FODFOLKSREGIMENTETS SKYTSKOMPAGNI
11. BATAILLON
AF
OBERSTLØJTNANT A. V. LORENZEN
D
en 18. April 1747 oprettede Kong Frederik V »Falsterske Regiment«med Garnison i København.Regimentet, derer Stamfadertil 11. Batail
lon, bestod fra Begyndelsen udelukkende af hvervede Folk, men fik senere et Islæt af nationale Soldater. I 1779 blev Regimentet forlagt til Aalborg, og først i 1913 forlod 11. Bataillon denne By for
at flytte til sin nuværende Garnisonsby Ros
kilde.
Skønt den danske Hær flere Gange i det 18.
Aarhundrede blev stillet paa Krigsfod, kom Regimentet ikke til at deltage i nogen Kamp, men det kom dog til at medvirke i en histo
risk Begivenhed, nemlig Struensees Fald. Regi
mentets daværende Chef, Oberst Køller, var aleven vundet for Sammensværgelsen mod den ilmægtige Minister, og Natten mellem den 16.
ig 17. Januar 1772, medens Regimentet havde Vagt paa det kgl. Slot, trængte Obersten i Spidsen for en Afdeling af sine Soldater ind Struenseesog Branths Sovekamre og arreste-
•ede begge. Oberst Køller blev i den
Anled-(ca. 1750).
ling General, og de af Regimentets Officerer, der havde deltaget i Vagttjene sten den paagældende Nat, avancere en Grad.
Inden Regimentet gik over til at blive 11. Bataillon, undergik det mange 7ormationsforandringer og skiftede flere Gange Navn. 1785 fik det Navnet
>Aalborgske Regiment« og 1790 »3. Jydske-Infanteri-Regiment«. 1842 op- lævedes Regimentsinddelingen, og Regimentetreduceredes til een Bataillon, 181
»11. Linie-Infanteri-Bataillon«. 1863 dubleredes Bataillonen atter til Regi ment, »11. Infanteri-Regiment«, men Regimentsinddelingen ophørte igen 1865. Ved Hærloven af 1867 fik Bataillonen endelig Navnet »11. Bataillon«, og dette Navn har den siden beholdt.
Den 2. April 1801 fik et Detachement af Afdelingen Ilddaaben i Slaget paa Rheden, og i 1897 ved Bataillonens 150 Aars Jubilæum lod en Velynder præge en Medalje til Minde herom. Medaljen er i Bataillonschefens Vare tægt. Bataillonen som Helhed kom dog først til at vise, hvad den duede til, under Kampene for Søn
derjylland.
I 1848 deltog den med Ære i Kampene ved Bov, Slesvig og Dybbøl. I 1849 var Bataillonen i Ilden i Kampene ved Kolding og et Par Uger senere ved Vilstrup, medens det under Udfaldet fra Fredericia ikke faldt i dens Lod at kæmpe i forreste Linie, da 4. Brigade, hvortil den hørte, under hele Slaget fulgte som Reserve. I 1850 kæmpede Bataillonen med Bravour begge Dagene i Istedslaget, og et Par Uger senere deltog den i en større Rekognoscering i Egnen omkring Bistensee og Sorgbrück; dette blev Bataillonens sidste Kampindsats i Treaarskrigen.
Tiden mellem 1850 og 1864 var egentlig ikke andet end en lang Vaaben- stilstand, og i Juli 1863 blev 11. Bataillon paa Grund af de urolige politiske Forhold forlagt til Slesvig. Kort forinden havde Bataillonens dygtige og afholdte Chef gennem 18 Aar, Oberst Staggemeier, fra-traadt Kommandoen. Obersten havde stor
Fortjeneste af Bataillonens Uddannelse, lige
som han i Treaarskrigen med Bravour havde ført Afdelingen i de forskellige Kampe.
Det indkaldte Mandskab mødte den 28. No vember 1863 i Randers, hvortil al Udrustning var sendt fra Aalborg, og Dagen efter samle
des hele Styrken paa Torvet for at aflægge Faneed. Det var et gribende Øjeblik, da Ba
taillonens gamle Fane, der havde vajet i Spid
sen for Afdelingen i de mange Kampe i den sidste Krig og næsten udelukkende bestod af Laser, udfoldedes under Edsaflæggelsen og ligesom beseglede denne.
Den 1. Februar 1864 overskred de forenede Prøjsere og Østrigere Ejderen, og dermed var
Krigen erklæret. Den 3. Februar stod Forpostkampene ved Over-Selk, hvori den ene af Regimentets Batailloner deltog, og den 5. Februar om Aftenen, efter at Tilbagetoget fra Dannevirke var befalet, afmar
cherede Regimentet mod Nord som næstsidste Regiment i Hovedkolon
nen, medens 8. Brigade dannede Arriéregarde. Ved Oversø gik 8. Brigade
gennem 7. Brigade (1. og 11. Regiment), som nu overtog det ansvarsfulde Hverv at dække Hærens Tilbagetog. Brigaden tog Stilling Øst for Sankel-marksø, og her opholdt de 2 Regimenter de forfølgende Østrigere i over 2
Oberst Max Müller ved Sankelmark.
Timer. Vel maatte Brigaden vige for Overmagten, men den havde dog ved sin energiske Modstand trukket Tiden ud, saa Hæren frelst naaede tilbage til Dybbølstillingen. Efter en Hviletid paa Als indgik Regimentet i 4. Divi sion, der havde til Opgave at hindre en fjendtlig Fremrykning i Jylland, og len 8. Marts var Regimentet i Ilden i Kampen mod Østrigerne ved Vejle.
Efter denne Kamp gik de Danske langsomt tilbage Nord paa, og i Slutnin 183
gen af Marts blev 11. Regiment atter udskilt af Divisionen og forrettede der efter Kystvagt først paa Als og senere paa Fyn, indtil Vaabenstilstander blev erklæret. I December 1864 vendte Regimentet atter tilbage til Aalborg
Som tidligere omtalt garnisonerede 11. Bataillon i Aalborg indtil 1913 Den fik sine værnepligtige fra Aalborg, Hjørring og Thisted Amter, os Mandskabet var indkvarteret hos Borgerne hovedsagelig i Smaakvarterer Der var dog enkelte større Kvarterer gamle Købmandsgaarde, der al Ejerne var omdannet til Kaserner —, hvor der kunde indkvarteres ca. 1 Rekrutkompagni. I Halvfjerdserne var Bataillonen nogle Gange til de sam
lede Øvelser i Lejren ved Hald, og iøvrigt gik Uddannelsen uden større Begivenheder indtil Forflyttelsen til Roskilde i 1913. I den nye Garnisonsby blev Bataillonen indkvarteret paa Kaserne, der eropført og ejes af Kommu-men, og Mandskabet tilgaar nu i Hovedsagen fra 1. og 2. Udskrivnings-kreds. Aaret efter Bataillonens Ankomt til Roskilde kom saa Verdenskri gen, der for Danmarks Vedkommende medførte Indkaldelsen af en Sik
ringsstyrke. Straks efter Mandskabets Møde rykkede 11. Bataillon i Kan
tonnement og var under Størstedelen af Sikringsperioden indkvarteret i Egnen omkring Roskilde. En Del afTiden varBataillonen paa Gravearbejde i Tunestillingen.
Den gamle 11. Bataillon fra Aalborg viste sig i forrige Aarhundredes Kampe som en af Hærens solideste og bedste Afdelinger, og forhaabentlig vil den nuværende 11. Bataillon, naar Alvorstimen slaar, forstaa at hævde sitgode Navn med Ære.
Legater og Understøttelsesforeninger ved Bataillonen:
1. »11. Bataillons Laane- og Hjælpekasse«, oprettet i 1781 af Chefen for Falsterske Regiment, Generalmajor Adam Ludwig Moltke.
2. Det Beenfeldt-Lichtenbergske Legat paa Kr. 60,00 aarlig til Officiantbørn.
3. Det Juelske Legat paa Kr. 245,00 aarlig til faste Officerer af Linien og Befa
lingsmænd afOfficiantgruppen.