• Ingen resultater fundet

Offentliggørelse af kendelse med navn

In document GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING (Sider 75-78)

A. ALMINDELIG DEL

1. Advokatsamfundets disciplinærsystem - reaktions- og sanktionsmuligheder

1.7. Advokatnævnets sanktionsmuligheder

1.7.12 Offentliggørelse af kendelse med navn

Dette er ikke en sanktion, men en beslutning, som Advokatnævnet kan træffe efter de nedenfor nævnte bestemmelser.30

26 Afgørelsen er omtalt af Cecilie Holt i Advokaten 05/13 side 237: "Sagsomkostninger ved unødig procesførelse".

27 Sagen blev hævet i retten efter en fornyet behandling i Advokatnævnet – og frifindelse på grund af nødvendig bevisførelse – hvor byretten ophævede omkostningerne selv om Advokatnævnet "tabte", da "det påhvilede sagsøger at sikre sig dokumentation for, at han havde fuldmagt til at indgive klage til Advokatnævnet", hvilket var sagens reelle problem

28 Her blev Advokatnævnets kendelse ophævet, men på grundlag af forklaringer i retten og dokumenter, som ikke var præsenteret for Advokatnævnet. Sagens realitet var, om advokatens rådgivning om en anvendelse af en ejerlejlighed i forbindelse med køb, hvor ejendomsmægler berigtigede og bank stod for finansiering kunne udstrækkes til rådgivning om relaksation af en erhvervsejerlejlighed fra foreningen.

29 Der kan også henvises til Østre Landsrets kendelse af 31. oktober 2013 i kære sag B-3076-13, hvor der under selve sagens realitetsbehandling kom helt nye oplysninger og sanktionen blev formildet. Landsretten pålagde efter en samlet vurdering advokaten omkostninger.

30 Problemstillingen om offentliggørelse er nu suppleret med offentliggørelse på Etik Portalen, jf. Datatilsynets afgørelse af 14. marts 2013 af klage over denne portal fra Advokatsamfundet, j..nr. 2012-42-0397. Datatilsynet afgjorde, at der kunne ske offentliggørelse, men kun tidsmæssigt i et år, som gældende for Advokatnævnets offentliggørelse.

75

I relation til Retsplejelovens § 147 c, stk. 5, 2. pkt. om offentliggørelse, anfører Advokatnævnet på sin hjemmeside følgende:

”Afgørelser mod navngivne advokater

Advokatnævnet kan efter Retsplejelovens § 147 c, stk. 5, 2. pkt. offentliggøre sine afgørelser i disciplinærsager.

Advokatnævnet har vedtaget følgende retningslinjer for

offentliggørelse af afgørelser med oplysning om advokatens navn.

1. Hvilke afgørelser offentliggøres?

Advokatnævnet offentliggør alle afgørelser, hvori nævnet pålægger advokater bøder på 10.000 kr. eller mere.

Nævnet offentliggør som hovedregel ikke bøder på under 10.000 kr.,

medmindre nævnet i forbindelse med afgørelsen vurderer, at der er hensyn, der taler for en offentliggørelse. Det vil sige, at offentliggørelse i disse sager alligevel kan ske, hvis nævnet skønner, at advokatens adfærd har været til skade eller gene for en klient, og at kendskab til afgørelsen vil have

en betydning for andres valg af advokat. Nævnet lægger ved beslutningen vægt på overtrædelsens karakter og på eventuelle tidligere overtrædelsers antal og karakter.

Nævnet offentliggør ikke irettesættelser, frifindende afgørelser eller afgørelser i salærsager.

2. Hvornår finder offentliggørelsen sted?

Offentliggørelse afventer som hovedregel udløbet af fristen for indbringelse af nævnets afgørelse for retten. Hvis advokaten indbringer sagen for retten, afventer offentliggørelse endelig retsafgørelse.

Har advokaten fået en bøde på 25.000 kr. eller mere, offentliggøres

afgørelsen som hovedregel samtidig med, at kendelsen sendes til parterne.

Nævnet kan dog beslutte, at afgørelsen skal afvente udløb af fristen for indbringelse af sagen for retten.

Afgørelser, hvor advokaten frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed offentliggøres altid, uanset om sagen indbringes for retten.

3. Hvordan får advokaten besked om offentliggørelse?

Nævnet meddeler i det fremsendelsesbrev, der følger med nævnets afgørelse, om afgørelsen offentliggøres og i så fald, hvornår offentliggørelse vil ske.

76

4. Hvor længe offentliggøres afgørelserne?

Oplysningerne slettes efter 12 måneder.

Udover offentliggørelse af afgørelser med advokatens navn, bringer nævnet på hjemmesiden fortsat afgørelser i anonymiseret form til belysning af nævnets praksis.

5. Ikrafttrædelse

Disse retningslinjer anvendes på afgørelser, truffet efter den 1. april 2008.”

Det tilføjes:

”Nævnet har med retningslinjerne ønsket at efterleve intentionerne i lovforslaget om ændring af Retsplejelovens regler om advokater om betydelig forøgelse af antallet af offentliggjorte afgørelser.”

Offentliggørelse er en beslutning, der ikke kan indbringes for retten:

U.2007.2238H. Advokatnævnets kendelse af 12. maj 2004.

Advokat A var berettiget til at få prøvet en påstand om tidspunktet for offentliggørelse af den af Advokatnævnet afsagte kendelse.

Landsretten fandt, at Advokatnævnet var berettiget til at offentliggøre kendelsen, selv om den på grund af indbringelse for domstolene ikke var endelig, idet Retsplejelovens § 147 c, stk. 1, jf. stk. 5, ikke ansås at være til hinder for offentliggørelse af en ikke endelig afgørelse.

Med hensyn til offentliggørelsen udtalte Højesteret, at det ifølge

Retsplejelovens § 147 c, stk. 5, var Advokatnævnets kompetence at beslutte, om dets afgørelse skulle offentliggøres, og at indbringelsen af sagen for landsretten ikke havde opsættende virkning.

Denne afgørelse citeres også i Retten i Hillerøds dom af 29. juni 2010 i sag BS 10-1366/2009 – Advokatnævnets kendelse af 22. juni 2009, der når til samme resultat.

Det er ved Vestre Landsrets dom af 9. november 2010 sag V.L. B-0007-10 – Retten i Horsens dom af 2. december 2009 – Advokatnævnets offentliggørelse af afgørelse af kendelse af 17. marts 2009 fastslået, at beslutning om offentliggørelse ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1 og at anvendelse af de vedtagne retningslinjer for offentliggørelse varetager relevante saglige hensyn, der betyder, at et konkret skøn ikke er påkrævet. Offentliggørelse var ikke i strid med EMRK art. 10, stk.1. Advokatnævnet blev frifundet for et erstatningskrav på 50.000 kroner.

I Retten i Glostrups dom af 14. februar 2011 i sag BS 10B-3428/2009 –

Advokatnævnets kendelse af 30. juni 2009 blev der nedlagt særskilt påstand om, at

"Offentliggørelse på Advokatnævnets hjemmeside skal ikke ske, da offentliggørelse ikke vil blive forbeholdt at vare 12 måneder. Offentliggørelse på internettet gør, at

77

oplysninger vil være at finde for evigt, hvilket er en urimelig hård sanktion" Retten afviste påstanden med begrundelsen: "I Retsplejelovens § 147 c, stk. 6, sidste punktum, er der skabt hjemmel for, at Advokatnævnet kan offentliggøre sine afgørelser. Det falder uden for domstolenes kompetence at tage stilling til, hvordan og hvornår offentliggørelse skal ske". Det er da klar tale.31

In document GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING (Sider 75-78)