Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

1266  Download (2)

Full text

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

(2)

FOR

ERIK OG SVEND HVASS FAMILIEBOG

FOR

HANS OG NAN NA HVASS

SAMLET AF

FRANTS JØRGEN HVASS

M M

ISBN 87-988024-0-2 EGET FORLAG

(3)

Kilden til de efterfølgende anetavler er i første række et manuskript udarbejdet af min farbroder, Anders Hvass, og at det er ham, borger i høj grad for dets pålidelighed. Det er håndskrevet, og en del af siderne er kun vanskeligt læselige. Det er sandsynligvis skrevet som en kladde til en senere bearbejdelse, som han ikke har nået. Min far, H. H. Hvass, denne anetavles nr. 4, har bearbejdet det og har overført en hel del af oplysningerne til et stort antal gule konceptark. På hvert ark er anført en proband og tre slægtled, og på det næste ark er en ane fra et forudgående ark anført som proband.

Min efterfølgende bearbejdelse er et forsøg på at redde de to manuskripter fra forglemmelse, og det er altså - bortset fra de indledende kapitler - ikke mit helt selvstændige arbejde.

I det efterfølgende har jeg opstillet et kapitel for hver generation med angivelse af et nummer, og i det hele har jeg bestræbt mig for at følge det såkaldte "Kekule von Stradonitz"- system. Nogle steder i teksten indføjes enkelte stamtavler og noter. Men jeg er klar over, at arbejdet har en del mangler og antagelig en del unøjagtigheder - som det vil være en kommende slægts opgave at udfylde og korrigere. På grund af anesammenfald (se anerne 48-49 og 52-53) er der kun 60 (excl. probanderne) personer i den yngste del af anetavlen (til og med kapitel VI).

Som probander har jeg valgt mine egne børn: Hans, Erik, Svend og Ida, men da både Hans og Ida er afgået ved døden, nævner titlen kun Erik og Svend. De er alle fire omhandlet i kapitel 1.

Når jeg ikke har valgt mine to børnebørn som probander, hænger det sammen med, at jeg først fik lidt nærmere kendskab til min kinesisk fødte svigerdatter, Wai Ling Cheung´s slægt på et tidspunkt, hvor nummerordningen for mine børns forslægt allerede var fastlagt og derfor kun med unødigt besvær kunne ændres. Jeg løser dette problem ved at indsætte et særligt kapitel om Wai Ling´s slægtsforhold. Se kapitel I B.

Vores slægt har i de første seks generationer hovedsagelig en borgerlig karakter. Men i de forud derfor levende generationer, for hvem en fortsat anetavle er under udarbejdelse, forekommer adskillige adelige navne og slægter. Til glæde for nutiden har adelen altid været god til at holde rede på sine slægtsmæssige forbindelser og har holdt slægtssammenhængen i ære.

Løgumkloster, den 2. december 1994.

Frants Jørgen Hvass.

Som fortsættelse af forordet skal det meddeles, at far afgik ved døden 19. januar 1995. På det tidspunkt havde jeg i et par måneder været medinddraget i arbejdet med manuskriptet, idet jeg havde indvilget i at skrive den da eksisterende tekst over på en computer, og faktisk var jeg færdig med hovedparten i udkast af de dengang planlagte 23 kapitler. I indledningen til kapitel XVI anfører far i en note, at arbejdet med de tidligste slægtled synes uoverkommeligt, og han opfordrer eventuelle interesserede i eller udenfor slægten til at tage tråden op og gøre studiet færdigt. Jeg har ladet noten stå, den kan måske i den sidste ende vise sig velplaceret, men jeg har forsøgt at fylde hullerne ud. Arbejdet hermed har vist sig at være lettere tilgængeligt, men mere omfattende, end forventet.

Ved flittig brug af Danmarks Adels Aarbog, som (bortset fra et sent i arbejdsforløbet anvendt værk, S. Otto Brenner´s bog Nachkommen Gorms des Alten, se Appendix, samt nogle kortere citater hentet andetsteds, se tilføjelse til litteraturliste) har været min eneste kilde, er antallet af aner mere end tredoblet i forhold til fars manuskript, i god harmoni med formålet med udarbejdelse af anetavler: at finde dem alle eller så mange som muligt. Det er blevet til 3075 aner (med forbehold for nogle få af de aller ældste, medtaget for kuriositetens skyld, men på tvivlsomt videnskabeligt grundlag, enkelte kan endog betegnes som

“eventyrlige”, se tekst og registre), og deres indbyrdes relationer har afsløret anesammenfald - mere end 400 - i et omfang, som har krævet 40.700 anetal (som dog kan justeres opad jfr. nedenstående). Anetabet kan på dette grundlag opgøres til ca. 37.625.

Jeg har opstillet tallene i et selvstændigt anetalsregister gående fra probanderne til “uendelig” med understregning af det eller de anetal, hvortil der svarer tekst, for så vidt som anetallet ikke står alene, i hvilket tilfælde tallet henviser til tekst. To tal uden understregning betyder, at man er så langt henne i værket at egentlige biografiske notater ikke er medtaget og eventuelt skal søges andetsteds, jfr. nedenfor. I kapitlernes tekst (ikke i Appendix) er høje tal sat i parentes, ligeledes for at markere manglen på tilhørende tekst. Anetalsregistret er tænkt som erstatning for et egentligt stamtræ, da et sådant snart viser sig umuligt at udarbejde i en meningsfyldt form med det betydelige antal aner.

Dertil kommer det alfabetiske register, om hvilket er at sige, for det første at en del personer optræder to (eller tre, enkelte endog fire) gange, nødvendiggjort af forekomsten af to eller flere efternavne (f. eks. Niels Jensen Rosenkrantz eller Cecilie Ebbesdatter Sunesen Galen), hvoraf familienavne angiveligt oftest er tilført af eftertiden af systematiske hensyn, sædvanligvis med henvisning til heraldiske træk (motiver på våbenskjolde), til godsbesiddelse eller til et tilnavn (der er således altså ikke tale om en navneskik af egentlig middelalderlig oprindelse, men dog om en navneskik af betydelig ælde), for det andet, at jeg i registret har opført for den enkelte person det eller de anetal, der refererer til forekommende tekst, samt en eventuel henvisning til Appendix. For at gøre den systematiske del anvendelig, er tilføjet et register for personer med mere end to anetal. Når Gorm den Gamle her har 666 anetal betyder det, at der findes lige så mange forskellige veje tilbage til probanderne.

Laurits Hvas (den ældre) har 17 anetal. Vejene mellem ham og probanderne er beskrevet i et særligt afsnit. Ved udarbejdelsen af anetalsregistret har jeg gjort brug af de ligeledes gengivne oversigtsstamtavler for de enkelte slægter, de fleste udarbejdet efterhånden, som arbejdet skred frem, mest af nødvendighed, da muligheden for at bevare overblikket afhænger af en overskuelig opstilling. Nogle er dog tilføjet sent for fuldstændighedens skyld og for at øge opslagsmulighederne. Der er 173 stamtavler, nogle omfattende, andre små. En uundværlig hjælp er det naturligvis at kunne betjene sig af en moderne computer, især når det gælder talbehandling og opstilling af stamtavler. I forbindelse med oversigtsstamtavlerne har jeg tilføjet en kildeangivelse, nemlig den del af Danmarks Adels Aarbog, jeg har frekventeret for den enkelte slægt. Til gengæld har jeg kun sporadisk angivet kilde i de dele af teksten, som har været mit hovedsagelige arbejdsområde, kapitlerne XIII til XXV, selvom de gengivne levnedsløb med omtale af dokumenter eller begivenheder, der belyser personernes liv, er citeret direkte fra Adelsaarbogen, oftest med bevaret ældre retskrivning, da denne kan give en klarere mening end en nutidig omskrivning ville gøre. Adelsaarbogen er trods alt mere end hundrede år gammel i sin oprindelse. Men der ville intet være til hinder for at udvide denne del af arbejdet ved opslag andetsteds, som f. eks. Dansk Biografisk Leksikon, eller ved kildestudier i bredere forstand, herunder gennemgang af Adelsårbogens kildehenvisninger, dog ville manuskriptet herved antage et urimeligt omfang.

(4)

i så fald gjort en bemærkning. Hvad angår de aller ældste slægtled, som ikke eller kun helt overfladisk er omhandlet i Adelsaarbogen (se f. eks. oversigtsstamtavle over Estrids forslægt), har jeg betjent mig af opslag i Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, Kjøbenhavn 1891-1911. Jeg har dog udeladt biografier for de ældste aner (hvis anetal rækker højere end 1.500 gange vor klodes nuværende befolkningstal) under henvisning til Danmarkshistorien. I modsat fald ville tilføjelse af nye kapitler have været påkrævet. På et ret sent tidspunkt under manuskriptets tilblivelse er jeg som omtalt blevet opmærksom på S. Otto Brenners værk: Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark, 1978 (se tillæg til litteraturliste). Arbejdet med dette materiale, som omfatter 16 generationer af Gorm den Gamles efterslægt, har givet anledning til tilføjelse af Appendix med dertil hørende registre, hvor kildens nummerering er bevaret med tilføjelse af egne anetal. Det kan i den forbindelse bemærkes, at mængden af anetal herved er øget kraftigt, men at enkelte sidegrene i Appendix, som f. eks. linien fra dronning Bengerd til Carolus Magnus, ikke er fulgt op hvad angår udarbejdelse af anetal (det drejer sig om ca. 6.700 anetal), idet nytteværdien på kort sigt skønnes begrænset sammenholdt med kravet til ressourceforbrug.

Om det af forgængerne anvendte "Kekule von Stradonitz"- system er at bemærke, at jeg har fortsat systematikken på dette grundlag ved at medtage alle anetal (ét tal pr. optaget plads i anetræet, med de i forrige afsnit nævnte undtagelser), og jeg har som nævnt opført dem i to registre foruden det alfabetiske. Dette har medført en del arbejde, men giver efter min mening også en passende mulighed for overblik, idet man ved hjælp af en “lommeregner” kan gange og dividere sig vej frem og tilbage.

Ambitionen har selvsagt været den, at kan læseren ikke eller kun med besvær orientere sig i værket, burde det ikke kunne lægges mig til last. Det er efter omstændighederne en idealistisk målsætning, som jeg stadig håber er nået, idet jeg på udgivelsestidspunktet ikke længere har bemærket fejl. Skulle det vise sig, at der alligevel kan rejses indvendinger, modtager jeg gerne forslag til korrektioner, som kunne være nyttige også i tilfælde af, at en fornyet udgave skulle blive aktuel. Min del af arbejdet kan alt i alt betragtes som en synopsis på basis af de nævnte kilder med hovedvægt på udarbejdelsen af det hermed foreliggende talsystem, som jeg håber - det store antal aner til trods - kan vise sig anvendeligt som værket i øvrigt, også udover en snæver sammenhæng med den som udgangspunkt omhandlede familie.

Det er værd at minde om, at nogle af anerne figurerer med tekstlig omtale flere gange, enten i samme kapitel eller mere spredt. Dette er til en vis del et relikt fra de tidligere forfatteres arbejde: man begynder med de lave anetal og ender med de høje;

optræder der da anesammenfald, kan det indebære en problemløsning at anføre forældrenes data to steder i teksten. Imidlertid lader dette sig ikke gennemføre med det antal anesammenfald, som har vist sig (ved gennemgang af oversigtsstamtavlerne og Appendix har jeg som nævnt talt flere end 400 anesammenfald). Jeg har bibeholdt størstedelen af det ved min overtagelse eksisterende “dobbelte bogholderi” (fordi det kan være behageligt at have en tekst på rette sted i værket og fordi forekomst af halvsøskende gør det praktisk, fremfor at skulle opregne seks eller flere forældre på samme sted), men jeg henviser i øvrigt til orienterende opslag under anvendelse af registrene. Hvor et forældrepar således som oftest kun er anført et enkelt sted, kan man som følge af anesammenfald opleve, at et eller flere af deres børn i teksten er opført med højere anetal end forældrene. Dette bør med henvisning til foranstående ikke give anledning til bekymring.

Når en og samme person ved anesammenfald som nævnt kan forekomme i flere kapitler eller to samtidigt eksisterende personer figurerer i hver sit kapitel, peger dette på, at opstilling i slægtled som her ikke nødvendigvis indebærer, at alle personer i et kapitel har levet samtidig (eksempelvis spænder kapitel XXII over tidsrummet 1186 til 1429, kapitel XXI fra 1249 til 1410, kapitel VII fra 1701 til 1829, kapitel VI fra 1736 til 1842). En vis forskydning bliver naturligvis mere udtalt, jo flere kapitler der er behov for.

Jeg skal tilføje, at nogle kilder, anvendt hovedsagelig før kapitel XIV og belysende min moders slægt, er meddelt af fars svoger, min onkel, Helge Richter-Friis, gift med moster Thora (se Kapitel III, ane 7).

København, 1997.

Erik Hvass (proband 1 b).

Manuskriptet har ligget hen et par år, og det bør gøres tilgængeligt. Jeg indser, at udgivelse i bogform er uforholdsmæssigt kostbar og vælger derfor CD-ROM som medium (marts 2000). Jeg skal gøre opmærksom på, at manuskriptet er redigeret lidt anderledes, end hvis det havde været til bogform. De enkelte kapitler med tekst har hver sin fil (se indholdsfortegnelse) og er selvstændigt paginerede, men resten af manuskriptet er ikke forsynet med sidetal, idet man klarer sig lige så godt med talrækkefølge og alfabetisk rækkefølge. Man kan tilpasse tekstens størrelse (benævnes ZOOM, jeg foretrækker selv 120%) og linjeafstanden efter behov, ligesom der findes en søgemekanisme, som kan bruges på anetal og navne i de enkelte filer. Det anbefales at prøve sig frem med disse hjælpemidler. Det har været overvejet at trykke tekstdelen (kapitlerne) alene og lade registre medfølge på CD-ROM. Skulle behovet vise sig at være til stede, kan dette genovervejes. Endvidere bemærkes, at værket er udarbejdet i tekstbehandlingsprogrammet “Word Perfect 6.1 til Windows”, Novell ® (engelsksproget version). De enkelte dele er derpå konverteret til PDF-filer forud for fremstillingen af en egentlig CD.

Værket kan citeres med kildeangivelse svarende til almindelig praksis for anvendelse af kilder, hvorimod gengivelse på internettet af dele af munuskriptet eller dette i sin helhed frabedes med henvisning til Copyright.

Copyright © 2ooo Erik Hvass All rights reserved Eget Forlag ISBN 87-988024-0-2

(5)

1 Ammitzböll, I.: Meddelelser om familien Ammitzböll og descendenter. Ystad 1902.

2 Andersen, J. Oscar: Holger Rosenkrantz den Lærde, en biografisk skildring ... , København 1896.

3 Arends, Otto Fr.. Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen indtil 1854. Udgivet 1932.

4 Bay, Hans: Stamtavler over nogle Randers familier Bay. Arkiv for Genealogi og Heraldik. Århus 1903.

5 Borgerskabsprotokol 1699-1723 (bd. 2), København.

6 Bricka, C. F.: Dansk biografisk Lexicon. København, 1887 - 1905.

7 Cortsen, Hjalmar M.: Familiebøger 1902 og 1903. Ikke publiceret.

8 Cortsen, Rasmus: Familiebog 1801. Ikke publiceret.

9 Cortsen, slægtsoplysninger og anetavler (samlet 1982 -84 af Lise Larsen, Kastelsvej 8, 2100 Kbh. Ø.).

Ikke publiceret.

10 Danmarks Adels Aarbog, 1884 - 1990. (Vedrørende henvisning for de enkelte slægter og aner: se tekst og oversigtsstamtavler).

11 Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, 1979 - 1984.

12 Erslew, T. H.: Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med Bilande fra før 1814 til efter 1850 (Supplement til bind VI, 1840 - 53). København 1843 - 68.

13 Fischer-Nielsen, Peder: Arkivalier i slægtsarkiv, Kolding lokalhistoriske Samling (oplysninger om slægten Simonsen, bl. a. stambøger over drengene i Christians plejehus i Eckernförde). Ikke publiceret.

14 Hjorth-Nielsen, H.: Danske Prokuratorer m. Kgl. Bevilling 1660-1869. København 1935.

15 Hjorth-Nielsen, H.: Danske Sagførere under Loven af 26/5 1868. København 1941.

16 Hvass, Frants Jørgen: Supplement (til nedennævnte værk af F. Hvass), 1977. I teksten betegnet (I).

17 Hvass, Frants Jørgen: Supplement, stamtavler, 1977.

18 Hvass, Frants Jørgen: Supplement II, 1980.

19 Hvass, Frants Jørgen: Supplement III, 1987.

20 Hvass, Frants Jørgen: Stamtavle over de successionsberettigede i Den von Schiebell-Arenstorffske Familiestiftelse, 5. udgave, 1994.

21 Hvass, Frants Jørgen: Eget arkiv, afd VIII, C. 2, om slægten Lewerkhuusen. Rigsarkivet.

22 Hvass, F.: Samling af meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas, I -V, 1861 - 1890.

Kjøbenhavn.

23 Hvass, H. H.: Anetavle. Ikke publiceret.

24 Hvass, H. H.: Om oberst Andreas von Arenstorff til Visborggaard og Havnø. Aalborg Amts historiske Samfunds Aarbog 1931.

25 Jørgensen, Otto og H. Hjorth-Nielsen: Slægten Flensburg (Flensborg) fra Horsens. Ringsted 1942.

26 Klitgaard, C.: En Samling af Jyske Testamenter fra o. 1681 - 1734. Pers. hist. Tidsskrift, 5. rk., 6. bind, 1889 - 1905.

27 Lengnick, J. C. L.: Genealogier over adelige og borgerlige familier. 1. samling, Kjøbenhavn 1845.

28 Ramsing, H. U.: Københavns ejendomme 1377-1728, bd. 6 (Klædebo kvarter).

29 Richter, V.: Dødsfald i Danmark 1791 - 1890 ("100 års dødsfald"), København 1901 til 1905, og Dødsfald i Danmark 1761 - 90, København 1907. Fotografisk optryk, 1976.

30 Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, Kjøbenhavn 1891 - 1911.

31 Seidelin, Mogens: Den Seidelinske Slægtsbog I - V. Odense 1943 - 1982.

32 Skifte-brev efter Morten Cortsen. Skifteprotokollen for Randers 1738, side 556 B.

33 Sognepræst Laurits Mommes stamtavle (Mandslinien). Trykt som manuskript. København 1913.

34 Thiset, A.: Optegnelser om de ældre led af den på Damsgård hjemmehørende adelsslægt Krabbe.

Pers. hist. Tidsskrift, rk. 1, bd. 3 (1882), s. 40-79.

35 Trap Danmark, 5. udg., 1953 - 72.

36 Vejviser for København, 1831.

37 Wiberg, S. V.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præste- historie. Odense 1870 - 73.

38 Winge, A. H.: Stamtavle. Ikke publiceret.

39 Winge, Per: Mathias Winge, Guldsmed i Vejle 1764 - 94. Forlaget Forum, 1980.

Tilføjelser (aktuelle fra kapitel XVII til Appendix):

S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten, Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby, 2. udgave 1978, ISBN 87 85207 20 9. Grundlag for udarbejdelse af Appendix.

C. A. Christensen i Historisk Tidsskrift 12. r. 1. bd. 1966, s. 652 ff.

Den Store Danske Encyclopædi, bind 10, side 355 (1998) m. fl., ISBN 87-7789-046-9, udg. 1994, Gyldendal.

Gustav Elgenstierna: Svenska Adelns Ättartavlor, I-IX, Stocholm 1925-36.

Hans Gillingstam: Ätterna Oxenstierna och Vasa under Medeltiden, Släktshistoriska Studier, Stockholm 1952.

Tycho de Hoffmann: Efterretninger om Danske Adelsmænd (Kjøbenhavn 1777), stamtavler.

Lexicon over Adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, udgivet af Det Kongelige Danske genealogoske og heraldiske Selskab, den 29. Januar 1787.

Gunnar Lunau: Huset Nørrehalland, i Meddelelser fra Dansk-Skaansk Forening, IV, 1956, p.7 ff.

Monatsblätter der Gesellschaft für pommersche Geschichte und Altertumskunde, 1937.

Folke Wernstedt: Äldre svenska frälsesläkter, hæfte I og II, Stockholm 1957.

(Henvisninger er anført i teksten og på oversigtsstamtavler).

(6)
(7)

FAMILIEBOG FOR HANS OG NANNA HVASS anehvass.mmm

INDHOLDSFORTEGNELSE indhold.4pg (4) FORSIDE forside.1pg (1) FOTOS AF FORFATTERNE portræt.1pg (1) FORORD prolog.2pg (2) LITTERATURLISTE litratur.1pg (1) KAPITLER, TEKSTAFSNIT kapitler.ane

Kapitel I A, probanderne, 1. slægtled kapit01a.01a (2) Kapitel I B, Wai Ling Cheung´s slægt, se forord kapit01b.01b (5) Kapitel II, anerne 2 og 3, probandernes forældre, 2. slægtled kapit02.002 (1) Kapitel III, anerne 4 til 7, bedsteforældre, 3. slægtled kapit03.003 (3) Kapitel IV, anerne 8 til 15, oldeforældre, 4. slægtled kapit04.004 (5) Kapitel V, anerne 16 til 31, tip-oldeforældre, 5. slægtled kapit05.005 (7) Kapitel VI, anerne 32 til 63, tip-tip-oldeforældre, 6. slægtled kapit06.006 (8) Kapitel VII, anerne 64 til 127, tip-3-oldeforældre, 7. slægtled kapit07.007 (7) Kapitel VIII, anerne 128 til 255, tip-4-oldeforældre, 8. slægtled kapit08.008 (6) Kapitel IX, anerne 256 til 511, tip-5-oldeforældre, 9. slægtled kapit09.009 (5) Kapitel X, anerne 512 til 1023, tip-6-oldeforældre, 10. slægtled kapit10.010 (6) Kapitel XI, anerne 1024 til 2047, tip-7-oldeforældre, 11. slægtled kapit11.011 (6) Kapitel XII, anerne 2048 til 4095, tip-8-oldeforældre, 12. slægtled kapit12.012 (7) Kapitel XIII, anerne 4096 til 8191, tip-9-oldeforældre, 13. slægtled kapit13.013 (11) Kapitel XIV, anerne 8192 til 16383, tip-10-oldeforældre, 14. slægtled kapit14.014 (18) Kapitel XV, anerne 16384 til 32767, tip-11-oldeforældre, 15. slægtled kapit15.015 (26) Kapitel XVI, anerne 32768 til 65535, tip-12-oldeforældre, 16. slægtled kapit16.016 (35) Kapitel XVII, anerne 65536 til 131071, tip-13-oldeforældre, 17. slægtled kapit17.017 (40) Kapitel XVIII, anerne 131072 til 262143, tip-14-oldeforældre, 18. slægtled kapit18.018 (38) Kapitel XIX, anerne 262144 til 524287, tip-15-oldeforældre, 19. slægtled kapit19.019 (32) Kapitel XX, anerne 524288 til 1048575, tip-16-oldeforældre, 20. slægtled kapit20.020 (26) Kapitel XXI, anerne 1048576 til 2097151, tip-17-oldeforældre, 21. slægtled kapit21.021 (18) Kapitel XXII, anerne 2097152 til 4194303, tip-18-oldeforældre, 22. slægtled kapit22.022 (13) Kapitel XXIII, anerne 4194.304 til 8388607, tip-19-oldeforældre, 23. slægtled kapit23.023 (9) Kapitel XXIV, anerne 8388608 til 16777215, tip-20-oldeforældre, 24. slægtled kapit24.024 (6) Kapitel XXV, anerne 16777216 til “uendelig”, tip-21-oldeforældre, 25. slægtled kapit25.025 (5) APPENDIX (efter S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten, se litteraturliste) appendix.sob

Tekstlig omtale af aner, kildens fortløbende nummerering apptekst.sob (8) Skematisk opstilling, kildens fortløbende nummerering fortløbn.umm (11) Alfabetisk opstilling med tilhørende anetal alfabetn.umm (13) Skematisk oversigt talskema.sob (2)

Særligt afsnit om Christian 1.´s forslægt med skema christia.n1r Tekst om Christian 1.´s aner apchrist.ian (4) Tilhørende skema skemach.ris (1) ALFABETISK ANEREGISTER (personkartotek med navn, anetal, kapitel, sidetal) navnereg.ist

A a01navne.01a (3) B b02navne.02b (6) C c03navne.03c (2) D d04navne.04d (1) E e05navne.05e (4) F f06navne.06f (2) G g07navne.07g (8) H h08navne.08h (7) I i09navne.09i (2)

J j10navne.10j (2)

K k11navne.11k (4)

L l12navne.12l (5)

M m13navne.13m (4)

N n14navne.14n (2)

O o15navne.15o (2)

P p16navne.16p (2) Q q17navne.17q (1) R r18navne.18r (5) S s19navne.19s (8) T t20navne.20t (5) U u21navne.21u (3) V v22navne.22v (2) W w23navne.23w (3) YZ yznavne.yz (1) OVERSIGTSSTAMTAVLER, ALFABETISK RÆKKEFØLGE m. fl. stamtavl.er3

De første 64 aner ane1ad64.1pg (1) Wai Ling Cheung´s aner og slægt, se Kapitel I B wailingc.heu (2)

(8)

Abildgaard abildgaa.rd1

Ahlefeldt, 4 linier ahlefeld.t02

Arenstorff arenstor.ff3

Aspenäsätten aspenäs.004

Balk af Strand eller Rörik Birgerssons ät balkstra.nd5

Banner/Høg el. Høeg banner.006

Basse, 2 linier basse.007

Below below.008

Bielke, 2 linier bielke.009

Bild bild.010

Bille bille.011

Bjørn bjørn.012

Blome blome.013

Blaa blaa.014

Bonde bonde.015

Brahe brahe.016

Breide, 2 linier breide.017

Brockdorff brockdor.f18

Brok, 3 linier brok.019

Buchwald, von buchwald.020

Bugge bugge.021

Bydelsbak bydelsba.k22

Bøistrup bøistrup.023

Cortsen cortsen.024

Due, 4 linier due.025

Dyre (Lunge) dyre.026

Daa daa.027

Eberstein eberstei.n28

Emmiksen emmiksen.029

Estrid (Svend Tveskæg´s datter)´ s forslægt estrid.030

Falk falk.031

Falster, 3 linier falster.032

Fasti, 2 linier fasti.033

Finstaätten finstaät.034

Flemming flemming.035

Folkungeätten folkunge.036

Friis, 3 linier friis.037

Frille frille.038

Galen, 2 sider, 3 linier: Hvidelinien, Litlelinien, Erlandssønnernes linie galen.039

Ged ged.040

Gjordsen gjordsen.041

Gleichen, fyrsterne af gleichen.042

Glug glug.043

Glysing glysing.044

Godov, 2 linier godov.045

Grubbe grubbe.046

Grubendal grubenda.l47

Grøn grøn.048

Gudmundsson´s slægt, Harald gudmunds.s49

Gyldenstjerne gyldenst.j50

Gyrstinge gyrsting.e51

Gøye, 2 linier gøye.052

Hak hak.053

Hardenberg hardenbe.r54

Hase, 3 linier hase.055

Holck, 2 linier holck.056

Hollunger hollunge.r57

Huitfeldt huitfeld.t.058

Hummerbüttel hummersb.ü59

Hvas hvas.060

Hvide hvide.061

Høg høg.062

Jernskjæg, 2 linier jernskjæ.g63

Juel, 2 linier juel.064

Kabel, 2 linier kabel.065

Kalf kalf.066

Knob knob.067

Krabbe, 2 linier krabbe.068

Krafse krafse.069

Krag, 2 linier krag.070

Krognos krognos.071

Krummedige krummedi.g72

Krumpen krumpen.073

Kruse kruse.074

Kaas kaas.075

Laxmand laxmand.076

Lewerkhuusen lewerkhu.077

Lichtenberg lichtenb.e78

(9)

Losneætten losneæt.081

Lunge lunge.082

Lykke, 2 linier lykke.083

Løvenbalk løvenbal.k84

Manderup manderup.085

Markmand markmand.086

Marsvin marsvin.087

Meinstorf meinstor.f88

Moltke moltke.089

Momme momme.090

Mormand mormand.091

Munk, 3 linier munk.092

Mus mus.093

Neb neb.094

Norske Konger, ældre slægtled, 2 linier norgkong.095

Orlamünde, greverne af orlamünd.e96

Oxe oxe.097

Panter eller “Sappi”, 2 linier panter.098

Parsberg parsberg.099

Plessen plessen.100

Podebusk podebusk.101

Pogwisch, 2 linier pogwisch.102

Present present.103

Prip prip.104

Puder puder.105

Puke puke.106

Qvitzow qvitzow.107

Raben raben.108

Rani rani.109

Rantzau, 3 linier rantzau.110

Rathlou rathlou.111

Reberg reberg.112

Reedtz reedtz.113

Rekhals rekhals.114

Reventlow reventlo.115

Rickebyätten rickeby.116

Rodsteen rodsteen.117

Rosengaard rosengaa.118

Rosenkrantz rosenkra.119

Rosensparre rosenspa.120

Rostrup rostrup.121

Rotfeld rotfeld.122

Rothkirck rothkirc.123

Rud rud.124

Rumohr rumohr.125

Rytter rytter.126

Rønnow rønnow.127

Saltensee, 2 linier saltense.128

Saxstrup saxstrup.129

Seefeld seefeld.130

Sehested sehested.131

Serlin serlin.132

Sested (Sehestedt) sested.133

Skarpenberg skarpenb.134

Skarsholmslægten, ældre danske konger skarshol.135

Skave skave.136

Skeel skeel.137

Skiernov, 2 linier skiernov.138

Skinkel, 2 linier skinkel.139

Skram skram.140

Skytte skytte.141

Sparre, 2 linier sparre.142

Spend spend.143

Stake stake.144

Stampe stampe.145

Stangeberg el. Tangeberg stangebe.146

Steeg steeg.147

Steensen - Straale steensen.148

Sture sture.149

Størle størle.150

Sudrheimätten og Roos/Suderheim sudrheim.151

Sveakonger, ældre svenske kongeslægter, 3 linier sveakong.152

Thienen, 2 linier thienen.153

Thott thott.154

Tinhuus tinhuus.155

Tornekrands tornekra.156

Trolle trolle.157

Udsen, 2 linier udsen.158

Ulfeldt ulfeldt.159

Ulfstand ulfstand.160

(10)

Urne urne.163

Urup urup.164

Vasa vasa.165

Vendelbo vendelbo.166

Vestenie vestenie.167

Viffert viffert.168

Vognsen, 3 linier vognsen.169

Væbner, 2 linier væbner.170

Walkendorff walkendo.171

Winterfeldt winterfe.172

Wisch, von der wisch.173

OVERSIGTER OVER ANERÆKKER anerække.r3f

Forskellige korte oversigter, se Kapitel I til VIII skemata.ane (5)

Forbindelser til Laurits Hvass den Ældre lashvas.old (3)

Forbindelser til Gorm den Gamle regnarlo.dbr (3)

REGISTER OVER FORTLØBENDE ANETAL talregis.ter

lavetal

1 - 14831 (Kapitel XIV slutter) lave01.tal (13)

18944 - 59327 (Kapitel XVI slutter) lave02.tal (15)

75776 - 118655 (Kapitel XVII slutter) lave03.tal (15)

151552 - 237311 (Kapitel XVIII slutter) lave04.tal (23) 303104 - 323648 lave05.tal (16)

mellem.tal

325664 - 474623 (Kapitel XIX slutter) midt01.tal (15)

606208 - 641992 midt02.tal (12)

642000 - 655359 midt03.tal (17)

946252 - 949247 (Kapitel XX slutter) midt04.tal (8)

1214536 - 1294327 midt05.tal (19) højetal

1302800 - 1898495 (Kapitel XXI slutter) høje01.tal (19)

2429072 - 2588655 høje02.tal (17) 2605600 - 3796991 (Kapitel XXII slutter) høje03.tal (18)

4858144 - 5177311 høje04.tal (15)

5213188 - 7593982 (Kapitel XXIII slutter) høje05.tal (16) 9716288 - 10485757 høje06.tal (17)

ultrahøj.tal

15139840 - 30375904 ultra01.tal (29)

38865292 - 81998802 ultra02.tal (26)

82002176 - 164296664 ultra03.tal (26)

164309248 - 333969672 ultra04.tal (29)

334007296 - 662564321 ultra05.tal (25) 662624312 - 1325389856 ultra06.tal (26) 1334576528 - 2649966656 ultra07.tal (23)

2650038280 - 5299933230 ultra08.tal (21)

5300076560 - 15552442119 ultra09.tal (27) 19427684864 - 7961085871425 ultra10.tal (33) ALFABETISK ANETALREGISTER FOR ANER MED FLERE END TO ANETAL mangetal.9uf

A a01mange.tal (3)

B b02mange.tal (6)

C c03mange.tal (2)

D d04mange.tal (1)

E e05mange.tal (4)

F f06mange.tal (2)

G g07mange.tal (8)

H h08mange.tal (7)

I i09mange.tal (2)

J j10mange.tal (2)

K k11mange.tal (4)

L l12mange.tal (5)

M m13mange.tal (4)

N n14mange.tal (2)

O o15mange.tal (2)

P p16mange.tal (2)

Q q17mange.tal (1)

R r18mange.tal (5)

S s19mange.tal (12)

T t20mange.tal (5)

U u21mange.tal (3)

V v22mange.tal (2)

W w23mange.tal (3)

Z z26mange.tal (1)

(11)

KAPITEL I A

FØRSTE SLÆGTLED, PROBANDERNE HANS, ERIK, SVEND OG IDA HVASS

Hans Henrik Hvass, 17/5 1937 til 2/6 1978 Ane 1 a

Stilling: Rejseleder.

Ægtefælle: Ugift.

Børn: Ingen.

Forældre: Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Ingrid Elisabeth Cortsen, gift Hvass, ane 3.

Søskenderækken: Hans Henrik Hvass, her Erik Christian Hvass, ane 1 b.

Svend Michael Hvass, ane 1 c.

Ida Elisabeth Hvass, ane 1 d.

Note: se Supplement (I), nr. 33 (side 84-85) (kilde nr. 16). Hans boede i sine sidste år i København. Han var i perioder syg og arbejdsløs. I maj 1978 blev han indlagt på Rigshospitalet, hvor han gennemgik forskellige operationer. Han havde ikke kræfter til at modstå dem, og 2/6 1978 afgik han ved døden. Han blev begravet i Løgumkloster 7/6 1978.

Han var ugift.

Erik Christian Hvass, 28/5 1939 Ane 1 b

Stilling: Læge.

Ægtefælle: Ugift.

Børn: Ingen.

Forældre: Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Ingrid Elisabeth Cortsen, gift Hvass, ane 3.

Søskenderækken: Hans Henrik Hvass, ane 1 a.

Erik Christian Hvass, her.

Svend Michael Hvass, ane 1 c.

Ida Elisabeth Hvass, ane 1 d.

Note: se Supplement (I), nr. 34 (side 85-86) (kilde nr. 16). Erik har uddannet sig som mikrobiolog, dels i Vejle på Seruminstituttets afdeling der, dels fra januar 1981 i kursusstilling på Seruminstituttet i København. Han fik speciallægeanerkendelse ultimo 1982 og var derefter reservelæge på Gentofte og Herlev sygehuse til 1988. Har siden været ansat på patologiske og røntgenologiske afdelinger i København.

Svend Michael Hvass, 26/5 1944 Ane 1 c

Livsstilling: Arkitekt M.A.A.

Ægtefælle: Wai Ling Cheung, arkitekt M.A.A., se kapitel I B.

Børn: Hans Han Hvass, født 18/12 1975 i Mbabane, Swaziland.

Nan Na Hvass, født 7/6 1981 i Mbabane, Swaziland.

Forældre: Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Ingrid Elisabeth Cortsen, gift Hvass, ane 3.

Søskenderækken: Hans Henrik Hvass, ane 1 a.

Erik Christian Hvass, ane 1 b.

Svend Michael Hvass, her.

Ida Elisabeth Hvass, ane 1 d.

Note: se Supplement (I), nr, 35 (side 86-89) (kilde nr. 16). Teksten her rettes: det var ikke oliekrisen, men alene et ønske om at e rhverve en praktisk uddannelse, der fik ham og Wai Ling til at flytte til Swaziland. Svend og Wai Ling blev selvstændige indehavere af arkitektfirmaet allerede i august 1975, da arkitekt Forjaz flyttede, og de havde allerede før da drevet virksomheden selvstændigt i adskillige måneder. De har været herhjemme på besøg adskillige gange, bl. a. ved vores guldbryllup i 1986, ligesom vi har besøgt dem, Ingrid og jeg to gange sammen og jeg een gang alene i 3 måneder.

I Swaziland har de udført en række større bygningsarbejder, særligt for universitetet, og de har til sig selv bygget et overordentlig smukt og tiltalende hus - med tegnestue, atrium, garager og svømmebassin, liggende i et bjergrigt område med pragtfuld udsigt ned gennem en meget smuk dal. Svend var i perioder konstitueret som dansk konsul i Swaziland. Om Wai Lings egen tilværelse henviser jeg til Supplement (I), side 87-88 og til det, der er skrevet foran. Til disse beretninger kan det føjes, at Wai Ling allerede i sine yngre år har rejst meget. Hendes pas, som jeg så i Nyborg i 1972, havde da påtegninger bl. a. fra Honululu, Malaya, USA, Canada, Delhi, Calcutta, Japan, Korea, Tyskland, England og Frankrig. Passet var udstedt i Hong Kong 13. maj 1963 og fornyet i 1968. Hendes stillingsbetegnelse blev den 22. april 1971 ændret til: "Architect".

I august 1989 begyndte Svend og Wai Ling med de to børn en rejse jorden rundt. Den bragte dem til Sydamerika, til adskillige af øerne i Stillehavet, til New Zeeland og Australien og til et næsten halvårligt ophold i Hong Kong. Derfra gik rejsen videre til Indien, Madagascar, Kenya og tilbage til Swaziland.

Derefter har de fra august 1990 slået sig ned i Danmark, hvor de har købt hus, først i Hallinsgade og fra sidst i 1991: Øster Søgade 76 i København.

Svend har interesseret sig meget for japansk arkitektur og har adskillige gange besøgt Japan. I december 1991 blev han af A k a d emirådets og Kunstnersamfundets arkitektsektion optaget som medlem af Kunstnersamfundets arkitektsektion for en periode på 12 år. Fra 1993 modtog han 3 års arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Om Wai Ling: se videre i kapitel I B.

Svend og Wai Lings to børn: Om Hans Han Hvass se Supplement (I), side 91. Han har gået i skole i Sifundzani-skolen og i W a terford-skolen, begge i Mbabane. Han er en dygtig tegner og har vundet præmier i adskillige konkurrencer, bl. a. to konkurrencer udskrevet i Kina og en udskrevet af Danmarks Naturfredningsforening.

(12)

Han er tillige en dygtig svømmer og har vundet talrige svømmekonkurrencer. I Hong Kong blev han indskrevet som student ved det kinesiske universitet: New Asia - Yale - in China, Chinese Language Center, hvor han fik undervisning i kinesisk sprog og skrivning. I skoletiden i Sifundzani udgav han et - meget efterspurgt - skoleblad. Han har nu -1994 - taget studentereksamen fra Zahles Gymnasium som den tiende i den ubrudte slægtsrække Hvass fra Jens Andersen Hvass, født 1630.

Om Nan Na Hvass: Hun blev født i Mbabane 7. juni 1981. Hun gik i børnehaven en tid og kom som femårig i Sifundzani-skolen, samtidig med at Hans rykkede op i Waterford-skolen. Hun har - ligesom Hans - fået fine karakterer i skolen, og er fra 1990 elev i Zahles skole, København.

Her slutter fars beretning, der kort kan videreføres frem til år 2000 med følgende oplysninger, (hvorudover der vil kunne læses om Wai Ling og Svend i supplement til Weilbachs Kunstnerleksikon):

Efter flere besøg i Japan og parallel foredragsvirksomhed fik Svend sin bog, 'Ise - Japan's Ise Shrines - Ancient yet new' udgivet i 1999, med støtte fra bl.a. Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Statens Kunstfond og Bergiafonden. Bogen er delvist baseret på en udstilling om Ise, som Svend viste først i København i 1994, siden i Stockholm og Japan.

I de seneste år har Wai Ling været ansat i arkitektfirmaet Dissing+Weitling medens Svend har arbejdet freelance for professor, arkitekt MAA Hanne Kjærholm.

Hans blev student fra N. Zahles Gymnasieskole i 1994. Han er nu studerende på det Rytmiske Musikonservatorium med saxofon som sit instrument.

Nan Na bliver student fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i sommeren 2000.

Ida Elisabeth Hvass, 31/1 1946 til 14/7 1948 Ane 1 d

Forældre: Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Ingrid Elisabeth Cortsen, gift Hvass, ane 3.

Søskenderækken: Hans Henrik Hvass, ane 1 a.

Erik Christian Hvass, ane 1 b.

Svend Michael Hvass, ane 1 c.

Ida Elisabeth Hvass, her.

Note: om hendes korte levnedsløb, se Supplement (I) nr. 21(side 75) og nr. 36 (side 89) (kilde nr. 16).

(13)

KAPITEL I B om

WAI LING og HENDES SLÆGT

Som nævnt i forordet følger her - i nær tilknytning til anetavlen for Svend Hvass - et kapitel, der belyser hans kone, Wai Ling Cheung´s slægtsforhold.

Der indledes med Wai Ling´s oversigter nr. I, II og III over linierne fra hendes farmor, Chou Foon Wong, der var gift to gange, 2. gang med A 2, Kum Moon Cheung, (1. gang med Ding, der ikke er betegnet med bogstav eller nummer og som for nemheds skyld nævnes sidst). Der henvises m. h. t. slægtstavler til afsnittet: Stamtavler/Oversigter.

OVERSIGT I, se også oversigtsstamtavle I.

A 1. CHEUNG Kum Moon, Wai Lings farfar, død 20. 1. (efter månekalender) før 1920.

A 2. WONG Chou Foon, Wai Lings farmoder. Født 17. 02. 1875, død 30. 09. 1978.

B 1. CHEUNG Chiu, Wai Lings fader, født 25. 09. 1910, død 18. 05. 1978, søn af A 1 og A 2.

B 2. CHAN Siu King, Wai Lings moder, født 24. 06. 1910, død 24. 06. 1958. Gift 1926 med B 1.

B 3. WONG Yuk Tow, stedmoder nr. 1, født 23. 02. 1917. Hustru nr. 2 til B 1.

B 4. MAN Wai Chun, stedmoder nr. 2, født 11. 04. 1923, død 17. 08. 1971. Hustru nr. 3 til B 1.

C 1. CHEUNG Shu Shing, født 06. 06. 1929, søn af B 1 og B 2. Gift med C 9.

C 2. CHEUNG Shu Fat, født 28. 04. 1932, søn af B 1 og B 2. Gift med C 10.

C 3. CHEUNG Oi Ling, født 07. 02. 1939, datter af B 1 og B 2. Gift med C 11.

C 4. CHEUNG Mui Ling, født 05. 05. 1941, datter af B 1 og B 3. Død sommeren 1990.

C 5. CHEUNG Wai Ling, født 28. 04. 1945, datter af B 1 og B 2. Gift med C 13.

C 6. CHEUNG Shu Kei, født 10. 10. 1949, søn af B 1 og B 4. Gift med C 14.

C 7. CHEUNG Shiu Ling, født 19. 01. 1952, datter af B 1 og B 4. Gift med C 15.

C 8. CHEUNG May Ling, født 15. 08. 1954, datter af B 1 og B 4. Gift med C 16.

C 9. OR Kong Yee, født 04. 09. 1930, (tvilling til C 10), gift 19. 12. 1953 med C 1.

C 10. WONG Kit Fong, født 04. 09. 1930, (tvilling til C 9), gift med C 2 samme dato som C 1 med C 9.

C 11. CHAN Chun Hei, født 15. 05. 1937, gift juni 1965 med C 3.

C 12. LEE Ming, gift med C 4 cirka 1978 (?).

C 13. HVASS, Svend Michael, født 26. 05. 1944, gift 26. 08. 1972 med C 5.

C 14. WONG Man Ping, født 1951, gift 1977 med C 6.

C 15. LO King Wing, født 1955, gift cirka 1981 (?) med C 7.

C 16. LAI Kwok Kin, født 1954, gift cirka 1981 (?) med C 8.

OVERSIGT II, se også oversigtsstamtavle I.

D 1. CHEUNG Dak Fei Kennedy, født 13. 10. 1954, søn af C 1 og C 9.

D 2. CHEUNG Dak Kin Kenneth, født 03. 01. 1959, søn af C 1 og C 9.

D 3. CHEUNG Dak Sun Albert, født 10. 03. 1955, søn af C 2 og C 10.

D 4. CHEUNG Dak Men, født 16. 03. 1956, søn af C 2 og C 10.

D 5. CHEUNG See Man Shevin, født 24. 09. 1958, datter af C 2 og C 10.

D 6. CHEUNG See Wai Sylvia, født 08. 02. 1960, datter af C 2 og C 10.

D 7. CHAN Chee Tow George, født 29. 07. 1966, søn af C 3 og C 11.

D 8. CHAN Chee Hong Nicholas, født 21. 12. 1968, søn af C 3 og C 11.

D 9. LEE Yun Wing, født 1980, søn af C 4 og C 12.

D 10. HVASS Hans Han, født 18. 12. 1975, søn af C 5 og C 13.

D 11. HVASS Nan Na, født 07. 06. 1981, datter af C 5 og C 13.

D 12. CHEUNG See Wing Anna, født 10. 10. 1981, datter af C 6 og C 14.

D 13. LO Siu Tsing, født 21. 03. 1985, søn af C 7 og C 15.

D 14. LO Ying Sheung Aida, gift 19. 10. 1989 med D 1.

D 15. CHEUNG Hung Yeung Stephen, gift 1989 med D 6.

OVERSIGT III, se også oversigtsstamtavle II. (Slægtninge på faders side betegnet med præfix X foran talbetegnelsen, på moders side betegnet med præfix Y).

B X 1. DING Jik, datter af A 2, halvsøster til B 1.

B X 2. DING Jeung, første ægtemand til B X 1 (på gravstenen kaldt DING Kum Moon, se afsnit om begravelsesskikke).

B X 3. CHAN See Lin, anden ægtemand til B X 1.

C X 4. DING Chu Ming, søn af B X 1 og B X 2. Hans hustru var amatør "matchmaker".

C X 5. CHAN Chee Sun, søn af B X 1 og B X 3. Han har altid arbejdet i Man Lee Co.

C X 6. CHAN Siu, datter af B X 1 og B X 3. Blev tvunget af sin moder til at gifte sig med en mand, hun ikke holdt af. Begik senere selvmord ved at hoppe ned fra en tagterrasse, efterladende en søn og en datter.

(se oversigtsstamtavle III)

B Y 1. CHAN Ho, B 2´s ældste helsøster.

B Y 2. CHAN Seun, B 2´ storesøster, hun har to sønner: WONG Chong og WONG Chun, hvoraf den sidstnævnte har tvillinger (en søn og en datter) med sin første hustru. Tvillingen var sømand, han stak til søs fra New York i 1970 (cirka samtidig med, at Wai Ling boede der, de traf hinanden et par gange i den anledning). Han blev senere anholdt og deporteret. Siden gik han ind i den engelske flåde og fik opholdstilladelse (?) statsborgerskab (?) i United Kingdom.

Sidst, Wai Ling hørte fra ham, arbejdede han i et handelsselskab i London.

B Y 3. CHAN Chuan, yngre bror, boede i en kinesisk landsby.

(14)

B Y 4. WONG Sing Bak, adoptivbroder til B 2, arbejdede en længere tid i Man Lee Co.

B Y 5. WONG Sing Dak, lillebror til B Y 4. Hans kone og datter gik ofte med mig og min moder til Cantonesiske operamatinéer. Vi købte ofte en pose kager hos bageren til fortæring under forestillingen. Han arbejdede først i Man Lee Co., siden som selvstændig med bankforretning, er nu emigreret til Amerika.

Der er en del børn i Wong-familien, men Wai Ling kan kun erindre de ovenfor nævnte to onkler.

Wai Ling´s beretning om hendes slægt:

Som grundlag for sin beretning har Wai Ling opstillet de foran citerede oversigter. Den bogstavbetegnelse, som hun der har anvendt, har jeg bibeholdt, både i stamtavlerne og i den følgnde nærmere beskrivelse.

Ved læsningen er det praktisk at sammenligne teksten med stamtavlerne.

Som indledning til sin slægtsbeskrivelse anfører Wai Ling nogle interessante bemærkninger om forskellige særlige kinesiske forhold.

Hun fortæller i den forbindelse, at man tidligere har anvendt den særlige "Lunar Calendar". Den bruges stadig i et vist omfang, men dog særligt af den ældre generation, mens man i øvrigt er ved at gå over til anvendelse af vestlig tidsangivelse.

Lunar - årets første dag falder som regel i slutningen af januar eller begyndelsen af februar og skifter fra år til år, idet Lunar året ikke har 365 dage. I sine meddelelser har Wai Ling omskrevet Lunar - kalenders angivelser til vestlig tidsregning. I 1990 faldt nytårsdagen på den 27. januar, da man gik over fra "Slangens år" til "Hestens år".

Nytåret fejres som den største kinesiske festdag. Børnene glæder sig til dagen som man her hjemme glæder sig til julen (som ikke festligholdes i Kina). Kineserne holder hovedrengøring som forberedelse og de fremstiller forskellige candiserede frugter, samt bager riskager og særlige buddinger. Selve nytårsaften er butikkerne lukkede, aftenen fejres med blomstermarkeder, og der er fyrværkeri hele natten. (I vore dage er fyrværkeri forbudt, men arrangeres alligevel). Nytårsdagene fejres traditionelt i 14 dage, og i den tid aflægges der traditionelle visitter: første nytårsdag er det obligatorisk, at de yngre familiemedlemmer gør visit hos de ældre for at ønske dem godt nytår. Der er derefter faste regler for, hvem der går på visit hos hvem og hvornår. Gifte døtre skal f. eks. besøge deres forældre på anden nytårsdag. Sønner gør visit hos deres forældre og bedsteforældre på første nytårsdag. Tredie nytårsdag er ikke velegnet til visitter, men snarere egnet til skænderier og bysladder.

Om særlige kinesiske skikke med hensyn til navne anfører Wai Ling, at man i "gamle dage" gav flere navne. Dog fik et nyfødt barn ikke noget navn, før det var gammelt nok til at komme i skole. Indtil da blev det blot kaldt "søn" eller "datter" i familien, eventuelt dog benævnt ved kælenavn - der så kunne følge barnet resten af livet - som vi også kender det herhjemme.

Når en mand blev gift, ville han få et andet navn !, og senere kunne han bestemme sig for at få et tredie navn til brug som arbejds- eller forretningsnavn. Og når han døde kunne der igen tillægges ham et fjerde navn - måske for at bringe held og lykke til senere generationer !. Wai Ling nævner som eksempel på denne skik, at hendes far blev kaldt: Tsau Sin af sine forældre, men Yu Chiu, da han begyndte at gå i skole. Da han blev gift hed han: Lai Chuen, og senere antog han navnet Chiu som sit forretningsnavn. Wai Lings onkel (B X 2) fik på sin gravsten et andet navn, end det ellers brugte.

En anden særlig kinesisk sædvane i navnemæssig henseende er den, at børn ofte - i stedet for navnet - blot bliver kaldt med betegnelsen: ældre broder, ældre søster, nr. 5 og lignende. Og i tiltale kan et yngre familiemedlem faktisk ikke henvende sig til et ældre medlem med navns nævnelse, men skal sige f. eks.: ældre broder. Den ældre kan derimod henvende sig til den yngre under anvendelse af dennes navn. Som eksempel anfører Wai Ling, at det i 1989 var nødvendigt for hende med en del forespørgsler for at finde frem til sin svigerindes navn (C 14, WONG Man Ping), idet hun almindeligvis blev kaldt "sister in law number 8" i familien.

Angivelsen af en persons alder har også særlige regler i Kina: Et barn er eet år ved fødslen og bliver to år ved det nærmest kommende nytår. Et barn født f. eks. i oktober er altså to år i den førstkommende januar måned. Hertil kommer, at den ærbødighed, med hvilken man betragter ældre mennesker, kan berettige til, at man lægger tre år til deres alder: et år for himlen, et for jorden og et for menneskene!

I landsbyerne i Kina er der indrettet en "Ancestral Hall". I disse forefindes der registre over familier - altid for personer med samme navn, nedstammende fra samme forfader. Man kan her studere sine forfædre ved at læse de tavler, der findes på de dertil indrettede "altre". Hvis en sådan slægt bliver for stor, kan der etableres en tilbygning. Hvis en slægt flytter til en anden landsby, kan der opføres en særlig hal. Men naturligvis er der risiko for, at oplysningerne går tabt ved omvæltniner og andre forstyrrelser.

I det efterfølgende gøres der herefter rede for de enkelte slægtsmedlemmer i det omfang, der foreligger oplysninger.

A. FØRSTE GENERATION

A 1. Wai Lings farfader: CHEUNG Kum Moon.

Han blev født i Kina og kom som ung mand til Hong Kong, men døde, da Wai Lings fader endnu var en ung dreng.

Man ved ikke ret meget om ham, udover, at han arbejdede for "The Pokfulam Reservoir" og at han var temmelig domineret af sin kone! Han døde en 20. januar efter Lunar Calendar - før 1920.

A 2. Wai Lings farmoder: WONG Chou Foon.

Hun var født den 17. februar 1875 og døde - 105 år gammel - den 30. september 1979. Hun blev gift 1. gang med en mand ved navn: DING (se oversigtsstamtavle II) og fik en datter med ham. Denne datter, DING Jik, omhandles nedenfor under betegnelsen B X 1. Det vides ikke, om denne datter blev født i Kina eller i Hong Kong.

Anden gang blev hun gift med: CHEUNG Kum Moon (se foran og oversigtsstamtavle I) og fik sin søn: CHEUNG Chiu, Wai Lings far, vistnok i Hong Kong. Imidlertid døde Kum Moon ret snart efter, og hun måtte slide hårdt i det for at opdrage sin søn og få ham uddannet. Hun arbejdede blandt andet som gadefejer og som stenhugger. Hun var en meget dominerende moder og svigermoder, som aldrig opgav sin kontrol med sin familie. For eksempel var det hende, der foranledigede sin søns ægteskaber - jvfr. nedenfor. Den landsby, hvor hun og hendes familie boede, lå ikke ret langt fra Hong Kong, og hun delte sin tid mellem disse to steder. Ret ofte tog hun til Hong Kong for at demonstrere sin misfornøjelse, hvis hendes slægtninge ikke opførte sig til hendes behag.

Under anden verdenskrig, hvor Hong Kong var okkuperet af Japan, boede hun sammen med Wai Lings ældste broder og ældste søster i landsbyen og forblev der også efter, at kommunisterne havde overtaget landet 1949. Hun udstod hårde tider i de perioder, særligt i halvtredserne, da Kinas landsbyer gennemgik store og pludselige forandringer. Alligevel kunne hun rejse nogenlunde frit til Hong Kong, selv i de mest restriktive kommunistiske perioder. Men sidst i halvtredserne kom hun tilbage til Hong Kong, og som nævnt døde hun her i 1979. Måske - skriver Wai ling - var hun kun 104 år, jfr. hvad foran er sagt om de ældre kinesere.

(15)

B. ANDEN GENERATION:

B 1. Wai Lings fader.

Hans navn er CHEUNG Chiu og han blev født i Hon Kong den 25. september 1910. Da hans far døde tidligt, var han som foran nævnt kun ca. 10 år. Han voksede derfor op hos sin moder og måtte tidligt begynde at arbejde. Allerede da han var omkring 16 år gammel blev han gift. Det var sandsynligvis arrangeret af andre, hvilket nok var almindeligt på den tid. En af hans tidlige beskæftigelser var som taxachauffør. Det var før anden verdenskrig, antagelig i trediverne og på et tidspunkt, da taxikøretøjer var en nyhed i Hong Kong. Der var kun ialt tolv i Kronkolonien. En heldig omstændighed for disse chauffører var en strejke hos den offentlige transport i området, og det gav taxachaufførerne en god lejlighed til at tjene penge. Mange af dem havde held til at spare sammen til en forretning, der kunne betale sig godt. Uheldigvis havde Wai Lings fader ikke den samme energi til sådant - men ødede pengene bort (bl. a. på kvinder !).

Måske af denne grund - men måske også fordi hans moder havde noget svært ved at omgås sin svigerdatter, bestemte moderen, at hendes søn skulle have en kone til. Det var vist nok svært for en ung svigerdatter at stå imod en dominerende enkesvigermoder, og for Wai Lings moder var der ikke andet at gøre end at indvilge i det således bestemte. Hun har måske tænkt sig, at det ville gøre sagen lettere, hvis det så blev hende, der kunne finde sin medhustru, og derfor bad hun sin ældre søster om at anbefale en kandidat. Og søsteren fandt så en niece på sin mands side. Hun hed WONG Tow Yuk (se oversigtsstamtavle I), hun var født den 23. februar 1917. Hun fik en datter (C 4, se nedenfor).

I mellemtiden havde bedstemoderen sparet en hel del penge sammen, og for dem købte hun en forretning, der var drevet af Wai Lings moders adoptivfader. Det var en betingelse ved dette køb, at adoptivfaderens to sønner skulle fortsætte med deres arbejde i forretningen. Wai Lings fader overtog forretningen. Dens navn er: MAN LEE COMPANY. Den har været en forretning med salg af frugt og med salg af skotøj med videre. Den har undergået forskellige ændringer og er nu agentur: The British American Tobacco Comp. i et område, Tsim Sha Tsui, der er et stort kommercielt - turistmæssigt distrikt i Hon Kong. Den drives nu af Wai Lings ældre broder, Shu Shing (C 1).

Omkring 1948 fik Wai Lings far sin kone nr. 3. Det var Man Wai Chun (B 4), der var født den 11. april 1923 og som døde den 17. august 1971. I dette ægteskab er der tre børn: C 6, C 7 og C 8, der altså er Wai Lings halvsøskende, jvfr. nedenfor.

Wai Ling var i 1948 kun ca. tre år gammel. Hun husker, at hun sammen med sin ældre halvsøster Mui Ling (C 4) besøgte sin moder nr. 3 inde hos sin mand og dennes for hende nye familie. Wai Ling skriver om sin fader, at han har ført et frit og ubekymret liv, særligt efter, at hans to ældste sønner var begyndt deres arbejde i Man Lee Company. Han drak sin morgen- og eftermiddagste på den lokale café sammen med sine "cronies", og da han døde 1978 sad hans seneste "girlfriend" ved hans side.

B 2. Chan Siu King, Wai lings moder.

Wai Lings moder blev født i en fattig familie. Om hendes biologiske forældre mangler alle oplysninger. Da hun var den tredie datter, blev hun bortadopteret - hvilket ikke var nogen usædvanlig handlemåde på den tid. Hendes adoptivmoder var yndlingshustru for den rigeste mand i landsbyen, og de øvrige hustruer var jaloux på hende. Da Chan Siu King endnu var en ganske ung pige, gik hun en dag sammen med sin adodpdtivmoder - da denne blev overfaldet af nogle voldsforbrydere, der myrdede hende. Det har - måske - været en af de andre hustruer, der har lejet forbrydere til denne frygtelige handling.

Wai Lings moder blev herefter opdraget af en af de andre hustruer, hvor hun blev behandlet halvt som tjenestepige, halvt som datter i huset. Den rige mand havde huslærere til sine sønner, og Wai Lings moder fik kun den undervisning, som hun kunne skaffe sig ved at "hænge på" i skolerummet, når hendes mere heldige brødre fik undervisning.

Da hun var 16 år blev hun "bortgiftet" til en fattig mand, Wai Lings fader - på grund af sine gode egenskaber som husassistent og som datter. Deres første barn var enten dødfødt - eller blev måske dårligt behandlet. Men efter kinesisk skik blev dette barn stadig regnet som nr. 1, jfr. nedenfor.

Wai Ling tror ikke, at hendes moders tilværelse var særlig god. Hun så sin adoptivmoder blive myrdet og blev betragtet som en temmelig besværlig svigerdatter med en dominerende enkesvigermoder - og fik en mand, der havde flere koner. Men Wai Ling husker hende som en god moder og en meget venlig kvinde. Som yngste barn var Wai Ling nært knyttet til hende, indtil hun kun 48 år gammel blev indlagt på sygehus i ca. et år, hvorefter hun døde af en hjernesvulst efter flere store operationer.

Hun fik ialt fire børn foruden det første før nævnte, der døde spæd. Om børnene, se nedenfor under: C 1, C 2, C 3 og C 5.

B 3 og B 4, Wai Lings stedmødre.

B 3 er betegnelsen for Wai lings stedmoder, hendes fader, B 1 CHEUNG Chiu´s hustru nr. 3, WONG Yuk Tow. I dette ægteskab er der født datteren: C 4, se nedenfor.

B 4 betegner Wai lings faders hustru nr. 3: Man Wei Shun, født 11. april 1923, død 17. august 1971. I dette ægteskab er børnene, Wai Lings halvsøskende: C 6, C 7 og C 8. Se nedenfor.

C. TREDIE GENERATION.

Wai Lings helsøskende, C 1, C 2 og C 3, børnene af hendes moder, B 2.

C 1. CHEUNG Shu Shing. Han var Wai Lings ældste broder, født 6. juni 1929. Som foran nævnt har han arbejdet fra sin ungdom i Man Lee Company hos faderen, og han er nu (1989) den, der leder forretningen, et "cigaretdistribtionsselskab". Han blev gift den 19. december 1953 med OR Kong Yee (C 9), født 4. september 1930, og de har to sønner (D 1 og D 2, se nedenfor). De bor (1989) i en 25 etagers bygning på 23´ etage. Bygningen ligger i et område, der hedder Ho Man Tir og tæt ved Mong Kok jernbanestationen. De er ret velhavende, bor i en stor lejlighed og har rejst en del, bl. a. til Shri Lanka og Taiwan. De har to børn: se D 1 og D 2, Kennedy og Kenneth.

C 2. CHEUNG Shu Fat, Wai Lings næstældste broder. Han er født 28. april 1929, og blev den 19. september 1953 gift med WONG Kit Fong, født 4. september 1930. Vielsen foregik samme dag som broderen Shu Shing blev gift - og de to hustruer er tvillinger. Shu Fat har drevet forretning i Nigeria og senere i Canada. Han har nu trukket sig tilbage og bor i Toronto. Han besøgte 1973 Svend og Wai Ling i vores hus i Vindinge Dyrehave, men desværre på et tidspunkt, da Ingrid og jeg var bortrejst. Han skrev et venligt brev til os og forærede mig et par smukke manchetknapper. I ægteskabet er der fire børn, se nedenfor (D 3 til D 6).

C 3. CHEUNG Oi Ling, Wai Lings ældste søster. Hun er født den 7. februar 1939 og blev gift den 17. august 1965 med Chan Chun Hei, født den 15. maj 1937. De kendte hinanden fra universitetet, og de har to sønner, George (D 7) og Nicholas (D 8), se nedenfor. Hun er Wai Lings nærmete søster, og Svend, Wai Ling og børnene boede hos hende og hendes mand i den tid, de tilbragte i Hong Kong på deres jordomrejse 1989-90. Hun er uddannet som lærer og underviser gymnasieelever i at skrive (kinesisk ?!). Hun holder meget af at se på TV og spille kort og Mah Jong. De boede først i Kow Loon, men omkring 1983 flyttede de til et hus i Sha Lan Villa, Shuen Wan, Tai Po, en af Hong Kongs forstæder ikke langt fra vandet. Med tog og bus tager det cirka en time at nå byens centrum. Hong Kong er en meget stor by. Oi Lings mand (C 11) Chan Chung Hei er født 15. maj 1937 i en landsby i Canton. Også han holder af at spille kort og se på hestevæddeløb. Der er to store hestevæddeløbsbaner i Hong Kong,

(16)

en på Hong Kong-øen "Happy Valley" og en i Sha Lan. Der er væddeløb mest i week-enderne, og togene til banerne er da overfyldte.

C 5. er Wai Ling selv, gift med Svend Hvass, C 13.

Wai Lings halvsøskende:

I. Datteren (C 4) af Wai Lings fars ægteskab nr. 2 med WONG Yuk Tow (B 3).

C 4. CHEUNG Mui Ling. Hun er født den 5. maj 1941. Hun blev gift ca. 1978 med LEE Ming (C 12). I ægteskabet er der en søn: LEE Yun Wing (D 9), se nedenfor. Hun døde ca. 1990.

II. Børnene (C 6, C 7 og C 8) af Wai Lings far i hans ægteskab nr. 3 med Man Wai Shun (B 4) med ægtefællerne C 14, C 15 og C 16.3

C 6. CHEUNG Kei Shu (søn) er født den 19. oktober 1949 og blev gift 1977 med WONG Man Ping, født 1951.

En datter, se D 12.

C 7. Datteren CHEUNG Shiu Ling. Født 19. januar 1952. Gift ca. 1981 med LO King Wing (C 15), født 1955.

En søn, D 13.

C 8. Datteren CHEUNG Ling, født 15. august 1954. Gift ca. 1981 med LAI Kwok Kin, født 1954 (C 16).

D. FJERDE GENERATION

Børnene af Wai Ling og af hendes hel- og halvsøskende (D 1 til D 15).

Børnene D 1 og D 2 af CHEUNG Shu Shing (C 1):

D 1. CHEUNG Dak Fey Kennedy. Fætter til Hans. Han er født den 13. oktober 1954 og blev gift den 19. november 1989 med D 14, LO Aida Ying Sheung. Det var i den periode, da Svend og hans familie boede i Hong Kong på deres rejse jorden rundt, og de var alle fire med til brylluppet, som Hans har fortalt lidt om i sin dagbog. Vielsen foregik på Hong Kong Cultural Centre.

Det ligger i Jim sa Jui og var blevet åbnet ca. 14 dage før, da prins Charles besøgte Hong Kong. Efter vielsen var der sammenkomst på hotel Exelsior, og mens bagefter de unge holdt coctail-party på hotellets øverste etage, kørte Hans med sine nærmeste en tur rundt i Hong Kong. Ved den efterfølgende banket fik man serveret "skindet af en gris" (flæskesteg). Her fik Hans stiftet noget nærmere bekendtskab med sine kinesiske slægtninge og talte kinesisk med LEE Ming (C 12), der ikke kunne tale engelsk - mens Wai Ling fik snakket med Georges veninde (D 7) Fanny, der også er arkitekt.

D 2. CHEUNG Dak Kin Kenneth. Han er født 3. januar 1959.

Bønene D 3 til D 6 af CHEUNG Shu Fat (C 2).

D 3. CHEUNG Dak Sun Albert. Født 10. marts 1955. Albert bor nu (1989) i Winipeq. Han er uddannet som fotograf og har et studio der. Her arbejder hans søster, CHEUNG See Man (D 5) som sekretær.

D 4. Sønnen CHEUNG Dak Men. Født 16. marts 1956.

D 5. CHEUNG See Man Shevin, født 24 septembr 1958. Hun er uddannet som keramiker og arbejder - som ovenfor nævnt - som sekretær for sin broder, Albert, D 3.

D 6. Datteren CHEUNG See Wai Sylvia. Gift 1989 med Cheung Stephen Kung Yeung.

Børnene af C 3, CHEUNG Oi Ling (D 7 og D 8)

D 7. CHAN Chee Tow George. Født 29. juli 1966. Han har studeret i England og arbejder nu (1989) i sin fars tøjfabrik i industrikvarteret i Kow Loon.

D 8. CHAN Chee Hong Nicholas. Født 21. december 1968. Han studerer (1989) i England.

Børnene D 10 og D11 af C 5, CHEUNG Wai Ling og HVASS Svend Michael.

D 10. Sønnen Hans Han Hvass, født 18. december 1975 i Mbabane, Swaziland. Se Kapitel I A.

D 11. Datteren Nan Na Hvass, født 7. juni 1981 i Mbabane, Swaziland. Se Kapitel I A.

Datteren (D 9) af CHEUNG Mui Ling (C 4).

D 9. LEE Yun Wing. Født 1980.

Datteren (D 12) af CHEUNG Shiu Key (C 6).

D 12. CHEUNG Wing.

Sønnen (D 13) af CHEUNG Shiu Ling.

D 13. LO Siu Tsing. Født 21. marts 1985.

Med det foranstående er oversigten over Wai Lings farmoders andet ægteskab med CHEUNG Kum Moon afsluttet. Se oversigtsstamtavle I.

Der fortsættes herefter med - se oversigtsstamtavle II - efterkommerne af hendes første ægteskab med: DING (B X 1). Hverken hans nærmere data eller data for indgåelse af ægteskabet er oplyst. Men der blev i ægteskabet født en datter:

B X 1, DING Jik. Hun var gift to gange, først med DING Jeung, der på sin gravsten blev betegnet som DING Kum Moon, se det foran om navne bemærkede. I ægteskabet er der en søn:

C X 4, DING Chu Ming. Hans hustru havde ord for at være en amatør "matchmaker". I det andet ægteskab med CHAN See Ling (B X 3) er der to børn: sønnen Chan Chee Sun (C X 5). Han har altid arbejdet i Man Lee Company. Endvidere datteren (C X 6).

Hun blev af sin moder Jik tvunget til at gifte sig med en mand, som hun ikke brød sig om. De fik en søn og en datter, men hun begik selvmord ved at kaste sig ud fra en tagterrasse.

Herefter følger omtalen af Wai Lings mors søskende. Om deres forældre - altså Wai Lings morforældre - foreligger der ikke oplysninger. Se til det følgende oversigtsstamtavle III.

B Y 1. CHAN Ho. Wai Lings moder havde et nært forhold til sine to ældre søstre. Den ældste af dem, CHAN Ho blev enke i en ung alder og derigennem afhængig af Wai Lings forældre. Hun boede hos dem og blev på den måde som en anden moder for Wai Ling og hendes søskende.

(17)

Det var et bemærkelsesværdigt træk hos hende, at hun havde et stort ar på undersiden af sin venstre arm nær ved albuen.

Det havde sin særlige årsag: på et tidspunkt, da hendes mor var meget syg, troede man at sygdommen kunne helbredes af en medicin, der blev tilberedt af urter, og man troede tillige, at denne medicin kunne styrkes ved tilsætning af et stykke menneskeligt kød. Derfor skar hun et stykke ud af sin arm til medicinen. Handlingen beroede på en fejlagtig teori, som hun var vildledt til at tro på. Den helbredende virkning udeblev, og moderen døde kort tid efter. Det var en modig og menneskekærlig handling, men hun talte aldrig selv om den - velsagtens fordi det hele var så sørgeligt.

B Y 2. CHAN Seun, Wai Lings moders næstældste søster. Hun har to sønner: WONG Chon og WONG Chun.

B 2. Her kommer så Wai Lings mor, CHAN Siu King, ind i rækken. Se om hende oversigtsstamtavle I og det foran omtalte.

B Y 3. CHAN Chuan, yngre broder til Wai Lings moder, boede mest i landsbyen i Kina.

B Y 4. WONG Sing Bak, Wai Lings moders adoptivbroder. Han arbejdede i lang tid i Man Lee Company.

B Y 5. WONG Sing Dak, yngre bror til B Y 4. Hans kone og datter gik ofte i Wai Lings tidlige barndom med hende og hendes moder til "cantonese opera matinées". Han arbejdede i Man Lee Company, men arbejdede senere på egen hånd som vekselerer, og han er nu udvandret til USA.

Der henvises m. h. t. stamtavler til afsnittet oversigter, stamtavler, Wai Ling Cheung.

Hermed slutter kapitlet om Wai Ling og hendes slægt.

(18)

KAPITEL II

PROBANDERNES FORÆLDRE ANDET SLÆGTLED

Indhold: Jørgen og Ingrid Hvass. Anerne 2 og 3 (1 side).

Frants Jørgen Hvass, 6/10 1908 - 19/1 1995 Ane 2

Livsstilling: Retsassessor, cand. jur., slægtsforsker.

Ægtefælle: Ingrid Elisabeth Hvass, født Cortsen, ane 3.

Børn: 1 a: Hans Henrik Hvass.

1 b: Erik Christian Hvass.

1 c: Svend Michael Hvass.

1 d: Ida Elisabeth Hvass.

Søskende: Anna Mariche Hvass, se note.

Ellen Cecilie Hvass, se note.

Forældre: Hans Henrik Hvass, ane 4.

Margrethe Winge, gift Hvass, ane 5.

Ingrid Elisabeth Cortsen, gift Hvass, født 2/5 1914 Ane 3

Ægtefælle: Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Børn: Probanderne, se ane 2.

Søskende: Holger Johannes Cortsen, se under ane 7.

Thora Margrethe Cortsen, gift Richter-Friis, se under ane 7.

Forældre: Hjalmar Mogens Cortsen, ane 6.

Elna Cortsen, født Momme, ane 7.

Note vedrørende ane 2, Jørgen Hvass:

Se Supplement (I), nr. 21, side 71 til 76 (kilde nr. 16). Det kan tilføjes, at Ingrid og jeg ophørte med ansættelsen under Refugiet, men a t vi har bevaret en god tilknytning til det, ikke mindst da Ingrid i en periode af og til fungerede som afløser for forstanderparret, ligesom jeg i en periode fremdeles fortsatte som rundviser for turister i kirken og klosteret. Jeg har udgivet dels slægtsbøgerne: Supplement II i 1981 (kilde nr. 18) og Supplement III i 1987 (kilde nr. 19), begge med gode anmeldelser, bl.a. i Personalhistorisk Tidsskrift, dels et skrift og en stamtavle for Den von Schiebell-Arenstorffske Familiestiftelse. Gennem otte år deltog jeg i de arkæoælogiske kurser, der var arrangeret af Højskolen i Løgumkloster, og har særligt interesseret mig for den del, der vedrørte klosteret.

Min s ø s t e r Anna, født 3. december 1901, er omtalt i Supplement (I), nr. 19, side 70 (kilde nr. 16). Hun døde på sin bopæl, hvilehjemmet i Bolderslev den 8. april 1983 og blev begravet på kirkegården i Faaborg (vores barndoms have) ved siden af min datter Ida. Et fald i 1974 og et i 1975 med knoglebrud bevirkede, at hun blev stærkt gangbesværet og måtte tilbringe sine sidste år dels i en kørestol, dels i en stol i sit værelse.

Min søster Ellens (født 14/7 1903) tilværelse er beskrevet i Supplement (I) under ane 20, side 70 til 71 (kilde nr. 16). Hun er opkaldt efter ane 33. Hun boede til sin død i sit hus, Præstehaven 48, Hasle ved Aarhus. I sine sidste år var hun plaget af et hoftebrud, som hun pådrog sig ved et fald i sin have. Ret pludseligt afgik hun ved døden den 2. januar 1991 og hendes urne blev nedsat i familiegravstedet på kirkegården i Faaborg.

Note vedrørende ane 3, Ingrid Hvass:

Se Supplement (I), side 76 til 77 (kilde nr. 16). Ingrids ansættelse som sekretær på Præstehøjskolen i Løgumkloster ophørte efter reglerne, da hun blev 70 år i 1984. Hun dyrker blokfløjtespil og deltager heri blandt andet i Ribe, Herning, Esbjerg og Aarhus.

Hun har skrevet mange gode lejlighedssange. Ingrids søskende, Holger og Thora: se under ane 7.

(19)

KAPITEL III

PROBANDERNES BEDSTEFORÆLDRE TREDJE SLÆGTLED

Indhold: Anerne 4 til 7 (3 sider).

Forældrene, nr. 4 og 5 til nr. 2, Frants Jørgen Hvass:

Nr. 4 Hans Henrik Hvass.

Nr. 5 Margrethe Hvass, født Winge.

Forældrene, nr. 6 og 7 til nr. 3, Ingrid Hvass, født Cortsen.

Nr. 6 Hjalmar Cortsen.

Nr. 7 Elna Cortsen, født Momme.

Hans Henrik Hvass, 1864 til 1935 Ane 4

Levnedsløb: Født 19/4 1864. Dommer i Aarhus. Død 21/1 1935. Se Supplement (I), siderne 26 til 33 (kilde nr. 16).

Ægtefælle: Margrethe Hvass, ane 2. Født 26/2 1879. Død 6/11 1951.

Børn: Anna Mariche Hvass, 1901-1983.

Ellen Cecilie Hvass, 1903-1991.

Frants Jørgen Hvass, ane 2.

Søskende: 1. Anders Nicolaus Hvass, 1858-1916. Se Supplement (I), side 19-24 (kilde nr. 16).

2. Andrea Kirstine Dorothea Hvass, 1862-1947. Gift 1. gang med Carl Jens von Arenstorff, gift 2. gang med Carl Neergaard-Petersen. Se Supplement (I), side 24-26 (kilde nr. 16).

3. Hans Henrik Hvass, her, se iøvrigt Supplement (I), side 26-33 (kilde nr. 16).

4. Frants Michael Hvass, 1867-1897. Se Supplement (I), side 34-37 (kilde nr. 16).

5. Tychine Sofie Hvass, 1872-1955, gift Østergaard. Se Supplement (I), side 38 (kilde nr. 16).

Forældre: Frants Hvass, ane 8.

Tychine Hvass, født de Lichtenberg. Ane 9.

Margrethe Winge, gift Hvass, 1879 til 1951 Ane 5

Levnedsløb: Se Supplement (I), side 33-34 samt note (kilde nr. 16).

Ægtefælle: Hans Henrik Hvass, ane 4.

Børn: Se ane 4.

Søskende: 1. Niels Peder Winge, 1861-1946. Proprietær.

(se noter) 2. Amalie Winge, født 11/6 1864. Gift Wied.

3. Anders Hvass Winge, født 1/7 1865. Læge. Død 25/2 1948.

4. Viggo Jørgen Winge, født 30/11 1837, død 31/7 1868.

5. Anna Cathrine Winge, født 29/3 1874. Gift Bülow.

6. Margrethe Winge, her, født 26/2 1879. Gift Hvass. Død 1951.

Forældre: Jørgen Winge, ane 10.

Caroline Winge, født Lewerkhuusen. Ane 11.

Note vedrørende probandernes forhold til slægten Winge, summarisk stamtavle:

80-81. Niels Pedersen Winge, 1697-1749. Gift med Birgitte Charlotte Lind, datter af borgmester i Holbæk, Mads Nielsen Lind.

40. Mads Nielsen Winge, 1732-1794. Guldsmed og gæstgiver.

20. Niels Winge, 1772-1833. Sognepræst, Bjørnsholm og Malle. Gift med Amalie Hvass.

10. Jørgen Winge, 1828-1897. Prokurator, Aarhus.

5. Margrethe Winge, 1879-1951.

2. Jørgen Hvass, 1908-1995.

1. Probanderne.

Note vedrørende slægten Winge, søskende og søskendebørn til Margrethe Hvass, ane 5:

1. Min morbroder Niels Peder Winge (onkel Peter), 1861-1948. Han var landbrugsuddannet på store gårde og Lyngby Landbrugsskole og var forvalter forskellige steder. I 20 år var han forpagter på Tiendegård under grevskabet Lindenborg, hvorefter han købte gården Testrup ved Hovedgaard i 1916. I de sidste år boede han i en villa i Hovedgaard. Tante Ragnhild, hans kone, født Ditlevsen (se Supplement (I), side 102), var datter af dr. Ditlevsen, der var gift med Emilie Kirstein, der først var gift med Michael Lange Hvass (se note i forbindelse med ane 8). Onkel Peter var sognerådsformand, skatterådsformand og næstformand i understøttelsesforening for trængende landmænd. Ridder af Dbg..Tante Ragnhild døde 1947 i Svendborg.

Børn:

a. Jørgen Wilhelm Winge, født 1893. Landmand, garder, forvalter på Gunderslevholm og Iselingen (med hvis ejers datter, Elly Lind, han var forlovet). Han døde 1923, kun 30 år gammel.

b. Knud Ditlevsen Winge, født 1894. Landbrugsuddannet, garder, forvalter. Gift 1921 med Ella, født Danckert. Ingen børn. Død 1985.

c. Else Agnete Winge, født 1/5 1895 på Tiendegård. Gift 1922 med boghandler Jens Larsen Holm, Ringkøbing, født 23/8 1892. To sønner: Ole Winge Holm, født 5/5 1923 og Jørgen August Winge Holm, født 21/8 1925.

d. Annelise Winge, født 1/5 1901. Gift 1926 med Niels Christian Kümmel Sloth, ejer af Aas i Vendsyssel.

To sønner: Steen Winge Sloth og Morten Winge Sloth.

e. Ib Ditlevsen Winge, født på Rosenvold 1/7 1908. Landbrugsuddannet på Lyngby Land-brugsskole, garder. Forvalter under Lerchenborg, Vester Bisgaard (Samsø), Hesselagergård og Gisselfeld. Ib døde 14/6 1990. Gift 26/3 1940 med Ingeborg (kaldet Kis) Thomsen (1909-1985). To børn: Niels Jørgen Winge og Birgitte Winge.

Figure

Updating...

References

Related subjects :