91
B. SPECIEL DEL – DE ADVOKATETISKE
92
De første kollegiale regler blev vedtaget af Sagførerrådet den 19. marts 1943. Disse regler havde ingen sanktionsbestemmelser, hvorfor sanktionen var kollegaernes misbilligelse.
Der blev på grundlag af betænkning nr. 871/1979 gennemført en nyordning i 1982, hvorefter den nærmere fastlæggelse af indholdet af begrebet god advokatskik skal
foretages af Advokatnævnet, men Advokatnævnet vejleder ved vedtagelse af etiske regler om god advokatskik.
Advokatrådets funktion i relation til de vejledende regler er angivet i bekendtgørelse nr.
907 af 16/09/2009 af Vedtægten for Det Danske Advokatsamfund, hvor det i § 31 er anført Stk. 1. Advokatrådet udarbejder vejledende retningslinjer for god
advokatskik kaldet ”de advokatetiske regler”.
Stk. 2. De advokatetiske regler skal afspejle Advokatnævnets og domstolenes praksis.
Stk. 3. På områder, som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis, udtrykker de advokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af god advokatskik til vejledning for advokater og offentlighed.
Det er med den hjemmel som udgangspunkt ikke Advokatrådet, der har mulighed for at ændre indholdet af god advokatskik. Det er en kompetence, der tilkommer Advokatnævnet med den domstolskontrol, der er hovedemnet for nærværende fremstilling. Hvor der er Advokatnævns eller domstolspraksis er det reglerne om god advokatskik, og AER skal afspejle den praksis.
Advokatnævnet selvstændige kompetence er at "vejledning for advokater og offentlighed"
på de områder, "som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis".
Som regeldannelsen er opbygget, er det relativt enkelt – en afgørelse fra Advokatnævnet – at give god advokatskik en skærpelse, da der er tale om kasuistisk regeldannelse, og der er derfor uendelig sværere generelt at lempe eller omformulere grænserne for god
advokatskik.43
Reglerne er løbende justeret og den seneste revision blev vedtaget 7. april 2011 og trådte i kraft 1. oktober 2011. Det er denne version, der danner grundlaget for opdelingen i det følgende. Enkelte afgørelser kan dog ikke indpasses direkte i AER, hvorfor disse er angivet i særskilte afsnit.
Der er til den seneste ændring knytte nogle kommentarer fra Advokatrådet (Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011) – disse er i det følgende betegnet "Adv.kom.2011", og de er gengivet under de enkelte bestemmelser. Sådanne kommentarer kan være med til at ændre
"god advokatskik", men det bliver aldrig andet end henstillinger til Advokatnævnet og domstolene.
43 Skal for eksempel reglerne om interessekonflikt nytænkes, for eksempel sådan, at et oplyst samtykke kan fjerne konflikten i relation til advokatetikken, så er der ikke en afgørelse fra Advokatnævnet, der kan medføre dette, med mindre der da er tale om en særlig udbygget plenumafgørelse. Man kan anføre, at der savnes en bredere regeldannelse i form af tilkendegivelser fra Advokatnævnet. Der savnes også offentliggørelse af en del af den lange række af frifindende afgørelser, der afsiges.
93
Danske Advokater har på et foreningsgrundlag kommenteret de nye regler, således at der er udarbejdet en opstilling over de tidligere regler, ”Adv.kom.2011” og så Danske Advokaters kommentarer.44 Bemærkningerne er for en del medtaget i det følgende under betegnelsen: ”DA.bemærk.2011”, det skal dog stedse erindres, at Danske Advokater har en anden opgave end Advokatrådet. Bemærkningerne er for en del i overensstemmelse med det input, som Danske Advokater kom med, i forbindelse med at vi udarbejdede forslag til revisionen af AER.
2.1. "Advokatrådets bemærkninger af 9. juni 2011 til de
"Advokatetiske Regler"
2.1.1 Baggrund
”Advokatrådet nedsatte i forsommeren 2010 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at
gennemgå de gældende advokatetiske regler (AER) i deres helhed og at foreslå nødvendige og hensigtsmæssige ændringer og justeringer ud fra nogle fastlagte kriterier.
Undervejs har bl.a. Danske Advokater ydet værdifulde bidrag til arbejdet i almindelighed og til udfærdigelsen af interessekonfliktbestemmelserne i særdeleshed. Danske Advokaters forslag til justeringer afspejles i meget vidt omfang i det færdige regelsæt.
Advokatrådet behandlede arbejdsgruppens udkast til nye Advokatetiske Regler (AER) på møder i januar og februar 2011. Forslaget blev herefter sendt i høring og drøftet på Fællessamlingen i marts 2011. De nye AER regler blev endelig vedtaget på Advokatrådets møde i april 2011. Advokatrådet besluttede samtidig, at regelsættet skulle anvendes fra 1.
oktober 2011, og at det skulle ledsages af bemærkninger.”
2.1.2 Almindelige bemærkninger
”Advokatnævnets og domstolenes praksis har været et solidt fundament for arbejdet, idet det er AER’s vigtigste formål at afspejle denne praksis over for advokaterne.
De overordnede målsætninger har i øvrigt i vidt omfang været de samme, som blev lagt til grund for et tidligere arbejde med AER. Dette arbejde blev udført i 2006, men strandede i forbindelse med den politiske indsats for foreningsfrihed og den senere omdannelse af Advokatsamfundet.
Egentlige laugsregler er således fjernet, og der er gjort forsøg på at gøre sproget mere læsevenligt og nutidigt. Endvidere er bestemmelser, der gengiver eller henviser til
lovgivningen, kun medtaget, når det har været særligt begrundet. Ligeledes er ordet ”bør”
erstattet af ”skal”. Derimod er det ikke fundet hensigtsmæssigt at gøre regelsættet kønsneutralt, hvilket heller ikke er sket i forbindelse med Advokatrådets vedtagelse af reglerne om oplysningspligt i 2010.
Forslaget fra 2006 og CCBE's Regler om god advokatskik har været inspirationskilder, men Advokatrådet har ikke følt sig bundet til at kopiere disse inspirationskilders indhold eller formuleringer.
AER består af vejledende bestemmelser til brug for advokater. Det har derfor været
Advokatrådets overvejende opfattelse, at programerklæringer uden materielt indhold, som
44 Der henvises til Danske Advokaters hjemmeside: www.danskeadvokater.dk, hvor bl.a. disse bemærkninger om advokatetik kan findes.
94
i vidt omfang er rettet mod andre grupper i samfundet end advokater, ikke har en naturlig plads i AER. Sådanne erklæringer er derfor holdt på et minimum.
Bestemmelserne om oplysningspligter i det tidligere kapitel 3.3, som blev indsat i 2010, gengiver for langt hovedpartens vedkommende eksisterende lovgivning. Det er efter Advokatrådets opfattelse indtil videre velbegrundet i dette tilfælde, da kapitlet i høj grad bidrager til et bedre overblik over lovgivningens regler, som gradvist er blevet mere omfangsrige og komplicerede. Udover et par justeringer har Advokatrådet ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i dette kapitel.
Advokatrådet har gjort et forsøg på at ensarte sprogbrugen i AER. I det hidtidige regelsæt anvendes således forskellige betegnelser for det arbejde, advokaten udfører for klienten, herunder ”opdrag”45 og ”opgave”. I forslaget er betegnelsen ”sag” anvendt generelt. På samme måde betegner den tidligere udgave af AER advokatens betaling for sit arbejde som
”salær”, ”vederlag” mv. Forslaget anvender ”honorar” i stedet som samlebetegnelse overalt.
Nummereringen af kapitler og enkeltbestemmelser er forenklet i forhold til nummereringen i de tidligere AER. "
45 Det er et spørgsmål om ikke "opdrag" skulle vælges, se Mads Byde Andersen: "Advokatretten" (2005) side 210 ff. Betegnelsen "sag"
har ikke noget klart juridisk indhold.
95