Undgå dobbeltbehandling – salærafgørelser for domstolene

Det følger af Retsplejelovens § 147 a, at:

"Så længe en sag behandles af Advokatnævnet kan klagesagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af klagen.

Når Advokatnævnet har truffet afgørelse, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene."⁶

6 Forældelseslovens § 14 må fører til, at sag kan anlægges 1 år efter Advokatnævnets kendelse.

36

Hvis advokaten har anlagt sag ved domstolene om at få sit salær betalt, og klienten ønsker salærstørrelsen prøvet ved Advokatnævnet finder reglen i Retsplejelovens § 361

anvendelse:

Bestemmelsen i Retsplejelovens § 361, kan omskrives for advokater til følgende:

Anmoder en klient⁷, der er sagsøgt af en advokat⁸ i et salærspørgsmål, der kan indbringes for Advokatnævnet, at sagen må blive behandlet af Advokatnævnet, hæver⁹ retten sagen og sender den til nævnet. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives sagsøgte medhold i klagen, eller hvis sagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.¹⁰

Stk.2. Anmodning om Advokatnævnsbehandling efter stk. 1 skal fremsættes senest i det forberedende møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Anmodningen kan fremsættes mundtligt til retsbogen.

Retten kan, hvis særlige omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning, der fremsættes senere end angivet i 1. pkt., men inden hovedforhandlingens begyndelse.

Stk.3. Sagsøgte skal gøres bekendt med muligheden for nævnsbehandling.

Stk.4. Anlægger en af parterne på ny retssag, efter at Advokatnævnet har afsluttet behandlingen af sagen, anses sagen i henseende til beregning af procesrente og afbrydelse af frister for sagsanlæg for anlagt ved det

oprindelige sagsanlæg, medmindre den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.

Hvis advokaten har anlagt sag ved domstolene om at få sit salær betalt, og klienten

derefter, uden om retssagen, indgiver klage til advokatmyndighederne, må konsekvensen være, at advokaten skal anmode retten om at udsætte sagen, indtil klagesagen er

færdigbehandlet i Advokatsamfundets regi.¹¹

Hvis klageordningen har været benyttet, har klienten efter Retsplejelovens § 327, stk. 1, nr.

3 ret til fri proces ved domstolene, hvis klienten helt eller delvis har fået medhold i

Advokatnævnet, og sagen er indbragt af klienten til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.

Indsigelsen skal rette sig mod salæret, og ikke mod advokatens adfærd, jf. U.2012.39Ø, og ikke mod arbejdets udførelse, jf. U.2014.1323Ø.

7 Og det er ligegyldigt om det er en forbruger eller en erhvervsklient, jf. U.2012.2094H, U.2010 974V og FM 2013.107 – Østre Landsrets kendelse af 6. februar 2013.

8 Det gælder også, hvis det er en ansat, der er medejer, jf. Retsplejelovens § 124 c stk. 1, nr. 2, men det er nok mindre realistisk.

Bestemmelsen dækker ikke umiddelbart, hvis det er et advokatselskab, der stævner, men det må formodes at være en fejl.

9 Sagen hæves – og ikke som tidligere udsættes.

10 Det burde være tilfældet ved overskridelse af fristen på 1 år i Rpl. § 146 stk. 2, 1. pkt., men da der er undtagelsen i stk. 2, 2. pkt.

overlades det til Advokatnævnet at tage stilling til, om sagen skal behandles, jf. U.2012.2094H. Retten skal dog foretage en vurdering, jf. for eksempel U.2012.39Ø. Er sagen anlagt indenfor 1 års fristen, vil Advokatnævnet som udgangspunkt behandle sagen – hvis sagen er anlagt senere, er udgangspunktet afvisning.

11 Det fremgår ikke af retsplejelovens § 361, om retten i den situation skal hæve sagen.

37

En advokat kan ikke indbringe en Advokatnævnsafgørelse om salær direkte for domstolene mod Advokatnævnet, men skal anlægge sag mod klager, jf. U.1998.684H –

Advokatnævnets kendelse af 13. februar 1997. Afgørelsen er fulgt op af Østre

Landsrets dom af 9. december 2005, B-1228-04. - Advokatnævnets kendelse af 1. april 2004. Retten i Randers’ dom af 20. oktober 2009 i sag nr. BS

7-82/2009 - Advokatnævnets kendelse af 22. december 2008.

Her vil Advokatmyndighedernes afgørelse indgå som moment, men kan i øvrigt prøves fuldt ud som andre sagkyndige udtalelser, jf. U.1997.238Ø – Kredsbestyrelsen for 2.

advokatkreds kendelse af 23. marts 1995, og gentaget i Østre Landsrets dom af 28. oktober 2005 i sag B-1270-03.

Ved Vestre Landsrets dom af 19. december 2000 i sag B-0237-00. - Advokatnævnets kendelse af 5. januar 2000 blev det fastslået, at en advokat tilsidesætter god advokatskik ved at tage et salærkrav til inkasso, selvom kravet var indbragt som en salærklage for Advokatnævnet.

Følgende lidt specielle sag illustrerer, at en tvist vedrørende gyldighed af en kendelse fra Advokatnævnet må afgøres endeligt mellem klager og den indklagede advokat, før den indklagede advokat undtagelsesvist kan anlægge sag mod Advokatnævnet vedrørende gyldigheden af en truffen afgørelse.

U.2004.2707H – Advokatnævnets kendelse af 5. december 2001 Selve Højesterets afgørelse var en afvisning af kæremål under henvisning til, at kære ikke vedrørte spørgsmål om ”rette domstol” eller ”rettidig indbringelse for domstol”, jf. Retsplejelovens § 391, stk. 1, jf. § 369, stk. 3.

Det er derfor Østre Landsrets afgørelse, der er relevant.

I 2001 nedsatte Advokatnævnet ved kendelse et salær, som advokat X havde faktureret i en sag for klienten A. Som følge af kendelsen anlagde A sag mod advokat X. Advokat X gjorde under sagen gældende, at Advokatnævnets kendelse var ugyldig.

I 2003 – mens sagen mellem advokat X og A fortsat verserede – anlagde advokat X sag mod Advokatnævnet med påstand om, at Advokatnævnet skulle anerkende, at Advokatnævnets kendelse var ugyldig.

Østre Landsret udtalte, at sager om salærtvister som udgangspunkt skal føres mellem advokaten og dennes klient, og at der allerede verserede en sådan sag, hvor advokat X havde gjort gældende, at kendelsen var ugyldig.

Landsretten fandt derfor ikke, at salærspørgsmålet undtagelsesvis kunne behandles i landsretten som 1. instans med Advokatnævnet som part, og afviste ved dom sagen.

U.2005.1176/1H – Advokatnævnets kendelser af 18. maj 2000 og 22. januar 2002. Østre Landsrets dom af 28. oktober 2005 i sag B-1270-03 - Omtalt i Advokaten 12/205 s. 38f. udgør et samlet forløb, hvor både klager og advokat – hver på sit tidspunkt – stævnede Advokatnævnet. Den oprindelige klage til Advokatnævnet angik Advokat A’s adfærd og salærberegning på i alt 339.000 kroner ekskl. moms for førelse af sagen for lands- og højesteret. Klageren påstod salærbortfald. Advokat A påstod salæret godkendt under henvisning til salæraftale om afregning efter medgået tid. Advokatnævnet

38

afsagde kendelse af 18. maj 2000, hvori salæret blev nedsat til 200.000 kroner. Advokat A anmodede senere Advokatnævnet om genoptagelse, hvilket blev afvist. Advokat A anlagde da sag ved domstolene mod Advokatnævnet med påstand om, at Advokatnævnet skulle anerkende, at kendelsen og afvisning af genoptagelsen var ugyldige, samt at sagen skulle henvises til fornyet behandling. Advokatnævnet genoptog på grundlag af en vurdering af de oplysninger, der var angivet i stævningen, sagen til fornyet behandling, hvorefter

Advokat A hævede retssagen. Advokatnævnet afsagde den 27. januar 2000 på ny kendelse i sagen, hvorved salæret på 339.000 kroner nu blev godkendt. Derefter anlagde klager sag mod Advokatnævnet med påstand om, at Advokatnævnets seneste kendelse af 27. januar 2000 var ugyldig, og at den oprindelige kendelse skulle stå ved magt. Advokatnævnet påstod afvisning under henvisning til, at retssager i anledning af Advokatnævnets

kendelser i salærtvister skal føres mellem advokaten og dennes klient. Landsretten anførte, at det af Højesterets kendelse i U.1998.684H fremgik, at prøvelse af Advokatnævnets afgørelser i en salærtvist skal føres mellem advokaten og dennes klient, og at parterne således ikke kan få prøvet selve salærtvisten i en retssag, der anlægges mod

Advokatnævnet. Dette udelukkede imidlertid ikke, at der kan anlægges retssag mod Advokatnævnet med påstand om, at en afgørelse er ugyldig som følge af

sagsbehandlingsfejl eller lignende, og der er yderligere henvist til U.2003.71H.

Ved realitetsbehandlingen fastslog Østre Landsret enstemmigt, at Advokatnævnet har en genoptagelsesadgang i salærsager. To dommere fandt, at der i den konkrete situation var et grundlag for omgørelse, mens en dommer fandt, at den oprindelige afgørelse ikke under de konkrete omstændigheder kunne omgøres. Flertallet udtalte herudover, at der ikke var knyttet særskilte formkrav til beslutning om omgørelse. Advokatnævnet blev frifundet.