Hertil kommer Udarbejdelsen af Reglementer, der gælderfor flere Vaaben i Forening*), samt lejlighedsvis Hærorganisationsarbejder.
Generalstaben foranlediger desuden krigshistoriske Værker udgivet; af saadanne er enkelte udsendt med Navngivelse af Forfatteren (Generalløjt
nant A. P. Tuxen m. fl.).
Efter at Generalstaben i 1932 er blevet optaget i Generalkommandoen, besørger den tillige hele dennes daglige Administration. Dette Arbejde til
falder i Hovedsagen den ene af Generalstabens Afdelinger, Kommandoaf delingen, medens den anden, Generalstabsafdelingen, har med den oven for nævnte snævrere Krigsforberedelse at gøre.
Hvad enten en Hær er stor eller lille, maa Generalstaben udstrække sine Undersøgelser til alle de Omraader, der har Betydning for Krigsforberedel sen. Til de Arbejder, hvortil man i Udlandet raader over mere end 100 Officerer, har vi herhjemme (Maj 1934) kun følgende Personale:
1 Generalmajor,
2 Oberster eller Oberstløjtnanter, 4 Kaptajner og
9 Kaptajnløjtnanter, hvortil kommer som Skrivere
10 Befalingsmænd af Officiantgruppen.
Det siger sig selv, at der under disse Forhold maa stilles meget store Krav til Generalstabspersonalets Arbejdskraft, Krav, som Personalet altid har sat en Ære i at opfylde.
Foruden det her nævnte Personale findes der tillige et Generalstabsper
sonale ved Divisionsstabene, der ligeledes har en meget betydelig over
vejende administrativ Virksomhed.
I Krigstidindgaar Generalstabspersonalet i de højere Stabe,hvor det kom mer til at fungere som de kommanderende Chefers nærmeste og vigtigste Hjælpere og Raadgivere under Operationerne. Fordringerne til General stabsofficerernes Ydeevne og Udholdenhed stiger herved langt ud over den Grænse, som uindviede vilde være tilbøjelige til at sætte som den yderste.
Dag og Nat maa de uden at trættes kunne være i Virksomhed for at forudse og i Tide træffe enhver Foranstaltning, der kan bringe Operationerne et heldigt Skridt fremad og holde Forsyningstjenesten i et fast og gunstigt Spor. En opererende Hær er som en stor Maskine, hvor mange smaa Hjul skal gribe ind i hinanden. Det er Gcneralstabsofficerernes Opgaver at holde disse Hjul i gensidig og rigtig Indgriben, saaledes at Maskinen kan holdes i Gang uden Friktion: de skal med andre Ord bringe alle Enheder og Organer til at samvirke. Derfor maa de heller aldrig tage Hensyn til deres egen Person, men kun arbejde for deres Chef, hans Beslutninger samt det heles Vel. En saadan selvfornægtende Rolle kalder paa de smukkeste og bedste Karakteregenskaber hos Generalstabsofficeren.
*) Reglementerne for de enkelte Vaaben udarbejdes af det paagældende Vaabens Generalinspek
tør under Samarbejde med Generalstaben.
Proviantgaarden.
Den Udvikling, der i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede fandtSted paa Hærvæsenets Omraade, medførte efterhaanden, at der opstod Trang til at komme ud over den Improvisation, der hidtil havde fundet Sted indenfor Hærledelsen derved, at Feltherrens nærmeste Hjælpere ikke var en i Fredstid uddannet Stab, men kun et Antal Officerer, der tildeltes ham i det paagældende Felttog, og hvoraf alene »Generalkvar- termesteren« allerede i Fredstid havde et særligt Virkeomraade som Leder af Bygnings- og Fæstningstjenesten.
Efter en Række orienterende Forsøg oprettedes da —ved Forordning af 20. Januar 1808 — Generalstaben
som en allerede i Fredstid organise ret Institution.
Generalstaben inddeltes i General
adjutantstaben og Generalkvarter-mesterstaben, hvis Chefer hver for sig stod umiddelbart under den højstkommanderende General.
Generaladjutantstabens Virksom hed omfattede navnlig Behandling af alle Personelanliggender samt operative Spørgsmaal, hvorunder Tilvejebringelsen af de for dette Øje med fornødne Oplysninger. Under Generaladjutanturen hørte end videre »Generalstabens Bureau«, der behandlede de egentlige administra
tive Sager. \
Generalkvartermesterstaben skulde tilvejebringe topografiske og statisti ske Oplysninger om Terrain og Befolkning m. v., føre Tilsyn med Anlæg og Brugbarhed af »Kommunikationerne«, for saa vidt angik disses militære Betydning; desuden var saadanne Emner som Ordning af Marcher, Ind kvartering og Forplejning m. v. henlagt under Generalkvartermesterstaben.
Endelig havde Generalkvartermesteren en særlig Virksomhed derved, at han skulde forestaa Generalstabsofficerernes Undervisning og Uddannelse, der omfattedebaade militære og civile Fag.
Tilgangen til Generalstaben skulde skaffes ved Udvælgelse blandt de Officerer, der ansaas for bedst egnede til denne specielle Tjeneste, uden at der var fastsat nogen særlig forberedende Undervisning som Betingelse for Adgangen.
I 1830 oprettedes imidlertid den kongelige militære Højskole som Fælles
skole forArtilleriet, Ingeniørkorpset og Generalstaben, saaledes at Afgangs eksamen fra denne Skole fremtidig skulde være en Betingelse for Adgang til Generalstaben.
Den Tilbøjelighed til at lade de tekniske og de naturvidenskabelige Un dervisningsfag trænge de rent militære Fag i Baggrunden, saaledes som dette allerede tidligere i nogen Grad var sket indenfor Generalstaben, blev nu af Hensyn til de to Specialvaaben end mere fremtrædende. Da det paa
103
dette Tidspunkt bestemtes, at Generalstaben skulde udgive et topografisk Atlas over Danmark, grundet paa egne Opmaalinger, blev Geodæsien et fremtrædende Fag ved Generalstabsofficerernes Uddannelse, hvorved Vil-kaarene for den egentlige Generalstabsuddannelse yderligere forringedes.
I 1839 gennemførtes enbetydeligÆndring i Generalstabens Organisation, idet Generaladjutantstaben udskiltes, medensdens Bureau blev til »Bureauet for Arméens Kommandosager«. Dette Bureau’s tidligere Benævnelse (»Ge neralstabens Bureau«) overgik til et i 1816 ved Generalkvartermesterstaben oprettet Bureau (Generalkvartermesterens Bureau), hvorunder var henlagt Naturalforplejnings- og Indkvarteringsvæsenet m. v., Generalstabens Bog-og Kortsamling samt Arkiv. Fra nu af var Generalkvartermesteren den egentlige Leder af Generalstaben.
Den Omorganisation, der her paabegyndtes, fik sit endelige Udtryk under den storeHærreform i 1842, idet Generalstaben da antog en Form, der i alt væsentlig bevaredes til de seneste Aars Ændringer.
Generalstaben dannede herefter et Korps med Generalkvartermesteren som Chef og med følgende Bestanddele:
Generalstabens Bureau — med ovennævne Virkeomraader, Taktisk Sektion til Udførelse af militære Rekognosceringer og over
hovedet alle strategisk-taktiske Arbejder samt
Topografisk Sektion til alle topografiske Opmaalinger samt Udgivel
sen af Kort over Landet.
Desudenfordeltes en Del af Generalstabens Officerer tilvisseoverordnede Myndigheder.
Samtidig med denne Omorganisation indførtes der ogsaa nye Bestemmel ser for Generalstabsofficerernes Uddannelse og for Tilgangen til General
staben, Bestemmelser, i hvilke man sporer gryende Forstaaelse af Betyd
ningen af Vekselvirkningen mellem Stabstjenesten og Geledtjenesten, idet der fastsattes Bestemmelser for, at en grundig Geledtjeneste var en Betin
gelse for overhovedet at kunne opnaa Adgang tilGeneralstaben, ligesom visse Forfremmelser inden for denne skulde medføre, at vedkommende atter traadte ind i sit Vaaben.
Disse Foranstaltninger betød et stort Fremskridt, som dog i væsentlig Grad modvirkedes derved, at man stadig lod den topografiske Tjeneste bevare Overvægten over den rent militære Virksomhed. Efter forskellige Overvejelser henlagde man (i 1856) den topografiske Tjeneste under Fi
nansministeriet og ophævede (i 1858) Stillingen som Chef for General staben.
Den saaledes indførte Ordning vakte dog ret hurtigt Betænkeligheder, som fik yderligere Næring, da det i Krigen 1864 viste sig, at man i høj Grad savnede unge Officerer med egentlig Generalstabsuddannelse. Inden Krigs-aarets Udgang genindførtes daogsaa i det væsentlige den før 1856 gældende Ordning.
Allerede 3 Aar efter — ved Hærloven af 1867 — kom Generalstaben atter i Støbeskeen, hvoraf den fremtraadte i en Form saa holdbar, at man maa
sige, at det ikke var militære Hensyn, der i 1928 foraarsagede den næste virkelige store Ændring.
Ved Ordningen af 1867 blev tidligere Taktisk og Topografisk Sektion omdannettil henholdsvis Taktisk og Topografisk Afdeling*). Den topogra fiske Tjeneste, der, som i det foregaaende nævnt, næsten havde overvældet den rent militære Tjeneste, fik nu ved Topografisk Afdelings Organisation tildeltsit mere begrænsede
Om-raade og blev derved ude af Stand til fremtidig at hemme den egentlige Generalstabsvirk
somhed.
Uddannelsen af Officerer, der ønskede at indtræde i Ge neralstaben, blev henlagt til en særlig Klasse, »Stabsafdelin gen«, ved den samme Aar op rettede Officersskole.
Med den saaledes fastsatte Ordning havde Generalstaben faaet fast Grund under Fødder ne, og der begyndte nu en rig Udviklingsperiode, hvor man stedse søgte at være paa Højde med den Fremgang, der fandt Sted i Udlandet. Banebrydende paa dette Omraade var General major A. A. B. Kühnel, der i Aarene 1897—1903 var Chef for Taktisk Afdeling og fra 1903 til 1905 Generalstabschef.
Som Led i denne Udvikling
skal nævnes, at Taktisk Afdeling i 1903 inddeltes i 4 Bureauer med følgen
de Virkeomraader:
Generalmajor A. A. B. Kühnel.
I. Bureau: Mobiliseringssager,
II. » Efterretningsvæsen (heri Studier vedrørende fremmedeHære), III. » Operations- og Trafikvæsen,
IV. » Fæstningsvæsen.
Efter Vedtagelsen af Hærloven 1909 oprettedes ved kgl. Resolution Gene
ralstabskvarteret til Varetagelse af Mobiliseringssagerne samt Generalsta bens Personeladministration, hvorefter de øvrige to Afdelingers Sammen
sætningi 1910 fastsattes saaledes:
Taktisk Afdeling: Efterretningssektion, Operationssektion, Trafiksektion, Fæstningssektion.
*) Vedrørende Topografisk Afdeling se Geodætisk Institut (i 2. Bind).
105
Topografisk Afdeling: Administrationssektion, Geodætisk Sektion, Topografisk Sektion, Teknisk Sektion.
I Sikringsperioden 1914—19 indgik Generalstaben sammen med 1. Gene
ralkommandos Stab som Overkommandostab i den da oprettede Overkom mando. I denne Periode virkede Generalmajorerne B. P. Berthelsen, E.
Wolff og E. O. N. Castonier som Generalstabschefer.
Hærloven af 1922, der nedlagde Københavns Landbefæstning, gjorde Fæstningssektionen overflødig, hvorefter Trafiksektionen blev til en For
synings- og Transportsektion.
Ved Lov af 31. Marts 1928 udskiltes den topografiske Visksomhed fra Generalstaben og henlagdes under det nyoprettede Geodætisk Institut, der blev en selvstændig Institution umiddelbart under Krigsministeriet.
Endelig afskaffede Hærloven af 1932 Generalstaben som selvstændig Institution direkte under Krigsministeriet, idet den fra nu af indgaar i Generalkommandoen som dennes Stab. Ved denne Organisationer der blevet bragt Overensstemmelse mellem Generalstabens Stilling i Fred og i Krig.
Som en Følge afKommandoafdelingens Oprettelse (jfr. Side 72) ophæve
des Generalstabskvarteret.
Ifølge Sagens Natur er Generalstaben en Institution, hvis Virksomhed foregaar i det stille, men det vil let förstaas, at Nutidens komplicerede Krigsførelse, hvor praktisk talt enhver Gren af Samfundet vil faa sin Op
gave at løse, kræver et stadigt og indgaaende Studium. Dette Arbejde paa Generalstabens egen Dygtiggørelse maa der altid lægges den største Vægt paa. Det foregaarved Siden af Dagens Gerning, men navnlig paa de aarlige Generalstabsrejser, hvor Operationer i de forskellige Egne af Landet gøres til Genstand for Behandling.
Paa Generalstabsøvelse 1933.