14.2 Grundlæggende hensyn
14.2.3 Integritets- eller appearancehensynet
Som følge af advokatens særlige rolle er det derudover afgørende, at advokaten også udadtil fremstår som loyal i forhold til sine klienter. Dette er et ”helikopter overblik”. Det må ikke over for klienten- og i et vist begrænset omfang omverdenen - fremstå/opfattes, som om der kan være en risiko for, at advokaten ikke er klientens uafhængige rådgiver, og at fortrolig information muligt kan blive misbrugt.
Advokaten skal ikke alene bevare sin uafhængighed og integration – det skal også udadtil fremstå således.
149
Det kan for visse advokatkontorer – der er altid specielle advokatkontorer – være en spændetrøje, men der er kun en ting, der adskiller advokaten fra en mængde konkurrenter på rådgivningsmarkedet – det er den ubetingede uafhængighed af andre interesser og fulde loyalitet over for klienten.
Hvis der ikke er ubetinget uafhængighed af andre og fuld loyalitet over for klienten, så kan man da få hvem som helst til at sidde uden for en dør til et datarum. 108
En væsentlig dom er i denne forbindelse U.1998.1105/2H, der lægger grunden til vurderingen af dette hensyn109. Der er også afgørelser nævnt nedenfor, men her anføres alene følgende som yderligere eksempel.
Retten i Århus dom af 6. maj 2011 i sag BS 5-342/2010 – Advokatnævnets kendelse af 8. januar 2010
I et større advokatfirma repræsenterede Advokat A en klient K i en større straffesag, da Advokat B fra samme kontor får overdraget en sag om tilbagetagelse af en leaset bil. K havde sporadisk brugt advokatfirmaet og Advokatnævnet fandt indledningsvis, at der ikke var tale om noget fast klientforhold.
Om interessekonflikten udtaler Nævnet: "Idet en kollega på indklagedes kontor repræsenterede klager i en verserende sag, finder nævnet, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved samtidig at repræsentere klagers modpart i en inkassosag."
Retten afgjorde sagen således: " Straffesagen drejer sig om økonomisk
kriminalitet i årene 2002 til 2006. Det må lægges til grund, at advokat Y som forsvarer for Klager var i besiddelse af fortrolige oplysninger om Klagers økonomi. Retten finder ikke, at det med rimelig sikkerhed kan udelukkes, at der i materialet fra straffesagen kunne være oplysninger af betydning for håndteringen af den fogedsag, som advokat A påtog sig for Klient A/S mod Klager.
Et opdrag som forsvarer indebærer en ubetinget pligt til at iagttage tavshed og fordrer en høj grad af tillid og loyalitet mellem forsvareren og dennes klient. Det er ikke eneafgørende for spørgsmålet om interessekonflikter, om en advokat i en sag konkret videregiver fortrolige oplysninger. Det må heller ikke over for omverdenen og klienten fremstå som om, der er risiko for videregivelse af fortrolig information.
Advokat A burde derfor - efter at være blevet bekendt med
interessekonflikten - være udtrådt af fogedsagen. Sagsøgeren har ved ikke at udtræde af fogedsagen tilsidesat god advokatskik.
Idet den pålagte sanktion findes passende, tages Advokatnævnets påstand til følge."
Sanktionen var en bøde på 10.000.
108 Jon Stokholm har i Juristen nr. 4 fra 2006 side 151 anført: "De, der kaster vrag herpå [den klassiske advokatkultur]er efter min opfattelse kun en art sociale teknikere, som ikke hører hjemme i advokatbranchen, men hos revisor-, ingeniører- eller andre rådgivningsfirmaer, eller i banker."
109 Der er nok grund til at nærlæse dommen. Det er ikke de mest vidtgående fremførte fortolkninger, der med rette kan siges at kunne udledes af denne dom alene, da den ene af de involverede opdrag var en straffesag.
150
Byretten har her fat i kernen af appearancehensynet, men også i det særlige forhold at det ene opdrag, som i U.1998.1105/2H, også her var en straffesag. Fogedsagen havde ikke nogen sammenhæng med straffesagen, men det opdrag, som forsvaret i en straffesag er, giver klienten en udvidet beskyttelsesinteresse.110 At "omverdenens" bedømmelse fremhæves før klientens er nok at gå for vidt i den retning.
14.2.4 ”Interessekonflikt”
Hvis der overordnet ses på advokaterhvervet, involverer det i betydeligt omfang interessekonflikter, nemlig forholdet til modparter. Det er ikke sådanne naturlige
"interessemodsætninger" til modparter, der er omfattet af reglerne. Det er forholdet til klienten, der skal bedømmes, men også her må der begrebsmæssigt sondres mellem
”interessekollision” og ”interessekonflikt”.
”Interessekollision” foreligger, når advokaten er nødsaget til at varetage flere interesser – det kan være på baggrund af lov, sagens natur osv. - som ikke kan undgås, og som parterne kan leve med. Som eksempel kan nævnes advokatens kolliderende interesser ved at få så høj betaling som muligt for sit job for klienten samtidig med klientens interesse i at betale så lidt som muligt, jf. ”Advokatretten” af Mads Bryde Andersen, s. 402.
”Interessekonflikt” foreligger når karakteren af de modstående interesser mellem advokat og klient er uforenelige. Som typeeksempler herpå kan nævnes penge, følelser og magt, jf.
”Advokatretten” af Mads Bryde Andersen, s. 403.111
Indledningsvis i AER pligten til i rimeligt omfang at sikre sig, at der ikke ved modtagelse af nyt opdrag kan være tvivl om at der ikke er en interessekonflikt.
AER 12.1
”Ved modtagelsen af enhver ny sag skal advokaten i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestemmelserne om interessekonflikter.” 112
Bestemmelsen er i nok forhold til praksis lempelig i relation til den indsats, der skal udøves, jf. ordene "i rimeligt omfang", hvor praksis nok har fokuseret mere på at advokaten skal "sikre sig" og at der ikke må være "tvivl".113
Herefter følger selve forbuddet mod at behandle opdrag, hvor der er eller kan opstå interessekonflikter
110 jf. U.2003.1577H modsat U.2001.1030H der er omtalt nedenfor.
111 Den ovenfor nævnte opdeling i svensk ret: klientens opdragsinteresse, klientens krav på fortrolighed og advokatens egeninteresse, jf.
Claes Peyron: "Advokatetik, en praxisgenomgång" (2010) side 91, er netop områder, hvor interesserne kan være uforenelige.
112 DA.bemærk.2011: ” De undersøgelser, som advokaten foretager med henblik på at afdække mulige interessekonflikter, kan gøre det nødvendigt at afklare visse forhold med den bestående eller den potentielle klient. I sådanne tilfælde må advokaten sikre den nødvendige bemyndigelse til at benytte de ellers tavshedsbelagte oplysninger, herunder om klientforholdets eksistens. Benyttelsen må selvsagt ske således, at oplysninger kun videregives i strengt nødvendigt omfang. Kan advokaten ikke opnå den nødvendige bemyndigelse, og kan han derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed udelukke, at der vil foreligge en interessekonflikt, hvis han påtager sig den nye repræsentation, må han afstå herfra.”
113 Det er overvejelsen, der i betydelig omfang kan have betydning for advokater i internationale samarbejder og for kædesamarbejder, jf.
yderligere nedenfor under 14.6 og afgørelsen omtalt udførligt under 14.6.1.
151
AER 12.2
”En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår
Tidligere fortsatte bestemmelsen med: ”Sådanne situationer foreligger altid, når:” Det er nu blevet ændret til:
Sådanne situationer foreligger, når: 114
DA.bemærk.2011 anfører med rette: ”Denne indledning, der omfatter de tilfælde, der nævnes under nr. 1-7, er i forhold til 2005/2010- reglerne undergået den ændring, at ordet
"altid" ("Sådanne situationer foreligger altid, når …") er udgået. Denne lempelse er et signal om, at der ved vurderingen af, om der i en konkret situation – som er omfattet af en regels ordlyd – foreligger en interessekonflikt, må anlægges en vis
proportionalitetsbetragtning.
Sprogligt står der nok det samme, men fjernelsen af det forstærkende ”altid” er et ønske om, at der foretages en samlet vurdering, hvori også overvejelser om det rimelige i at sanktionere indgår. Her kan også medtages de situationer, hvor
Advokatnævnet/domstolene får det indtryk, at interessekonflikten er ”konstrueret” for at bringe klager i en gunstigere position, f.eks. ved at udelukke bestemte modparter, eller simpel chikane.
Bestemmelsen "Sådanne situationer foreligger, når:" kan med rette undergives en kritisk gennemgang. Det må holdes for øje, at de såkaldte "skal" bestemmelser bygger på tidligere konkrete afgørelser, og en rigid anvendelse af AER kan føre til, at der ikke ved
Advokatnævnet og hos domstolene sker den konkrete vurdering, som disciplinærsystemet forudsætter. Hvis to klienter har hver sit opdrag til advokaten, men begge har helt
sammenfaldende interesser i udkommenet af opdragene, så forekommer det ikke
åbenbart, at der foreligger en interessekonflikt, hvis de er enige om, at deres individuelle fortrolige oplysninger kan anvendes af advokaten til fælles bedste. Efter ordlyden af AER 12.2 nr. 1 er der ikke noget problem men efter AER 12.2 nr. 3 er der tale om en
interessekonflikt efter ordlyden, men ikke efter en vurdering af de til grund liggende hensyn.