Retlig interesse

Klageren skal have retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det kan f.eks. en modpart have, f. eks. ved interessekonflikter eller ved overskridelse af grænserne for varetagelse af klientens interesser ved ytringer, jf. særskilt afsnit herom 21.2.1, og det kan være et ministerium, der klager på vegne af en medarbejder, jf.

U.2009.1815H, der også bidrager på dette område. Et yderligere eksempel herpå er:

Østre Landsrets dom af 1. marts 2007 i sag B-1005-06.

Advokatnævnets kendelser af 28. februar 2006

Advokat X bistod en klient i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opførelse af en altan. Klientens nabo gav samtykke til projektet. Ansøgningen blev imidlertid afvist af kommunen og efterfølgende opstod der stridigheder mellem naboerne. Klienten ansøgte på ny om tilladelse, men under

nabohøringen kom det frem, at naboen havde indsigelser mod opførelsen af altanen. Advokat X anmodede om revurdering af afvisningen, men kommunen afviste på ny etablering af altanen. Advokaten anmodede derefter om

genoptagelse af ansøgningen og anførte i forbindelse hermed, at ejerne af nabogrunden havde givet samtykke til altanen. Kommunen imødekom anmodningen om genoptagelse.

42

Naboen klagede efterfølgende til Advokatnævnet og gjorde gældende, at Advokat X havde tilsidesat god advokatskik, ved mod bedre vidende, i brevet til kommunen at have anført, at naboen havde samtykket til opførelse af altanen.

Advokatnævnet fandt, at Advokat X havde tilsidesat god advokatskik ved at skrive til kommunen, at naboen havde givet samtykke uden på ny at have forelagt spørgsmålet for klageren. Advokatnævnet pålagde Advokat X en bøde på 5.000 kroner [i dag svarende til 10.000].

Landsretten fandt, at da Advokat X havde været klar over, at de to naboer var uenige og trods dette havde anført, at naboen havde givet sit samtykke, havde Advokat X tilsidesat god advokatskik. Landsretten fandt ikke anledning til at ændre sanktionen.

En adfærdsklage kan afvises, hvis den på forhånd må skønnes åbenbar grundløs, eller hvis den efter dens beskaffenhed ikke kan påkendes af Advokatnævnet, jf. også ovenfor under 1.3.3.

Det vil kun i særlige tilfælde være muligt at begrunde en afvisning med henvisning til, at klagen er åbenbar grundløs. Begrundelsen for afvisningen må søges i sagens akter, herunder den indklagede advokats redegørelse.

Klagens beskaffenhed kan medføre, at sagen afvises fra nævnsbehandling. Afvisning med henvisning til klagens beskaffenhed sker typisk i tilfælde, hvor sagens afgørelse henhører under domstolene, f.eks. hvis kompetencen henhører under skifteretten for så vidt angår klager over bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 96

I Retsplejelovens § 147 b, stk. 3 er anført:

Advokatnævnet kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes åbenbart grundløse.

Og i Bekendtgørelsen § 16 anfører om den retlige interesse:

"Enhver, der har en retlig interesse heri, kan indbringe en sag for

Advokatnævnet. Endvidere kan Advokatrådet indbringe en sag for nævnet.

Stk. 2. Skønnes en sag, der er indbragt for nævnet, at kunne medføre frakendelse efter Retsplejelovens § 147 c, stk. 3 og 4, kan sagen forelægges Advokatrådet til afgørelse af, om Advokatrådet vil indtræde i sagen."

Retten i Lyngbys dom af 21. april 2009 i sag nr. BS 150-2355/2007 – Advokatnævnets kendelse af 8. oktober 2007.

Advokat X gjorde gældende, at advokat Y ikke havde retlig interesse i at indbringe sagen for Advokatnævnet. Advokatnævnet fastholdt under retssagen, at advokat Y havde en retlig interesse i sagen, idet advokat Y var den part, der udbetalte det beløb, som advokat X nægtede at tilbagebetale, og som udgjorde tvisten i sagen. Byretten fandt ligeledes, at advokat Y havde en retlig interesse i sagen.

43

Københavns Byrets dom af 27. april 2009 i sag BS 3863/2008 – Advokatnævnets kendelse af 30. maj 2008.

Advokat X gjorde gældende, at advokat Y ikke havde fuldmagt til at

repræsentere de personer, på hvis vegne advokat Y havde klaget over advokat X til Advokatnævnet. Byretten gav ikke advokat X medhold heri, idet der forelå skrivelser fra såvel advokat Y som dennes klient, der godtgjorde, at der eksisterede en fuldmagt til at føre klagesagen for Advokatnævnet. Bøden var på 10.000 og anke afvist, da der ikke var søgt tilladelse.

Den følgende sag er også omtalt under advokatens opdrag – men vedrører også

spørgsmålet om retlig interesse i klagen. Advokaten har ikke alene i et klientforhold retlig interesse.

Randers Byret dom af 28. september 2009 i sag nr. BS 7-1094/2008 - Advokatnævnets afgørelse af 21. maj 2008

Advokatnævnet idømte advokat X 10.000 kroner i bøde for tilsidesættelse af god advokatskik, da Advokat X ikke havde besvaret breve fra modpartens advokat Y og yderligere havde foranlediget køber K, der var repræsenteret af Y, til at underskrive et skøde uden Y´s godkendelse.

Advokat X indbragte afgørelsen for retten med den indsigelse, at Y aldrig havde fået fuldmagt fra klager K til at indgive en klage på dennes vegne. Retten i Randers tog denne indsigelse til følge, da retten fandt, at Y ikke havde fået fuldmagt af K til at klage, og da Y ikke havde klaget på egne vegne.

Advokatnævnets kendelse blev herefter ophævet.

Det kunne måske være "ordnet" i forbindelse med sagens forberedelse, og måske modsat:

Københavns Byrets dom af 20. oktober 2009 i sag nr. BS 37A-2840/2008 - Advokatnævnets kendelse af 22. april 2008 Advokat X bistod sin klient Selskab Z med gennemførelse af ejendomsoverdragelser og byggeprojekter samt stiftelse af

andelsboligforeninger. Klagen over advokat X blev indgivet af advokat A på vegne Selskabet Z, som dog siden gik konkurs. Advokatnævnet fortsatte behandlingen af adfærdsklagen mod advokat X på vegne af den tidligere ejer og direktør for det konkursramte selskab.

Advokat X bestred, at klager havde retlig interesse i klagesagen, da adfærdsklagen relaterede sig til selskabernes forhold og ikke direktørens person. Retten afviste indsigelsen.

Og en anden "sang"

Retten i Holbæks dom af 6. juli 2010 i sag BS 6-1474/2009 – Advokatnævnets kendelse af 25. august 2009

Sagen er refereret nedenfor om ytringer – advokaten havde for Advokatnævnet bl.a. fremsat den indsigelse, at sønnen til en ældre mand ikke kunne klage.

Nævnet anså sønnen for klageberettiget. Spørgsmålet var trods alt ikke indbragt for retten.

44

Det må nok være sådan, at klagesystemet behandler henvendelser fra de involverede (klienter eller disses advokater) og fra "nærtstående", der enten bliver berørt eller handler på vegne af en involveret klient.