156
Se også Hillerød rets dom af 1. oktober 2009 i sag nr. BS 2-1085.
Advokatnævnets kendelse af 25. maj 2009, der omtales nedenfor under 14.3.2.
Retten i Odenses dom af 7. oktober 2009 i sag BS 6-933/2009 -
Advokatnævnets kendelse af 16. februar 2009, rejser som anført ovenfor
spørgsmålet om, hvem der er klienten. Retten nåede til, at der forelå en interessekonflikt, da advokaten repræsenterede to parter, som ikke var enige. Resultatet er efter min
opfattelse tvivlsomt, jf. gennemgangen af dommen ovenfor under 14.2.
I Retten i Lyngbys dom af 10. januar 2011 i sag BS 150-996/2009 –
Advokatnævnets kendelse af 6. marts 2009 undlod Advokatnævnet – og dermed også retten – med rette at tage stilling til den tilsyneladende interessekonflikt, der
foreligger i en situation, hvor en ejer af 2/3 af en ejerlejlighedsejendom er repræsenteret af en advokat, der samtidig vælges som administrator, der så handler mod en eller flere af de øvrige medlemmer. Det er ikke en egentlig interessekonflikt – administrator vil altid blive valgt af den, der har flertal. "Nævnet bemærker, at det i en situation, hvor der er tvist mellem ejerne i ejerforeningen er af væsentlig betydning, at de formelle forhold, som fastsat i vedtægterne, overholdes af administrator ….". Det afgørende her at fastslå, hvem der er klienten. Klienten er ejeren af 2/3 og klienten er ejerforeningen. Ved at være klient for ejerforeningen bliver advokaten ikke advokat for de enkelte ejere. Hvis advokaten ikke overholder vedtægterne vil der være en civilretlig konflikt – men den skal ikke løses på grundlag af reglerne om god advokatskik.
14.3.2 Sideskifte (AER 12.2 nr. 2)
157
repræsentere kommunen i en sag mod samme person i en sag, der udsprang af samme forhold, havde foretaget et sideskift i strid med god advokatskik. Advokatnævnet henviste i deres afgørelse til appearancehensynet.
Østre Landsrets dom af 23. november 2001 i sag B-2846-00.
Advokatnævnets kendelse af 22. september 2000
Sagen vedrørte en nabostrid, hvor advokat A valgte at udtræde af sagen under hensyn til de ringe muligheder for at få medhold ved domstolene. I forbindelse med et efterfølgende påbud udstedt af kommunen til advokat A's tidligere klient, repræsenterede advokat A kommunen.
Østre Landsret fandt, i overensstemmelse med Advokatnævnets kendelse, at advokat A, ved først at repræsentere den ene og derefter den anden part i samme sag, havde tilsidesat god advokatskik. Advokat A blev pålagt at betale en bøde på 2.500 kroner [i dag svarende til 10.000 kroner].
I dommen U.2001.1030H fandt Højesteret, i modsætning til Advokatnævnet, at en advokat ikke havde tilsidesat god advokatskik ved først at repræsentere den ene part i en straffesag, og senere repræsentere modparten i en civil sag, idet retten fandt det
usandsynligt, at oplysninger fra straffesagen kunne benyttes i erstatningssagen. Det var ikke samme sag.
U.2001.1030H - Advokatnævnets kendelse af 25. juni 1998.
Advokat A blev i december 1994 beskikket som forsvarer for B. B var sigtet for bedrageri og skyldnersvig i forbindelse med transaktioner foretaget i 1992-94 i en række selskaber, der ejedes af B. Selskaberne blev ledet af B's ægtefælle.
I januar 1997 anlagde X A/S retssag mod T A/S. X A/S påstod T A/S tilpligtet at betale erstatning i anledning af, at T A/S i 1996 havde solgt et restlager af varer, som var fremstillet for Z A/S. X A/S, der via Y A/S var ejet af B, var i 1996 stiftet i forbindelse med overtagelse af driftsmidler m.v. fra Z A/S.
Under denne retssag blev T A/S repræsenteret af advokat A. Advokat A undlod at efterkomme opfordring fra advokaten for X A/S til at udtræde af sagen. I marts 1997 meddelte advokat A, at han ikke længere ønskede at varetage hvervet som forsvarer for B.
Advokatnævnet fandt, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at udtræde af erstatningssagen, da det ikke kunne udelukkes, at oplysninger om Z A/S' forhold, der kunne være tilvejebragt i forbindelse med straffesagen, kunne have betydning for erstatningssagen.
Højesteret fandt, at der ikke var en sådan forbindelse mellem de to sager, at advokat A, ved ikke at udtræde af erstatningssagen, havde handlet i strid med god advokatskik. Retten henviste bl.a. til, at det efter sagernes karakter og stilling var usandsynligt, at der skulle være oplysninger i straffesagen, som ville kunne benyttes i erstatningssagen og, at der efter det oplyste ikke i straffesagen forelå oplysninger om Z A/S' forhold.
Advokatnævnets kendelse af blev således ophævet (dissens).
I dommen U.2003.1577H kom Højesteret til det modsatte resultat, idet retten fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at oplysningerne i straffesagen ikke kunne benyttes under den civile sag. Herved synes Højesteret at vende bevisbyrden. Risikoen for at der i straffesagen
158
er fortrolige/relevante oplysninger er således tilstrækkeligt til, at repræsentation statuerer en tilsidesættelse af god advokatskik.
U.2003.1577H – Advokatnævnets kendelse af 12. marts 2001.
Advokat A havde som beskikket forsvarer tidligere repræsenteret en direktør for en virksomhed (V). V var delvist ejet af en fond (F). Direktøren var tiltalt for skyldnersvig i forbindelse med opkøb af nogle selskaber. Under sagen blev visse forhold omkring fonden oplyst.
Advokat A repræsenterede senere en anden advokat B i en civil retssag, hvor B havde modtaget et beløb fra F. Tvisten var, hvorvidt et beløb udgjorde honorar for advokatydelse eller et lån, der kunne kræves tilbagebetalt.
Advokatnævnet, landsretten og Højesteret lagde til grund, at det var sandsynliggjort, at der var risiko for, at oplysningerne, som advokat A var kommet i besiddelse af som forsvarer i den tidligere sag, kunne være af betydning for den senere sag. Repræsentation var derfor en tilsidesættelse af god advokatskik.
Advokat A blev pålagt en bøde på 2.500 kroner [svarende til 10.000 kroner i dag].
Afgørelsen forekommer at være udtryk for en skærpelse af kravene til overholdelse af god advokatskik på dette område, hvor der er tale om en indblandet straffesag. Forholdene i dommen fra 2001 vedrørte dog en særegen situation.
I Østre Landsrets dom af 15. september 2006 fandt retten, at det var i strid med god advokatskik, at advokaten først repræsenterede skyldneren i et konkursbo og derefter repræsenterede kreditorerne. I den senere sag var der benyttet oplysninger fra den tidligere sag.
Østre Landsrets dom af 15. september 2006 i sag B-2942-04.
Advokatnævnets kendelse af 17. september 2004, fastholdt ved kendelse af 20. september 2005
Advokat A var i forbindelse med sin tidligere klients betalingsstandsning blevet udpeget som eneste medlem af et nedsat kreditorudvalg. Skifteretten anmodede A om på vegne af kreditorerne at afgive en indstilling vedrørende problematikken i en overdragelse af S' virksomhed. I redegørelsen benyttede advokat A sig bl.a. af viden, som han fået som led i den tidligere
repræsentation af S.
Landsretten fandt, at advokat A burde have afstået fra at udarbejde den pågældende redegørelse. Ved at udarbejde redegørelsen havde advokat A tilsidesat god advokatskik. Da udarbejdelsen imidlertid var sket efter anmodning fra Skifteretten, blev advokat A alene tildelt en irettesættelse.
Følgende domme illustrerer yderligere forbuddet:
Hillerød rets dom af 1. oktober 2009 i sag nr. BS 2-1085.
Advokatnævnets kendelse af 25. maj 2009
En klient K indgav både en salær- og adfærdsklage til Advokatnævnet over Advokat X. Advokat X havde på et møde med K tilbudt at tage kontakt til en række af K´s kreditorer, herunder R, med henblik på at opnå en
159
akkordordning. X havde ikke på mødet klargjort, at han ligeledes var advokat for R, og derfor ikke kunne optræde som advokat i tvister mellem K og R, ligesom han efterfølgende rent faktisk havde repræsenteret R i sagen. Salæret nedsat til 0 kroner. Advokatnævnet fastslog, at Advokat X groft havde handlet i strid med god advokatskik, pålagde Advokat X en bøde på 20.000 kroner, og pålagde ham samtidig at udtræde af sagen.
Byretten stadfæstede Advokatnævnets afgørelse. Byretten fastslog samtidig, at det var uden betydning, at det var Advokat X´s fuldmægtige, der havde stået for kommunikationen til R, og at Advokat X havde gjort K opmærksom på, at han ikke kunne bistå K i en senere tvist mod R.
Der kan også henvises til Retten i Nykøbing Falsters dom af 11. september 2009 i sag BS 1-795/2009 - Advokatnævnets kendelse af 22. april 2008, der omtales nedenfor under 14.3.4 og også indeholder et sideskifte.
Et bidrag til den tidsmæssige udstrækning af konflikter fremgår af følgende:
Københavns Byrets dom af 30. juni 2010 i sag BS 36A-3858/2009 – Advokatnævnets kendelse af 3. juni 2009.
Advokat K bistod i 2002 en grundejerforening, hvor B var kasserer, med fortolkning af en deklaration og hegnsloven. Efter 2002 var der ikke klientkontakt.
I 2008 repræsenterede Advokat K herefter B, der mente, at den nuværende bestyrelse i grundejerforeningen ikke håndhævede deklarationen korrekt.
Advokatnævnet fandt, at der var tale om samme retsforhold og at
repræsentationen af B mod grundejerforeningens nuværende bestyrelse var et sideskifte i forhold til den tidligere repræsentation. Dette var uafhængigt af de 6 år, der var gået. Retten stadfæstede, herunder bøden på 15..000 kroner, der var fastsat under hensyntagen til 3. tidligere overtrædelser med "identiske problemstillinger".
Det er således væsentligt at notere, at forpligtelserne over for en tidligere klienter vedvarer så længe som her – og vel i princippet ubegrænset – hvis der er tale om samme retsforhold.
Der kan i øvrigt vedrørende tid henvises til Advokatnævnets plenumafgørelse af 10.
juli 2009 (2008-02-1101), gengivet nedenfor under 14.3.4.
På den anden side – der skal være konkret holdepunkter for, at det er samme sag.
Advokatnævnskendelse af 16. november 2011 i j.nr. 2010-374 Advokat A rådgav i 2000 selskabet K i forbindelse med K's overdragelse af en aktiepost. K vandt i 2009 en sag mod C i byretten. K var ikke repræsenteret af A. C ankede dommen. I 2010 indtrådte A i sagen på C's side. K indbragte sagen for Advokatnævnet med henvisning til rådgivningen i 2000 og senere
rådgivning. A blev frifundet, da det ikke var godtgjort, at A havde haft anden relation til K end den i 2000 ydede rådgivning, der ikke kunne anses at have en sådan forbindelse til den aktuelle sag, at der derved skulle være opstået en interessekonflikt.
160
Den følgende dom viser herudover kravet til den omhu, der skal foreligge allerede ved vurderingen af, om et opdrag kan behandles, men er også et eksempel på, hvorledes klientbegrebet er afgørende.
Retten i Holstebros dom af 26. marts 2008 BS 3-384/2007.
Advokatnævnets kendelse af 22. marts 2007
Advokat A havde holdt møde med en klient, der ønskede bistand i forbindelse med mangler ved et nyopført hus. Klager viste advokaten billeder af mangler ved murværk. Under samtalen blev advokat A opmærksom på, at advokat A ligeledes repræsenterede modparten. Advokat A opfordrede derfor klienten til at søge anden advokat.
Advokatnævnet fandt, at advokaten ved mødet (ved starten) burde have skabt klarhed over modparten. Ved efterfølgende at repræsentere modparten havde advokaten tilsidesat god advokatskik. Advokatnævnet ikendte advokaten en bøde på 5.000 kroner [i dag svarende til 10.000 kroner].
Retten udtalte, at der ikke på det indledende møde var blevet etableret et klientforhold mellem klagerne og advokat A. De faktuelle oplysninger som advokat A modtog under mødet kunne ikke objektivt anses for fortrolige og egnede til misbrug ved den efterfølgende repræsentation af hans oprindelige klient.
Retten fastslog således, at der ikke forelå tilsidesættelse af god advokatskik og ophævede kendelsen.
14.3.3 Fortrolige oplysninger (AER 12.2 nr. 3)