• Ingen resultater fundet

Frakendelse og domstolsprøvelse heraf

In document GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING (Sider 87-92)

A. ALMINDELIG DEL

1. Advokatsamfundets disciplinærsystem - reaktions- og sanktionsmuligheder

1.9. Frakendelse og domstolsprøvelse heraf

En advokat, der ved Advokatnævnet er frakendt retten til at udføre bestemte sager eller forretninger eller retten til at udøve advokatvirksomhed, kan forlange afgørelsen indbragt for retten, jf. Retsplejelovens § 147 e, stk. 1. En sådan begæring skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt advokaten, jf.

Retsplejelovens § 147 e, stk. 2. Herefter anlægger Justitsministeriet sag mod advokaten i den borgerlige retsplejes former.

Retsplejelovens § 147 e:

"Advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter § 147 c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.

Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Justitsministeren anlægger herefter sag i den borgerlige retsplejes former

39 I TfK.2007 467/2 SK afviser Klageretten en klage fra advokat K over dommer D, der som nævnsformand havde afvist K's klage over advokat C: "Klageretten har ikke kompetence til at bedømmer rigtigheden eller hensigtsmæssigheden af en dommers processuelle behandling af en sag eller de afgørelser, der træffes af en dommer,.." En klage over den advokat, der som formand for kredsbestyrelsen havde behandlet sagen afvistes allerede fordi advokaten ikke var dommer.

40 U.2007B.228 Christian Lundblad: "Hel eller delvis frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed"

87

mod advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.

Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at udøve

advokatvirksomhed eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve sådan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning."

Retsplejelovens § 147 f:

"Advokatnævnet kan til enhver tid ophæve en frakendelse efter § 147 c, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Er frakendelsen sket indtil videre, og afslår Advokatnævnet en ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten, såfremt der er forløbet 5 år efter

frakendelsen. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten Advokatnævnets afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten efter 2 års forløb."

I denne situation sker der således først en prøvelse af Advokatnævnet, og et afslag

indbringes for retten i den borgerlige rets former af justitsministeriet. Der kan i princippet anmodes når som helst, men der er først ret til prøvelse efter 5 år.

Et eksempel:

U.1998.1385/1H – Advokatnævnets kendelse af 11. juli 1995

Ved kendelse af 11. juli 1995 frakendte Advokatnævnet advokat A retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Frakendelsen var begrundet i, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved, at havde misbrugt reglerne om offentlig retshjælp ved advokater, idet han over for en byret havde

foregivet, at han til samme klient havde ydet retshjælp vedrørende forskellige problemer, til trods for, at retshjælpen vedrørte en og samme sag, at han i sit bogholderi ikke havde ført en særskilt klientkonto, ikke havde indsat alle indkommende klientmidler på klients bankkonto, men på egen

kassekreditkonto, og ikke havde foretaget tilstrækkelig bogføring, og at havde undladt inden for rimelig tid at efterleve eller på anden måde reagere over for flere kendelser afsagt af Advokatnævnet. Advokatnævnets kendelse blev stadfæstet af landsretten og Højesteret.

Et andet eksempel på disse heldigvis sjældne sager er U.2012.616H, der er behandlet ovenfor under 1.7.9. Der ændrede Højesteret afgørelsen om frakendelse til en bøde på 50.000 kroner. Sagen viser bl.a. et eksempel på den omfattende prøvelse, der foretages.41 Sagen førte efterfølgende til en erstatningssag anlagt af advokaten mod Advokatnævnet

41 Se også U.2007.1015H og U.2011.1895Ø

88

med krav om anerkendelse af ansvars- og tortgrundlag. Ved Østre Landsret dom i sag 15. afd. nr. B-2048-12 – Københavns Byrets dom af 23. marts 2012 i sag BS 42B-187/2012 - blev Advokatnævnet frifundet.

Anmodning om sagsanlæg i frakendelsessager har som udgangspunkt opsættende virkning, men retten kan udelukke advokaten fra at udøve advokatvirksomhed, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten hertil, jf. Retsplejelovens § 147 e, stk. 3.

U.2001.1043H - Advokatnævnets kendelse af 6. januar 2000 Advokat X blev af Advokatnævnet frakendt retten til at udøve advokat virksomhed indtil videre, jf. Retsplejelovens § 147 c, stk. 3, idet advokat X fandtes skyldig i tilsidesættelse af klientkontovedtægtens § 18, jf. § 10. Den 12.

januar 2000 anmodede Advokat X om, at kendelsen blev indbragt for domstolene, hvilket skete ved Justitsministeriets stævning af 3. juli 2000.

Justitsministeriet nedlagde påstand om, at Advokat X skulle udelukkes fra at udøve advokatvirksomhed, indtil sagen var endeligt afgjort. Advokat X havde påstået, at sagsanlæg havde opsættende virkning, så han kunne fortsætte sin advokatvirksomhed, så længe sagen verserede ved domstolene.

Da Advokat X, som fastslået ved en række tidligere domme, havde gjort sig skyldig i såvel grove som oftere gentagne tilsidesættelser af sine pligter som advokat, og han også efter Højesterets seneste dom i 1999 havde tilkendegivet, at han fortsat ikke agtede at overholde klientkontoreglerne, tog Højesteret i modsætning til landsretten Justitsministeriets påstand til følge, jf.

Retsplejelovens § 147 e, stk. 3.

Andre tilsidesættelser kan formentlig have betydning, jf. U.2012.616H, hvor tilsidesættelse af Retsplejelovens § 319 indgår.

Frakendelse kan også ske i strafferetlig regi efter reglerne i straffelovens § 78 og 79:

§ 78 Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller sønæringsbevis.

Stk.2. Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Stk.3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.

Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.

Autorisation eller godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.

§ 79 Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den

89

pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Stk.2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Stk.3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i

§ 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt.

nævnte 5 års frist er forløbet.

Stk.4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

I denne situation er det anklagemyndigheden, der skal indbringe sagen for retten efter strafferetsplejen, og Advokatnævnet (og/eller Advokatsamfundet) er ikke inddraget. Som udgangspunkt kan spørgsmålet ikke prøves, hvis frakendelsen er kortere end 5 år.

Frakendelser i straffesager kræver kun en enkelt straffelovsovertrædelse, cfr.

U.2012.616H.

Eksempel:

U.2007.338Ø

30 dages betinget fængsel og rettighedsfrakendelse i 1 år til advokat for tavshedsbrud som forsvarer.

52-årig advokat, T, havde som forsvarer i en straffesag om overtrædelse af straffelovens § 191 i 3 telefonsamtaler bl.a. videregivet oplysninger fra et lukket retsmøde og fra sagens akter om de sigtedes stillingtagen og forklaringer til de rejste sigtelser til sin klients hustru. T fandtes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, og idømtes 30 dages betinget fængsel samt frakendelse af retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager som forsvarer i 1 år, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79.

(dissens vedr. rettighedsfrakendelse).

Det heder om frakendelsen:

Fem af rettens medlemmer finder efter det ovenfor anførte om forholdets karakter og omfang, at forholdet gør tiltalte uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af forsvarerhvervet. Disse medlemmer tiltræder derfor, at tiltalte frakendes retten til som advokat at beskæftige sig med

straffesager som forsvarer i 1 år regnet fra landsrettens dom, jf. retsplejelovens

§ 138, jf. straffelovens § 79.

Et af rettens medlemmer finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at træffe bestemmelse om rettighedsfrakendelse.

Der behøver i straffesagen ikke at være sammenhæng med advokaterhvervet for at miste bestallingen:

90

TfK2014.110: T, der var født 1968 og havde bestalling som advokat, var i 2001 for bedrageri og dokumentfalsk straffet med 6 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år. Han havde herefter generhvervet

advokatbestallingen.

Han havde nu fra 2007 til 2010 som formand for en andelsboligforening gjort sig skyldig i en række tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri og et enkelt tilfælde af underslæb. T blev straffet med 3 måneders fængsel, heraf 2 måneder betinget med en prøvetid på 2 år. (Dissens). Byretten, der bl.a.

henviste til, at T ikke havde begået de strafbare forhold under udøvelse af advokatvirksomhed, frifandt T for påstanden om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed. Landsretten frakendte under henvisning til karakteren og antallet af lovovertrædelser, der var begået over en årrække, samt til, at T tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet, T retten til at udøve advokatvirksomhed i 2 år. (Dissens).

91

B. SPECIEL DEL – DE ADVOKATETISKE

In document GOD ADVOKATSKIK DOMSSAMLING (Sider 87-92)