FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
18. BATAILLON
AE
KAPTAJN J. W. G. NORRIE
Navne: Jægercorpset i Sjælland, 1. Maj 1785. Sjællandske Jægercorps 1789. 2.
Jægercorps, 1. Juli 1842. 18. Infanteri-Bataillon, 3. Januar 1860. 18. Infanteri- Regiment, 1. December 1863. 18. Infanteri-Bataillon, 6. Februar 1865. 18. Bataillon, 1. Oktober 1867.
^Ted kgl. Resolution af 7. Januar 1785 oprettedes 2 Jægerkorps, hvoraf
▼ det ene i Sjælland.
Styrke: 5 Officerer, 22 Underofficerer og 193 Mand hvervede i Dan-nark, Nordtyskland, Bergen Stift. De skulde have god Exterieur, skulde unne skyde, maatte ikke have løbet Spidsrod, og skulde nogen straffes [ermed, skulde han overføres til Kronborg-Bataillon, og da denne hævedes,
;ives Løbepas. Ved Siden af militær Uddannelse undervistes Mandskabet i lathematik og Skovbrug for efter en Eksamen at kunne ansættes i Skov
æsenet.
Indkvarteret iHelsingør.
Paa Grund af Krigen med Sverige blev Korpset 22. August 1788 udvidet il 4 Kompagnier med ialt 638 Hoveder. Det skulde patrouillere langs Kysten
^ord og Syd for Kronborgog herunder yde Toldvæsenet Hjælp.
Fra 1790 fik Sjællandske Jæger Corps 20 Landrekrutter.
4. Oktober 1799 forøget med 2 Grenaderkompagnier.
Under Englændernes Beskydning af Kronborg 1801 udmærkede Over- æger Lyncke sig og blev dekoreret med en Sølvmedaille.
1803 afgaves Grenaderkompagnierne til Marinekorpset.
ii
161
Samme Efteraar overførtes Sjællandske Jæger Corps til Holsten, først Reserven, derefter i Avantgarden under General Ewald, senere i 3. Fod brigade.
Efter Erobringen af København 1807 overført til Sjælland.
25. April 1808 forøget med en Bataillon paa 5 Kompagnier, der stod Jylland. Af denne deltog Kompagniet Falkenskjold i Glückstadts For svar 1813.
7. Februar 1809 forøget med et Skarpskyttekompagni, der straks indlem medes i Jydske Skarpskyttekorps. Korpsets I Bataillon opholdt sig pa;
Sjælland undtagen 1809—11 og 1813—14, da den stod paa Fyn.Efter Kieler
Kampen ved Oversø den 24. April 1848.
Freden permitteredes I Bataillons Mandskab, 01
Skarpskyttekompagniet opløstes.
Ved Hærloven 1816 for meredes Sjællandske Jæ ger Corps med 1 Batailloi paa 4 Kompagnier og ei annekteret Bataillon mei 800 Mand, men udei Befalingsmænd. Samtidij forlagt til Citadellet Fre derikshavn sammen med Jydske Jæger Corps under Kongens direkte Kom mando undtagen 1832—34, da den senere Kong Frederik den VII var Che for Jægerbrigaden.
1821 Rekrutter fra Vejle, Aarhus og Ringkøbing Amter. Fra 1824 fr:
Nordsjælland, de saakaldte »Kulsviere«, der dannede Stammen til 1923 1842 forlagt til Helsingør.
Dets 4 første Aargange dannede Krigsstyrken, de 4 næste indgik i 1 Reserve Jæger Corps, derefter 8 Aar i Forstærkningens Fastmandsklasse.
3. Livregiments Bibliotek købtes og er stadigt i Bataillonens Officerer:
Eje.
Ved Oprørets Udbrud overført til Als i Flankekorpset. Deltog i Kampei ved Bov, rensede derefter Angel. Overført til 2. Brigade. Paa Forpost ve<
Slesvig-Slagets Begyndelse og var derfor forrest under hele Slaget, mei ikke samlet.
Paa Forpost om Natten. 24. April Arriérgarde ved Oversø, hvor det i J Timer kæmpede med en Overmagt paa tilsidst 5000 Mand.
Chefen faldt. Det halve Korps maatte overgive sig, Resten naaede tilbag«
til Als, hvor 2. Jæger Corps reorganiseredes.
Under Vaabenstilstanden i Helsingør.
Fra December paa Als i Brigaden de Meza (senere P. Ræder).
3.—6. April 1849 deltaget i Kampene i Sundeved, derefter Vagt paa Als UnderUdfaldet fra Fredericiai Avantgardens 1. Træfning. Deltog i Egum Skansernes Erobring. Under Vaabenstilstanden i Helsingør.
Fra December paa Fyn, fra Juni i Jylland.
Under Felttoget 1850i 4. Brigade, der var Avantgarde under Kampene ve<
Helligbæk, hvor 2. Jæger Corps generobrede det tabte Forpostterrain. Under Hovedslaget var Brigaden i Reserve, indtil Meldingerne indløb fra Øvre-Stolk. Sattes ind til Understøttelse af 2. Division; men naaede først frem, da vore havde taget Isted. Under Forfølgelsen rensede 2. Jæger Corps Thier garten og Pølhegn. Deltog i Træfningen ved Stenten Mølle. Resten af Felt
toget paa Forpost ved Dannevirke.
I de tre Krigsaar mistede 2. Jæger Corps 175 døde og saarede, det største Tab nogen Afdeling havde, samt 506 Fanger. 2. Jæger Corps havde 87 fri villige, hvoraf 10 blev Officerer.
I Januar 1851 afmarcheret til Helsingør.
August 1852—September 1857 i Glückstadt, derefter i København.
3. Januar 1860 ophævedes Jægerkorpsene og fik Fane, Nummer, Uniform og Eksercerreglement som Infanteribataillon.
December 1863 formeret som Regiment.
Sammen med 3. Regiment i 2. Brigade (Vogt, senere Kauffmann).
Ved Krigens Udbrud bevogtede Regimentet Ejderkanalens østlige Del og kom derved straks i Fægtning den 1. Februar 1864. Gik tilbage til Mysunde, som Regimentets I Bataillon holdt besat, medens II Bataillon bevogtede Slien ved Fy sing.
Afslog næste Dag Prins Friedrich-Carls Angreb paa Mysunde med den Preussiske Division.
Den 7. Februar i Arriéregarden under Tilbagetoget til Dybbøl, i hvis For
svar det derefter deltog.
22. Februar blev dets Forposter angrebet fra Broager og Nybøl. I Batail lons Forpostkompagni blev sprængt ved Bøffelkobbel, men Resten af Batail
lonen standsede Fjenden ved Avnbjerg.
Den 18. April i Brohovedet, hvor Fjendens Angreb afvistes. Efter at Hæ ren vartrukket over til Als, forlod Regimentet som sidste Afdeling Sønder jyllands Fastland.
29. Juni arbejdede I Bataillon langs Kysten af Kjær Halvø, medens II Bataillon stod som Reserve ved Ulkebøl. Brigaden blev hurtigt samlet og havde god Fremgang. Men Fjendens Overmagt var for stor og hans Vaaben for gode, og efter en meget blodig Kamp i Kær By maatte den vige til Ulke
bøl, hvorfra dengik tilbage til Kajnæs. Næste Morgen overført til Fyn.
I Juli gik Regimentet til København. Dets Tab af døde og saarede var 454, ligesom i Treaarskrigen det største Tab nogen Afdeling havde. Des uden mistede det 666 Fanger og savnede. Af Frivillige havde Regimentet 4 svenske Officerer og 1 svensk Læge samt 265 Underofficerer og menige.
Heraf faldt 9, 1 døde af Sygdom.
8 Aspiranter og værnepligtige blev Officerer.
1868 tilbage til Helsingør og indkvarteredes paa Kronborg.
1881 indgaaet i 2. Regiment.
Ved Bataillonens 100 Aars Jubilæum samledes en stor Portrætsamling, der stadig vedligeholdes.
Fra 1909—22 to Trediedele af Mandskabet fra Nordsjælland, Resten fra Aarhus Amt.
Ved Udbruddet afVerdenskrigen 1. August 1914 til Bevogtning paa Ama
11»
163
ger. Senere skiftevis i Nordsjælland, Grevelejren, Amagerlejrene og Hel singør til Vagt og Arbejde i Stillingerne om København.
1. Oktober 1923 forlagt til Sønderborg, hvor den overtog Sønderjydsk Kommando I Bataillon.
Mandskabet fra Sønderjylland og sydligste Nørrejylland.
Bataillonen er indkvarteret paa »Bataillonskasernen«, den sydligste Del af den tidligere tyske Marinekaserne. Eksercerplads paa Ladegaardens Mar ker opad Sønderskov.
Skydebaner: de tidligere tyske Marineskydebaner, forberedende Fægt ningsskydninger m. m. skydes paa det fredede Terrain paa Arnkiløres Nordende.