121
De to afgørelser bygger således på konkrete bedømmelser af advokatens baggrund for henvendelse, men bygger begge på den grundlæggende beskyttelse af den
anholdte/fængslede mod uanmodet repræsentation.
Princippet om respekt for klienten ret til at vælge er opretholdt i en efterfølgende dom fra 2013.
Retten på Frederiksbergs dom af 24. juni 2013 i sag BS-Z-3195/2011 - Advokatnævnets kendelse af 24. oktober 2011
En ung mand, der var sigtet for terror, blev kort før hovedforhandlingen
kontaktet af en advokat via sms-besked fra hans søster. Meddelelsen indeholdt antydninger af, at den pågældende advokat kunne videregive oplysninger fra sagen. Samlet var det en grov tilsidesættelse af god advokatskik, og på grund af tidligere afgørelser blev bøden på 40.000 kroner.
Husk: Er de umyndige, så følger det af almindelige myndighedsregler, at det er forældremyndighedens indehaver, der har kompetencen.
Konklusionen må nok være, at den, der hævder at repræsentere, har bevisbyrden for, at dette sker efter pågældendes ønske.
122
Advokat A havde i forbindelse med en erstatningssag repræsenteret K. Under sagen indgik advokat A på vegne af K forlig med K's forsikringsselskab uden at have indhentet K's samtykke hertil. I forliget var der ikke taget forbehold for yderligere erstatning for mén.
Advokat A blev pålagt at betalte en bøde på 5.000 kroner [i dag nok svarende til 20.000 kroner], idet det fandtes at være i strid med god advokatskik, at Advokat A havde indgået forlig uden K's bemyndigelse hertil.
U.2006.429H - Advokatnævnets kendelse af 25. september 2001 Højesteret fandt at advokat B flere gange havde foretaget flere grove
tilsidesættelser af god advokatskik, ved bl.a. via sin ægtefælle at kautionere for klienten, opkræve betaling for denne kaution og ved uden underretning til klienten at afgive en friholdelseserklæring til sin ægtefælle for hendes kautionsforpligtelse., samt ved at foranledige, at klienten oprettede et
skadesløsbrev på 300.000 kroner til sikkerhed for friholdelseserklæringen til sin ægtefælle uden, at der på anden måde end ved underskrift fra selv samme ægtefælle, der var indtrådt som direktør for klienten (et selskab), forelå samtykke fra klienten.
Bøden blev under hensyn til forseelsens grovhed (der var yderligere
tilsidesættelser) samt advokat B's tidligere tilsidesættelse af god advokatskik fastsat til 50.000 kroner. [Det bemærkes, at den oprindelige afgørelse er fra 2001, hvor en grov tilsidesættelse som udgangspunkt førte til en bøde på 5.000]
U.2006.439H - Advokatnævnets kendelse af 20. april 2001.
I forbindelse med et mageskifte, fremgik det af de betingede skøder, at advokat A var bemyndiget til at udstede endelige skøder, når købesummerne var blevet berigtiget, herunder ved gældsovertagelse.
Advokatnævnet fandt, at advokat A overskred denne bemyndigelse ved at udstede endelige skøder, selvom der ikke var sket gældsovertagelse.
Advokatnævnet fandt tillige, at en indsættelse af et selskab, der ikke kunne opnå gældsovertagelse, som køber i henhold til en "efter ordre klausul", var en tilsidesættelse af god advokatskik. Under hensyn til at advokat A tidligere var blevet pålagt sanktioner for uberettiget varetagelse af klientinteresser pålagde Advokatnævnet advokat A en bøde på 15.000 kroner for at have handlet groft i strid med god advokatskik, jf. Retsplejelovens § 126. [Den grove tilsidesættelse svarer nok da til 5.000 kroner, og dertil blev så givet et tillæg for gentagelse]
Vestre Landsret fandt ikke, at advokat A vedrørende et andet forhold havde tilsidesat god advokatskik og frifandt derfor for dette. Bøden nedsattes derfor til 10.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik. Bødens størrelse fandtes passende under hensyn til, at advokat A tidligere havde handlet groft i strid med god advokatskik. [Her er bøden måske mere sammenlignelig – 5.000 kroner for grov tilsidesættelse med tillæg for gentagelse, men det er en af de afgørelser, hvor "konvertering" ikke er helt enkel]
Højesteret stadfæstede bøden på 10.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik under henvisning til princippet i straffelovens § 89. For højesteret forelå kun spørgsmålet om, hvorvidt advokaten havde handlet i strid med god
123
advokatskik ved at udstede endeligt skøde selvom, der ikke var givet tilsagn om gældsovertagelse. 85
Afgørelserne svarer til følgende, der er en sag, der ikke har været forelagt Advokatnævnet.
U.2006.1187H
I 2005 fik R ved en fogedretskendelse nedlagt forbud bl.a. mod S'
markedsføring af visse produkter, og kendelsen blev senere stadfæstet af landsretten. Under justifikationssagen nedlagde R påstande dels om stadfæstelse af forbuddet m.v. (1-5), dels om betaling af erstatning (6). S' advokat, A, tog bekræftende til genmæle over for samtlige påstande, og retten afsagde dom i overensstemmelse hermed. S påankede dommen og gjorde gældende bl.a., at A ikke havde haft fuldmagt til at tage bekræftende til genmæle som sket. R påstod afvisning.
Højesteret fastslog, at en part, som i tidligere instans har taget bekræftende til genmæle, i almindelighed er afskåret fra at anke. En advokats stilling som procesfuldmægtig omfatter ikke fuldmagt til at tage bekræftende til genmæle.
Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at A havde haft fuldmagt til at tage bekræftende til genmæle over for påstand 1-5, men ikke over for påstand 6. Anken blev derfor afvist for så vidt angik påstand 1-5, men admitteret for så vidt angik påstand 6.86
U.2008.1186H - Advokatnævnets kendelse af 7. juni 2006.
Advokat A havde bistået klienterne i forbindelse med tilbagebetaling af en del af købesummen ved køb af kolonihavehus. Sagen blev forligt udenretligt.
Advokat A havde ikke rådgivet klienterne om konsekvenserne af indgåelse af forlig i sagen i relation til muligheden for dækning af omkostninger til advokat under retshjælpsforsikringen.
Advokatnævnet pålagde advokat A en bøde på 5.000 kroner [svarende til 10.000 i dag]. Landsretten og Højesteret stadfæstede afgørelsen, men lagde særligt vægt på, at advokat A under de givne omstændigheder krævede salær.
Se også næste dom, der heller ikke udspringer af en Advokatnævnskendelse.
U.2009.295V
Under en udlægsforretning efter begæring af en bank mødte skyldnerne, S, ved advokat A. Kravet blev opgjort til godt 204.000 kroner, og advokat A frafaldt en indsigelse om retsfortabende passivitet og accepterede, at der blev foretaget udlæg i skyldnernes ejendomme og en bil. S kærede med påstand om ophævelse af udlæggene, med henvisning til at de ikke havde bemyndiget advokat A til at frafalde indsigelsen og dermed acceptere udlæggene.
Landsretten ophævede udlæggene, idet den udtalte, at en advokats
85 Henvisningen til straffelovens § 89 gør, at fastsættelsen af bødens størrelse – herunder for de forudgående instanser – er ekstra usikker.
86 Note fra UfR: U.1936.491H, U.1987.111/2H, U.2002.201V, U.2002.2346Ø, Stephan Hurwitz: Tvistemål, 2. udg. ved Bernhard Gomard (1959), s. 54-57, Torben Jensen: Højesteret og Retsplejen (1999), s. 103, Bernhard Gomard: Civilprocessen, 5. udg. ved Michael Kistrup (2000), s. 307-09 og 473-74, Bernhard Gomard m.fl.: Kommenteret Retsplejelov, 7. udg. (2004), s.
503, 687, 703-04 og 739, Mads Bryde Andersen: Advokatretten (2005), s. 540 og 543-46.
124
almindelige procesfuldmagt87 ikke kan antages at omfatte fuldmagt til at frafalde samtlige indsigelser under en fogedsag med den følge, at fogedsagen fremmes, jf. Retsplejelovens § 263, stk. 1, og det måtte lægges til grund, at A havde handlet uden bemyndigelse.
Og
Svendborg Rets dom af 19. februar 2010 i sag BS R4-1344/2008 – Advokatnævnets afgørelse af 7. oktober 2008.
Advokat R var administrator af en andelsboligforening, hvor en lejlighed blev solgt. Købesummen blev indbetalt til Advokat R, der udbetalte uden
bestyrelsens bemyndigelse, som foreningens vedtægter krævede, og i modstrid med indgåede aftaler, samt et af Advokat R selv udarbejdet "fraflytningsnotat".
Advokatnævnet og byretten fandt begge, at der forelå en tilsidesættelse af god advokatskik. Sanktionen var af Advokatnævnet fastsat til en bøde på 10.000 kroner, da Advokat R i 2003 ligeledes var tildelt en sanktion. Bødestørrelsen var ikke bestridt i byretten.