De tekster, der er valgt ud her, har været med til at belyse feltet for mig og givet inspiration til at lukke op for flere spørgsmål til min egen undersøgelse.
Kvalitative undersøgelser
Elsebeth Jensen skrev i 2007 ph.d.-afhandlingen ”Et almendidaktisk perspek-tiv på samarbejde og mening i undervisningen”. Denne afhandling vedrører samarbejdet i undervisningen med fokus på lærere og elevers meningstilskri-velser (Jensen 2007:4), Det er et empirisk studie foretaget i tre klasser med en teoretisk indramning af John Dewey (Jensen 2007:12). Jensens fokus på me-ning lægger sig i første omgang også op ad min ambition, bl.a. idet hun skri-ver: ”Det har længe interesseret mig, hvordan elever får skolegang og undervisning til at give mening” (Jensen 2007:5). Jensen ser på, hvordan eleverne for indflydelse i skolen og på, hvordan lærerne håndterer denne indflydelse. Hun pointerer og finder, ligesom også jeg gør, (og flere andre undersøgelser), at eleverne i hen-des materiale, vægter det at have venner meget højt. Sålehen-des kunne det se ud til, at vores undersøgelser deler en del pointer og fund. Men Jensens fokus er ikke særskilt på sociale relationer og forhandlinger, hvilket er et centralt fokus i hos mig. Således har Jensen et primært blik på læringssammenhænge og di-daktik som genstand, hvor mit blik forsøger at gå på tværs af faglig læring og sociale sammenhænge.
6 Her har jeg selv været med på banen som forskningsassistent, hvilke betød at jeg kom tæt på både indsamling, spørgsmål og svar.
Et interessant fund i Jensens afhandling i forhold til mit arbejde, ses i nogle af de empiriske eksempler, hvor elever taler om, at de går i skole for at lære no-get, fordi de skal bruge det senere i livet, når de skal have et arbejde (Jensen 2007:129). Dette viser sig også i langt de fleste af mine interview. Jensen un-drer sig over fraværet af elev-demokrati i skolen, når nu det er en del af for-målsparagraffen (ibid.:130). Disse fravær finder jeg også påfaldende i mit ma-teriale, hvor demokrati både i mit, og i Jensens mama-teriale, bliver noget der fin-der sted senere i livet, men ikke i skolen, samtidig med at det er et centralt tema. Men Jensen problematiserer ikke dette yderligere. Dette har skærpet mit blik på nødvendigheden af at se på ’noget-der-ikke-er-der’, og at man som forsker må forholde sig kritisk til denne dimension, om italesættelse og fokus på demokrati i relation til både lov og praksis.
En anden undersøgelse, der bør nævnes her, er Kristine Kousholts ph.d.-afhandling ”Evalueret – deltagelse i folkeskolens evalueringenspraksis”
(Kousholt 2009). Her undersøger hun hvordan evaluering af elever får betyd-ning for deres videre muligheder for faglige lærerprocesser. Det beskrives, hvordan evalueringer både kan være resurser for arbejdet med elevers videre læring, men også med deres vanskeligheder. Elever måler deres ’faglige dyg-tighed’ (Kousholt 2009:7) blandt andet i forbindelse med lærerenes evaluerin-ger af dem og i lærerens forsøg på at navievaluerin-gere mellem kontrol og læring (ibid.). I forbindelse med min afhandling kan lærernes blikke på, og kategori-seringer af, de enkelte elever ses som blandet ind i elevernes anvendelse af de social kategorier, imellem eleverne selv. Således tager forskellige kategorier form af anvendelsen af andre kategorier, hvilke skaber nye kategorier og nye muligheder og begrænsninger for passendehed, handlinger og positionering i klasserummet. F.eks. når Mikkel er ’god til matematik medfører det at han af skolens voksne kategoriseres som en dygtig og eksemplarisk elev, hvilke blander sig med elevernes kategoriseringer af ham hvor han bliver set som en nørd, og dømmes ude.
Et andet interessant bidrag er af professor Ken Robinson og hans bog (der for nylig er oversat til dansk): ”Kreativitet og læring” (Robinson 3013). Den-ne bog er et sociologisk bidrag til forståelser af, hvorfor og hvordan skolesy-stemet ser ud i vesten af i dag. En central nerve i denne bog er vestens læng-sel efter kreativitet og innovation samtidig med, at politikere og skolekyndige fagfolk oplever, at der sker det modsatte. Nemlig at eleverne ikke er specielt innovative. Robinson beskriver bl.a. hvordan:
”Den almindelige tilgang til undervisning og uddannelse er præget af en forkvaklet opfattel-se af intelligens og kreativitet, og det betyder, at ufattelig mange mennesker spilder deres talent og mister troen på deres egen kreativitet. Dette spild stammer dels fra en blind tro på bestemte typer af boglig/teoretisk/akademisk kundskab, dels fra en tro på standardiserede tests. Talentspildet er ikke tilsigtet. De fleste undervisere er dybt optaget af at hjælpe deres
elever med at blive dygtige. Og politikkere holder højstemte taler om, at den enkelte skal have mulighed for at udvikle sine personlige evner. Selvom talentspildet ikke er tilsigtet fore-går det systematisk. Det forefore-går systematisk fordi uddannelse er et system, og fordi systemet bygger på nogle præmisser der ikke længere gælder” (Robinson 2013:22).
Robinsons pointer lægger sig meget tæt op ad nogle af mine. Hans kritiske tilgang til skolen, som et levn fra en hedengangen industrialisering, er også centrale pointer i min afhandling.
Udover hans bog vil jeg også nævne hans film på youtube7. Grunden til at jeg vil trække den ind er, udover at være utrolig spændende og godt lavet, samt at være set tæt på 11.000.000 gange, så beskriver sir Robinson gennem en tegne-sekvens, hvorledes skolen er designet til en anden tid, end den vi lever i nu.
Han mener, at skolen bygger på traditioner og myter, der har levn i en henfa-ren fortid. Det er ikke, fordi lærerne ønsker det sådan, siger han, det er bare sådan, det er blevet. Han beskriver, som også jeg er inde på, hvordan skolen er organiseret ud fra en industri-tankegang, hvor klokken ringer ind og ud, og hvor skolen opdeler elever ud fra alder netop som et levn fra dette tankesæt.
Dette er også nogle af de pointer, Foucault peger på i sine institutionsanalyser (Foucault 2008). Robinson mener, at samfundet skelner mellem to elevtyper;
akademiske elever og ikke akademiske elever - kloge eller ikke kloge elever.
En interessant betragtning han gør sig er, at han kalder diagnosen ADHD en moderne epidemi. ADHD, mener han bliver rutinemæssigt behandlet med retalin, men fakta er, at eleverne er udsat for kedeligt fagligt stof, og at ked-somhed er direkte årsag til nogle af de mange diagnoser. Robinson beskriver også både i filmklippet og i sin bog, hvordan kreativitet er testet på en række mennesker, og hvordan den falder med alderen. Fra fem år til ti og til 15. år går det ned ad bakke. Hvad skete der, mens de voksede op? spørger han, og svarer selv: ”De bliver udsat for uddannelse, hvor de lærer, at der kun er et rigtigt svar, og at man ikke må kigge efter, man skal løse opgaver alene, ellers er det at snyde, hvortil han siger, at det er det, der i arbejdslivet kaldes samar-bejde. Da Robinsons arbejde bevæger sig på et overordnet plan, beskæftiger han sig ikke med elevernes sociale processer hinanden i mellem.
Kvantitative undersøgelser
En meget anvendt, og citeret undersøgelse der gentages med jævne mellem-rum i sammenhæng med eleveres faglige udbytte i DK af deres skoleliv, er PISA-undersøgelsernes hovedresultater (www.uvm.dk 2009). Jeg tager her udgangspunkt i den sidst udkomne fra 2009. Når man ser på elevers læring i Danmark, er PISA-undersøgelserne oplagte at skæve til. PISA sammenligner
7 RSA animate – Changing Education Paradigms By Ken Robinson Lokaliseret d. 10 -9 -2013 www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U
skoleelevers faglige resultater i alle OECD8 lande. Formålet med undersøgel-sen er at teste, hvor kompetente elever er til at bruge deres faglige viden. Den sidste offentliggjorte undersøgelse er fra 2009 hvor 5.924 elever deltog. I un-dersøgelsen redegøres der kun for elevernes faglige kompetencer, og dette er også undersøgelsen ambition. En interessant del for min afhandling bliver for eksempel undersøgelsens fokus på manglende funktionel læsekompetence.
Fra 2000 er der sket et fald af dårlige læsere fra 18% til 15% i 2009, men der menes ikke, at faldet har signifikant betydning. Rapporten fastslår, at man skal være varsom med konklusioner i forhold til dette resultat, da der i undersø-gelsen er taget højde for, at elever med manglende sproglige forudsætninger eller psykiske og fysiske handicap ikke har deltaget i undersøgelsen. Denne tøven kunne pege på, at usikkerhed opstår, idet man ikke kan udpege nogen skyld eller årsag fundet i de hjemlige forhold som kan ses som baggrund for de bekymrende resultater.
Det viser sig også, at drenges læseengagement er dårligere end pigers, hvilket afspejler læsefærdighederne som kønnede. Igen fastslås det, at dette ikke ser ud til at have noget med omstændigheder uden for skolen at gøre, da der henvises til, at der er taget højde for elevernes socialøkonomiske baggrund, og igen undres man over hvor årsagen så kan være.
Et tredje eksempel på, hvordan forklaringer søges uden for skolen, uden re-sultat ses i eksemplet på, at der er signifikans i forhold til, at elever i klasser med lav klassekvotient er dårligere læsere end i klasser med flere elever.
”Mulige forklaringer kan ifølge danske forskere involveret i PISA være, at de små klasser er små, fordi de rummer mange svage børn eller fordi forældre til fagligt stærke børn har valgt at flytte deres børn til andre klasser eller skoler” (www.uvm.dk 2009:6).
Således tænkes end ikke i nogle af de ovenstående eksempler, at der kan være tale om skolerelaterede problematikker. Der skrives i konklusionen hos Un-dervisningsministereiet:
”Selvom man således har kunne se en positiv udvikling på det tidlige mellemtrin, så er denne positive tendens altså ikke ført videre op til grundskolens ældre klassetrin. Der er ingen data i PISA-undersøgelserne som kan forklare, hvorfor der ikke er sket en udvikling i læsefærdigheden for de ældste elever i grundskolen i Danmark, når der har været øget fo-kus på læsning på tværs af grundskolens fag” (www.uvm.dk 2009:6).
Dog pointeres det, at den sociale baggrund i Danmark spiller en stor rolle i elevernes læsefærdigheder i forhold til de andre nordiske lande, men der er ingen redegørelser for, hvorfor det kan forholde sig sådan, og regningen
8 OECD landende består at 34 lande der udveksler erfaringer og udvikler politik og løser fælles problemstillinger på politiske områder. Alle lande har demokratiske styre-former og markedsøkonomi. (www.uvm.dk)
des så at sige ud af skolen og hjem til eleverne uden nærmere analyse eller forklaring.
Formålet med at pege på disse tre eksempler fra PISA er at vise, hvordan grunde primært søges uden for skoleregi. Derved end ikke overvejes det, at grundene kan hænge sammen med det, der sker inden for skolens egne ram-mer. For eksempel kunne man tage højde for, at klassedynamikker og sociale processer kan være betydningsfuld for de faglige lærerprocesser, eller at ele-verne for eksempel keder sig og derfor ikke lærer det, de skal, eller simpelthen fordi de keder sig under selve testen, der kan vare 3,5 time.