FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
6. BATAILLON
AF
OBERSTLØJTNANT P. F. L. B. HINTZ
Ebersteins Regiment fra 30. November 1657; Bremers Regi ment fra 1. Maj 1665; Rosenkrantz’s Regiment fra 1672; Prin:
Christians Regiment til Fods fra 11. December 1676; Prin:
Carls Regiment fra 22. August 1695; Schacks Regiment fn 1730; Dombroickis Regiment fra 25. September 1734; Laaland ske Regiment fra 25. Februar 1737; Prins Frederiks Regimen fra 20. Oktober 1753; Prins Christian Frederiks Regiment fri 17. November 1806; Kongens Regiment fra 4. December 1839 6. Linie-Infanteribataillon fra 1. Juli 1842; 6. Infanteribatailloi fra 9. Januar 1860; 6. Infanteriregiment fra 1. December 1863 6. Infanteribataillon fra 11. Februar 1865; 6. Bataillon fn 1. Oktober 1867.
E
bersteins Regiment oprettedes ifølge en Hvervningskontrakt, der den 30 November 1657 sluttedes mellem Kong Frederik III og Feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein. Regimentet samledes i Begyndelsen af 1658 Glückstadt og bestod af 8 Kompagnier.Da Sverrig i August 1658 brød den nylig sluttede Fred med Danmark, 0£
de i Holsten liggende svenske Tropper overfaldt de danske Garnisoner, gik det i den Grad ud over Ebersteins Regiment, at kun en meget ringe Styrke blev tilbage. Den 28. September 1658 oprettede Eberstein derfor en m
Hvervningskontrakt med Kongen, og Regimentet blev atter nogenlunde fuldtalligt. Det beholdt Garnison i Holsten.
I Begyndelsen af November 1659 overførtes Regimentet til Fyn og deltog den 14. November i Slaget ved Nyborg, hvor den svenske Besætningshær paa Fyn blev fuldstændig slaaet af Feltmarskalkerne Eberstein og Hans
Laalandske Regi
ment. — Livfane (ca. 1750).
Schack. Da Regimentet kom tilbage til Holsten, belejrede det Fæstningen Tønning, der var besat af Svenskerne.
Efter Freden den 27. Maj 1660 havde Regimentet atter Garnison i Glückstadt, indtil det i 1671 blev forlagt til Fredericia.
Ved den skaanskeFejdes Udbrud i 1675 blev 4 af Regi
mentets 12 Kompagnier i Fredericia, medens Resten, for meret i 2 Batailloner, afgik til Mecklenborg og den 13.
December var med til Erobringen af den stærke Fæst ning Wismar. Næste Aar overførtes Regimentet til Skaane. Her medvirkede det ved Landskronas Belejring og deltog i Slaget ved Halmstad den 16. August. Under et tappert Forsvar ved Fyllebro led det meget store Tab og mistede sin Chef, Max Rosenkrantz. Den Bataillon, som ved Krigens Begyndelse var bleven i Fredericia, havde i
i Prins Frederiks Regiment. — j Kompagnifane (ca. 1785), gul
Dug, røde Tunger.
1676 først forrettet Tjeneste om Bord paa Flaaden og derefter forsvaret den erobrede svenske Fæstning Christianopel, som den dog maatte rømme den 22. Februar det følgende Aar.
I Begyndelsen af 1677 samledes Regimentet i København og blev forstær ket. Herefter gjorde en af Regimentets Batail-
loner Tjeneste paa Flaaden, medens en anden blevsendt til Skaane. Sidstnævntedeltog bl. a.
i Stormen paa Malmø den 25.—26. Juni og i Slaget ved Landskrona den 16. Juli. Begge Steder led Bataillonen store Tab.
1678 forstærkedes Regimentet atter saavel med udskrevne som med hvervede Folk, og i Maj sendtes en Bataillon til Norge. Den var der med til at belejre Baahus. Om Vinteren laa Regimentet i Landskrona, men efter Fre
den i Lund 1679 overførtes det til Holsten og fik Garnison i Rendsborg. 1689—1700 udleje
des en af Regimentets Batailloner til Kong Wilhelm III af England. Den anvendtes i Irland og Flandern. En anden Bataillon send
tes i November 1700 til Sachsen og derfra til Italien, hvor den med Tapperhed kæmpede i
det blodige Slag ved Luzarra. Denne Bataillon blev, paa Grund af sine store Tab, i 1703 indlemmet i en anden Afdeling og ophørte at bestaa.
To Batailloner afgik i 1701 til Flandern og vendte først tilbage 1714. De havde i disse Aar kæmpet under de berømte Førere Eugen og Marlborough og udmærket sig bl. a. ved Höchstädt den 13. Juli 1704, Ramillies den 23.
169
1810), grøn Dug, røde Tunger.
Maj 1706, Maiplaquet September 1709 og Aire 1710. — Efter Hjemkomsten deltog Regimentet i Den store nordiske Krig og vandt særlig Hæder ved Rygens Erobring 1715. Da Stralsund var faldet, lagdes Regimentet som Besætning i denne Fæstning. 1720 blev det forlagt til København. Fra Februar 1734 til December 1735 var det indlemmet i et Hjælpekorps, som sendtes til Rhinen for at hjælpe Tyskerne mod Franskmændene. 1736 flyt tedes Regimentet til Rendsborg, men 1741 kom det tilbage til København, hvor det havde Garnison til 1848, dog med enkelte Afbrydelser, idet det 1759—1762, 1803 og 1805—1807 var sendt til Holsten og 1808—1813 laa i Kantonnement paa Sjælland og Laaland.
Ved Hærloven af 1774 fik Regimentet sit nationale Mandskab fra Antvorskov, Korsør, Nyborg og Odense Amter; 1803 kom det til at bestaa af 2 Batailloner med Mandskab fra Laaland-Falster, og 1842 indskrænkedes det til 1 Bataillon, hvis Mandskab udskreves fra Aarhus og Vejle Amter.
Ved Krigens Udbrud 1848 blev Bataillonen lagt som Besætning paa Als og i Sundeved. I Maj blev den indlemmet i 2. Brigade. Batail-lonens 4. Kompagni forsvarede Batteriet Jes sen under Kampen ved Stenderup den 28. Maj.
I Vinteren 1848—49 laa 2 af Bataillonens Kompagnier i Ribe og 2 i Varde. 1849 hørte Bataillonen til Ryes Brigade. Den udmærkede sig i Træfningen ved Ejstrup den 23. April, hvor den stormede Vranderup Hovgaard og kastede Fjenden ind i Gj elballe Skov. Paa Ryes Tilbagetog kæmpede den udholdende ved Viuf den 7. Maj og ved Vejle den 8. Maj. Ved Udfaldet fra Fredericia den 6. Juli var den i Ryes Hovedtræfning, der stormede Treldeskansen.
Under Vaabenstilstanden laa Bataillonen i Fredericia. 1850 indgik den i Schepelerns Brigade og deltog den 25. Juli i dennes omgaaende Bevægelse.
Fra August til Krigens Slutning havde Bataillonen Kvarter i Husum, idet dog dens 2. Kompagni var afgivet til Frederiksstad. Den 10. Februar 1851 vendte Bataillonen tilbage til København, men allerede næste Aar afgik den til Slesvig By, hvor den havde Garnison til 1864.
I 1863 udvidedes Bataillonen til et Regiment paa 2 Batailloner. Ved Kri gens Begyndelse i 1864 stod Regimentet i Dannevirkestillingen ved Holling- sted. Efter Tilbagegangen gik det til Als og deltog i Dybbølstillingens For svar. Da Dybbøl var faldet, blev Regimentet paa Als og havde Forsvaret af den nordlige Del af Vestkysten. Den 30. Juni overførtes Regimentet til Fyn, hvor det forrettede Kystbevogtningstjeneste til Krigens Ophør.
I August afgik Regimentet til Sjælland og indkvarteredes i Køge, indtil det i November flyttedes til Aarhus. Regimentet indskrænkedes i Begyndel sen af 1865 til en Bataillon.
Siden 22. April 1865 har Bataillonen haft Garnison i Viborg.
Efter Hærloven af 1867 indgik Bataillonen i 2. Jydske Brigade og efter Hærloven af 1880 i 9. Regiment.
Under Sikringsperioden 1914—18 var Bataillonen i længere Perioder ind kvarteret i Horsens, Esbjerg og Holstebro.
Da9. Regiment vedHærloven af 1932 ophævedes, blev Bataillonen under lagt 3. Regiment.
Bataillonens Mandskab udskreves 1867—1932 i Viborg, Thisted og Ran
ders Amter, fra 1933 skerUdskrivningen foruden fra disse Amter tillige fra xAalborg Amt. Bataillonen er indkvarteret i en af Viborg Kommune opført Kaserne.
I 1842 fik Bataillonen sin nuværende Fane — Dannebrog, med Kong Christian VIH’s Navnetræk og Bataillonens Nummer. Paa 250 Aarsdagen for Bataillonens Bestaaen, den 30. November 1907, skænkede Hans Majestæt Kongen Bataillonen dens Fanebaand.
Ved Bataillonen findes et Legat paa 1200 Kr., der er oprettet af Prins Christian Frederik og Regimentets øvrige Officerer i Tiden 1806—14. Renterne uddeles til Underofficersenker.