”To be one is always to become with many” (Haraway 2008:4).
Jeg er inspireret af Foucaults subjektbegreb, men jeg bygger lidt videre på det, med især inspiration fra Barad, Butler og Davies. Jeg vil forklare, hvordan over de næste sider. Foucault siger:
”There are two meanings of the word "subject": subject to someone else by control and de-pendence; and tied to his own identity by a conscience or self-knowledge. Both meanings sug-gest a form of power which subjugates and makes subject to” (Foucault 1982:781).
I denne afhandling bliver det ikke kun kræfter udefra, der skaber subjekter.
Mennesket bliver i denne sammenhæng til mere end skabt gennem magt og diskurser. Mennesket ses her som liv, der eksisterer som en biologisk kropslig kraft og væren, gennem levendegjort materialitet. Så kroppe findes og påvir-kes af kropslige fænomener og dispositioner, som f.eks. måder hjernen udvik-les på, knogle-strukturernes opbygning og styrke, centralnervesystemets ke-miske sammensætning, blodsukker, smerte, mulighed for fysisk aktivitet eller mangel på samme osv. infiltreres med alle de andre fænomener. Subjektet bli-ver på den måde til som sig selv gennem disse kropslige processer, der også er betinget af de materielt-diskursive praksisser, som subjektet er en del af, og som igen også er med til at skabe de kropslige betingelser. F.eks. kan for me-get sukker, for lidt mad, for lidt søvn, for små muskler osv. få indflydelse på både længsler og forestillinger og muligheder for at deltage i forskellige sam-menhænge i skolen. Dette kan give sig udtryk i uro, træthed, irritation, glæde osv. altså effekter, viser sig gennem og genkendes gennem kroppens affektive apparat.
Butler (blandt andre) problematiserer en forståelse af krop og tanke som di-kotomiske fænomener, og hun forslår, at man bør være kritisk over for en-hver videreførelse af sondringer mellem krop og tanke (Butler 2007:40). I for-længelse af Barads agentiale realisme bliver denne problematik dybt relevant.
Således er krop ikke løsrevet fra tanken, men er stedet hvor tanker, handlin-ger, og følelser skabes sammen med andre processer, og sammen med den verden, subjektet er en del af.
Så den menneskelige krop bliver et sted for muligheder af betydninger (Hick-ey-Moody 2007:97 fodnote 35) i mødet med både materielt-diskursive prak-sisser. Subjektet kommer på den måde til eksistens både gennem fantasi, puls og nervesystemer og lemmer med længsler og retning for livet, som en ’livs-kraft’ i de materielt-diskursive praksisser de indgår i.
Subjektivering består således i denne sammenhæng som mere end det, som Foucault primært beskæftiger sig med, da han ikke lægger særskilt vægt på
bi-ologi, følelser og emotioner, men hovedsageligt beskæftiger sig med, hvordan begær formes af diskurser igennem bestemte styringsteknologier gennem magt i tiden (Raffnsøe 2008:38). Foucault gjorde dog 2 år før sin død selv opmærksom på, at han ønskede at genindføre den subjekt-problematik, som han selv mener, at han har tilsidesat (ibid.:38). I artiklen ”Power and subject”
fra 1982, skriver han om det fokus han primært har haft:
”It has not been to analyze the phenomena of power, nor to elaborate the foundations of such an analysis. My objective, instead, has been to create a history of the different modes by which, in our culture, human beings are made subjects” (Foucault 1982:777).
Når jeg ser på elevernes motivation og ønsker for livet og fremtiden, vil jeg derfor bibringe subjektet noget mere, end hvad Foucault umiddelbart tilbyder samtidig med, at jeg, som Barad og mine øvrige inspirationskiler, er inspireret af hans subjektbegreb. Hvis vi tænker med Barad, kan det netop blive rele-vant og muligt også at se subjektivering som et spørgsmål om betydning af affekter, følelser og emotioner sammen med længsler, etik og moral, som livs-kræfter. Gennem diffraktive læsninger af subjektivering som andet og mere end det som begrebet indeholder i en Foucault rammesætning, kan begrebet på den måde udvides. Som vi så, afviser Barad ideen om, at sprog og diskur-ser er før alt andet, og derved kan kroppen/subjektet tænkes som sted for af-fekter og emotioner, der får berettigelse.
Tilbage til Michel Foucaults dobbelte blik på subjekt, som indebærer, at men-nesker både gør sig til og blive gjort til subjekt (Juelskjær 2009:28, Sønder-gaard 2005:241, Rosenberg 2007:20). Dette indebærer, at på den ene side er subjektet placeret i, og bundet til og derved underlagt særlige materielle og diskursive sammenhænge, som her især skal forstås ud fra Davies begreb om det placerede subjekt (Davies 2012b:4).
Placement – steder og tomrum
Med hjælp fra Davies kan jeg gå lidt længere ind i situationel subjektivering som intra-aktivt. Situations-begrebet er inspireret fra Davies artikel ”The ethic of truth”, hvor hun inspireret af Alain Badiou og Deluze arbejder videre med begreberne ’placed identety’, situationel etik, og begivenhed (events) (Davies 2012b:4).
Subjektet handler i kraft af konkrete situationer, evt. sammen med andre sub-jekter, i forhold til tid og sted og etisk forholden, i de konkrete materielt-diskursive praksisser de er en del af. Disse praksisser tilskrives mening i et komplekst net af forhandlinger af forståelser, længsler og følelser, erfaringer etc. Placement er således situeret, hvor de muligheder for handlinger som til-bydes, skal ses i tidslige og stedlige rammesætning (ibid.)
I enhver situation opstår begivenheder som ’tomrum’ (som en slags mulig-hedsrum), hvor ud fra handlingerne organiseres. ”The void is that which is present but not visibly in the current situation. The current situation is organized around the void”
(Davies 2012b:7). Tomrummet lukker op og ned for potentielle handlinger og affekter for subjekterne, hvori meningstilskrivning af situationen tager form.
Ingen kan på forhånd præcis vide, hvad disse begivenheder ender ud i (ibid., Søndergaard 2012:13). Samtidig er ’tomrummet’ bundet til materielt-diskursive praksisser, som ikke er uden mening for (u)passende og moralske og etiske handlinger. Handling i situationer ”is not generated by an individual sub-ject alone, but by multiple subsub-jects multyply placed” (Davies 2012b:8). Således bliver mindste enhed det placerede selv (Davies 2012b:4).
Et eksempel på hvordan tomrum kan ses i relation til placement, kan illustre-res gennem en situation, hvor Gorm får skældud af læreren (råben, vredt an-sigt, disciplinering, sprog, angst, vrede), fordi læreren synes han larmer (lyd, vægge, rum, mangel på kontrol, koncentration øre), mens han sidder ved bordet i sin gruppe (plads, stol, bestemte klassekammerater, faglige opgaver, lærer, mig ved bordet). Gorms reaktion opstår i tomrummet mellem alle disse fænomener, skældud bliver skabt igennem, og kan få mange former. Han kan svare igen, græde, løbe ud af klassen, grine, forsvare sig, se ud af vinduet osv.
Det, der er afgørende, er på en gang relationen til læreren, som en særlig type underkastet relation, samtidig med at der også er en relation til mig, der sidder ved bordet, og ikke mindst til de to andre drenge i gruppen, hvor han skal bevarer coolness, i forhold til tid og sted. Disse relationer skal forstås ind i den helt bestemte sammenhæng, skældud’en foregår i, her historietime. Såle-des kan kræfterne trække Gorm i forskellige retninger i forhold til tid, sted og relationer. I tomrummet opstår således reaktioner på både de affektive inten-siteter og de situerede forståelser som muligheder og potentialiteter.
Positionering
Derfor skal subjektivering i denne afhandling først og fremmest forstås som formet gennem de situerede positioneringsprocesser, hvorigennem subjektet bliver til og genkendes som ’sig selv’, som en egen identitet (Søndergaard 2006:37, Staunæs 2004:56, Davies og Harré 1999:32, Søndergaard 2000a:82, Davies 2012b:2). Positionering bliver således måden, subjektivering gøres på (Davies og Harré 1999:32, Søndergaard 2000a:82) gennem handlinger på handlinger, men positioneringen skal i denne sammenhæng ses sammen med Barads begreber om tidslig og rumlig betydning (Barad 2007:244) og i forhold til det affektive. Det betyder, at både fortid og fremtid blander sig med fore-stillinger om betydning af fortid og fremtid, og de affektive følelser og emoti-oner det vækker.
”Identiteterne anskues aldrig som fikserede slutprodukter, men ses hele tiden som fænome-ner i proces: fænomefænome-ner der formes, forhandles omskabes ect.”(Søndergaard 2006:36).
Positionering sker også gennem anvendelse af sociale kategorier, der anven-des som sproglige og materialiserede repræsentationer der gennem materiel-diskursive praksisser tillægger bestemte subjekter særlig betydning.
Sociale kategorier
De sociale kategorier er pre-definerede kulturelt genkendelige markeringer, som subjekter hverves af og positioneres igennem (Søndergaard 2005a:242, Davies & Harré 1999:200).
”Social identity, can only be expressed and understood through the categories and concepts available to them in discurses” (Davies & Harré 1999:199)
De sociale kategorier indeholder gennem kategoriseringer en form for sand-hedsværdi gennem de magtfulde materielt-diskursive praksisser, de virker i, omend den kan være flygtig.
Kategorier skal i denne forbindelse ses som agentiale skæringer, der fastfryses i særlige betydninger i situerede sammenhænge. Kategorier fastsætter betyd-ningen af subjekterne gennem italesættelser og læsninger af, hvem subjektet kan forstås som. ’Gorm er en ballademager’, ’Mikkel er en nørd’, ’Læreren er kedelig’ osv. Gennem disse kategorier forhandles positioner og subjektive-ringsmuligheder.
Selvom de kategorielle betydninger er mere eller mindre midlertidige, er de yderst magtfulde gennem positioneringsprocesser som forhandlingsgrundlag for forskellige tilgængelige subjektpositioner.
Det midlertidige ligger i, at de sociale kategorier hele tiden skal vedligeholdes, genforhandles eller (re)etableres i de situationer, der aktualiseres (Davies 2012b:2).
Kategorierne skal ses som intra-agerende med andre sociale kategorier og konkrete materielt-diskursive praksisser, der infiltreres og bliver til nye i et miks af flere forskellige kategorier.
Således skaber de sociale kategorier multiple muligheder for positionering og forskellige subjektpositioner gennem situeret sted og tid (Davies 2012b:2).
Subjektet er således ikke noget i sig selv, det er noget i forhold til og i mod-sætning til noget andet situeret.
De sociale kategorier understreger i lige så høj grad, ’hvad og hvem man ikke er’, som hvem man er (Søndergaard 2000a:86). En elev er noget i forhold til skole – et barn er noget i forhold til voksne (lærere og forældre). En pige er ikke en dreng, og en nørd er ikke en rod etc. (Davies & Harré 1999:200).
De sociale kategorier sættes på den måde ofte i forbindelse med og tilbagevi-ses ud fra det, de ikke er. En kategori kan ikke betydningstilskrives eller for-stås udenfor den sammenhængskraft, der ligger i dens modsætning.
Når Marie siger: ”Astrid, hun var til fester og bruncreme […] jeg vidste godt, at sådan en ville jeg ikke være”, fortæller Marie også, hvordan hun selv gerne vil fremtræ-de og kategoriseres, gennem afvisningen af fremtræ-den kategorisering, hun anvenfremtræ-der
om Astrid. Marie er ikke til bruncreme og fester, hvilket gør hende til en helt anden slags end Astrid.
’Skoleeleven’ har i kraft af kategorien ’skoleelev’ særlige vilkår for deltagele og for yderligere kategorisering i de sammenhænge, som eleven bliver læst og forstået ind i. Men der er forskel på, hvor kategorier forstås fra, og hvordan de krydses med andre kategorier. For eksempel etablerer skoleelever, gennem indbyrdes relationer til hinanden i elev/elev-relationer, det som Ziehe kalder egenverdener (Ziehe 2007:46), som er relationer, hvor elever skaber deres eg-ne voksenforbudte områder. I disse egenverdeeg-ner får kategorier helt andre betydninger end i forhold til elev/lærer-relationer. ’Dygtig-elev’ kategorien kan betyde noget helt andet i en lærer/elev-relation end i en elev/elev-relation og derved give meget forskellige muligheder for positionering.
Således bliver eksistens ikke en individuel affære (Barad 2007:xi, Søndergaard 2012:5), men subjektivering foregår i høj grad gennem forhandling og gen-forhandling i det uendelige gennem kategoriseringer positioneringer og hand-linger. Men endnu en kraft trænger sig på i forståelsen af menneskelig subjek-tivering. Kraften fra affekter, følelser og emotioner. For lige præcis følelser er svære at komme udenom, når man ser på 13 – 14 årige elevsubjekter, der taler om betydninger af disse følelser i alle interview. Samtidig bliver disse følelser også genkendelige i klasserummet gennem kropslige udtryk. Så lad os se lidt på, hvordan affekter og følelser kan tænkes ind i det teoriapparat, der indtil videre er beskrevet.
Affekter og følelser
”Within a Deleuzian framework, Affect operates as a dynamic of desire within an as-semblage to manipulate meaning and relations, inform and fabricate desire, and generate intensity – yielding different affects in any given situation or event. Perception is a non-passive continual moulding, driven and given by affect” (Colman 2005:12).
En etisk og pragmatisk problemstilling rejser sig, når vi forsøger at inkorpo-rere affekter og følelser i de videnskabslige begrebsapparater. Vi har kun ord, hvilket illustreres fint i A.A Milners citat fra Hundredemeterskoven, hvor Grislingen spørger Peter plys: “Hvordan staver man til kærlighed?”, og Peter Plys svarer: “Man staver det ikke, man føler det” (min oversættelse) (Milne 2013).10 Her peger Milne på noget vigtigt i forhold til akademisk tænkning om affekter og følelser. Vi er nødt til at bruge ord, når vi skal beskrive det, der ikke altid er ord for, og det der kan være før ord. Selvom vi synes, at vi er gode til at forstå os selv og andre, kan man aldrig vide præcis, hvad affekter gør (Hick-ey-Moody & Malins 2007:8). På trods af den fare der ligger i at bevæge sig over i et affektivt område, finder jeg det nødvendigt. Så jeg vover pelsen, da
10 lokaliseret på A.A Milne qoutes d. 17-9-13 på:
www.Goodreads.com/qoutes/taag/winnie-the-pooh
jeg mener, at subjektivering hænger nøje sammen med motivation og mening, som hænger sammen med følelser og rationaler. Hickey-Moody & Malins beskriver bla. hvordan de i deres læsninger gennem Deleuze og Guattari ser at:
“Affect is that which is felt before it is thought; it has a visceral impact on the body before it is given subjective or emotive meaning. Thinking through affect brings the sensory capacity of the body to the fore. When we encounter an image of a bomb victim, smell milk that has soured, or hear music that is out of key, our bodies tense before we can verbally articulate an aversion. When moving amongst thousands of anti-war protesters, standing before a paint-ing by Klee, or dancpaint-ing to a feverish melody, the body responds with somethpaint-ing powerful be-fore we can articulate awe or a renewed faith in the social. Affect is, therebe-fore, very different from emotion: it is an a-subjective bodily response to an encounter. Emotion comes later, as a classifying or stratifying of affect”. (Hickey-Moody & Malins 2007:9)
Således bliver affekter til gennem flydende intensiteter, der undslipper diskur-ser, da de først omsættes til mening i mødet med subjektet (Frederiksen 2012:6). De er, før de rammer, ukendte og unavngivne og undslipper således kontrol og magt (ibid.). Dette sker gennem rejsende affekter mellem subjekter i tid og sted. Disse intensiteter kan passere nogle subjekter og klistre til andre eller omfavne en hel befolkning (Kofoed & Ringrose 2013:6). Således er af-fekter ikke begrænsede af, men dog stadig bundet til diskurs (ibid:1). Afaf-fekter opstår i mødet mellem subjekter og objekter i tid og sted og er ikke en person-lig kraft. Dog knyttes de til erfaringer og personperson-lige fortællinger i mødet med den enkelte, der således tager dem op og gør dem til deres egne, når kroppen rammes og skaber følelser og emotioner som kropsligt forankrede og sanse-de.
Når jeg anvender begrebet ’at føle’ i analyserne refereres til tolkningen af de affektive intensiteter.11 Den første forårssol, der kigger ind ad ruden, rammer kroppene i klassen og udløser affekter hos dem på måder, der giver dem sær-lige følelser, der derefter tolkes som navngivne følelser. Lugten af madpakker, en bestemt slags latter, en sang eller synet af en bestemt person kan give en-ten en kropslig behagelig eller ubehagelig følelse, der bliver fortolket gennem tid, rum, længsler og erfaringer. Glæde, angst, rastløshed, fortvivlelse, spæn-ding, uro er nogle kategoriseringer på de navngivne emotioner.
Følelserne er de sansede fornemmelser i kroppen, boblen eller ondt i maven, kuldegysninger eller en behagelig varme der breder sig osv.
Så følelser opstår, når intensiteter rammer kroppen som kræfter udefra, der folder sig ind i vores nervesystem (Berthelsen & Murphie 2010:140), og
11Af dansk-sproglige hensyn anvender jeg ikke begrebet emotioner i analyserne som noget andet end følelser, da emotions og feelings på engelsk ikke synes at virke på samme måde som på dansk, og derfor ikke får samme sproglige effekt.
ser skabes gennem den kropslige sansning. De er de intensiteter, der skaber et følelsesliv og giver vores liv retning og gør handlinger mulige.
“Intensity is […] a nonconscious, never-to-be-conscious autonomic remainder. It is outside expectation and adaptation, as disconnected from meaningful sequencing, from narration, as it is from vital function. It is narratively delocalized, spreading over the generalized body surface, like a lateral backwash from the function-meaning interloops travelling in the verti-cal path between head and heart” (Massumi i Frederiksen 2012:6)
Kropslig reaktion bliver blandet med andre affekter, narrativer og erfaringer og er relateret både til fremtiden, fortiden og nutiden, og kroppen vil ikke al-tid reagere som forventet (Crane & Slack 2007:105). Selvom man måske hav-de ’set noget komme’, og man har forberedt sig, er hav-det ikke sikkert, at hav-det er muligt at handle, tænke eller føle det, man så at sige havde regnet med og forudset, at man ville gøre, netop fordi affekter er præ-diskursive, og mulig-heder opstår i tomrummet i begivenmulig-heder, hvor tanke og følelse mødes.
Når kroppen rammes af for eksempel duften fra en madpakke, fortolkes den således ind i et allerede eksisterende repertoire af materiel-diskursiv betyd-ning. Om den tolkes til at lugte godt eller dårligt vil således hænge sammen med både et nu og tidligere materielt-diskursive handlinger og erfaringer i kraft af de konkrete og kulturelle subjektiveringsprocesser, der er i gang.
Når kroppen har fortolket affekten, reagerer den tilbage i forhold til fortolk-ningen med væmmelse, med latter, med gråd, sult, med resignation osv.
(somme tider uden at man ved helt hvorfor) Disse reaktioner bliver igen til affekter, der kastes videre (Kofoed & Ringrose 2013:6).
“Affect permeates the space of the classroom” (Crane & Slack 2007:103). Affekter tilhører ikke subjekterne og kan ikke forudsiges, men de opstår idet subjektet bliver ramt (Colman 2005:12). Når kroppen rammes vil den forsøge at forstå (ibid.) oplevelsen og fortolke den ind i det tilgængelige repertoire af kategori-seringer af følelser i forhold til konkrete materielt-diskursive praksisser og forståelser.
Et eksempel på dette kan være en af pigernes forelskelse i en dreng fra klas-sen. I en fysiktime, hvor hun sidder ved siden af ham, kan hun mærke hans jakke med sin ryg. Intensiteten fra drengens nærhed, sammen med jakken, rammer hende, så hun ikke kan koncentrere sig om noget som helst andet end det. ”Jeg var så tæt på”, siger hun og viser mig det på den stol, hun sidder på, ved at hun rykker tæt over mod mig under interviewet. Hun genkalder sig følelser i situation (i selskab med mig). Faktisk så meget at hun med blussen-de kinblussen-der må skrive hans navn på en sedblussen-del og give mig blussen-den, hvorefter hun tager den igen og krøller den sammen og putter den i lommen. Hun fortæller, at det er ”pinligt”, at hun bliver genert, ”jeg tør ikke sige noget til ham”, men sam-tidig siger hun også, at hun er ”helt oppe at køre” over situationen, hvor han er så tæt på. Så forskellige følelser, nogle modstridende - hun vil gerne være tæt på, samtidig med, at det er pinligt og næsten ikke til at holde ud på samme tid.
Således kan affekter kolliderer og skabe modsatrettede emotioner i tid og sted og både trække i hende og frastøde hende på samme tid, da de blander sig med andre kræfter, forståelser og forskellige moralske koder og kropslige for-nemmelser.
Så mening får i høj grad retning og kraft, gennem disse affekter, der rammer og folder sig ind i kroppene, hvorfra de fortolkes på forskellige måder også sommetider i så forskellige fortolkninger, at de skaber modsætninger.
“Feelings have a way of folding into each other, resonating each other, interfering with each other, mutually intensifying, all in unquantifiable ways apt to unfold again in action, often unpredictably” (Massumi I Kofoed & Ringrose 2013:6).
Mange elever taler f.eks. også om en følelse af angst for 9. klasses eksamen.
Mange elever taler f.eks. også om en følelse af angst for 9. klasses eksamen.