BATAILLON

gen af Marts blev 11. Regiment atter udskilt af Divisionen og forrettede der efter Kystvagt først paa Als og senere paa Fyn, indtil Vaabenstilstander blev erklæret. I December 1864 vendte Regimentet atter tilbage til Aalborg

Som tidligere omtalt garnisonerede 11. Bataillon i Aalborg indtil 1913 Den fik sine værnepligtige fra Aalborg, Hjørring og Thisted Amter, os Mandskabet var indkvarteret hos Borgerne hovedsagelig i Smaakvarterer Der var dog enkelte større Kvarterer gamle Købmandsgaarde, der al Ejerne var omdannet til Kaserner —, hvor der kunde indkvarteres ca. 1 Rekrutkompagni. I Halvfjerdserne var Bataillonen nogle Gange til de sam­

lede Øvelser i Lejren ved Hald, og iøvrigt gik Uddannelsen uden større Begivenheder indtil Forflyttelsen til Roskilde i 1913. I den nye Garnisonsby blev Bataillonen indkvarteret paa Kaserne, der eropført og ejes af Kommu-men, og Mandskabet tilgaar nu i Hovedsagen fra 1. og 2. Udskrivnings-kreds. Aaret efter Bataillonens Ankomt til Roskilde kom saa Verdenskri­ gen, der for Danmarks Vedkommende medførte Indkaldelsen af en Sik­

ringsstyrke. Straks efter Mandskabets Møde rykkede 11. Bataillon i Kan­

tonnement og var under Størstedelen af Sikringsperioden indkvarteret i Egnen omkring Roskilde. En Del afTiden varBataillonen paa Gravearbejde i Tunestillingen.

Den gamle 11. Bataillon fra Aalborg viste sig i forrige Aarhundredes Kampe som en af Hærens solideste og bedste Afdelinger, og forhaabentlig vil den nuværende 11. Bataillon, naar Alvorstimen slaar, forstaa at hævde sitgode Navn med Ære.

Legater og Understøttelsesforeninger ved Bataillonen:

1. »11. Bataillons Laane- og Hjælpekasse«, oprettet i 1781 af Chefen for Falsterske Regiment, Generalmajor Adam Ludwig Moltke.

2. Det Beenfeldt-Lichtenbergske Legat paa Kr. 60,00 aarlig til Officiantbørn.

3. Det Juelske Legat paa Kr. 245,00 aarlig til faste Officerer af Linien og Befa­

lingsmænd afOfficiantgruppen.

Efter Freden i Roskilde fulgte Karl Gustafs 2. Tog mod Danmark, og Minderne om denne Tid, da det for Alvor gjaldt Danmarks Eksistens som selvstændigt Rige, hører til de skønneste i vor Historie. I den glorrige Strid om Danmarks Hovedstad indskrev Gyldenløves Regiment sit Navn med lysende Skrift. Altid stod det i forreste Række og udmærkede sig Gang paa

Dronningens Livregiment. — Kompagnifane (ca. 1785), lyse-

blaa Dug, lyserøde Tunger.

Gang ved de dristige Udfalg fra den belejre­ de By. Under den afgørende Storm Natten 10.—11 Februar 1659 stod Gyldenløves Dra­ goner paa Voldliniens venstre Fløj, dér, hvor Hovedangrebet sattes ind. Som Løn for sine Fortjenester fik Regimentet den 18. Oktober 1659 af Kongen Hædersnavnet: »Dronnin­ gens Livregiment Dragoner«. — I 1670 op­ hørte Regimentet at være Dragoner, men Navnet »Dronningen« bevaredes gennem Ti­ derne.

Vel næsten i alle Felttog, hvori danske Tropper tog Del, var »Dronningen« med: I den Skaanske Krig: ved Wismar og ved Lund, —udlejetefter Tidens Skik: i engelsk Sold i Irland og Flandern, i Kejserlig Tjene­ ste i Italien og Ungarn. I den Store Nordiske Krig stod Regimentet med Bravour ved Hel­

singborg, ved Gadebusch, ved Stralsund og Frederikshald, hvor Sveriges Heltekonge Karl XII fandt Døden.

Efter denne sidste Krigs Slutning varede det næsten 100 Aar, inden Kri­ gens Uvejr atter rasede ind over vore Grænser. I 1813 havde adskillige af vore Afdelinger den Lykke at kunne kaste

Glans over de danske Vaaben, men til dem hørte »Dronningen« ikke. Under det usselt ledede Forsvar 6. December 1813—6. Januar 1814 af Fæstningen Glückstadt, hvis Besæt­

ning bl. a. da var 2 »anekterede« Batailloner af »Dronningen«, viste disse sig ganske upaa- lidelige, men debestodganskevist ogsaa ude­

lukkende af ældre, tidligere udtjent, hol­

stensk Mandskab under ualmindelig slet Kommando.

Til de to Auxiliærkorps, som Danmark ef­

ter Freden i Wien 1815 skulde stille til de allierede Magters Raadighed mod Frankrig, afgav »Dronningen« 1 Bataillon, der forblev i Nordfrankrig til Vinteren

1818-Dronningens Livregiment. Kom­

pagnifane (ca. 1810), lyseblaa Dug, røde Tunger.

Atter fulgte en lang Fredsperiode. Ved Hærordningen 1842 blev »Dron­

ningens Livregiment« omdøbt til 17. Linie Infanteri Bataillon, men da Kri­ gen 1848 udbrød, sveg 17. sin Faneed og deltog som 4. Infanteribataillon i Treaarskrigen paa slesvig-holstensk Side. 1851 opløstes Oprørshæren, og 185

den 24. Marts s. A. blev den gamle 17. til 3. Holsteenske Forbundskontin-gentbataillon, der den 1. April 1852 genoptoges i den danske Hær under sit gamle Navn.

December 1863 formeredes Bataillonen — ligesom Hærens andre — som Regiment (sammeNummer) med 2 Batailloner og fiki Januar 64 sit holsten­ ske Mandskab ombyttet med Nørrejyder. Bedre havde det vel været, om man havde taget Skridtet fuldt ud og skilt Regimentet af med dets mange Sydslesvigere, der, baade før, under og efter Tilbagetoget fra Dannevirke deserterede i Flokke. Saa havde 17. Regiment straks været den trofaste, fuldtud danske Afdeling, som den senere var, da den med Hæder stod paa Dybbøls Skanser og udmærkede sig ved Forpostfægtningen ved Stenderup Skov den 18.Februar og senere vedForsvaret af Dybbøl. Den skæbnesvangre 18. April forsvarede 17. Regiment Skanserne VII, VIII og IX samt Rummet mellem dem. Den Dag mistede Regimentet 476 Mandi

I Februar 1865 genoprettedes den gamle Bataillonsordning, og ved Hær-ordningen 1880 indgik 17. Bataillon i 4. Regiment, hvortil den endnu hører.

Fra 1922 var 17. en Reservebataillon, indtil den ved den nyeste Hærordning fra 1. November 1932 atter blev Liniebataillon.

GARNISONERING, UDSKRIVNING, SIKRINGSSTYRKEN 1657 bestod Regimentet af:

100 Mand, hvervet i Ribe Stift 100 » » » Viborg » 200 » » » Aarhus » 200 » » » Aalborg »

Regimentet gik først til Skaane, derefter til Fyen, senere København.

1659 forstærkedes Regimentet med Mandskab fra Jylland.

1660 ligesaa med 200 Rekrutter fra Vendsyssel.

1660—75 laa Regimentet dels i Kronborg, dels Nyborg og Middelfart.

1676—79 var Regimentets Batailloner i Vinterkvarter —, efterhaanden i Køge, Landscrona og Helsingborg.

1677 forstærkedes Regimentet med 500 udskrevne sjællandske Bønder og 300 hvervede Tyskere.

1679—1709 havde RegimentetGarnison i Glückstadt.

1719—1731 » » » » Rendsborg.

1731—1848 » » » » Glückstadt.

1851 var 3. Holsteenske Forbundskontingentbataillon garnisoneret i Preetz. 1852 i August flyttedes Bataillonen til København (Sølvgadens Kaserne, Sølvfløjen). 1914—19, i de Aar, Sikringsstyrken var formeret, laa 17. Bataillon — med Undtagelse af kortere Perioder paa Sølvgadens Kaser­

ne, — i Kantonnement eller Lejr paa forskellige Steder paa Sjælland.

Fra 1. November 1932 er Bataillonen indkvarteret i Kasernen i Ros­ kilde.

Dens Mandskab er udskrevet fra 7. Udskrivning skreds samt 2. og 6. do.

Legater o. 1. ued 17. Bataillon:

Oberst Bernstorffs Legat. 2 Portioner paa 40 Kr. (For Underofficerer, fortrins­

vis saadanne,derhar tjent ved 17. Bataillon i Aarene 1852—64, eller deres Enker).

Bortgives af Krigsministeriet.

Det paa Bataillonens Kontor eksisterende Officersbibliotek er, medens Batail­ lonen laa i Garnison i Glückstadt, testamenteret Bataillonens Officerskorps af Premierløjtnant Georg v. Serck, Regimentets Adjutant (født 1791, død 1822).

En Sum Penge til Bibliotekets Vedligeholdelse fulgte med Gaven.

Biblioteket overførtes til Kjøbenhavn 1864.