

3 Befalingsmænd af Officiantgruppen af Generalstaben som Skrivere, samt

Personale af Forplejningskorpset og Lægekorpset under henholdsvis Generalkommandointendanten og Generalkommandolægen; end­

videre raadede Generalkommandoen over en Auditør.

Generalstaben bibeholdt sin særlige Stilling umiddelbart under Krigs­

ministeriet, men Chefen for Generalstaben var i alle Forhold vedrørende

Forarbejder til det samlede Forsvar til Lands Chefen for Generalkomman­ do en umiddelbart underlagt.

Chefen for Generalkommandoen havde saaledes faktisk to forskellige Stabe under sig:

Generalkommandostaben: i altvedrørende Kommandoen over Tropperne, Kasernering, Øvelser, Uddannelse m. v. og

Generalstaben: i alt vedrørende den umiddelbare Krigsforberedelse m. m.

Da endvidere Generalinspektørerne og Cheferne for de faglige Korps sta­

dig stod umiddelbart under Krigsministeriet, er det indlysende, at den Enhed i Hærledelsen, som skulde være en naturlig Følge af Oprettelsen af een Generalkommando for hele Landet, langfra var opnaaet.

Det er derfor forstaaeligt, at man ved Forarbejderne til den nye Hær­ ordning af 1932 satte alle Kræfter ind paa at raade Bod paa forannævnte Ulemper.

Efter Hærloven af 1932 indgaar i Generalkommandoen:

1. Generalstaben, under sin Chef, der er Stabschef ved Generalkomman­ doen, bestaaende af:

Kommandoafdelingen (i Hovedsagen den tidligere Generalkom­ mandostab) og

Generalstabsafdelingen (i Hovedsagen den tidligere Generalstab).

2. De 5 Generalinspektører (for henholdsvis Fodfolket, Rytteriet, Artille­ riet, Ingeniørtropperne og Hærens Flyvertropper), idet disse i alle Forhold undtagen Personelforhold, staar umiddelbart under Chefen for Generalkommandoen.

Endvidere varetager Cheferne for de faglige Korps (Forplejningskorpset, Lægekorpset og Dyrlægekorpset) umiddelbart under Chefen for General­

kommandoen Forretningerne som henholdsvis Generalkommandointendant, Generalkommandolæge og Generalkommandodyrlæge.

Den saaledes ved Hærordningen af 1932 skabte Enhed i Hærledelsen er af allerstørste Betydning saavel under Fredsarbejdet som under Forholdene ved Krigsudbrud.

Til Belysning heraf skal i Korthed nævnes det Arbejde, der paahviler Generalkommandoen (se iøvrigt Afsnittet »Generalstaben«):

a. Den daglige Kommandovirksomhed over de Generalkommandoen un­

derlagte Afdelinger: Værnepligtssager, Rettergangssager, Hestevæsen, Forfremmelsesbedømmelser og iøvrigt Personelsager af enhver Art.

Administration af Kaserner, Øvelseslejre, Skydebanerog Skydeterrain.

Udarbejdelse af det aarlige Øvelsesbudget og Fordelingog Administra­ tion af de herunder hørende Pengemidler.

b. Arbejder vedrørende Hærens Organisation, Uddannelsesreglementer, Anlæg af større Øvelser, Udarbejdelse af Mobiliseringsbestemmelser og Forsvarsplaner.

Planer for Tilvejebringelse, Fordeling og Magasinering af Hærens Materiel, Udarbejdelse af Reglementer for den faglige Tjeneste (For­

plejningstjeneste, Sundhedstjeneste, Dyrlægetjeneste o. 1.).

7*

99

Planer for Hærens Forsynings- og Transporttjeneste i Krig og for Civilindustriens Medvirken under Krigsforhold.

Efterretningsvæsen (Indsamling af Oplysninger m. m.), Organisation af Meddel elses tjenesten, Brevduevæsen.

Den under a) nævnte Virksomhed paahviler i Hovedsagen Kommando- afdelingen, den under b) nævnte i Hovedsagen Generalstabsafdelingen.

I talrige Sager er imidlertid et nøje Samarbejde nødvendigt, dels mellem de to Afdelinger indbyrdes, dels mellem disse og Generalinspektørerne eller Cheferne for de faglige Korps.

Ved Samlingen af alle disse Myndigheder under Generalkommandoen er der skabt et virkeligt Grundlag for et hensigtsmæssigt Samarbejde.

Betydningenheraf træder skarpest frem, naar man holder sig Forholdene ved Fredsbrud for Øje. Ved Mobilisering formeres straks Armékomman-doen, hvori saavel Generalstaben som Artillerigeneralen, Ingeniørgeneralen og Cheferne for de faglige Korps indgaar. Det siger sig selv, at For­ meringen af Armékommandoen og dennes Virksomhed under de vanskelige Forhold ved Krigsudbrud lettes i meget betydelig Grad derved, at de for­ skelligeMyndighederm. fl. allerede i Fredstidharstaaetisnævert indbyrdes Samarbejde under den kommanderende General.

Som tidligere nævnt har Generalkommandoen som Hærens øverste Kom­ mandomyndighed ikke nogen lang Historie at se tilbage paa. Naar den alligevel for alle i Hæren staar med et Præg af god gammel militær Tradi­ tion over sig, finder dette sin Forklaring i, at det i 1922 er lykkedes at forene ikke alene Kræfterne, men ogsaa Traditionerne fra 1. og 2. General­ kommando.

Ordningen af 1922 blev ikke mindst ved Generalløjtnant E. Wolffs For­

udseenhed og Indsats en Forberedelse til den Ordning, som det i 1932 lyk­ kedes den nuværende Chef for Generalkommandoen, Generalløjtnant E.

With, at gennemføre og udbygge.

Det har i tidligere Perioder været vanskeligt at opnaa politisk Tilslutning til Skabelse af en Enhedskommando i Hæren, et Forhold, som ogsaa er kendt i de fleste andre Lande og som ofte har foraarsaget stor Skade baade i Fredsarbejdet og under Krig. Det maa derfor betragtes som et glædeligt Fremskridt, at disse Vanskeligheder nu i Hovedsagen er overvundne, og at der saaledes er tilvejebragt gunstigere Betingelser for Hærledelsens frem­ tidige Virksomhedi Fred og i Krig, idet Koncentrationen i Generalkomman­ doen 1932 tillige betyder, at Fredsordningen for den øverste Hærledelse rummer de bedst mulige Betingelser for Overgangen til Mobiliseringsord­

ningen.

In document privat special-bibliotek med værker, der er (Sider 99-103)