Jeg vil starte med at kigge på, hvordan forskning, der omhandler sociale pro-cesser og derved elevernes relateringspraksisser i skolen, er blevet belyst. Det er også her, jeg selv har mit primære afsæt for en grundlæggende interesse.
En stor del af min inspiration, både udi mit genstandsfelt og mine teoretiske vinklinger på skoleliv, kommer dels fra min egen involvering i forskningspro-jektet, eXbus på DPU, om mobning i skolen. Bla. på baggrund af de to anto-logier, der er udgivet i denne forbindelse - Mobning sociale processer på afve-je 2009 og Mobning gentænkt 2013. I disse tekster har en række forskere, hvoraf flere har inspireret mig både fagligt og personligt, beskrevet problem-stillinger, der befinder sig tæt på både mine, men de har også inspireret til nye spørgsmål. Spørgsmål der har været med til at forme og tænke den problem-formulering, som er udgangspunktet for denne afhandling.
Især bidrag fra Dorte Marie Søndergaard, der både gennem sine tekster og mine tidligere møder i eXbus regi har været en central inspiration.
Jeg vil derfor starte med at tage udgangspunkt i hendes tekster om skolelevers relateringspraksisser. ”Mobning og social eksklusionsangst” (Søndergaard 2009a) som er en nøgletekst i denne afhandling, samt ”Anders og Vandslan-gen (Søndergaard 2009b) er centrale for måder mine teoretiske måder at kun-ne begribe sociale processer i skolen på. Begge tekster beskriver på empirisk niveau, hvordan intra-agerende kræfter er med til at skabe betingelser og fæ-nomener for skoleliv, og hvordan social eksklusionsangst har betydning for, hvad der kan ske i en klasse. Disse to begreber er meget centrale igennem denne afhandling.
Senere skrev hun ”Den distribuerede vold: Om computerspil mobning og re-lationel aggression” (Søndergaard 2013b) samt ”Virtual materiality, potentiali-ty and subjectivipotentiali-ty: How do we conceptualize real-virtual interaction embod-ied and enacted in computer gaming, imagery and night dreams?” (Sønder-gaard 2013a). Disse bidrag er læst sammen med de andre tekster og er også blevet væsentlige bidrag til denne afhandlings problemstilling og omdrej-ningspunkt, i kraft af deres empirinære teoretiseringer af især Karen Barads teoretiske univers.
Søndergaards teoretiske bidrag har været relevante for hele min måde at for-stå skolelivets kompleksitet, bevægelighed, opløsninger, men også de fastfrys-ninger, der sker gennem sociale processer gennem gentagelser, kategoriserin-ger, der foregår i skolen. Disse bidrag tilbyder både forskellige måder at se sociale processer, som komplekse og foranderlige på og teoretiske tankesæt, der har inspireret mine teoretiske funderinger, samtidig med at de bidrager til forståelser af konkret levet skoleliv (Søndergaard 2009a 2009b, 2013a, 2013b).
I forbindelse med eXbus er Helle Rabøl Hansen sammen med Inge Henning-sen (HanHenning-sen 2009, 2013, HenningeHenning-sen 2013), Nina Hein (Hein 2009, 2013), og Jette Kofoed (Kofoed 2009, 2013) nogle af dem, der har bidraget med in-spiration til afhandling. Dette har de gjort både i kraft af deres empiriske ana-lyser af skoleliv og relationer mellem elever, lærere og forældre, og i kraft af begrebsproduktion, hvor bl.a. Kofoeds anvendelse af begrebet affekter har været til teoretisk inspiration, Samtidig har disse undersøgelser og tekster også været med til at generere nye spørgsmål.
Hansen ser på lærerpositioner i elevmobning, (Hansen 2011), hvilke har været konstruktivt i forhold til mine analyser, der medtænker lærerperspektiver.
I Hansen og Henningsens bidrag findes også en række kvantitative argumen-ter i kraft af en spørgeskemaundersøgelse for elever i 7. og 8. klasse, ’Vest-egnsundersøgelsen’, (Henningsen 2011), som blev udført i forbindelse med Hansens p.hd. projekt tilknyttet eXbus. Denne kommer jeg tilbage til lidt se-nere.
Kofoed ser på digitalisering som en del af elevernes nye hverdagsmuligheder, når det gælder in - og eksklusionsprocesser i forbindelse med mobning (Ko-foed 2009, 2013). Det, som eXbus ikke bidrager med, er mobningens eller
eksklusionens nærmere betydning for faglige processer i skolen, og det er her-fra mine supplerende spørgsmål vokser frem. Dette viser sig i den tekst, vi skal se lidt på nu.
En af de nyeste tekster i eXbus regi, skrevet af Kristine Kousholt og Tine Basse Fisker (der begge har været tilknyttet projekt eXbus i en senere fase), hvor de har beskrevet et fyldestgørende review af mobbefeltet, mobning blandt børn, og intervention mod mobning (Kousholt og Fisker 2013). Her har de produceret et bredt studie af mobbefeltet gennem 79 tekster, der alle er fagfællebedømte (Kousholt og Fisker 2013:4). Her begrunder de, i eXbus’
ånd, behovet for at se på mobning på mere nuancerede måder end de hidtil anvendte mere individorienterede tilgange, der har været anvendt, og diskute-rer disse forskellige forståelser. Således gives det omfattende eXbus projekt berettigelse, da de netop har fokus på sociale processer som komplekse og ikke tænker i stereotype og individualiserende kategoriseringer. Blandt andet viser de gennem relevante undersøgelser som (Cook et.al 2010) og (Merell et.al. 2008), hvordan et individfokus på mobbekategorier medfører, at man taler om elever som stereotyper kategorier. F.eks. bliver elever, der mobber ofte kategoriseret som stærke, men asociale børn, der mangler empati og bli-ver også betegnet som børn der har labli-verer akademiske færdigheder.
I Merells rapport, der henover 25 år og gennem 16 studier af mobning, har undersøgt mobning, fastlås det, at der ikke er markant bedre resultater af nedbringelse af mobning efter en intervention på mobning i klasser. Dog ses en tendens til, at intervention har et lidt bedre positivt output i de program-mer der bringer viden i spil om mobning og ’sig selv’ frem for egentlige hand-le mønstre og individ fokuserende metoder. Kousholt og Fisker skriver:
”Når man kigger ud over Danmark og ind i den internationale forskning på området, bli-ver det tydeligt, at nyere forskning på området påpeger, at succesfulde programmer gør mere end at række ud til det individuelle barn – de søger også at ændre selve kultu-ren/miljøet/klimaet på skolen” (Kousholt og Fisker 2013:3).
Dette underbygges af en lang række undersøgelser (ibid.). Således peger dette i retning af, at programmer der tænker skolen ind som konkret betydnings-fuld rammebetingelse, ser ud til at have bedre resultater i forsøget på at ned-bringe mobning, end dem der beskæftiger sig med elev-subjekter alene.
Kousholt og Fiskers kommer frem til, at intervention rettet mod tilskuerne til mobning har stor betydning:
Det er et meget vigtigt anliggende for os at understrege den yderste vigtighed af, at interventi-onsstrategier rettet mod tilskuere har et socialt perspektiv, en viden om fællesskabernes dy-namikker og et blik for mobningens bevægelighed, hvorved tilskuernes angst for at interve-nere bør tages alvorligt og ikke blot betragtes som mangel på empati med ofret” (Kousholt og Fisker 2013:17).
Derudover siger de at: ”Dog bliver kontekst ofte betragtet som en slags vedhæftning til det individuelle niveau, hvorved der savnes et perspektiv på, hvordan individ og kontekst også virker ind på hinanden i en gensidigt konstituerende proces” (Kousholt og Fisker 2013:17).
Dette peger ind i ambitionen med denne afhandling, at det bliver nødvendigt at tænke sociale processer og faglige sammenhænge sammen inden for de konkrete rammer, de foregår i.
Så selvom jeg ikke beskæftiger mig specifikt med mobning, bliver mit bidrag i denne sammenhæng at se på, hvordan elevernes indbyrdes relateringer i in - og eksklusionsprocesser får betydning for deres tilgang til og mulighed for faglige processer.
En anden tekstsamling, der kan siges at have inspireret tidligt i processen, er antologien Magtballader (Kofoed og Staunæs 2007), som jeg også beskæftige-de mig med i mit speciale. Her er en række interessante tekster, beskæftige-der beskæfti-ger sig med magt og modstand - og en række af dem i skolen. Helle Bjerg og Hanne Knudsens, ”Uden straf ingen skole” (Bjerg & Knudsen 2007:79) ses som et væsentligt bidrag, der med udgangspunkt i en Foucaultsk forståelse af magt beskriver forholdet mellem magt, modmagt og afmagt, hvilket også er rele-vant i denne afhandling gennem netop forholdet mellem lærere/elev og elev/elev relationer. I denne artikel ses en analyse, der bevæger sig i både et lærer og et elevperspektiv, hvilket jeg finder interessant, idet jeg også forsøger at balancere forholdet mellem de to grupperinger uden at skulle være ene-solidarisk med den ene gruppe. Et andet bidrag fra samme antologi er Jette Kofoeds tekst ”Ansvar for egen elevhed” (Kofoed 2007:99), der beskæftiger sig med elev magt og dominansrelationers betydning for elev/elev tilblivelse i skolen. Det sidste biddrag fra denne antologi, der skal nævnes, er Malou Ju-elskjærs ”Subjektivering set i et spatielt perspektiv” (Juelskjær 2007:121), der beskriver den pædagogiske arkitektur som en agerende part i skolen. Denne agens kan i forbindelse med min afhandling ses som netop en intra-agerende kraft ind i betydninger for skoleliv og tilblivelse. Juelskjærs bidrag er inspire-ret af en Baradsk ny-materialistisk tænkning, som også informerer denne af-handling.
To andre vigtige tekster, jeg så at sige også er vokset op med og som beskæf-tiger sig med in - og eksklusion i skolen, er Dorte Staunæs ph.d.-afhandling
”Køn etnicitet og skoleliv” (Staunæs 2004), der handler om forskelsmarkører, køn og etnicitet i to folkeskolers 7. Klasser og Jette Kofoeds ph.d.-afhandling om ”Elevpli” (Kofoed 2004) som også handler om køn og etnicitet, men og-så om elevtilblivelse (Kofoed 2004:391). Begge disse afhandlinger har været med til at forme mine ’på forhånd’ teoretiske inspirationer og nysgerrighed, og Kofoeds afhandling har også bragt inspiration til mine metateori.
Men heller ikke disse to tekster synes at være særligt interesseret i, hvordan elevernes subjektiveringsprocesser har betydning for faglighed og omvendt.
Hvor eksempelvis Staunæs og Kofoed relaterer elevernes relateringspraksisser primært til hinanden og en elevkultur, vil jeg bestræbe mig på at sætte det i en mere institutionel sammenhæng, som rammesættende og betinget menings-skabelse. Jeg vil således udvide perspektivet til også at inkorporere skolen som gennem en specifik funktion, nemlig ’faglig læring’ som dominerende faktor og som den intentionelle målsætning, bliver betydningsfuldt for, hvor-dan tilblivelse muliggøres, og relateringspraksisser kan tage form.
Når jeg bevæger mig videre fra mine første inspirationskilder dukker en an-den væsentlig teoretisk inspirations og bidragsyder op. Bronwyn Davies, der har skrevet en lang række tekster om børn og poststrukturalisme er en af dis-se inspirarionskilder. Davies har været interessant for mig på grund af hendes særlige måde at bidrage til det poststrukturalistiske felt på, men samtidig er hun en produktiv forfatter, der konstant bidrager med nye tekster og nye teo-retiske vinkler. Jeg vil i denne forbindelse særligt fremhæve antologien af Da-vies & Gannon (DaDa-vies & Gannon 2009) “Pedagogical encounters”, som be-står af en række interessante tekster. I denne antologi (med flere forfattere) arbejder en lang række Deleuze-inspirerede begreber sig ind i empiriske ana-lyser i pædagogiske sammenhænge i forhold til skoleliv. Disse tekster har væ-ret gennemgående i denne afhandlings Deleuze-inspirerede afsnit. Jeg vil også nævne et par af de andre af Davies tekster som nogle af dem, der bevæger sig ind i mit felt og som har inspireret mig med spørgsmål, svar og teoretiske vinkler. ”Re-thinking ‘behaviour’ in terms of positioning and the ethics of re-sponsibility” (Davies 2008). I denne artikel udvider Davies positioneringsbe-grebet, som hun tidligere har genereret, i forhold til en etisk tilgang gennem Deleuze og Butler i forhold til, hvordan man kan arbejde med undervisning i skolen. Omdrejningspunkter er, hvordan etiske overvejelser kan få betydning for tilgangen til elever, herigennem hvilke etiske spørgsmål der kan rejses til fremtidig undervisning. Hun skriver:
”It involves, in addition, openness to the revolutionary potential in the always-present possi-bility of rupture, of change, of a new line of flight” (Davies 2008:2).
Gennem et Deleuze-inspireret begreb, lines of flights, (herefter flugtlinjer), lukker hun op for, hvordan mere kreativitet og flere fordybende processer i skolen kan imødekommes gennem etiske tankemønstre. Flugtlinje-begrebet er et, jeg også anvender i mine analyser, og det vil derfor blive forklaret sene-re. Tekster som ”Normalization and emotion” (Davies 2012a) giver et teore-tisk perspektiv på, hvordan man gennem Barad, Deluze og Butler kan forstå normalitet, i forhold til etiske og moralske problemstillinger.
En kvantitativ undersøgelse
Nogle af de undersøgelser, der har været med til at vække min interesse og har fået mig til at spærre øjnene ekstra op, ovennævnte tal og frekvenser, jeg somme tider er stødt på i debatter og undersøgelser om skoleliv.
En af dem, der blev et springende punkt for særlig nysgerrighed, er den un-dersøgelse, ”Vestegnsundersøgelsen”, som Helle Rabøl Hansen har produce-ret sammen med Inge Henningsen (Henningsen 2011) om mobbetal og hyp-pighed i en række skoler på i Københavns vestegn.6 Et særligt væsentligt fund i forhold til min senere analyser er, at det i denne undersøgelse viste sig, at elever der har mobbet andre i højere grad keder sig i skolen, har et dårligere forhold til lærerne, ikke har lyst til at lære noget og siger, at de voksne ikke er til at stole på. Dette fandt jeg spændende, og det er centralt i forhold til af-handlingens analyser. Fundene fra Vestegnsundersøgelsen synes at vinde genklang i min empiri, og gennem de kvalitative analyser fik jeg mulighed for at nuancere nogle af de fund og spørgsmål, der opstod i forbindelse med Vestegnsundersøgelsen. Denne undersøgelse vender jeg tilbage til igen i mine kedsomhedsfokuserede analyser.