FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
19. BATAILLON
AF
KAPTAJN G. A. ALBERTUS
D
en 1. Januar 1790 oprettedes 1. Bataillon let Infanteri, idet den dog V Dage senere fik Navnet ændret til I. sjællandske Bataillon let Infanteri— Bataillonens første Mandskab kom dels fraden opløste 1. frederikshavn ske Bataillon, dels 10 Over jægere og 30 Jægere, der var overkomplette vec sjællandske Jægercorps.
Bataillonen var delt i 4 Kompagnier, og dens Krigsstyrke var: 16 Office
rer, 32 Underofficerer og 416 Underkorporaler og menige, desuden var dei til hvert Kompagni knyttet 2 Valhornister eller Halvmaaneblæsere.
Bataillonen blev indkvarteret i Citadellet Frederikshavn (Kastellet). Der uddannedes som Jægerbataillon, d. v. s. især som Skytter og til Optræden spredt Orden.
1. Februar 1801 blev Bataillonen sat paa Krigsfod og den 21. Marts for lagt til Amager. Her forblev den til den 8. August, da den igen rykkede inc i Kastellet.
Den 24. Juni 1803 afgik Bataillonen til Holsten for at indgaa i Grænse detachementet, der stod under Kronprinsens Kommando, senere overgil Bataillonen til Avantgarden under General Ewald og laa som Neutralitets vagt langs den holstenskeGrænse, dels mod Hamborg, dels mod Lübeck.
Midt i August 1807 faar Bataillonen Ordre til at rykke tilbage til Sjæl land. Paa denne Tur, der gik over Fehmern, Lolland og Falster, kom de den 2. September til en lille Fægtning, idet Bataillonens 1. Kompaghi fr:
Kysten beskød en Jagt, som var blevet erobret afnogle engelske Marinesol dater fra en ud for Fehmern liggende engelsk Fregat. Englænderne maatt«
paa Grund af Beskydningen forlade Jagten og sejle bort i deres egne Baade Fra Oktober 1807 laa Bataillonen som Strandvagt i Hovedsagen lang, Sjællands Kyst fra Skovshoved til Humlebæk.
Fra den 20. Januar 1808 kaldes Bataillonen »Sjællandske Skarpskytte korps« og komtil at bestaa af2 Batailloner, nemlig 1. Bataillon, der forble1 paa Sjælland, og 2. Bataillon, den »annekterede«, som skulde være For stærkningsbataillon; denne laa i Jylland med Samlingssted i Aarhus.
En Dag i Juni Maaned deltog Mandskabet af Korpsets 1. Bataillon i ei Skydefægtning mod en svensk Kanonbaad udfor Vedbæk.
Den 24. April 1809 blev Korpset trukketind til Kjøbenhavn, hvor det for blev, indtil det i Begyndelsen af 1810 blev lagt ud paa Amager.
Den 6. Maj 1811 afmarcherede Korpset til Køge, hvor det laa i skiftend Kantonnementer indtil 1813 og blev anvendt som Strandvagter paa forskel lige Steder af Kysten lige fra Køge til ned imod Vordingborg. Herfra ble det beordret tilover Falsterog Lolland at gaa til Bogense.
Den 27. December var begge Korpsets Batailloner samlet i Svendbors hvorfra de den 28. December marcherede til Bogense, her udstilledes de Strandvagter Vest for denne By.
A f standsmaaling.
En af de første Dage iJanuar 1814blev Korpsets 1. Bataillon beordret til Egnen om Wedellsborg, hvor den udstillede Strandvagter fra Tybrind Vig til Emtekjær.
Efter Fredsslutningen den 14. Januar 1814 blev Korpsets 2. Bataillon op løst, og den 18. Juni afmarcherede 1. Bataillon til Kastellet, hvortil den ankom den 24. Juni — 11 Aarsdagen for dens Udrykning herfra.
Den 25. Januar 1816 ændredes Navnet til Jydske Jægercorps. Dens Be væbningvar: 1. GeledGeværmed Bajonet, 2. Geled Riffelmed Hirschfänger.
Den forblev indkvarteret i Kastellet.
Den 13. Juni 1842 blev Bataillonen forlagt til Nyborg og fik ændret Nav net til 3. Jægercorps.
Da Hæren i 1848 rykkede ned i Sønderjylland for at bekæmpe Slesvig-Holstenernes Oprør, dannede 3.
Jægercorps sammen med 12. lette Bataillon Avantgarden, og det var Korpsets 4. Kompagni, der den 8.
April under Rekognosceringen mod Bov løsnede Treaarskrigens første Skud.
Eftermed megen Hæder athave kæmpet ved Bov den 9.April,ryk
kede Korpset til Slesvig, og den 23. April dækkede Korpset i Ho vedsagen den danske Hærs Tilba
getog til Flensborg.
Den 28. Maj deltog Korpset i Kampene ved Dybbøl, Stenderup og Nybøl og den 5. Juni ved Dybbøl.
Den 30. Juni deltog Korpset i Fægtningen under Tilbagetoget fra Haders lev til Kolding.
Efter Fjendtlighedernes Afslutning i 1848 kom Korpset en kort Tid til
bage til sin Garnison i Nyborg, men i April 1849 stod det atter i Sønderborg ogdeltog den 3. og 13. April i Fægtninger i Sundeved.
Den 22. April ankom Korpset over Fyn til Gudsø og deltog den 23. April i Kampen ved Kolding.
Den 4. Juli stod Korpset i Fredericia for at deltage i Udfaldet fra denne By den 6. Under dette Udfaldvar Korpset meget virksomt og erobrede bl. a.
hele den slesvig-holstenske Artilleriparkved Heise Kro.
Efter en 3 MaanedersHviletidi Garnisonen blev Korpset midt i December 1849 overført til Als, hvor det blev, indtil Hæren midt i Juli 1850 brød op 3g rykkede mod Syd.
I Slaget ved Isted den 25.—26. Julidannede Korpset venstre Sidedækning )g kæmpede i Terrainet omkring Nørre Farensted og ned mod Vedelspang.
Den 12. September deltog Korpset i Kampen ved Mysunde og den 14.
Novemberi en mindre Fægtning ved Møhlhorst.
Den 9. Januar 1860 skiftede Korpset Navn til 19. Infanteribataillon for len 1. December 1863 at blive udviklet til 2 Batailloner under Navnet 19.
nfanteriregiment.
13*
195
Røgsløring over Vand.
Under Krigen 1864 deltog Regimentetnæsten ikke i nogen Fægtning. Det afgik i Begyndelsen af December 1863 til Sydslesvig til Egnen omkring Husum og Frederiksstad, og i Begyndelsen af Januar 1864 indgik det i Besættelsen af DannevirkestillingensCentrum i og Syd for Byen Slesvig.
Efter Rømningen af denne Stilling førtes Regimentet ad Søvejen til Fre
dericia, hvorfra det den 12. Februar blev dirigeret til Kolding. Senere gik det tilbage til Fredericia og deltog her i Forposttjenesten. Et halvt Kom pagni deltog den 27. Marts i en Ekspedition til Assendrup.
Den 28. Marts deltog Regimentets 2. Kompagni i en Rekognoscering mod Stoustrup og Erritsø.
Efter Fredericias Rømning den 28. April overførtes Regimentet til Vend
syssel, hvor det forblev, til det i Begyndelsen af Juli igen førtes tilbage til Fyen. Her forblev Regimentet til Krigens Slutning, og den 19. November kom det attertilbage til sin Garnisonsby Nyborg.
Den 11. Februar 1865 ændredes Navnet igen til 19. Infanteribataillon, og den 1. Oktober fik den sin nuværende Betegnelse: 19.Bataillon.
Ved Hærordningen af 1909 blev Bataillonen forlagttil Vordingborg, hvor til den blevoverflyttet den 22.Januar 1913.
UnderSikringsstyrkeperioden 1914—1918 afgavBataillonen paa Skiftmed 7. Bataillon Besætning til Haarbølle Batteriet paa Møen, Brovagten i Nykø bing F., Orehoved Færgevagt og Masnedøfortet. Fra Midten af Januar til Slutningen afMarts 1919 var Bataillonens 2. Kompagni paa Grænsevagt ved den tyske Grænse Østog Nordøst for Ribe.
Ved Hærloven af 1922 blev Bataillonen Reservebataillon ved 5. Regiment, indtil den igen ved Hærloven af 1932 blev Liniebataillon.
Legater: Oberst A. P. Christensens Legat for afskedigede faste Underofficerer ogligestillede ved 19. Bataillon eller Enker efter saadanne eller forældreløse Børn af saadanne. 200 Kr. i Portioner paa indtil 100 Kr. (K. f. H. B 9/1920).