Advokaten må ikke modtage salær udover hvad der er fastsat af retten, jf. reglen i
Retsplejelovens § 336c, stk. 5. Reglerne om fri proces findes i Bekendtgørelse nr. 1153 om fri proces af 5. december 2011.
U.2000.1H - Advokatnævnskendelse af 13. februar 1997.
Advokat A opnåede på vegne af K fri proces til et sagsanlæg mod en kommune S, idet der skulle nedlægges påstand om, at S var erstatningsansvarlig for tab i anledning af K's ophør med at drive virksomhed. Imidlertid blev der givet afslag på fri proces for så vidt angår en del af erstatningskravet.
Efter at advokat A af landsretten var blevet beskikket som advokat for K, indgav han en stævning for anerkendelsessøgsmålet. Påstanden blev udvidet til at omfatte hele erstatningskravet, og advokat A indgik en salæraftale med K.
Efter meddelelse fra justitssekretæren ved landsretten blev der dog ikke betalt retsafgift vedrørende den udvidede påstand.
192
Efter domsforhandlingen blev sagen forligt, således at S betalte en erstatning på ca. 1.200.000 kroner. Advokat A fremsendte herefter et salærkrav på 35.000 kroner ekskl. moms til K i henhold til salæraftalen. Kort tid efter bestemte landsretten ved en afgørelse, der ikke blev kæret, at statskassen skulle betale et salær på i alt 59.500 kroner til advokat A.
Advokat A anmodede derefter landsretten om at tage stilling til K’s sagsomkostningsdækning for så vidt angik den udvidede påstand, men landsretten udtalte, at det tillagte salær omfattede begge påstandene og var blevet fastsat under hensyn til proceduretaksten i forhold til en sagsgenstand på 1.200.000 kroner.
K forsøgte gennem mange skriftlige og telefoniske henvendelser, at få advokat A til at redegøre for sagsomkostningsspørgsmålet, men fik ikke svar.
Da advokat A trods landsrettens afgørelse, havde fastholdt salærberegningen over for K, samt da advokat A havde modtaget yderligere salær fra K uden at frafalde krav om vederlag fra statskassen, og da advokat A ikke havde besvaret henvendelserne fra K, stadfæstede såvel landsretten som Højesteret
Advokatnævnets kendelse.
A var pålagt en bøde på 2.500 kroner [i dag svarende til 10.000 kroner].
Krav om salær ud over hvad der er fastsat af retten blev i Østre Landsrets dom af 5.
september 2006 betragtet som grov tilsidesættelse af god advokatskik og resulterede i en bøde på 10.000 kroner.
Østre Landsrets dom af 5. september 2006 i sag B-1228-04.
Advokatnævnets kendelse af 1. april 2004
Advokat A havde som beskikket forsvarer for K opkrævet 40.000 kroner ekskl.
moms hos K's familiemedlem, idet denne havde påtaget sig at afholde K's udgifter ved sagen.
Efterfølgende havde advokat A opkrævet 15.000 kroner hos K for at påtage sig hvervet som forsvarer.
Advokatnævnet fastslog, at de honorarer, som advokat A havde opkrævet, først og fremmest angik det arbejde, som var omfattet af advokat A's arbejde som beskikket forsvarer. Advokatnævnet fandt derfor, at advokat A havde overtrådt forbuddet i Retsplejelovens § 336 c, stk. 5 ved at forsøge at opkræve yderligere salær.
Advokatnævnet fandt, at advokat A groft havde tilsidesat god advokatskik.
Advokat A blev pålagt at betale en bøde på 10.000 kroner [i dag svarende til 20.000 kroner].
Landsretten tiltrådte, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik. Under hensyn til forholdenes karakter fandt landsretten ikke grundlag for at nedsætte bøden.
Og en sag om tilbagebetaling af á conto salær, fri proces:
Vestre Landsrets dom af 2. marts 2007 i sag B-1623-05.
Advokatnævnets kendelse af 24. marts 2006
Advokat A udstedte i forbindelse med forberedelse af en retssag en á conto faktura til klienten K. K fik den 8. juni 1998 meddelt fri proces i retssagen.
Advokat A forespurgte i denne forbindelse landsretten om beskikkelsen tillige
193
dækkede omkostningerne ved den forudgående sagsbehandling. Ved retsbog af 25. april 2000 bemærkede landsretten, at det ikke var muligt at fastslå dette, før den endelige domsafsigelse. Den 2. november 2001 fremsendte advokat A omkostningsopgørelse til landsretten. Opgørelsen indeholdt oplysning om det samlede timeforbrug – herunder tidsforbruget forud for modtagelsen af bevilling om fri proces.
Den 29. december 2001 mindede K advokat A om, at K ønskede á conto honoraret refunderet. Advokat A reagerede ikke herpå. Landsretten afsagde den 14. juni 2002 dom i sagen. Advokat A fik tilkendt et salær på 300.000 kroner. Advokat A udtrådte efterfølgende af sagen og anmodede på
foranledning af K landsretten om refusion af det af K betalte á conto salær.
Ved afgørelse af 18. marts 2004 fastslog landsretten, at salæret fastsat ved domsafsigelsen den 14. juni 2002 ikke omfattede á conto salæret. Landsretten forhøjede derfor advokat A's salær med 20.000 kroner. Herefter tilbagebetalte advokat A á conto salæret til K.
K klagede til Advokatnævnet over advokat A's manglende afregning af á conto beløbet.
Advokatnævnet fandt, at advokat A groft havde tilsidesat god advokatskik ved ikke senest ved modtagelsen af landsrettens omkostningsafgørelse den 14. juni 2002, at have afregnet à conto salæret over for K. Advokatnævnet bemærkede, at advokat A allerede ved meddelelsen om fri proces havde været forpligtet til at tilbagebetale beløbet. Advokatnævnet pålagde advokat A en bøde på 10.000 kroner.
Advokat A indbragte Advokatnævnets afgørelse for landsretten.
Landsretten fandt det ikke i strid med god advokatskik, at advokat A ikke umiddelbart efter meddelelsen om fri proces havde tilbagebetalt en del af á conto salæret. Landsretten lagde her vægt på, at landsrettens skrivelse af 25.
april 2000 ikke fastslog, hvorvidt á conto beløbet var dækket af den fri proces.
Landsretten fandt derimod, at advokat A burde have medtaget á conto fakturaen i advokat A's omkostningsopgørelse til landsretten. Ved ikke at medtage denne, og da advokat A ikke havde reageret på K's henvendelse, havde advokat A tilsidesat god advokatskik. Landsretten fandt dog ikke, at der var tale om en grov tilsidesættelse, og sanktionen blev nedsat til en advarsel.
16.2.1 Fri proces udelukket
Det er ikke i strid med god advokatskik at undlade at søge om fri proces til indbringelse af en sag for fogedretten, idet der normalt ikke udmeldes fri proces i fogedsager, jf. følgende:
Østre Landsrets dom af 18. januar 2002 i sag B-731-01.
Advokatnævnets kendelse af 13. februar 2001
Advokat A rettede på vegne af en klient (K) henvendelse til fogedretten for at få bistand til at få udleveret indbo. Fogedretten anbefalede at anmelde
forholdet til politiet, da fogedretten ikke ville kunne gennemføre sagen.
Advokat A anmeldte sagen til politiet, der imidlertid afviste sagen.
Advokatnævnet fandt, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at have ansøgt om fri proces, samt ved ikke straks efter politiets afvisning af sagen at have fremmet den behørigt med henblik på indbringelse for
194
fogedretten på ny. Advokat A havde endvidere ikke meddelt K, at advokat A ikke ønskede at fortsætte sin bistand i sagen. Advokatnævnet tildelte på den baggrund A en irettesættelse.
Landsretten fandt ikke, på baggrund af det om advokatbeskikkelse i fogedsager oplyste, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved ikke særskilt at søge om fri proces. Den passivitet, som af Advokatnævnet
herudover var gjort gældende over for advokat A, vedrørte alene en periode, hvor K selv havde givet udtryk for, at sagen ønskedes fortsat som en klage over politiet. Advokat A havde således ikke tilsidesat god advokatskik ved ikke at søge sagen fremmet ved fogedretten eller ved ikke at meddele, at advokat A ikke ønskede at fortsætte sin bistand.
Landsretten ophævede derfor Advokatnævnets kendelse.
16.2.2 Hvad omfatter fri proces?
Fri proces omfatter arbejdet med sagen, og der må formentlig være tale om
arbejdsopgaver, der klart falder udenfor opdraget i bred forstand, før der kan kræves salær for andet arbejde, og der må i så fald være klare aftaler herom.
Østre Landsrets dom af 5. september 2006 i sag B-1228-04 -
Advokatnævnets kendelse af 1. april 2004 opretholdt ved kendelse af 18. november 2004
Advokat A havde opkrævet et honorar på 40.000 kroner ekskl. moms. Beløbet var opkrævet til dækning af arbejde bl.a. i forbindelse med en straffesag, hvor advokat A var beskikket forsvarer. Der var bl.a. tale om de "sociale" opgave, som forsvareren har men også om egentlige forsvareropgaver.
Advokat A havde herudover betinget sit arbejde som beskikket forsvarer i en efterfølgende straffesag af indbetaling af 15.000 kroner ”for at træde i
funktion som din forsvarer”.
Advokatnævnet fastslog, at dette var i strid med Retsplejelovens § 336 c, stk. 5 og pålagde en bøde på 10.000 kroner, der blev stadfæstet af landsretten.
16.2.3 Salæret til den beskikkede advokat
Der er ikke umiddelbart domstolsafgørelser på dette område