AF
OBERSTLØJTNANT TH. THAULOW
Navne: 30. Juni 1658 Kongens Livregiment ti Fods; 5. Maj 1684 Den kgl. Livgarde til Fods 6. Juli 1867 Livgarden.
V
ed Christian IV’s Død eksisterede der i København et fortrinligt og trofast kgl. Livkompagni, Major Dewitz Livkompagni, som væsentlig bestod af hvervede Tyskere. Et andet Kompagni, Niels Lykkes Gjønge- kompagni, bestod, som Navnet antyder, af Mandskab afdet kongetro, kriger
ske og nøjsomme Folk fra Gjønge Herred i det nordøstlige Skaane. Dette Kompagni havde Frederik III’s særlige Bevaagenhed og fik af ham Aner
kendelse som kgl. Livkompagni.
Med den forestaaende Regeringsforandring for Øje, Enevældens Indfø
relse, ønskede Kongen at have paalidelige Tropper om sig, da han maatte regne med Modstand fra den gamle, danske Adel. Formodentlig mest til
skyndet af Gyldenløve besluttede Frederik III derfor at oprette et Livregi ment. Tanken hermed fremgaar af den Betegnelse, regiment de garde, som Majestæten anvendte i Udnævnelsesbrevene for nogle af Officererne. De tc ovennævnte Kompagnier blev Stammen i det nye Regiment, yderligere for øget med en Del norsk Mandskab, det hele formeret i fire Kompagnier.
Bevæbningen var dels Pike og dels Bøsse med Snaphanelaas. Regimentets Navn blev Kongens Livregiment til Fods og dets Oprettelsesdag den 30.
Juni 1658. Kort efter udvidedes det til 8 Kompagnier.
Dets første Chef blev Sønderjyden Oberst Frederik Ahlefeldt med Skaa- ningen Oberstløjtnant Niels Rosenkrantz som Næstkommanderende. Begge var djærve Soldatertyper, som var Kongen hengivne, og som begge sluttede sig stærkt til ham efter Regeringsforandringen.
Ret hurtigt fik Regimentet Ilddaaben. Under Københavns Belejring i August 1658 deltog det i flere Udfald, saaledes i Generaludfaldet den 22 August, hvorunder adskillige Befalingsmænd og Menige faldt. Med Hæder
nævnes det under Stormen Natten mellem den 10. og 11. Februar. Om Efteraaret deltog et Par af Regimentets Kompagnier i Togtet til Fyn og i Slaget ved Nyborg den 14. November 1659, der sikrede Generobringen af Fyn.
I Løbet af 1659 og Begyndelse af 1660 udvidedes Regimentet til 12 Kompagnier, hvoraf 8 laa i København og 4 i Nakskov. Efter Arvehyldnin-gen reduceredes det til 8 Kompagnier med de 5 i København og de 3 i Nakskov. 1669 stod hele Regimentet i København.
Fra første Færd lykkedes det Oberst Frederik Ahlefeldt at lægge Regi mentets Rekruttering i et saa fast nationalt Leje, at det blev muligt for hans Efterfølgere at fastholde det. I Modsætning til de andre Regimenter kom det altsaa overvejende til at bestaa af Folk fra Kongens egne Riger og Lande, og f. Eks. i 1663 talte det en Styrke paa 1223 Mand, hvoraf de 90 pCt. var fra Danmark, Norge og Skaane.
Efter Oberst Fr. Ahlefeldts Død i 1672 blev Oberstløjtnant Niels Rosen-krantz Chef, og under hans Kommando talte det 12 Kompagnier ved Ud bruddet af den skaanske Krig i September 1675. De 8 Kompagnier deltog i Felttoget i Mecklenborg, men efter Erobringen af Wismar den 14. Decem
ber s. A. vendte de tilbage til Sjælland. I Aarene 1676—78 stod Livregimen
tet i Skaane. I det blodige Slag ved Lund den 4. December 1676 mistede det Halvdelen af sin Styrke, og med den allerstørste Tapperhed deltog det der
efter i det mislykkede Angreb paa Malmø Natten mellem den 25. og 26.
Juni 1677 og i Slaget ved Landskrona den 14. Juli s. A. Efter at have kompletteret sin Styrke i København deltog Regimentets 2. Bataillon i Togtet til Rügen i September s. A., hvor den blev ganske oprevet i Januar det følgende Aar efter en heftig Kamp om Ny Færgeskanse. I Januar 1678 talte Livregimentet atter 12 Kompagnier, hvoraf de 8 i København og de 4 i Landskrona. Efter et kort, ublodigt Felttog til Holsten kom Regimentet igen til København, hvor det indgik i den almindelige Garnisonsvagttjeneste, foruden at det besatte de udvendige Poster ved Slottet. Den 18. Marts 1682 udkom et nyt Vagtreglement, hvor et bestemt Ceremoniel blev fastsat.
I 1682 udnævntes Kong Christian V’s gode Ven, Hertug Ferdinand Wil helm af Wiirtemberg-Neustadt, til Livregimentets Chef. Den kun 22-aarige unge Oberst tog med Energi fat paa at uddanne sit Kommando til et Mønsterregiment, og efter hans Indstilling bestemte Kongen den 5. August 1684, at det »herefter i alle Henseender skal anses og betragtes som Vor Garde til Fods og stedse føre og beholde Navn deraf«. Samtidig fik det Hestgardens priviligerede Stilling og Rang, stilledes direkte under Monarken og fik en ny pragtfuld gul Uniform i Stedet for sin røde. Regimentet udgik følgelig ogsaa af Garnisonsvagtparaden og gjorde udelukkende Vagt ved Slottet. 1686 udkom en ny »Vagtordonnance« for Livgardens Vagttjeneste.
Paa dette Tidspunkt bestod den af 19 Kompagnier med ialt 2000 Mand. Af disse laa 7 Kompagnier i København og Resten i Roskilde, Køge, Næstved, Holbæk og Slangerup.
Efter at 14 Kompagnier i 1686 havde været en kort Tid i Holsten i An
ledning af de gottorpske Stridigheder overførtes de 7 under Hertugen af Würtembergs egen Kommando til Irland for i engelsk Sold at kæmpe mod
9*
131
den. fordrevne Konge, Jacob IL 1692 overførtes de til Flandern. I det blodige Slag ved Steenkerke den 3. August 1692 vakte Livgarden i den Grad Beun dring, at den engelske Konge kaldte den for den bedste af sine Batailloner.
Slaget havde kostet Afdelingen 400 Døde og Saarede. Paafølgende Epide
mier ryddede yderligere op i dens Rækker, og følgelig var det ikke de gamle Kompagnier, som i 1698 rykkede hjem til Danmark.
I 1700 udbrød den spanske Arvefølgekrig. I Følge Kontrakt med England skulde Danmark atter overlade det et Hærkorps, og 1701 drog paany en Bataillon af Livgarden i fremmed Krigstjeneste. Efter mange Smaakampe kæmpedes der i 1707 ved Hochstedt, 1708 ved Oudenarde og det næste Aar
Livgarden til Fods. — Livfane (Galafane) ca. 1750. i
ved Malplaquet. — Den i Danmark tilbage
blevne Del stod ved Udbruddet af den store nordiske Krig i København. Paany kaldte det gottorpske Spørgsmaal en Del Tropper til Holsten og heriblandt Livgarden. I en Række Smaakampe erobredes den hertuge
lige Delaf Sønderjylland. Medens dette skete, gik Karl XII i Land paa Sjælland, og Kongen fandt det klogest at slutte Fred i Travendal.
I de følgende Aar førte Livgarden derfor en rolig Tilværelse. Hertugen af Würtemberg var død i 1701, hvorefter FrederikIV og efter ham de følgende Konger beholdt den direkte Kommando over Livgarden. En Oberstløjt nant var Souschef eller Regimentskomman dør. Regimentet talte da 12 Kompagnier. — 1703 fastsatte en kgl. Forord ning Livgardens juridiske Særstilling i Hæren. Ingen uden Livgardens egne Officerer maatte straffe Mandskabet, som fik deres egen Arrest paa Slots
holmen. Chefen fik direkte Referat til Kongen. 1729 fik Regimentet sin egen Eksercerplads paa Amalienborg.
1704 indførtes et nyt Eksercerreglement, og Kommandøren fik Ordre til snarest at bibringe Livgarden »en sirlig og dygtig Eksercits«, der kunde tjene som Mønster for de øvrige Afdelinger. Samme Aar udkom et nyt Vagtreglement.
I 1709 blussede den store nordiske Krig op igen. Livgarden talte da 2 Batailloner å 6 Kompagniermed tilsammen 1400 Mand, hvoraf de 1000 var fra Kongens egne Lande. Omringet paa alle Sider kæmpede den med For
tvivlelsens Mod i Slaget ved Helsingborg 1710. Det næste Aar rykkede den til Holsten for herfra at angribe svensk Pommern. Paany hævdede den sit Ry i Slaget ved Gadebusch den 20. December 1712. Et Par Aar levede Liv garden derpaa i Fred, men drog 1715 paany til Tyskland for at deltage i Belejringen og Erobringen af Stralsund.
I de følgende 80 Aar havde Danmark Fred. Da Christian VI besteg Tro
nen, ønskede han Ændringer i hele Hofceremoniellet. Han elskede den stive Etikette. Livgardens Vagter samledes i en særlig Vagtparade med Piber oe Trommer, og der fastsattes et Vagtceremoniel efter engelsk Mønster. Foi
Æresvagt for Kejser Alexander.
Vagtparaden i Firserne.
133
at fæstne dens nationale Tradition befalede han den 23. November 1739, at den alene skulde bestaa af nationale Folk og »Vore egne Undersaatter«.
Efter at Drabantgarden var ophævet i 1767, overtog Livgarden alle Vag ter paaSlottet ved Siden af Hestgarden. DendagligeVagtstyrke kom derved op paa 110 Mand. 1767 tildelte Kongen Livgarden to hvide Gallafaner med Rigsvaabnet og 1788 to Vagtfaner.
Ved Hærordningen af 1763 deltes Livgarden i 14 Kompagnier, 10 Garde-kompagnier og 4 Grenaderkompagnier, formeret i 3 Batailloner. Samtidig ophævedes Grenaderkorpset, hvis Mandskab overførtes til Livgarden. Sam
me Aar ændredes Regimentet paany, idet det formeredes i 2 Batailloner, ialt bestaaende af 12 Garderkompagnier og 2 Grenaderkompagnier. En kort Tid sloges Livgarden til Fods og Livgarden tilHest sammen til »Livvagten«, men allerede 1765 skiltes atter Hestgarden ud. Livgarden til Fods inddeltes da i 7 Kompagnier å 85 Mand, men to Aar efter reduceredes den igen til 5 Kompagnier.
Ved Kabinetsordre af 20. Maj 1771 ophævede Struense Livgardens sær lige Rangprivilegier, og den 21. December s. A. opløste han Regimentet helt, hvad der gav Anledning til den bekendte Juleaftensfejde. Efter Struenses Fald oprettedes Livgarden atter den 17. Januar 1772. Under Reaktionen mod Struenses Tyskeri indførtes den 3. Februar 1772 dansk Kommando
sprog i Hæren, og Livgarden lagde for den 15. Marts s. A.
Noget fast Højdemaal for Livgarden fandtes ikke før op i det 18. Aar- hundrede, og kun forlangte man smukke, velvoksne Folk. 1765 fastsattes, at Garderne skulde maale 64 Tommer, hvad hurtigt sattes op til 66 (nu 175 cm). Samtidig fastsattes en Tjenestetid paa 10 Aar.
I 1782 friskede en Kabinetsordre den Bestemmelse op, at Livgardens Mandskab skulde være fra Kongens egne Lande, og to Aar efter fastsattes det ved kgl. Resolution, at Livgarden til Fods i Fremtiden skulde tjene til Mønster i Øvelserne for Infanteriregimenterne. Omtrent samtidig reducere
des Afdelingen til 4 Kompagnier å 112 Underkorporaler og Menige. 1799 bortfaldt Hvervningen, og Rekrutteringen skete fremtidig ved udskrevne Folk, der tjente i 7 Aar. 1805 indførtes Bjørneskindshuen.
I 1807 deltog Livgarden i forskellige Udfald, saaledes den 20. August mod Svanemøllen, den 25. ad Nørreport og 31. i Classens Have.
I den følgende Tid levede Livgarden i Fred. 1810 afskaffedes Nakke
pisken, og 1822 anlagdes de nuværende blaa Benklæder med de hvide Striber.
Ved Hærloven af 1842 skete ingen væsentlige Forandringer udover, at Tjenestetiden nedsattes til tre Aar med 21 Dages Genindkaldelse i to paa hinanden følgende Aar. Som hidtil udskreves Mandskabet fra alle Lands dele. 1847 fik Afdelingen sine nuværende Dannebrogsfaner med det danske Vaaben brodereti Guld i Gallafanerne og det kgl. Navnetræk i Vagtfanerne.
I taktisk Henseende underlagdes den 1. Brigade, men Kongen vedblev at være dens øverste Chef. 1848 anlagdes den nuværende blaa Vaabenfrakke.
I Krigen s. A. deltog Livgarden med Ære i Træfningen ved Dybbøl den 5. Juni og det følgende Aar i Træfningen ved Ullerup. I Slaget ved Isted den 25. Juli 1850 var Livgarden i første Træfning i det kendte Angreb paa
Livgarden i Slaget ved Isted den 25. Juli 1850.
Fra Genforeningen. 1. Livgardebataillon marcherer til Festpladsen.
135
Livgardens Jubilæum 1858. Fra Eksercerhuset i Gothersgade.
Isted Skov, der kostede den 3 Befalingsmænd og 64 Gardere, saarede og faldne. I den anden slesvigske Krig deltog den i Forsvaret afDybbøl. Under Stormen den 18. April 1864 faldt og saaredes 33 Menige.
Ved Hærloven af 1867 mistede Livgarden Kongen som direkte Chef.
Den deltes i Livgardens Linie- og Forstærkningsbataillon, og Chefen for førstnævnte førte tillige Kommandoen over hele Livgarden. Tjenestetiden nedsattes til 18 Maaneder, saaledes at der sidst i Maj indkaldtes 272 Mand fra hele Landet. Efter en Rekrutuddannelse paa 7 Maaneder blev 160 Gar
dere og 28 Underkorporaler liggende i 11 Maaneder, medens Resten hjem-sendtes. Det hjemsendte Mandskab af sidste og næstsidste Aargang ind
kaldtes til fortsat Øvelse i 30 Dage. Depaafølgende Hærlove i 1880 og 1894 medførte ingen væsentlige Forandringer. Livgarden deltog i de store Lejr
øvelserved Hald i Aarene 1870—78.
1860 udnævntes Frederik VII’s gode Ven, Kong Carl XV af Sverige, til Livgardens Æreschef. Da han døde i 1872, efterfulgtes han 7 Aar efter som Æreschef af Kejser Alexander af Rusland. 1889 var vor nuværende Konge Rekrut i Livgarden, og de følgende Aar fortsatte Majestæten op gennem alle Officersgraderne lige til Chefstillingen. 1908 udnævntes Majestæten (da
værende Kronprins Christian) til Generalmajor og afgik derefter fra Liv
garden. I Anledning af Prinsens (Christians) sidste Kongevagt paa Ama lienborg som Kaptajn den 23. Marts 1905 blev den Dags Fane (1. Livgarde-bataillons) efter H. M. Kong Christian IX’s Ordre forsynet med Prinsens kronede Dobbeltmonogram.
Hærloven af 1909 bestemte, at Livgarden i taktisk og kommandomæssig Henseende underlagdes 1. Division. Navnene Linie- og
Forstærkningsba-1. Livgardebataillon med H. M. Kongen i Spidsen passerer Kongens Nytorv (ved Kongens 25 Aars Garderjubilæum i 1914).
taillon forandredes til 1. og 2. Livgardebataillon, Kornetgraden indførtes og Spillemandsskolen ændrede Navn til Underhornblæserskolen. Samme Aar begyndte Udlægningerne til Jægersborg, først kun i ca. Sommermaaned, men fra 1911 i hele Sommertiden. 1923 overlodes Jægersborg helt til Liv garden, hvorefter 2. Livgardebataillon lagdes derud og fremtidig overtog de aarlige Rekrutskoler.
1908 fejrede Livgarden under sin høje Chef, Kronprins Christian, sit 250 Aars Jubilæum ved en større Parade og paafølgende Fest. Ved Paraden paa Rosenborg Eksercerplads skænkede Kong Frederik VIII hver af Livgardens to Faner to røde Fanebaand med følgende Inskription i Guld: »København 1658—59, Nyborg 1659, Lund 1676, Malmø 1677, Helsingborg 1710, Gade
busch 1712, Stralsund 1715, Isted 1850, Dybbøl 1848 og 1864.«
Ved Verdenskrigens Indtræden indkaldte Livgarden i Dagene den 1. og 5. August sin Sikringsstyrke. 1. Livgardebataillon udlagdes den 15. August 1914 iet Kantonnement om Lyngby—Søllerød, medens 2. Livgardebataillon forblev i Hovedstaden og overtog Vagterne. Den 16. Oktober indtog 1. Liv
gardebataillon et mere spredt Kantonnement fra Frederiksdal til Vedbæk og udstillede Vagter og Poster ved de militære Anlæg, ved Jernbanebroer og Jernbanestationer samt ved Sluseværket ved Frederiksdal. En Del af Styr ken anvendtes til Armeringsarbejder. Den 21. Maj 1915 lagdes 1. Livgarde
bataillon i et ny Kantonnement i ogom Køge. Ved Sikringsstyrkens Reduk tion i August i 1915 opløstes 2. Livgardebataillon, og 1. Livgardebataillon vendteden31.Oktober tilbage til København. I 1915 indkaldtes Rekrutterne allerede den 28. Januar og uddannedes ved to af 2. Livgardebataillons Kom pagnier, men i 1916 og 1917 skete Rekrutuddannelsen direkte under Liv-137
garden i Øvelseslejre ved København. Den 11. Juli 1920 deltog 1. Livgarde- bataillon i Genforeningsfesten paa Dybbøl.
Hærloven af 1922 indskrænkede Gardernes Tjenestetid fra 18 Maaneder til 10. Følgen heraf blev to aarlige Rekrutskoler, en om Vinteren og en om Sommeren. Tillige indskrænkedes Antallet af Liniebefalingsmænd, som er stattedes med Reservebefalingsmænd. Officiantgruppen oprettedes. Tillige oprettedes 3. Livgardebataillon som Reservebataillon i Aalborg, bestaaende af Livgardens jyske Aargange. Den underlagdes 11. Regiment, men anlagde Livgardens Khakiuniform. Ved Livgarden oprettedes et Maskingeværkom pagni, som i de følgende Aar ændredes til et Skytskompagni. I Stedet for
omdannedes det 2. Kom
Der holdes Hvil.
pagni af hver Bataillon til Maskingeværkompagni. Hele Mandskabsuddannelsen æn
dredes fuldstændigt i Over
ensstemmelse med Erfarin gerne fra Verdenskrigen.
Ved Hærlovenaf 1932 blev Livgarden Regiment, organi satorisk ganske lig de andre Fodfolksregimenter. 3. Liv gardebataillon blev forlagt til København, og alle tre Batailloner blev Liniebatail-loner, hver paa 4 Rekyl geværkompagnier og 1 Ma
skingeværkompagni. Selv stændigt under Regimentet staar, som tidligere, Skytskompagniet. Udskriv ning, som hidtil, fra hele Landet. Rekrutterne indkaldes i Maj og Novem ber, skiftevis til en af Bataillonerne. Første samlede Uddannelse varer 10 Maaneder. Efter Afslutningen af 2. Klasse udtages 12 % til videre Uddan nelse til Kornetter og Korporaler, som ligger til Tjeneste udover de 10 Maa
neder i henholdsvis 7 og 4 Maaneder. Der finder to Genindkaldelser Sted å 25 Dage i de lige Aar. Rekrutterne af Vinterholdet i de ulige Aar faar saa ledes deres første Genindkaldelse Aaret efter i umiddelbar Forlængelse af deres første samlede Uddannelse.
Livgardens Mindedage er de samme som den øvrige Hærs, særlig den 25.
Juli (Slaget ved Isted) og 26. September (H. M. Kongens Fødselsdag) samt desuden den 30. Juni (Livgardens Fødselsdag).
Livgardens Kaserne. Bygget 1737 i fransk Stil af Gartneren og Arkitekten Johan Cornelius Krieger som Orangeri til Rosenborg Slot. 5 Aar før var den lave Bygning nærmest Slottet, men i Forlængelse af Kasernen, opført som Domestikhus. 1764 blev Midterpavillonen og de to Fløjpavilloner for
højede til to Stokværk. 1784 befalede Kongen, at Orangeriet skulde istand
sættes til Kaserne for Livgarden, som flyttede ind i 1786. Samtidig om
dannedes Lysthaven til Eksercerplads. 1844 forhøjedes hele Kasernen med to Etager, saaledes som den nu ser ud.
i. M. Kongen inspicerer Rekrutskolen paa Ermelunden i Juni 1932. (4. Mand fra højre Fløj er Prins Peter).
Jægersborg. OprindeligNavn Ibstrup. Samtidig med Opførelsen af Rosen-jorg lod Christian IV i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede opføre et Jagt- dot omtrent, hvor de nuværende Mandskabsbarakker ligger. Efter grun-iige Ombygninger ogRestaureringeri 1661 og 1731 blev Slottet endeligned
revet i 1762. Christian V omdøbte Ibstrup til Jægersborg. De nu eksisteren-ie, ældste Bygninger, Jægergaarden, var beregnet til Jagtpersonalet og til lagtstalde. De opførtes i Aarene 1734—39 af Thura. Den lange Staldbyg- ling, nuværende Gymnastikhus, opførtes 1785 og dens to østlige Fløje i 1801.
Fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede lagdes ofte en Rytterdeling ud Daa Jægersborg, men først 1787 blev den egentlig Kaserne for 1. Husar-
<orps. Samtidig stilledes Ermelunden til Raadighed som Eksercerplads.
1898 fraflyttede Husarerne Jægersborg, hvorefter den toges i Brug af Ryt-eriets Befalingsmandselevskoler. 1909 lagdes Livgardens Rekrutskoler
før-;te Gang derud i ca. 1% Maaned om Sommeren i Telte paa Ridebanen. 1911 Dyggedes de nuværende Barakker, og Livgardens Ophold forlængedes til lele Sommeren. Under Verdenskrigen var Kasernen belagt af Landbefæst- lingens Nordfrontkommando. 1923 flyttede Rytteriets
Befalingsmandselev-»koler til Næstved, og Livgarden overtog Jægersborg helt. Fra 1923 lagdes L Livgardebataillon derud. 1914 opførtes den nuværende Spisesal, og 1923
ndrettedesden nuværende Gymnastiksal.
Nuværende Fordeling. Paa Livgardens Kaserne: 1. og 3. Livgardebatail-on, Livgardens Skytskompagni og Vagtstyrken (underlagt den Bataillon, ivortil Aargangen hører).
Jægersborg Kaserne. 2. Livgardebataillon, Rekrutstyrken.
139
1. REGIMENT
AF
KAPTAJN E. M. NORDENTOFT
R
egimentetFodfolketsoprettedes Halvbrigader 1880 ved omdannedesTillægslov til Regimenter. til Hærloven1.afSjællandsk«1867, ide Halvbrigade blev da til det nuværende 1. Regiment, bestaaende af d(3 Liniebatailloner: 1., 15. og 21. Bataillon, ens organiserede, hver paa 4 Kompagnier.
Bevæbning Gevær Model 1867, der senere erstattedes med Gevær 1889.
hvilket endnu bruges som Bevæbning for den almindelige Geværskytte.
Disse 3 Batailloner har siden da uafbrudt tilhørt Regimentet kun mec den Ændring, at 21. Bataillon i Tiden mellem de 2 Hærlove af 1922 og 1932 var Reservebataillon.
Egentlig Krigshistorie har det saaledes fra 1880 organisatorisk opbygged«
Regiment ikke. Navnet 1. Infanteriregiment findes ganske vist før denne Tid, f. Eks. i 1864, men dette var et improviseret Regiment, opstaaet ved Doublering af 1. Bataillon.
Under Verdenskrigen 1914—18 paabegyndtes Indførelsen af automatiske Vaaben, idet der til Regimentet knyttedes 1 Rekylgeværdeling, hvilkel senere udvidedes til at omfatte 1 Rekylgeværkompagni.
Verdenskrigens Erfaringer og Resultater satte ogsaa sine Spor i Regimen
tets Udrustning og Bevæbning, fremkaldte en lang Række Forsøg og Ny skabelser, hvilket atter gav sig Udtryk i Hærloven 1932, efter hvilken Regi
mentets Sammensætning maa siges at være fuldt paa Højde med Tidens Krav — omfattende:
Regimentets Stab med Forbindelsesgruppe, 1. Regiments Skytskompagni,
1., 15. og21. Bataillon,
hvortil i Fredstid kommer 24. Forstærkningsbataillon.
Regimentets Stab bestaar af Chef med Adjutant, Ordonnansofficerer Skriver m. fl. Til Staben er knyttet Forbindelsesgruppen med Telefon- oé
Signalmateriel, Materiel til Forbindelse med Flyvere, Brevduetjeneste, Chif frering o. a.
Kirkepladsen i Citadellet.
Regimentet har fra sin Oprettelse haft Garnison i København og Kaserne i Kastellet med den officielle Benævnelse Citadellet Frederikshavn.
Kastellet, grundlagt paaFrederik IH’s Tid, danner med sine gamle »Stok ke«, Generalkommandobygning, Kirke, omliggende Grave og træbevoksede Volde en smuk og idyllisk Plet midt i Storbyen. Det benyttedes indtil 1910 til Indkvartering af Regimentets Rekrutter, og Uddannelsen skete dels her
dels paa Byens Fælleder, men Byens hurtige Vækst medførte, at Fællederne mere og mere inddroges til anden Anvendelse, saaledes at en rationel Ud
dannelse ikke længere var mulig her.
For at bøde derpaa oprettedes Lejrene udenfor København, af hvilke navnlig Lejrene ved Høvelte og Sandholmgaard er knyttet til 1. Regiment, idet disse gennem en Aarrække udelukkende har været belagt af Regimen
tets Batailloner.
De 2 Lejre, der giver ideelle Indkvarteringsforhold, er i Hovedtrækkene ens. — Til hver Lejr hører en Administrationsbygning med Kvarterer for Regiments- og Bataillonschefer, Kontorer m. m., 4 Kompagnigader — hver med 2 1-etages Barakker med ialt 12 Belægningsstuer, 2 Samlingsstuer og nogle Befalingsmandskvarterer. For Enden af hver Kompagnigade er byg get en Kommandobygning med Chefskvarter, Kontor og Vaabenkammer.
Udover disse for den egentlige Indkvartering bestemte Bygninger findes Messer for Officerer, Befalingsmænd af Officiantgruppen, Kostforplejning, Soldaterhjem, Gymnastikhus, Badeanstalt og Sportsplads.
Fælles for de to Lejre er den smuktbeliggende og til Uddannelse fortrin ligt egnede Eksercerplads mellem Høvelte og Høveltegaard med Skyde banerne ved Sjælsø.
141
Regimentet rekrutteres dels af Rekrutter til det egentlige Fodfolk dels af Garnisonstropper, der igen deles i 2 Kategorier, Specialister, bestemt til Anvendelse i Forbindelsesgrupper, og almindelige Garnisonstropper, hvis Uddannelse tilsigter at gøre dem egnede til at besætte visse Pladser som Motorvognførere, Kuske, Kokke, Sygebærere o. lign., ligesom de under Fredsforhold aflaster Fodfolksrekrutterne for Vagt- og Arbejdstjeneste.
Uddannelsen af Fodfolksrekrutter og Specialister foregaar hver Sommer i de to Lejre, medens de almindelige Garnisonstroppers Sommer- og Vinter hold uddannes i Kastellet.
Selv om Uddannelsen saaledes foregaar hovedsageligt i de to Lejre, har Regimentet vedblivende Kontorer i Kastellet, ligesom dets Depot er instal
leret dels i Kastellet dels paa Frederiksberg Slot.
Regimentet har faaet et vist Særpræg dels gennem sin Tilknytning til Hovedstaden, dels fordi dets 3 Batailloner under de skiftende Hærlove er forblevet ved Regimentet, hvilket skaber Fasthed og Tradition, og endelig som Følge af at Rekrutteringen for en væsentlig Del sker fra København.
Københavnerens særlige Gemyt, hans Friskhed og Frejdighed og hurtige Nemme skaber i Regimentet og dets Afdelinger en Tone, der præges af netop disse særlige Egenskaber. Som et Udtryk for den Interesse og Glæde, Regimentets Soldater nærer for Tjenesten ogsaa efter Hjemsendelsen, kan nævnes, at 1. Regiments Soldaterforening bestaaende udelukkende af Solda ter, der har aftjent deres Værnepligt ved 1. Regiment, for Tiden tæller ca.
3500 Medlemmer.