FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
1. BATAILLON
AF
KAPTAJNLØJTNANT A. E. G. KLEIN
V
ed Afslutningen af den prøjsiske Syvaarskrig 1756—63, hvor Danmark, dækket af sin ved Sydgrænsen staaende Hær, havde været Tilskuer til det blodige Drama, der udspilledes i Europa, indtraf der pludselig en Begi venhed, der kundevære blevet meget alvorlig forvort Fædreland.CzarPeter III, derved Nytaarstid 1762 besteg den russiske Trone, nærede som tidligere Hertug af Holsten-Gottorp et glødende Had til alt, hvad der var dansk. Efter Freden med Prøjsen sendte han en Hær paa 40.000 Mand mod Danmark for at erobre Slesvig.
Den franske General Louis Greve St. Germain, der var indkaldt for at reorganisere vor Hær, fik Overkommandoen over denne og rykkede ned i Mecklenborg for at møde Russerne. Hele Angrebet paa Danmark blev som bekendt ikke til noget, fordi Czar Peter blev styrtet og kort efter myrdet, men Episoden gav Anledning til, at St. Germain, der havde faaet Øje paa en Masse Skavanker ved den for Størstedelen af udenlandske Tropper be-staaende hvervede Hær, indgav etForslag tilOmorganisation af Hæren, idet han navnlig ønskede den gjort mere national.
7. December 1763 oprettedes efter kongelig Ordre »Danske Livregiment til Fods« (nuværende 1. Bataillon). Regimentet blev organiseret af den ansete norskfødte Oberstløjtnant af Garden Christian Ulrich von Sundt, os dets første Chef blev Oberst Carl, Prins til Hessen-Cassel.
Det havde uden Tvivl været St. Germains Hensigt, at Regimentet skulde have haft dansk Mandskab, og det fik ogsaa en god Stamme af Danske og Nordmænd fra den formindskede Garde, men da det straks havde 185 vakante Numre, maatte Regimentet ligesom de øvrige hvervede Infanteri regimenter ty til Hvervning, særlig i Tyskland.
af alle Infanteriregimenter.
Danske Livregiment til Fods. — Kompagnifane (ca. 1785), slraagul
med røde Tunger.
Regimentet, der fik Garnison i København, blev efter Tidens Skik og Snig indkvarteret hos Byens Borgereunder saa elendige Forhold, at General
»t. Germain krævede Opførelse af Kaserner. Efter megen Modstand, især fra kjøbenhavns Magistrat, paatog denne sig omsider at opføre den nuværende Sølvgadens Kaserne. Hæren maatte dog selv levere Arbejdskraften, og Danske Livregiment« og »Norske Livregiment«, som skulde indkvarteres i len nye Kaserne, kom derfor ogsaa til at bære de største Afgivelser til Tagt og Arbejde under Opførelsen. — 1767 afløste Prins Friedrich af lessen-Cassel, en yngre Broder til Prins Carl, denne som Chef for Regimentet, som regnedes for det fornemste
1771 stod endelig Sølvgadens Kaserne fær
lig til Brug, og de to Regimenter, der havde æret med til at bygge den, fik Ret til stedse t bo paa Kasernen. Det forhindrede dog kke, at begge Livregimenterne 4 Aar senere
tter blev kommanderet ud i Byen. 1769 vertog Oberst Herluf Trolle, en Ætling af iøhelten, Kommandoen over Regimentet, nen da han døde Aarct efter, blev Oberst
^alkenskjold Chef. Denne var særlig begun-tiget af Struensee og blev fængslet samtidig ned denne. I den paafølgende Tid kom der idt mere Ro over Forholdene. Tysk afskaf-edes baade som Kommando- og Skriftsprog
Hæren.
28. Maj 1784 forlægges Regimentet til
lelsingør, men allerede Aaret efter forlægges det igen til København.
Prins Christian August til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg bli- ær nu Chef for Regimentet, men afløses allerede faa Maaneder efter, den
!. November 1787, af sin ældre Broder Prins Frederik Carl Emil til Slesvig-lolsten-Augustenborg. Regimentet havde stadig Vanskeligheder med sit ivervede Mandskab, men Forholdene bedredes meget ved, at al udenlandsk ivervning endelig i 1802 blev afskaffet.
Under Slaget paa Reden 2. April 1801 holdt Regimentet Volden mellem Sølvgadens Kaserne og Kastellet besat, men mange af dets Folk deltog fri-dlligt i Kampen til Støtte for Marinen. Regimentets Tab var 11 døde og 3 iaarede. 1803 indfører en ny Hærordning, at Regimentet aarlig faar 250 Rekrutter, der møder i 2 lige store Hold og efter 10 Ugers Eksercerskole msættes til Tjeneste i 2 Aar. Hermed var Hvervningen fuldstændig ophørt.
Under Belejringen af København 1807 er Regimentet ved sin Livbataillon epræsenteret i den Styrke, der foretog et resultatløst Udfald fra Østerport nod et fjendtligt Batteri ved Svanemøllen. — I de bekendte Udfald fra kastellets Norgesport mod Classens Have deltog Regimentet med hele sin Styrke.
Den nye Hærplan af 1808 tildelte Linieregimenterne hvert 2 Forstærk- lingsbatailloner, de saakaldte annekterede Batailloner, der dannedes af det
idligere Landeværns yngste Aargange.
10
145
1. Livregiment til Fods. — Kom
pagnifane (ca. 1810), straagul med røde Tunger.
Danske Livregiment, der saaledes nu havde 4 Batailloner, laa paa Kyst vagt paa Sjælland under hele Perioden 1807—1814. Et lille Detachement al Regimentet deltog i Bekæmpelsen af de spanske Regimenters Opstand Roskilde, medens dets 1. og 2. Bataillon en Overgang indgik i et Landsæt ningskorps mod Sverige.
Regimentets Fane var paillefarvet med Rigsvaabnet i Midten, røde Tungei paa Siderne og Kongens Navnetræk i de 3 Hjørner. I øverstevenstre Hjørne var et lille Dannebrogsmærke.
8. November 1819 skifter Regimentet Navn og kaldtes nu »1. Livregimen til Fods«. Det bestod af 1 Grenader- og 1 Jægerkompagni samt 8 Musketer
kompagnier. Desuden hørte de 2 annekteredi Batailloner stadig til Regimentet, men Mand skabet hertil mødte kun 1 Gang aarlig ti Mønstring.
Frederik VI’s Død blev Indledningen ti en gennemgribende Omvæltning indenfo Hæren. Regimentsinddelingen og dermed d<
gamle, smukke Regimentsnavne bortfaldt. 1 Livregiment blev til »1ste Linieinfanteriba taillon«. Dens Chefvar fra 1839 Oberst E. G Onserud, der 1849 afløstes af Olaf Rye.
Hærloven 1842 afskaffede ogsaa de gamb Regimentsfaner. Alle Batailloner fik ni Dannebrog.
I Treaarskrigen finder vi 1. Bataillon over alt, hvor det gik haardest til. Den er me(
ved Bov den 9. April, og derefter deltage:
den i Slaget ved Slesvig 23. April 1848, hvo:
Bataillonen ved sin Tapperhed er lige ved at vende Slagets Udfald; førs ved Bustrup senere ved Annettenhöhe. Bataillonen havde det største Tab Slaget, nemlig 4 Officerer, 23 Underofficerer og 107 Menige. Batailloner gaar nu i Kantonnement paa Als. Rye afløses som £hef af Kaptajn Coch og kort Tid efter af Major Ræder. Under denne Chef deltog Batailloner i Kampen i Sundeved den 28. Maj. Major L. Chr. Walther blev Chef 2 Juni og førte saaledes Bataillonen i den sejrrige Kamp om Dybbøl 5. Juni Allerede 9. Juni afgaar Bataillonen, der hørte til Bülows Brigade, til de:
nørrejydske Grænse. 29. December 1848 faar Bataillonen Navnet »1. lett«
Bataillon« med samme Bevæbning, taktiske Uddannelse og grønne Uniforn som Jægerkorpsene.
3. April 1849 er Bataillonen med igen i Kampene i Sundeved, overføre«
derefter til Fredericia og deltager her i Udfaldet 6. Juli, hvor navnlig den«
Kamp om Treldeskansen er bekendt.
Endelig deltager Bataillonen i Slaget ved Isted 24.—25. Juli 1850, hvoi det navnlig er Kampene i Bøgholt og i Bøgmosen, der kastede Glans ovei Bataillonen.
Først i Slutningen af Januar 1851 afmarchere 1. lette Bataillon mec København som Maal og modtages her igen med overstrømmende
Be-Sandholmlejren.
gejstring. Bataillonen kommer atter til at ligge i Sølvfløjen paa Sølvgadens Kaserne. Fredens Gerning genoptages. Samme Aar forlægges Bataillonen til Rendsborg. 1854 bliver Oberstløjtnant C. Ph. F. Max. Müller Bataillonens Chef.
5. Februar 1855 kom Bataillonen til at hedde »1. Infanteribataillon«.
1864 finder vi Bataillonen under Navnet 1. Infanteriregiment og med Oberstløjtnant H. C. J. Beck som Chef. Kampen ved Sankelmark den 6. Februar under Tilbagetoget fra Dannevirke mindes endnu stadig af en hver gammel 1. Regiments Soldat. Efter Krigens Afslutning blev Afdelingen igen 1. Infanteribataillon for endelig ved Hærloven 1867 at faa Navnet 1.
Bataillon. Efter nogle Aar at have ligget i Helsingør rykkede denne gamle Københavnerafdeling endelig til København igen, hvor den fik Kvarter i Kastellet. Kastellet er fra nu af Københavnersoldatens og navnlig 1. Ba taillons Hjem lige til vore Dage.
I Sikringsperioden under Verdenskrigen gjorde Bataillonen, som fra 1880 sammen med 15. og 21. Bataillon udgjorde et nyt 1. Regiment, Tjeneste paa Københavns Befæstning.
Bataillonen har, som dens Historie viser, stedse baaret sit Navn med Ære og regnes stadig for en af Landets fornemste Infanteribatailloner.