AER 12.2 nr. 4
”en advokat har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten.”
Der er her sket en sammenskrivning af tidligere regler, der vedrører forskellige former for forbindelser mellem advokaten og personer involveret i sagen, hvor nogen nær advokaten har modstridende interesser med klienterne.
Reglen har sit udspring i kravet om advokatens uafhængighed, fortroligheden og appearancehensyn.
Bestemmelsens brede formulering gør, at den i sig selv giver begrænset vejledning120. Det er herudover en bestemmelse, hvor det kunne tænkes, at Advokatnævnet vil acceptere et samtykke fra klienten, da der ikke er noget specielt hensyn til den ”relation”, der skaber problemet.
I Advokatnævnets kendelse fra 6. maj 2014 i sag j.nr. 2012-1605 tog
Advokatnævnet stilling til en situation, hvor advokaten normalt ydede ekspertbistand til andre advokatkontorer, men kom i en situation, hvor et af disse kontorer var modpart i en sag, hvor advokaten repræsenterede klienten direkte. Om den situation udtalte nævnet, at
119 Spørgsmålet om frosvarer fra samme kontor er omtalt yderligere nedenfor under 14.6.3
120 I Advokatnævnet kendelse 10.april 2014 i sag 2013-2436 blev det fastslået, at et kendskab fra et fælles netværk af erhvervsdrivende ikke medførte interessekonflikt.
162
der ikke ved et sådan samarbejde blev etableret et samarbejde mellem de to advokater, at det fremstod som én advokatvirksomhed, og samarbejdet var ”i øvrigt ikke egnet til at skabe interessekonflikt” og der var i øvrigt ikke grundlag for at betvivle at advokaten fuldt ud varetog klients interesser, blev advokaten frifundet.
Reglen har specielt påkaldt sig opmærksomhed i relation til bestyrelsesarbejde og
jobskifte. Der er ikke ved ændringen sket nogen nærmere afklaring. I Adv.kom.2011 er anført:
"Ved bestyrelsesarbejde og medlemskab af råd, nævn mv. erhverver advokater – som andre bestyrelsesmedlemmer – ofte kendskab til fortrolige forhold.
Advokatrådet har overvejet konsekvensen heraf og rækkevidden af AER 12.4.
Advokatrådet har også overvejet konsekvenserne af, at en advokat forlader ét advokatfirma og bliver tilknyttet et andet advokatfirma, henholdsvis at noget lignende sker for advokatfuldmægtige eller andre medarbejdere. Det er naturligt nok konsekvenserne i forhold til de øvrige advokater i det "ny"
advokatfirma, der særligt påkalder sig interesse.
(For begge de to sidstnævnte temaer (”bestyrelsesarbejde” og ”konsekvenser af jobskifter”) gælder, at overvejelserne ikke har ført til ændringer i AER. Det er en selvfølge, at den konkrete udmøntning af de advokatetiske normer her som i øvrigt fastlægges af Advokatnævnet under kontrol af domstolene. Det er efter Advokatrådets opfattelse imidlertid vigtigt, at der på disse områder sikres en overordnet sammenhæng mellem konsekvent iagttagelse af relevante
advokatetiske hensyn på den ene side, og på den anden side en sikring af advokatbranchens muligheder for at udvikle og modernisere rammerne for, at advokater kan fungere som attraktive og uafhængige rådgivere inden for traditionelle advokatrådgivningsopgaver. Fremtidig praksis bør følges
løbende, så Advokatrådet har mulighed for – også over for Advokatnævnet - at påpege, hvis praksis udvikler sig i uhensigtsmæssig retning i forhold til
branchens vilkår.)" 121
121 DA.bemærk.2011: ” Bestemmelsen samler de regler, der var opstilet i de tidligere advokatetiske reglers nr. 4-6 om henholdsvis tætte familiemæssige bånd (nr. 4), ikke ubetydelige økonomiske eller erhvervsmæssige interesser (nr. 5) og andre tætte forbindelser (nr. 6).
Der er med den redaktionelle justering ikke tilsigtet realitetsændringer. I regi af Danske Advokater drøftes p.t. en række spørgsmål med tilknytning til advokater i bestyrelser, herunder interessekonfliktspørgsmål. Når disse overvejelser er tilendebragt, vil søjleskemaet blive suppleret med nogle bemærkninger herom.” På Danske Advokaters hjemmeside kan resultatet af overvejelserne findes, og de er nu suppleret med version 2 fra november 2012: er i version 2 (26.11.2012) af kommentarer til AER anført:
"Det arbejde, som en advokat udfører som medlem af et selskabs bestyrelse, er som udgangspunkt ikke omfattet af de advokatetiske regler, jf. Advokatnævnets kendelse af 6. maj 2010 (j.nr. 2009- 03-1118). Dette indebærer, at forholdet mellem bestyrelsesmedlemmet og selskabet skal bedømmes efter reglerne i selskabslovgivningen mv. Det indebærer tillige, at interessekonfliktreglen i nr. 4 – som bl.a.
regulerer en advokatvirksomheds mulighed for at påtage sig en repræsentation mod det selskab, af hvis bestyrelse en advokat i virksomheden er medlem – kun bliver aktuel, i det omfang medlemskabet af bestyrelsen i relation til advokatvirksomheden som sådan udgør en ikke ubetydelig økonomisk eller erhvervsmæssig forbindelse. Denne betingelse vil formentlig kun sjældent være opfyldt. Det bemærkes, at den problemstilling, der beskrives her, kun bliver aktuel, hvis advokatvirksomheden ikke repræsenterer selskabet, idet en dobbelt-repræsentation vil være i strid med interessekonfliktreglernes nr. 1.
Selv om en påtænkt repræsentation ikke vil være i strid med nr. 4, kan der være gode grunde til at overveje det betimelige i at påtage sig den. I ejerledede selskaber eller selskaber, der i øvrigt har en koncentreret ejerstruktur, må det således anses for udelukket, at en advokatvirksomhed påtager sig at repræsentere en klient, hvis interesser er i strid med selskabets. I selskaber med en spredt ejerstruktur, herunder børsnoterede selskaber, vil der imidlertid jævnligt forekomme situationer, hvor en advokatvirksomhed kan repræsentere en klient, hvis interesser strider mod selskabets. Det vil således være tilfældet, hvor sagen er et led i den daglige drift af selskabet – det være sig en rets- eller voldgiftssag mod et selskab, for hvilket tvisthåndtering er et uomgængeligt led i den almindelige virksomhed (såsom forsikringsselskaber og pengeinstitutter) eller en sag, hvor interessemodsætningen er af kommerciel natur (bistand til en klient, der skal leje lokaler i en ejendom, der ejes af selskabet), etc. I sådanne tilfælde skal advokaten sikre sig, at selskabet er fuldt
163
I en Østre Landsrets afgørelse fra 2005 blev det anset for en tilsidesættelse af god
advokatskik, at en advokat, som havde formidlet et lån, ikke havde meddelt sin klient, at kreditor ville blive et familiemedlem til advokaten.
Østre Landsrets dom af 24. maj 2005 i sag B-3274-04.
Advokatnævnets kendelse af 11. oktober 2004
Advokat A bistod sagsøgte, S, i en byretssag vedrørende sameje af en
beboelsesejendom. Advokat A fik sagen afvist i henhold til en voldgiftsklausul i samejekontrakten. Sagen blev derefter anlagt ved voldgiftsretten.
S overdrog efterfølgende et pantebrev med pant i ejendommen til A’s advokatfuldmægtig (AF). Overdragelsen skete bl.a. som betaling for en bil, som S havde købt af AF, samt til indfrielse af advokat A’s salær i forbindelse med dennes repræsentation af S.
Et år efter udtog advokat A stævning mod S med påstand om betaling af salæret. S gjorde under sagen gældende, at det var en professionel fejl, at advokat A fik afvist sagen, at AF havde handlet i strid med god advokatskik ved at have blandet advokat A’s og S' økonomi sammen samt ved, at advokat A ikke ordentligt havde oplyst over for S, at pantebrevskreditor var et
familiemedlem til advokat A.
Landsretten fandt, at pantebrevet blev udstedt som et led i advokat A’s
advokatvirksomhed og, at det ikke blev anset for bevist, at sagsøgte var blevet informeret om, at kreditor var et familiemedlem til advokat A. Allerede af denne grund fandt landsretten, at A havde tilsidesat god advokatskik.
Landsretten stadfæstede Advokatnævnets kendelse, og advokat A blev idømt en bøde på 5.000 kroner [i dag svarende til 10.000 kroner].
Følgende kan også placeres herunder:
U.2006.429H - Advokatnævnets kendelse af 25. september 2001 Advokat A idømt bøde på 50.000 kroner for grov og gentagende tilsidesættelse af god advokatskik. Der blev fastslået tilsidesættelse ved at advokat A
formidlede et lån til sin klient, mod klientens udstedelse af et pantebrev til selskabet uden at orientere klienten om, at advokaten var direktør i dette selskab, ved at advokat A i en afregning over for sin klient vedrørende en ejendomshandel uden accept fra klienten havde medtaget et direktørhonorar til sin ægtefælle, jf. klientkontovedtægtens § 5, stk. 1, litra b, ved at advokat A via sin ægtefælle havde kautioneret for klienten samt opkrævet betaling for denne kaution. Advokat A havde ikke underrettet klienten om, at advokat A havde afgivet friholdelseserklæring til sin ægtefælle for ægtefællens
kautionsforpligtelse. Ved at advokat A foranledigede, at klienten oprettede et skadesløsbrev på 300.000 kroner til sikkerhed for friholdelseserklæringen til advokat A's ægtefælle uden, at der på anden måde end ved underskrift fra selv samme ægtefælle, der var indtrådt som direktør i klienten (et selskab), forelå
indforstået med den konkrete repræsentation (adgangen til sådanne repræsentationer bør på generel basis være afklaret i forbindelse med, at advokaten indtræder i selskabets bestyrelse), og at klienten er bekendt med bestyrelseshvervet hos modparten, jf. princippet i interessekonfliktreglernes nr. 8. Af ordensmæssige årsager bør der foreligge skriftlig dokumentation. Advokatvirksomheden bør løbende følge repræsentationen – sager, der fra begyndelsen ser ukontroversielle ud, kan udvikle sig på en måde, som gør, at advokaten i hvert fald af appearancemæssige årsager må bringe sin repræsentation til ophør."
164
samtykke fra klienten, og endeligt ved at advokat A ikke at have forrentet sit tilsvar over for klienten.
Bødens størrelse afspejlede forseelsens grovhed, flere tidligere tilsidesættelser samt flere samtidige tilsidesættelser og den blev stadfæstet af landsret og Højesteret.
I U.2006.1657V afsagde Vestre Landsret kendelse i en sag, hvor A og B var uenige, og hvor der var sket adcitation af Advokat P. Der skulle stilles spørgsmål til Advokatrådets Responsumudvalg vedrørende eventuel tilsidesættelse af god advokatskik for advokat P.
Advokat P var repræsenteret af advokat F, der var medlem af Advokatrådet
(næstformand), og på det grundlag protesterede A mod at advokat F kunne repræsentere advokat P, da det ville stride mod "almindelige habilitets- og retssikkerhedsmæssige principper", og det var "uforeneligt med god advokatskik, at advokat F repræsenterede advokat P i denne sag, samtidig med at det organ, han er næstformand for, behandler sagen.". Byretten fandt ikke hjemmel til at påbyde anden advokat. Landsretten udtalte, at
"Den omstændighed, at advokat F er medlem af Advokatrådet, kan hverken i relation til retsplejelovens § 126, Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6 eller
almindelige retsgrundsætninger om inhabilitet afskærer ham fra at repræsentere
advokat P i den verserende erstatningssag, under hvilken A ønsker at stille spørgsmål til Advokatrådets Responsumudvalg."
Se også:
Advokatnævnets kendelse af 10. juli 2009 - Plenumafgørelse
Minoritetsaktionærerne i bank T blev tvangsindløst i henhold til § 144 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter bank S overtog samtlige aktier i bank T til en kontant endelig fastsat købesum. En gruppe af minoritetsaktionærerne
ønskede at benytte deres ret til at få afprøvet kursen hos to uvildige revisorer. I overensstemmelse med minoritetsaktionærernes ønske blev to uvildige
revisorer udpeget. De to revisorer rettede herefter henvendelse til advokat A med anmodning om en vurdering af det retlige grundlag og de forudsætninger, de burde lægge til grund for udførelsen af deres arbejde. Advokat A påtog sig opgaven til trods for, at han frem til eftersommeren 2004 havde været advokat for bank S, og i perioden efteråret 1996 til februar 2007 havde været
bestyrelsesformand for en række kommanditselskaber med tilknytning til bank S.
Advokatnævnet fandt, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik.
Advokatnævnet udtalte i den forbindelse, at advokat A havde fungeret som rådgiver til en rapport, der skulle være uvildig, Han måtte derfor ikke være knyttet tættere til bank S, end hvis han skulle være dommer i en sag om
banken. I den konkrete situation burde advokat A således have orienteret de to revisorer og muligt andre om sine relationer til bank S, ligesom de skærpede habilitetskrav medførte, at advokat A var afskåret fra at påtage sig hvervet som rådgiver for revisorerne.
4 af nævnets 17 dommere fandt, at advokat A burde frifindes, fordi hans forhold til bank S var afsluttet for længst.
Nævnet tildelte advokat A en irettesættelse under henvisning til, at det var første gang nævnet tog stilling til, hvilke habilitetskrav der må stilles til en advokat, der virker som rådgiver for revisor efter lov om finansiel virksomhed.
165
og
Retten i Nykøbing Falsters dom af 11. september 2009 i sag BS 1-795/2009 - Advokatnævnets kendelse af 22. april 2008.
Advokat A var i testamentet indsat som bobestyrer i dødsboet.
Advokat A forhørte sig ved brev af 20. marts 2007 afdødes nabo B, om denne var interesseret i at købe afdødes ejendom. B afgav via sin advokat, advokat C, bud på ejendommen over for advokat A.
På det første bomøde oplyste advokat A imidlertid afdødes bror og dennes advokat D om, at han også selv havde interesse for ejendommen, hvorfor Advokat D bad advokat A frasige sig bobestyrerjobbet som følge heraf.
Ved fax af 24. april 2007 anmodede advokat A skifteretten om at udpege en offentlig bobestyrer, og efterfølgende afgav advokat A med kendskab til B's bud, et bud på ejendommen over for den offentligt udpegede bobestyrer, der var højere end det bud B havde afgivet.
Advokatnævnet fandt, at advokat A ved at påtage sig hvervet som bobestyrer, samtidig med at denne ønskede at erhverve boets faste ejendom og under de foreliggende omstændigheder efterfølgende afgav bud på ejendommen, at have tilsidesat god advokatskik.
Med samme begrundelse som Advokatnævnet stadfæstede byretten nævnets afgørelse. Sanktionen var en "normalbøde" på 10.000 kroner.
Den følgende afgørelse vedrører ikke advokaters interessekonflikter, men en dommer. Når tætte familiemæssige relationer – og til en vis grad også generelt i relation til appearance synsynspunktet skal vurderes – er det en væsentlig afgørelse til forståelse af rækkeviden.
U.2011.3374/3H
A sagsøgte B og C. Dommer D frifandt B og afviste i forhold til C. A appellerede med henvisning til D's inhabilitet, idet D's ægtefælle, E, var partner i det advokatfirma, som førte sagen for C. Apellen blev afvist med henvisning til advokatfirmaets størrelse og struktur, idet retten lagde til grund, at E var tilknyttet en anden faggruppe og på intet tidspunkt havde haft med sagen at gøre. Endvidere lagt til grund, at sagen ikke havde særlig betydning for hverken C eller advokatfirmaet. Der kunne derfor ikke rejses berettiget tvivl om D's fuldstændige upartiskhed.
Rækkevidden af advokaters virke i forhold til ægtefælle, samlever og kæresters interesser – især i større advokatvirksomheder – er ikke afklaret, og er ikke enkle at afklare. Den
nævnte dom giver dog for dommere visse retningslinjer, der også må kunne overføres på advokater.
Dommerstandarten blev også anvendt på en forsvarer i følgende afgørelse:
TfK.2012.672V – Vestre Landsrets kendelse af 13. april 2012
En advokat ønskede beskikkelse for en person, der var tiltalt for at fremstille skunk. Fremstillingen skulle være sket på en ejendom, der var ejet af et interessentskab, hvor advokaten var deltager og således udlejer. Da
interessentskabet og dermed advokaten havde afskrevet et tilgodehavende hos tiltalte, blev han betragtet som forurettet og kunne ikke beskikkes, jf.
Retsplejelovens § 734 stk. 1 eller dennes grundsætninger.
166
I Københavns Byrets dom af 19. december 2013 i sag BS 38A-/2012 -
Advokatnævnets kendelse af 13. september 2012, blev en interessekonflikt mellem advokaten som administrator af en ejerforening og advokatens datter og svigersøns
byggeprojekt vedr. en ejerlejlighed og en bøde på 10.000 kroner stadfæstet.
14.3.5 Økonomiske eller erhvervsmæssige forbindelser til klienten (AER 12.2 nr. 5)